Site logo
Se på kortet
  • The Egyptian Museum, Tahrir-pladsen, Ismailia, Qasr El Nil, Cairo Governorate, Egypten

Læs om byen

Cairo er Egyptens hovedstad, og det er en by, hvor der altid er aktivitet og interessante ting at opleve. Byen breder sig langs Nilens bredder og er hjemsted for over 20 millioner mennesker, hvilket gør den til en af de største metropoler i både Afrika og Mellemøsten. Byen er kendt for sin særlige atmosfære, hvor larmen fra biler og gadehandlere blandes med kaldet til bøn fra de mange moskéer. Man opdager hurtigt, at Cairo er en by fuld af kontraster. Her står gamle stenbygninger side om side med moderne højhuse, og man kan gå fra et livligt bazarområde direkte til et stilrent kontorbyggeri. Livet i Cairo er intenst, kaotisk og fuld af energi, men det er også netop denne dynamik, der gør byen så fascinerende.

Det moderne Cairo blev grundlagt i år 969 af fatimiderne, men området omkring byen har været beboet i tusindvis af år, og det ses tydeligt i dagens bylandskab. Tæt på dagens egyptiske storby ligger ruinerne af Memphis, der var en af de ældste og vigtigste byer i det gamle Egypten. Det var her, faraoerne herskede, og det var her, nogle af verdens første skriftsystemer og regeringsformer tog form. Gennem middelalderen blev Cairo et religiøst, politisk og kulturelt centrum for den islamiske verden, hvilket især skete under mamelukkerne og senere osmanniske herskere. Byen blev kendt for sine skoler, moskéer og biblioteker, og den udviklede sig til et knudepunkt for handel og lærdom mellem Afrika, Asien og Europa.

I det 19. og 20. århundrede gennemgik Cairo store forandringer. Under ledelse af blandt andre Muhammad Ali og senere under britisk kolonistyre blev byen moderniseret, og nye kvarterer blev anlagt med inspiration fra europæiske hovedstæder som fx Paris. Det kan man se i de brede boulevarder, på de franske altaner og med de elegante bygninger i bydele som Garden City og Heliopolis. Samtidig bevarede Cairo sin stærke islamiske identitet, og mange gamle kvarterer, især i den islamiske del af byen, er nærmest levende museer med deres ornamenterede moskéer, gamle basarer og historiske paladser. Det er netop denne blanding af det traditionelle og det moderne, af øst og vest, der gør Cairo så særlig.

Cairo er fyldt med oplevelser for både historieinteresserede og eventyrlystne rejsende. Den mest kendte seværdighed er uden tvivl pyramiderne i Giza, der ligger på kanten af byen. Disse imponerende bygningsværker blev opført for over 4.500 år siden, og de er nogle af verdens mest ikoniske symboler på menneskelig skaberkraft. Lige ved siden af pyramiderne ligger den gådefulde sfinks, der stadig vækker undren og fascination. Inde i selve byen finder man det Egyptiske Museum, som rummer en enorm samling af oldtidsskatte som fx mumier, statuer og Tutankhamons gyldne dødmaske. Derudover byder Cairo på den gamle bydel med sine smalle gader, historiske moskéer og livlige markeder som Khan el-Khalili, hvor man kan købe alt fra krydderier til håndlavede smykker. Cairo er en by, man ikke bare besøger. Den skal opleves med alle sanser.

Topseværdigheder

    Pyramiderne, Giza, Cairo, Egypten

    Pyramiderne i Giza
    Giza Pyramids

    Pyramiderne i Giza er nogle af de mest fascinerende bygningsværker, menneskeheden nogensinde har skabt. De blev opført for over 4.500 år siden og ligger på Giza-plateauet lidt vest for nutidens moderne Cairo. De imponerende monumenter blev bygget som gravmæler til de egyptiske faraoer, og de symboliserer både deres magt og deres forbindelse til guderne. Pyramiderne er blandt de bedst bevarede bygningsværker fra oldtiden, og især Keops-pyramiden, som er den største, betragtes som et af verdens syv vidundere fra den antikke tid. Det er bemærkelsesværdigt, at disse kæmper står efter så mange årtusind og vidner om en avanceret civilisation, som vi stadig ikke forstår fuldt ud.

    Der er tre store pyramider på Giza-plateauet: Keops-pyramiden, Kefren-pyramiden og Mykerinos-pyramiden. Keops-pyramiden blev opført for faraoen Khufu omkring 2.560 f.Kr., og den er den største og mest berømte af de tre pyramider. Den var oprindeligt omkring 146 meter høj, men har med tiden mistet nogle af sine øverste sten, så den i dag er lidt lavere. De andre to pyramider er opkaldt efter Khufus søn Kefren og hans efterfølger Mykerinos. Selvom de er mindre end Keops-pyramiden, er de stadig imponerende både i størrelse og i den præcision, hvormed de blev bygget. Rundt om pyramiderne findes der også mindre anlæg som fx gravkamre til dronninger, præster og højtstående embedsmænd, og her kan man også se den berømte sfinks, som står vagt foran området.

    Formålet med pyramiderne var først og fremmest at tjene som hvilested for faraoernes mumificerede kroppe og som deres overgang til det evige liv. I den egyptiske religion blev faraoen betragtet som en gud i menneskeskikkelse, og derfor blev han begravet med stor pragt og rigdom. Inde i pyramiderne findes gange og kamre, hvor man har fundet genstande, der skulle hjælpe den afdøde i efterlivet. Det drejede sig ikke mindst om mad, smykker, møbler og magiske amuletter. Pyramiden selv blev betragtet som en slags trappe til himlen, hvor faraoen kunne stige op og forenes med solguden Ra. Denne symbolske betydning afspejles i pyramidernes form, som peger op mod himlen.

    Hvordan egypterne formåede at bygge disse enorme monumenter med de teknologiske midler, de havde til rådighed, er stadig genstand for debat og forskning. Det er dog bredt accepteret i dag, at det var lønnede arbejdere og håndværkere, som udførte det hårde arbejde. Deres indsats krævede enorm planlægning, ingeniørkunst og præcision. Hver stenblok, hvoraf mange vejer flere tons, skulle hugges, transporteres og placeres med millimeterpræcision. Der findes stadig mange teorier om, hvordan dette blev gjort. Nogle mener, man brugte ramper, mens andre foreslår mere avancerede teknikker, som vi endnu ikke helt har forstået. Denne mystik omkring byggeriet er med til at gøre pyramiderne endnu mere fascinerende.

    I dag er pyramiderne i Giza et af verdens mest kendte og besøgte turistmål og et stærkt symbol på Egyptens kulturelle arv. De tiltrækker både almindelige besøgende og forskere, som håber på at afdække flere hemmeligheder om det gamle Egyptens ingeniørvidenskab, teknologi og tro. Moderne teknologier som 3D-scanning og robotter bliver nu brugt til at udforske pyramiderne indefra og finde skjulte rum og strukturer, som ikke før har været kendt. Selvom meget er blevet opdaget, er det tydeligt, at pyramiderne stadig har meget at fortælle. De står som monumenter over menneskelig opfindsomhed, tro og ambition, og de minder os om, at selv i en fjern fortid kunne mennesker skabe noget, der stadig vækker stolthed og ærefrygt i dag.

     

    Sfinksen, Cairo, Egypten

    Sfinksen
    The Sfinx

    Sfinksen i Giza er en af de mest mystiske og ikoniske skulpturer i verden. Den ligger på Giza-plateauet tæt ved pyramiderne og er hugget direkte ud af en kalkstensklippe. Sfinksen forestiller en liggende løve med et menneskehoved, hvilket symboliserer styrke og visdom. Hovedet menes at forestille faraoen Kefren, som også fik opført den nærliggende pyramide. Den er omkring 73 meter lang og 20 meter høj, og det gør den til en af verdens største og ældste monolitskulpturer. Selv om den har været udsat for erosion, ødelæggelse og forsømmelse gennem flere årtusind, står den stadig som et fascinerende og majestætisk symbol på det gamle Egyptens storhed.

    Ingen ved med sikkerhed, hvornår Sfinksen blev skabt. De fleste arkæologer mener, at den blev bygget omkring 2.500 f.Kr. i samme periode som Kefren-pyramiden, men der findes også alternative teorier, der antyder, at den kan være endnu ældre. Det er netop denne usikkerhed, der gør Sfinksen til et yndet emne for både forskere og mysteriejægere. Dens slidte krop og de mærkelige spor af erosion har fået nogle til at foreslå, at den kunne være langt ældre end selve pyramiderne. Derudover har man i århundreder spekuleret i, om der findes skjulte kamre eller passager under Sfinksen, og moderne teknologi bliver stadig brugt til at undersøge området uden at beskadige monumentet.

    Sfinksen har gennem tiden haft stor symbolsk betydning. I det gamle Egypten blev den betragtet som en beskytter, der vogtede indgangen til de hellige områder og kongernes gravpladser. Hovedet vender mod øst og derved direkte mod solopgangen, hvilket har styrket opfattelsen af, at den havde en religiøs og astronomisk rolle. I dag står den som en stille vogter over Giza-plateauet omgivet af moderne civilisation, men stadig indhyllet i fortidens mystik. Sfinksen minder os om, hvor meget vi stadig har at lære om det gamle Egyptens kultur, tro og teknologiske formåen. Og om, hvordan et så gammelt monument stadig kan vække fascination i nutidens mennesker.

     

    Egyptian Museum, Cairo, Egypten

    Det Egyptiske Museum
    Egyptian Museum

    Det Egyptiske Museum i Cairo er et af verdens mest berømte og betydningsfulde museer, når det kommer til oldtidens historie. Museet, som ligger i centrum af Cairo ved Tahrir-pladsen, blev grundlagt i 1902 og har siden da været et centrum for bevarelse og udstilling af Egyptens rige arkæologiske arv. Bygningen i sig selv er et storslået eksempel på klassisk arkitektur, og bag dens mure gemmer sig flere end 120.000 genstande, der spænder over tusinder af år. Museet tilbyder besøgende en enestående mulighed for at komme tæt på fund og genstande, der ellers kun kan opleves i historiebøger, og det er et af de steder, hvor man virkelig kan fornemme storheden i den egyptiske civilisation.

    En af museets største attraktioner er uden tvivl fundene fra Tutankhamons grav, som blev opdaget af den britiske arkæolog Howard Carter i 1922. Blandt de mest berømte genstande er Tutankhamons gyldne dødsmaske, som er blevet et internationalt symbol på det gamle Egypten. Gravens indhold består af smykker, møbler, våben, statuer og andre personlige ejendele, der blev lagt med i graven for at følge faraoen i efterlivet. Disse genstande er bemærkelsesværdige. Ikke kun på grund af deres skønhed og rigdom, men også fordi de blev fundet næsten intakte, hvilket er sjældent for egyptiske grave, der ofte blev plyndret i oldtiden.

    Udover Tutankhamon-udstillingen rummer museet også mange andre vigtige fund. Heriblandt kan nævnes mumier af kendte faraoer som Ramses II og Seti I, der er udstillet i en særlig afdeling kaldet Mumiernes Hal. Der er også en stor samling af statuer, sarkofager, papyrusruller, amuletter og dagligdags genstande, som giver et detaljeret billede af livet i det gamle Egypten, både for konger, præster og almindelige mennesker. Hver udstilling er en nøje balanceret rejse gennem Egyptens lange historie fra de tidligste dynastier til den græsk-romerske periode, og det gør museet til et uundværligt sted for både forskere og almindeligt interesserede.

    Selvom Det Egyptiske Museum har været et ikon i over 100 år, er meget af samlingen i gang med at blive flyttet til det nye Grand Egyptian Museum, der ligger tættere på pyramiderne i Giza. Dette nye museum skal være det største arkæologiske museum i verden og ventes at åbne helt for offentligheden i nær fremtid. Alligevel bevarer det oprindelige museum i Cairo sin historiske og kulturelle betydning, og mange besøgende lægger stadig vejen forbi for at opleve det sted, hvor nogle af de største opdagelser inden for egyptologi blev gjort tilgængelige for verden.

Andre seværdigheder

    Khan el-Khalili, Cairo, Egypten

    Khan el-Khalili

    Khan el-Khalili er en af Cairos mest berømte og historiske basarer, og den er både et populært handelssted for lokale og et fascinerende rejsemål for besøgende fra hele verden. Basaren ligger i hjertet af den islamiske bydel i det gamle Cairo og har eksisteret siden det 14. århundrede. Den blev oprindeligt opført som en såkaldt karavanserai, hvor handelsfolk fra nær og fjern kunne hvile og handle med deres varer. Gennem århundreder har stedet udviklet sig til et livligt marked fyldt med smalle gyder, små butikker, farverige boder og duften af krydderier, kaffe og røgelse, som hænger i luften. Det er et sted, hvor historien stadig lever, og hvor man kan mærke fortidens puls i nutidens travlhed.

    Når man bevæger sig gennem Khan el-Khalilis labyrintiske gader, bliver man mødt af et overflødighedshorn af varer: smykker i guld og sølv, håndlavede lamper, antikviteter, tekstiler, lædervarer, parfume, papyrus og traditionelt egyptisk kunsthåndværk. Basaren er kendt for sin autentiske stemning og de livlige forhandlinger mellem købere og sælgere, som er en del af oplevelsen. Mange af butikkerne har været i samme families eje i generationer, og der er en stolthed og passion i den måde, varerne bliver præsenteret på. Ud over de mange handelsboder finder man også små caféer og tehuse, hvor både lokale og turister kan tage en pause og nyde en kop egyptisk myntete eller en stærk arabisk kaffe, mens de betragter det farverige menneskemylder omkring sig.

    Khan el-Khalili er dog mere end blot et sted for handel – det er også et kulturelt centrum med dybe historiske rødder. I området finder man nogle af Cairos ældste moskeer, madrasaer og khaner, der er navnet på gæstehuse, og arkitekturen bærer præg af byens lange islamske arv. Et af de mest kendte steder i basaren er den legendariske café El-Fishawi, der har serveret te og kaffe uafbrudt i over 200 år og har været besøgt af både egyptiske intellektuelle og udenlandske forfattere. Basaren er et levende vidnesbyrd om Cairos historiske rolle som handelscentrum mellem øst og vest, og et besøg i Khan el-Khalili giver ikke kun mulighed for at købe souvenirs. Det er også en sanselig rejse ind i byens sjæl.

     

    Cairo Tower, Cairo, Egypten

    Cairo Tower

    Cairo Tower er et af de mest markante moderne vartegn i Egyptens hovedstad. Tårnet ligger på øen Gezira midt i Nilen i bydelen Zamalek, og det har en højde på 187 meter, hvilket gjorde det til den højeste bygning i Nordafrika og en af de højeste i hele Afrika, da det blev bygget. Tårnet blev færdigbygget i 1961 under præsident Gamal Abdel Nasser og er siden blevet et symbol på det moderne Egypten. Arkitekturen er inspireret af en lotusblomst, som var et helligt symbol i det gamle Egypten, og tårnets betonfacade består af åbne mønstre, der giver det et elegant og næsten gennemsigtigt udtryk. Tårnet kombinerer moderne teknik med historisk symbolik og viser dermed et fint samspil mellem nutid og fortid.

    Et af de mest populære træk ved Cairo Tower er den spektakulære udsigt fra toppen. Øverst i tårnet finder man en observationsplatform, der giver 360 graders panoramaudsigt over hele byen. Herfra kan man på klare dage se til pyramiderne i Giza mod vest, den gamle by mod øst og Nilens sløjfer, der bugter sig gennem byen. Cairo Tower er et yndet sted for både turister og lokale, og ved solnedgang, når byen bliver badet i gyldent lys, er der en særlig stemning. Tårnet har også en roterende restaurant, som langsomt drejer, mens man spiser, så man kan nyde maden sammen med skiftende udsigt over Cairo. Det gør besøget til en særlig oplevelse, hvor man både kan smage på og se byen fra oven.

     

    Cairo Citadel

    Cairo Citadel er en af de mest imponerende historiske fæstninger i Egypten og et vigtigt symbol på Cairos middelalderhistorie. Citadellet ligger strategisk placeret i Mokattam-bjergene og troner højt over byen med en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab. Citadellet blev grundlagt i 1176 af den berømte muslimske leder Salah ad-Din, også kaldet Saladin, som ønskede at beskytte Cairo mod de korsfarerangreb, der truede fra vest. Konstruktionen fortsatte i årtier efter hans død, og citadellet blev udvidet og ombygget af flere efterfølgende dynastier, herunder de mamlukkiske og osmanniske herskere. Det tjente i mange hundrede år som både militær base og regeringssæde og fungerede som centrum for magt i Egypten indtil 1800-tallet.

    En af de mest iøjnefaldende bygninger inde i citadellet er Muhammed Ali-moskeen, som blev opført i det 19. århundrede af vicekongen Muhammed Ali, der ofte kaldes grundlæggeren af det moderne Egypten. Moskeen, der blev bygget i osmannisk stil med store kupler og høje minareter, er et af de mest kendte vartegn i Cairo og dominerer citadellets skyline. Dens indre er rigt dekoreret med marmor og detaljeret ornamentik, og den store bønnesal har en imponerende lysekrone, som kaster et blødt lys over rummets arkitektoniske detaljer. Fra moskéens gårdsplads kan man nyde en storslået udsigt ud over hele byen, og på klare dage endda se helt ud til pyramiderne i Giza mod vest.

    Ud over Muhammed Ali-moskéen rummer citadellet også flere andre historiske bygninger, museer og moskéer, herunder den ældre Al-Nasir Muhammad-moské, og et militært museum. Et besøg i citadellet er derfor ikke kun en rejse til én bestemt periode, men en vandring gennem mange lag af egyptisk historie fra de tidlige islamiske perioder til det osmanniske rige og ind i den moderne stat. Gennem århundrederne har citadellet været centrum for beslutninger, konflikter og kulturel udvikling, og i dag står det som et fredeligt mindesmærke over Cairos fortid. Det er et sted, hvor man både kan fornemme historiens alvor og nyde roen, udsigten og arkitekturen midt i en ellers travl storby.

     

    Muhammad Ali Mosque, Cairo, Egypten

    Muhammad Ali Moské
    Muhammad Ali Mosque

    Muhammad Ali Moské, der også er kendt som Alabastermoskéen, er en af de mest ikoniske religiøse bygninger i Cairo. Den ligger inde i Cairo Citadel og blev opført mellem 1830 og 1848 af den egyptiske leder Muhammad Ali Pasha. Han lod moskéen bygge både som et religiøst monument og som et symbol på sin magt og ambition om at modernisere Egypten. Arkitektonisk er moskéen stærkt inspireret af osmannisk stil og især den berømte Blå Moské i Istanbul, og den adskiller sig dermed tydeligt fra de fleste andre islamiske bygninger i Egypten, som typisk følger den mamlukkiske arkitektoniske tradition. Dens storslåede kupler, slanke minareter og lyse, alabastbeklædte vægge giver moskéen et helt særligt udtryk.

    Moskéen blev opført på et af de højeste punkter i Cairo, hvilket gør, at den kan ses fra mange dele af byen, og at man fra dens beliggenhed kan få en fantastisk udsigt over hovedstaden og Nildalen. Det ydre af moskéen er præget af en stor central kuppel, som er flankeret af mindre kupler og to høje, elegante minareter, som rejser sig i klassisk osmannisk stil. Den åbne gårdhave foran moskéen er omgivet af søjlegange og har en centralt placeret fontæne, der engang blev brugt til rituelle afvaskninger før bøn. Selve moskéen blev bygget næsten udelukkende af lys kalksten og alabast, hvilket giver den sit karakteristiske navn. Det gør også bygningen særlig lys og indbydende i det skiftende sollys over Cairo.

    Indenfor fortsætter det imponerende syn. Den store bønnesal er dækket af en massiv kuppel, som hviler på fire søjler og er dekoreret med mønstre og kalligrafi. Loftet er udsmykket med stjerner og geometriske mønstre i blå, grønne og gyldne nuancer, og midt i rummet hænger en enorm lysekrone, som kaster et varmt og stemningsfuldt lys over det smukke interiør. Gulvet er dækket af tykke tæpper, og hele rummet udstråler både ro og storhed. Langs væggene finder man citater fra Koranen skrevet i klassisk arabisk stil, og flere steder er der små balkoner og søjlegange, som bryder rummets rytme og skaber variation i det arkitektoniske udtryk.

    Moskéen fungerer ikke kun som et sted for bøn, men også som et nationalt mindesmærke. Muhammad Ali blev selv begravet i en sarkofag inde i moskéen, hvilket gør stedet til både en religiøs og politisk vigtig opførelse. Hans grav ligger i en af moskéens sider og er smukt udsmykket, så besøgende kan ære ham som den hersker, der lagde grundstenen til det moderne Egypten. I dag er moskéen åben for både muslimer og turister, der blot vil opleve dens historie og arkitektoniske skønhed.

     

    Al-Azhar Moské
    Al-Azhar Mosque

    Al-Azhar Moské er en af de mest betydningsfulde religiøse og intellektuelle institutioner i den islamiske verden. Den ligger i hjertet af det gamle islamiske Cairo og blev grundlagt i år 970 e.Kr. af Fatimide-dynastiet. Det skete kort efter, at Cairo blev etableret som hovedstad. Moskéen blev hurtigt et centrum for undervisning og lærdom og udviklede sig til det, der i dag er kendt som Al-Azhar Universitet, der hører til blandt verdens ældste fungerende universiteter. Gennem over tusind år har Al-Azhar spillet en central rolle i udbredelsen og tolkningen af islamisk viden, og stedet er stadig i dag anerkendt som en af de højeste religiøse autoriteter inden for sunniislam.

    Arkitektonisk er Al-Azhar Moské et fascinerende eksempel på, hvordan forskellige historiske perioder og stilarter er blevet vævet sammen. Bygningen er blevet udvidet og restaureret mange gange gennem århundrederne, og derfor finder man elementer fra både den fatimidiske, mamlukkiske og osmanniske periode. Moskéen har flere smukke minareter, en åben gårdsplads omgivet af søjlegange og detaljerede dekorerede buegange, som giver stedet en særlig fredelig og harmonisk stemning. Det hvide marmor, de udsmykkede trælofter og de gamle arabiske inskriptioner bidrager til den åndelige atmosfære, der præger stedet.

    Inde i moskéen er der en stor bønnesal, som dagligt bliver brugt af både studerende og lokale muslimer. Samtidigt fungerer Al-Azhar stadig som undervisningssted, hvor tusindvis af studerende fra hele verden kommer for at studere islamisk jura, teologi, sprog og filosofi. Undervisningen foregår både i moderne undervisningssale og i de traditionelle omgivelser under moskéens buer og søjler, hvor lærere og elever samles i cirkler, som det har været tradition i århundreder.

    Al-Azhar Moské er ikke blot en religiøs bygning, men også et symbol på Cairos og Egyptens betydning som kulturelt og åndeligt centrum i den muslimske verden. Den besøges dagligt af både troende, studerende og turister, der ønsker at opleve dens unikke blanding af historie, arkitektur og religiøs betydning. Selvom Cairo er en by i konstant forandring, står Al-Azhar som et tidløst monument over den viden og tro, der har præget Egypten i mere end et årtusind. Et besøg i moskéen giver ikke kun et indblik i islamisk teologi, men også i den enorme indflydelse, som dette sted har haft på verdens islamiske kulturarv.

     

    Abdeen Paladsmuseum
    Abdeen Palace Museum

    Abdeen Palace er en af de mest storslåede og historisk betydningsfulde bygninger i det moderne Egypten. Det er et palads, der ligger i det centrale Cairo, og som blev bygget i midten af 1800-tallet under ledelse af Khedive Ismail. Han ønskede at markere Egyptens modernisering og orientering mod Europa. Paladset blev officielt indviet i 1874 og fungerede som kongelig residens for de egyptiske monarker frem til revolutionen i 1952. I dag er dele af paladset åbne for offentligheden som Abdeen Palace Museum, hvor besøgende kan opleve både overdådig arkitektur og en rig samling af historiske genstande. Bygningen i sig selv er en harmonisk blanding af europæiske stilarter, og der er især fransk, italiensk og osmannisk stilindflydelse, hvilket gør det til et særligt eksempel på 1800-tallets paladsarkitektur i Egypten.

    Museet er opdelt i flere sektioner, der hver har sin egen tematiske samling. En af de mest imponerende er stedets våbenmuseum, som rummer en omfattende samling af historiske våben og rustninger fra forskellige tidsperioder og dele af verden. Nogle af disse er blevet givet som gaver fra udenlandske statsoverhoveder. Derudover findes der også et sølvmuseum med kunstfærdigt udsmykkede genstande, og en pragtfuld sal med kongeordener og medaljer, der fortæller historien om de diplomatiske forbindelser, Egypten havde med andre nationer under kongedømmet. Hver sektion vidner om landets forbindelse til verdensbegivenheder og giver et indblik i den egyptiske kongemagts rigdom og internationale netværk.

    Indretningen af selve paladset er lige så betagende som museumsgenstandene. De store haller og gemakker er fyldt med forgyldte møbler, krystallysekroner, marmorudsmykninger og vægmalerier, der emmer af luksus og elegance. Særligt tronsalen og spejlsalen er blandt de mest spektakulære rum, hvor man tydeligt fornemmer det tidligere hoflivs pomp og pragt. Der er noget næsten filmisk over at gå gennem disse sale, som engang husede konger, dronninger og udenlandske notabiliteter, og føle historiens vingesus på tæt hold. Det er samtidig et interessant sted at reflektere over, hvordan monarkiets tid i Egypten formede landets moderne identitet.

    Abdeen Palace Museum fungerer i dag som et kulturelt og historisk vindue til en periode, som ofte overskygges af faraonernes storhed og Egyptens antikke arv. Det minder gæsterne om, at Egypten også har en nyere kongehistorie, som var præget af ambitioner, modernisering og forbindelser til resten af verden. Paladset er både et arkitektonisk mesterværk og en værdifuld samling af artefakter, og det tilbyder et unikt blik ind i en epoke, hvor Egypten balancerede mellem tradition og forandring. For både historieinteresserede og almindelige besøgende er Abdeen-paladset en oplevelse, der giver et sjældent og rigt indblik i det moderne Egyptens kulturelle og politiske udvikling.

     

    The Hanging Church, Cairo, Egypten

    Den Hængende Kirke
    The Hanging Church

    The Hanging Church er en af de ældste og mest berømte kristne kirker i Egypten. Den ligger i det koptiske kvarter i det gamle Cairo og har en særlig historisk og religiøs betydning for Egyptens kristne befolkning, de såkaldte koptere. Kirken er dedikeret til Jomfru Maria og blev oprindeligt opført i det 3. eller 4. århundrede, hvilket gør den til en af de tidligste kristne kirker i regionen. Dens navn, The Hanging Church, kommer af dens unikke placering. Den blev bygget oven på den sydlige port af den gamle romerske fæstning kaldet Babylon, og derfor hænger den i bogstavelig forstand over jorden. Gennem århundreder har kirken fungeret som koptisk patriarkat og er i dag et vigtigt pilgrimssted og et levende symbol på kristendommens tilstedeværelse i Egypten.

    Arkitekturen i The Hanging Church er et smukt eksempel på koptisk byggestil, der kombinerer elementer fra både byzantinsk og tidlig islamisk arkitektur. Kirken har en enkel, men harmonisk udformning med en indgang gennem en gårdsplads og en trappe, der fører op til selve kirkerummet. Det indre af kirken er bemærkelsesværdigt velbevaret og rigt udsmykket. Træloftet er formet som et omvendt skibsskrog, og det symboliserer Noahs ark, og de dekorative ikonostaser skiller skibet fra koret og er dækket af indlagte elfenbens- og ibenholtmønstre. Væggene og alterrummene prydes af smukke ikoner, hvoraf mange stammer fra middelalderen, og belysningen fra små vinduer og lamper skaber en stemningsfuld og fredelig atmosfære.

    Kirken har spillet en vigtig rolle i den koptiske kirkes historie. I flere perioder fungerede den som det officielle sæde for den koptiske pave, og mange vigtige kirkelige beslutninger er blevet truffet her. Kirken har også overlevet perioder med uro og forandring som fx muslimske erobringer og forskellige politiske omvæltninger, og er i dag står den som et symbol på den koptiske kirkes vedholdenhed og styrke. Den koptiske befolkning i Egypten udgør stadig en vigtig religiøs minoritet, og The Hanging Church står som et åndeligt centrum for mange af deres traditioner og ceremonier. Hvert år besøges kirken af tusindvis af både troende og turister, der kommer for at beundre dens skønhed og opleve dens spirituelle betydning.

     

    Prins Mohamed Ali Palads
    Prince Mohamed Ali Palace

    Prince Mohamed Ali Palace er et palads, der er beliggende på øen Rhoda i Nilen nær det centrale Cairo. Det er et af de smukkeste og mest unikke paladser i Egypten og en spændende seværdighed. Paladset blev opført mellem 1901 og 1929 af Prins Mohamed Ali Tewfik, der var en onkel til Kong Farouk og en fremtrædende skikkelse i det egyptiske kongehus. Paladset var oprindeligt tænkt som en privat residens, men også som et sted, hvor han kunne samle og bevare islamsk kunst og kulturarv. Bygningens arkitektur er en fascinerende blanding af forskellige stilarter, især osmannisk, andalusisk, persisk og mamlukkisk, og bygningsværket udgør dermed et levende billede på den æstetiske mangfoldighed, som prægede Egyptens elite i begyndelsen af det 20. århundrede.

    Paladset er omgivet af smukke haver og udgør i dag et museum, hvor besøgende kan opleve den storslåede indretning og det rigt dekorerede interiør. Indenfor finder man overdådige sale, ornamenterede lofter, farverige keramiske fliser, udskårne træpaneler og møbler i orientalsk stil. Hvert rum i paladset er forskelligt indrettet og reflekterer Prins Mohamed Alis forkærlighed for kunst og kultur fra hele den islamiske verden. Der er blandt andet en gylden tronsal, et jagtmuseum, en moské og en fantastisk orientalsk hall, som blev brugt til officielle sammenkomster. Paladset rummer også en privat samling af sjældne manuskripter, tekstiler og dekorative genstande, som giver et unikt indblik i livet ved det egyptiske hof i en tid præget af både modernisering og tradition.

    Prince Mohamed Ali Palace er i dag et fredeligt og lidt overset sted midt i den travle storby, men det er et af de mest stemningsfulde og velbevarede historiske paladser i Egypten. Det repræsenterer ikke kun prinsens personlige smag og interesser, men også en hel epokes kulturelle identitet. Det er et sted, hvor man kan opleve en anden side af Egyptens historie end de spændende pyramider og faraoner, og man kan derved få indblik i den aristokratiske livsstil og de kunstneriske strømninger, der prægede Egypten i tiden før republikken. Paladset står i dag som et arkitektonisk vidnesbyrd om en tid, hvor egyptisk identitet blev formet af mødet mellem østlige traditioner og vestlige idéer.

     

    Faraoernes Landsby
    Pharaonic Village

    Pharaonic Village i Cairo er en af byens mest unikke og familievenlige attraktioner, hvor besøgende kan opleve det gamle Egypten genskabt på levende vis. Landsbyen blev grundlagt af Dr. Hassan Ragab i 1984, som ønskede at bringe faraonernes verden til live for både egyptere og turister. I stedet for blot at vise fund bag glas, genskaber Pharaonic Village dagliglivet, arkitekturen og ceremonierne fra oldtidens Egypten i et levende frilandsmuseum. Besøget starter typisk med en sejltur gennem kanaler omgivet af papyrusplanter og rekonstruktioner af templer og huse, hvor skuespillere i traditionelle klæder demonstrerer, hvordan egypterne levede, arbejdede og tilbad deres guder for tusinder af år siden.

    En af de mest imponerende aspekter ved Pharaonic Village er dens opmærksomhed på detaljer. Alt fra landbrugsmetoder og tekstilproduktion til religiøse ritualer og mumificeringsprocesser bliver fremstillet med stor historisk nøjagtighed. Besøgende kan se værksteder, hvor man fremstiller papyrus, væver tøj eller laver keramik, og man kan overvære live-scener med præster, faraoer og arbejdere i færd med deres daglige gøremål. Der findes også rekonstruktioner af berømte figurer som Tutankhamon og Cleopatra, og flere museer inde i landsbyen dækker emner som egyptisk mytologi, det koptiske Egypten, islamisk kultur og nyere egyptisk historie. Det giver et bredt perspektiv og gør stedet til mere end blot en attraktion om oldtiden – det er en historisk rejse gennem flere epoker.

Ture fra byen

    Memphis, Egypten

    Memphis

    Memphis er navnet på en historisk en mægtig by, der i tusinder af år fungerede som hovedstad og magtcentrum i Egypten. Byen blev grundlagt omkring 3100 f.Kr. og voksede til at blive et religiøst og administrativt midtpunkt for hele riget. I dag er det meste af byen forsvundet, men arkæologiske udgravninger har afsløret spor af dens storhed. Tager man en tur til Memphis, der ligger tæt på Cairo, kan man kan få et spændende indblik i de bevarede fund og derved byens betydning. Det, der engang var en travl og blomstrende by, fremstår nu som stille ruiner omgivet af palmer og stier, og det danner tilsammen et sted, hvor historien føles nærværende.

    En af de mest iøjnefaldende seværdigheder i Memphis er det udendørs museum, hvor man kan opleve den kolossale statue af faraoen Ramses II. Den ligger ned, fordi den er for stor og tung til at kunne rejse op, men netop dens størrelse gør den imponerende. Man kan gå rundt om den og studere de fine detaljer i blandt andet ansigtets udtryk og de gamle hieroglyffer, der pryder den. Ikke langt fra Ramses II står en smuk sfinks i alabast, som er langt mindre kendt end sfinksen ved Giza, men alligevel meget betagende. Dens bløde træk og elegante form vidner om det kunstneriske niveau i Memphistiden.

    Ud over statuen af Ramses II og alabast-sfinksen rummer Memphis-området flere spændende fund, som vidner om byens lange og rige historie. Rundt omkring på området ligger fragmenter af søjler, statuer og inskriptioner, som engang har prydet templer og paladser. Nogle af stenene bærer stadig spor af farve eller fine udskæringer, og man kan tydeligt se, hvordan de har været del af større monumenter. Der er også rester af det store Ptah-tempel, som var helliget byens hovedgud, der hed Ptah. Selvom kun fundamenter og enkelte vægge står tilbage, er det muligt at danne sig et billede af templets imponerende størrelse.

     

    Saqqara, Egypten

    Saqqara

    Saqqara er et interessant sted, der ligger syd for Cairo og ikke langt fra den historiske hovedstad Memphis. Saqqara fungerede da også som gravplads for netop Memphis’ elite og faraoer i oldtidens Egypten. I dag kan man se rester af Saqqaras monumenter, hvilket ikke mindst er Djosers trinpyramide, der rejser sig som en af Egyptens vigtigste arkitektoniske milepæle. Djosers pyramide var den første egentlige pyramide og derfor et vendepunkt i landets bygningshistorie. Pyramiden blev konstrueret omkring 2700 f.Kr. af Imhotep, som både var arkitekt, læge og præst, og som også var vesir for faraoen Djoser. I dag fremstår det over 60 meter høje bygningsværk som både majestætisk og råt i det egyptiske landskab, og den enorme trinpyramide dominerer landskabet på dramatisk vis. Det er svært ikke at blive imponeret over, hvor avanceret byggeteknikken allerede var på dette tidlige tidspunkt i historien.

    Omkring trinpyramiden breder Saqqaras nekropolis sig ud som et kæmpemæssigt landskab af grave, ruiner og templer. Nogle gravsteder er dybe skakter, mens andre blev opført rektangulære med flade tage og tykke mure. Det er muligt at gå ind i flere af dem, og mange af væggene er stadig dækket af hieroglyffer og farverige relieffer, der fortæller om livet i oldtiden. Det er især gravene for Mereruka og Kagemni, der er berømte for deres detaljerigdom. Her kan man se motiver med festmåltider, jagtscener og ritualer, der alt sammen blev udført med forbløffende præcision og kunstnerisk sans.

    Saqqara adskiller sig fra de mere turistede steder som Giza ved at være mere stille og mindre overfyldt. Det giver en helt særlig mulighed for at opleve historien i sit eget tempo og mærke områdets historiske og spirituelle betydning. Man kan gå ad støvede stier mellem ruinerne, høre vinden suse gennem de åbne områder og næsten fornemme de gamle ceremonier, der engang fandt sted her. Mange vælger at tage en guidet tur, da der er meget, der kan overses uden forklaring, men man kan også udforske stedet selv.

     

    Suez

    Suez er en by, der ligger ved den nordlige ende af Det Røde Hav, og som markerer det sydlige indgangspunkt til den verdensberømte Suezkanal, som forbinder Middelhavet med Det Indiske Ocean via Det Røde Hav. Suez er en af Egyptens vigtigste havnebyer og spiller en central rolle i både national og international handel grundet den vigtige kanal. Byen har ikke samme turistprofil som fx Cairo eller Luxor, men den har en særlig charme og betydning, der især knytter sig til den strategiske placering ved Suezkanalen. Byen blev næsten ødelagt under Suezkrisen i 1956 og senere under Yom Kippur-krigen i 1973, men er i dag genopbygget og fungerer som en livlig, moderne by med stor økonomisk betydning.

    Når man besøger Suez, er Suezkanalen naturligvis hovedattraktionen. Selve kanalen starter ikke præcist i Suez by, men den ligger umiddelbart øst for byen. Det er her, man finder nogle af de bedste muligheder for at komme tæt på det ikoniske farvand. Der er flere steder, hvor man kan stå og se de enorme fragtskibe glide stille forbi gennem den smalle, menneskeskabte vandvej, og det er et imponerende syn. Mange besøgende vælger at tage ud til havneområderne eller promenaden ved kysten, hvor man har udsigt over kanalen og bugten. Her kan man sidde på en café og se verdens største containerskibe sejle forbi på vejen mellem Europa og Asien.

    Der findes også lokale guides og små ture, som tilbyder indblik i kanalens historie og betydning. Nogle af dem inkluderer adgang til udkigspunkter, museer og tekniske faciliteter, hvor man kan lære om de ingeniørmæssige bedrifter bag kanalens konstruktion og udvidelse. Hvis man er heldig, kan man få lov til at komme tættere på vandet, eller endda sejle en kort tur i nærheden af kanalens indløb, hvor man virkelig får fornemmelsen af både dens størrelse og dens komplekse logistik. Man kan også besøge Suez National Museum, der blev åbnet i med formål at belyse byens og kanalens historie gennem en omfattende samling. På museet er der også udstillinger med fund fra udgravninger.

    Den korte fortælling er, at Suezkanalen åbnede i 1869 som forbindelse mellem Middelhavet og Det Røde Hav, hvilket markant forkortede søvejen mellem Europa og Asien. Idéen om en kanal på dette sted stammer helt tilbage fra oldtiden, men det var først den franske ingeniør Ferdinand de Lesseps, der indledte byggeriet i 1800-tallet. Resultatet blev den 193 kilometer lange kanal, som strækker sig fra Port Said i nord til Suez i syd. Kanalen har en bredde på op til 205 meter ved vandoverfladen og en dybde på omkring 24 meter, hvilket gør det muligt for nogle af verdens største skibe at passere. Kanalen blev hurtigt en central handelsrute og har siden været omdrejningspunkt for flere politiske konflikter som fx Suezkrisen i 1956. I dag er den en af verdens vigtigste vandveje og en stor indtægtskilde for Egypten.

     

    Port Said, Egypten

    Port Said

    Port Said ligger ved Middelhavets kyst, hvor Suezkanalen begynder sin rejse fra nord mod syd til Det Røde Hav, og byen har i mere end 150 år spillet den vigtige rolle som både handelscentrum og strategisk knudepunkt. Port Said blev grundlagt i 1859 i forbindelse med byggeriet af Suezkanalen og voksede hurtigt til en international by med tilflyttere fra hele verden. Det betød, at italienere, franskmænd, grækere og briter satte deres præg på både arkitekturen og kulturen. Når man går gennem gaderne i byens ældre kvarterer, kan man stadig se rester af denne arv i bygningernes facader, små kirker, moskéer og detaljer som fra en kolonitid. Det giver Port Said en særlig atmosfære, hvor man kan fornemme blandingen af fortidens elegance og nutidens hverdagsliv.

    En af de største oplevelser i Port Said er at stå ved Suezkanalens bred og betragte de enorme skibe, der glider lydløst forbi gennem vandvejen. Globalt er det et sjældent syn, hvor man kan komme tæt på et af verdens mest benyttede og vigtige trafikårer. Langs havnefronten ligger en livlig promenade, hvor lokale familier spadserer om aftenen, og hvor man kan finde små caféer, fiskerestauranter og boder med alt fra frisk frugt til souvenirs. Her mærker man byens puls og den maritime stemning, der altid har været en del af Port Saids identitet siden grundlæggelsen. Man kan også tage en lille færge over til byen Port Fuad, som ligger på den modsatte side af kanalen. Det er en hyggelig sejltur, der giver udsigt til både vandet og byens silhuet, og så har man sejlet på Suezkanalen.

     

    Alexandria, Egypten

    Alexandria

    Alexandria er en by, der ligger smukt ud til Middelhavet, og den er en af Egyptens mest berømte byer. Den blev grundlagt af Alexander den Store i år 331 f.Kr. og udviklede sig hurtigt til et af den antikke verdens vigtigste centre for kultur, handel og videnskab. I oldtiden var byen kendt for sit store bibliotek og det imponerende fyrtårn på øen Pharos, der senere blev forbundet med fastlandet med en mole. Det var to vidundere, som gjorde Alexandria berømt langt ud over Egyptens grænser. Selvom begge vidundere er forsvundet i dag, lever deres ånd videre i byens atmosfære, og sporene fra byens storhedstid kan stadig mærkes, når man bevæger sig gennem de moderne gader med historien som et usynligt bagtæppe.

    En af de mest imponerende seværdigheder i Alexandria i dag er Bibliotheca Alexandrina. Det er et moderne bibliotek og kulturcenter, der blev indviet i 2002 som en hyldest til det gamle bibliotek. Den runde bygning med sin skrånende glaskuppel er både arkitektonisk og symbolsk et markant bidrag til byens skyline. Indenfor rummer biblioteket millioner af bøger, udstillinger, kunstgallerier og forskningscentre. Det er et sted, hvor fortid og nutid mødes, og hvor besøgende både kan fordybe sig i gamle manuskripter og deltage i moderne kulturelle aktiviteter. Det er uden tvivl et af byens vartegn og et symbol på Alexandrias fortsatte rolle som intellektuel højborg.

    Et andet fascinerende sted at besøge er katakomberne i Kom el Shoqafa, som stammer fra det 2. århundrede e.Kr. Disse underjordiske gravkamre kombinerer egyptisk, græsk og romersk stil og er et af de bedste eksempler på kulturel blanding i antikkens Alexandria. Her kan man gå ned ad en spiraltrappe og bevæge sig rundt i de kølige, mørke gange, hvor udskårne relieffer og sarkofager stadig står. Det er en lidt gådefuld og næsten eventyrlig oplevelse, hvor man bliver mindet om byens mangfoldige befolkning og religiøse praksis gennem tiderne. Stemningen i katakomberne er både rolig og mystisk, og et besøg er som en skjult verden under byens overflade.

    Fort Qaitbay, Alexandria, Egypten

    Man kan også nyde Alexandrias lange kyststrækning, hvor man finder byens havnepromenade, der er kendt som Cornichen. Her kan man nyde udsigten over Middelhavet og følge med i det daglige liv i byen. Der er gadesælgere med friskbagt brød, is og kaffe, og fiskerbåde ligger og vugger i det blå vand. Et populært sted på ruten er Fort Qaitbay, der blev bygget på ruinerne af det gamle fyrtårn og i dag fungerer som museum. Fortet er en robust fæstning fra det 15. århundrede, og fra toppen har man en fantastisk udsigt over både byen og havet. Man mærker historiens vingesus, når man går på de gamle mure og forestiller sig, hvordan stedet engang har holdt vagt mod fremmede flåder. Og tænker man længere tilbage, kan man forestille sig fyrtårnet i Alexandria, der blev opført i 200-tallet f.Kr. Tårnet blev ødelagt af flere jordskælv mellem 796 og 1303, og i 1480 blev de sidste dele ombygget til det nuværende fort.

    Alexandria adskiller sig fra mange andre egyptiske byer ved sin tydelige middelhavsstemning. Der er en særlig blanding af europæisk elegance og egyptisk livsglæde, som gør byen både kulturelt rig og charmerende. Gaderne er fulde af caféer, boghandlere, gamle biografer og duften af nystegt fisk og krydderier. Samtidig er byen også moderne og levende, med universiteter, kunstscener og et engageret lokalsamfund. Man kan også bruge tid på byens museer, hvor Alexandrias arkæologiske nationalmuseum er et rigtigt godt valg. Museet ligger i et palæ i italiensk stil fra 1926, og man kan se fund og udstillinger fra det faraoniske Egypten, fra den græsk-romerske periode og fra det koptiske og muslimske Egypten.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev