Se på kortet
Plaza de Armas - Plaza de Armas, Santiago, Chile
Læs om byen
Santiago er hovedstad i Chile, og den ligger som et spændende mødested mellem flere kulturer og en storslået natur. Her er nyt og gammelt, som er påvirket af både den spanske og den indianske kultur, og arkitekturen har en pragtfuld sydlandsk charme.
I Santiago er man på trods af byens store størrelse aldrig langt fra naturen. I selve byen er der store parkanlæg og flere højdedrag, hvorfra der er storslåede udsigter over Santiago og omegnen. Mellem nogle af bakkerne kan man endda tage svævebaner og få et anderledes kig over byen.
Som en storslået kulisse ligger de høje og i Chile allestedsnærværende Andesbjerge i horisonten mod øst. Sneen ligger synligt på toppen af bjergene, og det giver en særlig kontrast i den behagelige chilenske sommervarme, som man fx kan nyde på et af byens mange dejlige restauranter.
Som Andesbjergene mod øst ligger Stillehavet mod vest, og på en tur til Santiago bør man også tage sig tid til at besøge den gamle og meget stemningsfulde havneby Valparaiso, hvor de vakkelvorne elevatorer bringer folk op ad byens bjergskråninger. Tæt derpå ligger den mondæne badeby Viña del Mar, som med sin eksklusivitet lægger endnu en dimension ind i mangfoldigheden i Santiagos omegns.
Topseværdigheder
Plaza de Armas
Plaza de Armas eller Våbenpladsen er en plads, der allerede ved byens grundlæggelse blev etableret som Santiagos midtpunkt. Det skete i den spanske kolonitid, hvor den nye by blev udlagt med vinkelrette gader omkring Plaza de Armas. Som den historisk vigtigste plads i byen opførte spanierne en række af Santiagos væsentligste bygninger her som blandt andet byens katedral.
Stemningen er altid god på pladsen, hvor folkelivet trives blandt artister, skakspillere og forskellige kulturelle arrangementer. Har man tid, er det derfor en attraktion i sig selv blot at tage plads på en bænk og nyde livet, chilenerne og arkitekturen i de smukke og interessante rammer.
Byens Katedral
Catedral Metropolitana
Catedral Metropolitana er Santiagos imponerende katedral. Den er byens domkirke og den femte kirke, som gennem tiden er blevet opført på dette sted. Den første kirkebygning blev etableret af den spanske conqiustador Pedro de Valdivia, der grundlagde Santiago. Valdivia fik bygget en lille kirke på den nye bys centrale plads, og denne blev afløst af en katedral omkring år 1600.
Santiago ligger i et område, der jævnligt bliver ramt af jordskælv, og rystelser har flere gange været årsag til ødelæggelser af Catedral Metropolitana. I 1647 rystede et jordskælv Santiago, og det meste af domkirken styrede i grus. Kirken blev genrejst for blot igen at blive ramt af et jordskælv blot ti år efter det første. Endnu en gang måtte kirkens genopføres, og det skete i årene 1662-1687.
Da endnu et jordskælv ødelagde den genopbyggede katedral i 1730, besluttede biskop Juan González Melgarejo at rive hele kirken ned og bygge en ny fra grunden. Han fik udarbejdet tegninger, som blev sendt til kongelig godkendelse i Spanien. Planerne blev godkendt i 1753, og herefter rejste den nuværende domkirke sig.
Catedral Metropolitana blev indviet i 1775, men der blev fortsat bygget på kirken. Den italienske arkitekt Joaquín Toesca overtog byggeriet i 1779, og han ville udbygge domkirken for at give den et udtryk, der passede til dens status og beliggenhed på Plaza de Armas. Toesca stod blandt andet bag kirkens nye facade. Stilen var barok, hvilket bygningsmæssigt blev ændret til klassicisme gennem den følgende opførelsestid.
I 1800-tallet blev der bygget videre på Catedral Metropolitana. Kapellet Capilla del Sagrario blev påbegyndt i 1846 ved arkitekten Eusebio Chelli, og sidst i århundredet blev Ignacio Cremonesi engageret til at færdiggøre kirken. Han tilførte katedralen et præg, der var inspireret af florentinske og romerske kirker med stukkatur og loftsfresker.
I dag kan man opleve resultatet af mange års byggeri i form af en treskibet katedral med en krypt, flere altre og et fint kapel. Udsmykningen spænder fra rigt udsmykkede lofter og kapeller til den enkle krypt. Stilen er primært barok med klassicistiske træk. Capilla del Sagrario er i øvrigt stedet, hvor byens første kirke lå. Den hed Iglesia Mayor, og den blev bygget kort tid efter grundlæggelsen af Santiago.
I forbindelse med katedralen ligger Museet for Religiøs Kunst/Museo de Arte Sagrado, der udstiller religiøs kunst som fx jesuitters sølvarbejder, malerier og skulpturer. Man bør også give sig tid til at besøge stedets indre gård, der giver et fint indtryk af kolonitidens arkitektur.
Møntpalæet
Palacio de la Moneda
Palacio de la Moneda er et palæ, der blev opført i 1799 som et af de sidste større bygningsværker under landets spanske kolonitid. Palæet blev bygget som det koloniale møntprægeri, og det var den italienske arkitekt Joaquín Toesca, der stod for designet. Byggeriet startede i 1784, og La Moneda stod færdig i 1805. Der blev brugt materialer fra Chile og fra andre dele af verden, og den valgte stil var tidens nyklassicisme i italiensk udgave.
Der blev produceret mønter i La Moneda til 1929, men palæet blev også benyttet til andre formål. I 1845 blev palæet hjemsted for den chilenske regering, og på samme tid blev den store bygning også residens for Chiles præsident. Landets præsidenter residerede her til og med Gabriel González Videla, der sad på posten 1946-1952. I dag er Palacio de la Moneda fortsat sæde for Chiles regering, og palæet hedder derfor også Palacio de Gobierno, der betyder regeringspalæet.
Palacio de la Moneda skrev sig ind i historiebøgerne i 1973, da Salvador Allende var præsident. Det skete i forbindelse med det militære statskup, som blev anført af Augusto Pinochet. Den 11. september 1973 blev La Moneda bombet, og Salvador Allende skød sig selv i selve palæet.
I dag kan man se soldaternes vagtskifte foran Palacio de la Moneda. Foran den sydlige facade ligger Borgernes Plads/Plaza de la Ciudadanía, som blev anlagt 2004-2006 som en del af forberedelserne til det uafhængige Chiles 200-års jubilæum. Her står et kolossalt flag, og under pladsen kan man opleve kulturcentret Centro Cultural Palacio de la Moneda, hvor der løbende er arrangementer og aktiviteter af forskellig karakter.
Chiles Museum for Præcolombiansk Kunst
Museo Chileno de Arte Precolombino
Museo Chileno de Arte Precolombino er Santiagos museum for præcolumbiansk kunst, og det er et af de fornemste af denne slags i verden. Museets udstilling skildrer tiden før den spanske kolonisering, og her er mange effekter i træ, keramik og metal samt tekstiler. Et besøg giver et godt indtryk af Central- og Sydamerikas store kulturer som fx mayaerne og aztekerne.
Museumsbygningen er i sig selv interessant. Toldbygningen Palacio de la Real Aduana blev opført 1805-1807 af militæringeniøren José María de Atero efter design af italienske Joaquín Toesca. Efter den chilenske uafhængighed blev palæet indrettet som bibliotek og fra 1845 som domstol. Stedet var retsbygning indtil 1968, hvor en brand hærgede palæet. I 1980erne blev Palacio de la Real Aduana restaureret og har siden da været museum.
San Francisco Kirke og Kloster
Iglesia y Convento San Francisco
Kirken Iglesia de San Francisco er den ældste bevarede bygning i Santiago, og det er også en af landets ældste opførelser fra den spanske kolonitid. Kirken blev indviet i 1622, og store dele af den er fortsat originale. Klokketårnet gik til grunde, da et jordskælv ramte området i 1647, og det skete igen med det ellers genopbyggede tårn i 1730. Kirketårnet, som man kan se i dag, stammer fra midten af 1800-tallet.
Der er mange seværdige detaljer i kirken og i de tilhørende klosterbygninger. Kirkerummet er rustikt og stemningsfuldt, og jomfrufiguren på alteret blev bragt til Chile af Pedro de Valdavia, der griundlagde Santiago.
I klosterbygningerne kan man besøge Kolonitidsmuseet/Museo Colonial, der skildrer dele af Chiles og Sydamerikas spanske kolonitid. Malerier, skulpturer og møbler er noget af det, man kan opleve ved et besøg. Der er også et lille haveanlæg til komplekset, og det er et dejligt åndehul midt i storbyen.
Barrio Lastarria
Barrio Lastarrio er navnet på et af Santiagos populære og hyggelige kvarterer, hvor både lokale og turister mødes i gaderne og på de mange udeserveringssteder, der er her. Man finder også en del teatre og museer i området, der er en del af Santiagos centrum.
Barrio Lastarrio opstod gradvist, og som en slags centre ligger pladsen Plaza Mulato Gil de Castro og kirken Iglesia de la Veracruz (José Victorino Lastarria 124). Kirken blev opført 1852-1857 efter design af arkitekterne Claudio Brunet de Baines og Fermín Vivaceta og ligger på det sted, hvor byens grundlægger, Pedro de Valdivia, boede under hans tid i Santiago.
Plaza Mulato Gil de Castro er en hyggelig plads, hvor man kan sidde ude og nyde de fine omgivelser, som giver et fint indtryk af Santiago i 1800-tallet. Pladsen er opkaldt efter en af dens historiske beboere, mulatten José Gil de Castro, som var af afrikansk og peruviansk afstamning. Gil de Gastro var blandt andet maler og soldat i Chile.
Santa Lucía Bakke
Cerro Santa Lucía
Cerro Santa Lucía er en bakketop, der når en højde på 629 meter over havet, og det er 69 meter over de omkringliggende gader i Santiagos centrum. Bakken ligger som en grøn oase midt i storbybyggeriet i den chilenske hovedstad, og den er i dag indrettet som en park med et fint udsigtspunkt på toppen, der i sig selv er resterne af en cirka 15 millioner år gammel vulkan.
Navnet Santa Lucía kommer fra Pedro de Valdivias tid, da han etablerede byen. Han erobrede bakken den 13. december 1540 på Sankta Lucias dag, og det var her, han grundlagde Santiago i 1541. Cerro Santa Lucía henlå som på Valdivias tid indtil slutningen af 1800-tallet, hvor området blev omdannet til en park.
Med indretningen af parken blev der anlagt fine anlæg og et imponerende trappeparti, der leder til toppen og derved til udsigten over hovedstaden og til Andesbjergene mod øst. Der er flere terrasser, hvor man kan se over byen i flere retninger, og man kan også se borgen Castillo Hidalgo her.
Castillo Hidalgo blev opført af spanierne i 1816 som en del af deres kamp for at bevare Chile som spansk koloni. Borgen hed oprindeligt Batería Santa Lucía, og den skulle bruges til spansk forsvar af Santiago. Da Bernardo O’Higgins kom til magten i det selvstændige Chile, blev forsvarsanlægget opkaldt efter Manuel Hidalgo, der var kaptajn under den chilenske kamp for uafhængighed. I dag er borgen et eventsted.