Site logo
Se på kortet
  • Old Town Plaza, North Plaza Street Northwest, Albuquerque, New Mexico, USA

Læs om byen

Albuquerque er den største by og hovedstaden i den amerikanske stat New Mexico. Byen blev grundlagt i 1706 som La Vila de Alburquerque og opkaldt efter den spanske vicekonge, der havde titel af hertug af Alburquerque. Byen lå i kongedømmet Santa Fe de Nuevo México, og den blev anlagt efter traditionelt spansk mønster med en central plaza. Området blev amerikansk territorium i 1846, og Albuquerque blev en voksende garnisonsby, der havde 3.000 indbyggere i 1859.

Jernbanen kom til byen i 1880, og med den blev New Albuquerque bebygget øst for den gamle spanske by. I år 1900 kørte der sporvogne i byen, der også havde fået et universitet og 8.000 indbyggere. I 1926 kom Route 66 til Albuquerque, og det gav en vækst i turismen til byen. Senere blev der etableret luftbaser omkring Albuquerque, der senere i 1900-tallet gennemgang en stor vækst i forstæderne, og som de seneste årtier har oplevet en revitalisering af byens centrum.

I dag kan man stadig gå rundt i Old Town i Albuquerque, der går tilbage til den spanske tid. I midten af bydelen ligger Old Town Plaza, og gaderne omkring den er bebygget med lave bygninger, hvilket er særegent for amerikanske storbyer. Der er skyggefulde træer på selve Old Town Plaza, hvor der også er en del butikker og restauranter samt kirken San Felipe de Neri Church.

Kirken blev opført i 1793, og den stammer derved fra den spanske kolonitid. I den senere victorianske tid blev kirkens stil ændret med bl.a. tilbygning af de nygotiske tårne for at give bygningen et mere europæisk udseende fra denne tid. Hovedparten af de øvrige bygninger i Old Town stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet.

I udkanten af Old Town kan man besøge Albuquerque Museum, der er et spændende museum for kunst og historie. Her kan man lære mere og byens og regionens historie med bl.a. den spanske kolonihistorie, og på museet kan man også se kunst og en skulpturhave. Den spanske historie har også påvirket Albuquerque efter kolonitiden, og et eksempel på det er Alvarado Transport Center, der ligger på det sted, hvor byens første banegård lå fra 1880.

Ved stationen blev Alvarado Hotel åbnet i 1902, og det var i mange år et ikonisk hotel i spansk kolonistil. Hotellet blev revet ned i 1970, og da Alvarado Transport Center åbnede i 2002 var det i et design, der imiterede det hedengangne hotel.

Mellem Albuquerques gamle spanske bycentrum og Alvarado Transport Center kan man se det moderne forretningskvarter i downtown, hvor området Plaza District er gaderne, hvor byens højhuse står side om side. Et af de mest kendte højhuse er Albuquerque Plaza på 107 meter i højden. Tæt herpå kan man gå en tur i byens underholdningskvarter, hvor man finder de fleste af downtowns gamle og seværdige bygninger.

Kvarteret er centreret i og omkring gaderne Central Avenue og Gold Avenue, og man kan bl.a. se KiMo Theatre fra 1927, som blev bygget i den såkaldte pueblo deco-arkitektur, der blandede art deco med den gamle spanske stil. Kontorbygningen Occidental Life Building fra 1917 er også interessant med dens arkitektur, der var inspireret ad Dogepaladset i Venedig. First National Bank Building på 43 meter i højden stod færdig i 1923 og betragtes som Albuquerques første skyskraber.

Topseværdigheder

    • Old Town Plaza
    • Albuquerque Museum
    • KiMo Theatre
    • San Felipe de Neri Church
    • Alvarado Transport Center
    • Plaza District
    • Albuquerque Plaza
    • Occidental Life Building
    • First National Bank Building

Ture fra byen

    Santa Fe

    Santa Fe er hovedstad i staten New Mexico, og det er en by, der er gennemsyret af rig historie og en levende kultur, som er inspireret af flere koloniherskere. Byen blev grundlagt i 1610 af spanske kolonister, og dermed er Santa Fe den ældste delstatshovedstad i USA. Det er også den tidligste europæiske bosættelse vest for Mississippi-floden.

    Stedet blev etableret som La Villa Real de la Santa Fe de San Francisco de Asís, hvilket kan oversættes til 'Den kongelige by i den hellige tro af Sankt Frans af Assisi', men det blev til sidst forkortet til det nuværende navn. Santa Fe er på mange måder et interessant sted, der er blevet påvirket af spansk, mexicansk og amerikansk regeringsførelse gennem årene.

    Læs mere om Santa Fe

     

    USA Monument Valley

    Monument Valley

    Monument Valley er et område i Arizonas ørkenlandskab, der er berømt for sine mange klippeformationer, der står spredt og rejser sig fra det ellers flade land. Mange vil nikke genkendende til Monument Valley, fordi de har set en eller flere amerikanske westernfilm, men de særegne formationer er med eller uden westernfilm et af de mest ikoniske landskaber i det vestlige USA.

    Monument Valley ligger centralt på det såkaldte Colorado-plateau, som spreder sig på et 337.000 km2 stort område omkring floden Colorado River og nogle af dens bifloder. Plateauet breder sig over staterne Arizona, Utah, New Mexico og Colorado, og det er kendt for flere velbesøgte seværdigheder som fx Grand Canyon og Monument Valley.

    Læs mere om Monument Valley

     

    USA Grand Canyon

    Grand Canyon National Park

    Grand Canyon National Park er en amerikansk park, som er hjemsted for det verdensberømte naturområde Grand Canyon. Parken ligger omkring de 447 kilometer af floden Colorado River, som gennem millioner af år har formet landskabet til den kolossale kløft, der i dag ligger i den nordøstlige del af staten Arizona.

    Grand Canyons dimensioner er kolossale, og kløften er mellem 6 og 29 kilometer bred. Dybden varierer med største dybde på helt op til 1.600 meter, og Coloradoflodens snoede løb graver sig fortsat længere ned, selv om dette ikke er noget, der går hurtigt. Hele vejen langs floden er kløften som sprængt med en kunstners sans for former og farver, og overalt er der et spil i solens stråler mod de hovedsageligt rødnuancerede klippeformationer, og man kan ikke få sig selv til at slippe synet.

    Læs mere om Grand Canyon National Park

     

    Hotel Monte Vista, Flagstaff, Arizona, USA

    Flagstaff

    Flagstaff er en by i den nordlige del af Arizona. Den ligge i et område, der oprindeligt var beboet af Sinagua-folket, som boede her fra omkring år 500 til 1425. Den moderne bosættelse Flagstaff begyndte i 1876, da en gruppe pionerer fra Boston slog lejr nær en lille kilde og rejste en flagstang for at fejre nationens hundrede års jubilæum. Ankomsten af ​​Atlantic and Pacific Railroad i 1882 forvandlede derefter Flagstaff til en travl jernbaneby, og nybyggere etablerede butikker, saloner og meget mere.

    Flagstaffs vækst fortsatte med etableringen af ​​tømmer- og landbrugsindustrien, som spillede en væsentlig rolle i byens tidlige økonomi. Flagstaffs strategiske placering langs den historiske Route 66 og dens nærhed til naturlige vidundere som Grand Canyon har siden da gjort byen og området til en populær destination for turister. Flagstaffs højde over havet giver et køligt klima og en fantastisk udsigt over de omkringliggende San Francisco Peaks.

    Læs mere om Flagstaff

     

    Colorado Springs, Colorado, USA

    Colorado Springs

    Colorado Springs i staten Colorado er en by, der er kendt for sin fantastiske naturlige skønhed og rige historie. Den blev grundlagt i 1871 af general William Jackson Palmer, og Colorado Springs blev oprindeligt etableret som en ferieby. Palmer forestillede sig et sted, der ville tiltrække besøgende, som søgte de sundhedsmæssige fordele ved regionens tørre klima og naturskønne omgivelser, og byens tidlige vækst blev drevet af ankomsten af ​​jernbanen, som bragte både turister og bosættere.

    Colorado Springs blev hurtigt et centrum for minedrift og militære aktiviteter. Det nærliggende Cripple Creek Gold Rush bragte velstand til området i 1890erne, og byen blev hjemsted for flere militære installationer under Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Navnlig blev North American Aerospace Defense Command, også kendt som NORAD, etableret i byen, hvilket yderligere cementerede dens strategiske betydning.

    Læs mere om Colorado Springs

     

    Colorado State Capitol, Denver

    Denver

    Denver er en by, der er hovedstad og største by i staten Colorado. Den ligger ved floden South Platte River på den vestlige grænse af de store prærie-, steppe- og græsområder, der kaldes Great Plains. I horisonten kan man se Rocky Mountains, der strækker sig fra syd til nord.

    Man kalder Denver for Mile High City, fordi byen ligger i en højde af præcis en amerikansk mil. Og det var ved sammenløbet af South Platte River og Cherry Creek, at byen udviklede sig fra grundlæggelsen i 1858. Herefter gik det stærkt grundet guldfundene i Pike’s Peak.

    Læs mere om Denver

     

    Cadillac Ranch, Amarillo, Texas, USA

    Amarillo

    Amarillo er en by beliggende i hjertet af Texas Panhandle. Amarillo hed oprindeligt Oneida og blev etableret i slutningen af ​​det 19. århundrede. Ankomsten af ​​Fort Worth og Denver City Railroad i 1887 gav byen vækst, og Amarillo blev forvandlet til et travlt kvægcenter. I 1892 skiftede man byens navn til Amarillo, som refererer til gul på spansk, og det var med udgangspunkt i de gule vilde blomster og jord langs nærliggende Amarillo Creek.

    Amarillos historie er også præget af byen rolle i heliumindustrien. Engang fik den tilnavnet Helium Capital of the World, hvor Amarillo var hjemsted for en af ​​de mest produktive heliumproduktioner i landet. Denne arv fejres ved Helium Time Columns Monument, der er et unikt vartegn, som fejrer byens bidrag til heliumindustrien, og National Helium Reserve ligger stadig tæt på Amarillo.

    Læs mere om Amarillo

     

    El Paso, Texas, USA

    El Paso

    El Paso er en by med en interessant historie og kulturel mangfoldighed. Den er beliggende i det yderste vestlige hjørne af staten Texas. Dens oprindelse går tilbage til slutningen af ​​det 16. århundrede, da den spanske opdagelsesrejsende Juan de Oñate ankom til Rio Grande nær det nuværende El Paso i 1598. Området var oprindeligt kendt som El Paso del Norte, og det fungerede som et vigtigt krydsningspunkt for spanske bosættere og missionærer. I løbet af århundrederne udviklede El Paso sig fra et lille landbrugssamfund til et kommercielt centrum.

    Jernbanernes ankomst i slutningen af ​​det 19. århundrede var afgørende for væksten, og det samme var El Pasos strategiske placering langs grænsen mellem USA og Mexico. Placeringen har i høj grad påvirket El Pasos udvikling gennem årene. Byen blev en afgørende militær forpost under den mexicansk-amerikanske krig og senere under det såkaldte Texas Oil Boom. Dens nærhed til byen Ciudad Juárez i Mexico har fostret en unik blanding af kulturer, hvilket gør El Paso til en levende og dynamisk by.

    Læs mere om El Paso

Tilmeld dig vores nyhedsbrev