Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den hollandske hovedstad Amsterdam er en oplevelse med de mange kanaler og mange seværdigheder indenfor gåafstand i det hyggelige bycentrum. Byen opleves bedst fra de mere end 100 kilometer kanaler, der gennemskærer byen på kryds og tværs, og de flere end tusind broer og utallige husbåde gør stemningen til noget helt specielt.

Amsterdam er en hyggelig by, hvor der aldrig er lange afstande mellem tingene i det meget velbevarede bycentrum, der ikke mindst er opstået på en økonomi, der har skabt formuer på handel med hele verden.

Holland er verdensberømt for sine historiske kunstmalere, og det ses tydeligt på hovedstaden Amsterdams museer, som udstiller den ene perlerække af mesterværker efter den anden. Og det smukke for øjet genfinder man også på landets utallige blomster, som også sætter præg på Amsterdam, der har et imponerende blomstermarked.

Amsterdam er en forholdsvis lille by, og derfor er der ikke langt til omegnen, der byder på slotte, maritime oplevelser, porcelænsproduktion og meget mere.

Topseværdigheder

    Rijksmuseum, Amsterdam

    Rijksmuseum

    Rijksmuseum er det nok mest berømte museum i Amsterdam, og den store udstillingsbygning rummer over 200 sale. Samlingen består af flere end 5.000 malerier og mange hundrede tusind tegninger. Ligesom byens banegård er Rijksmuseum fra 1876-1885 helt slotsagtig i sin byggestil og med træk fra både gotikken og renæssancen. Det er da også den samme arkitekt, Petrus Josephus Hubertus Cuypers, der står bag begge opførelser.

    Museet blev grundlagt allerede i år 1800 i byen Den Haag, hvor det skulle udstille effekter fra hollandske statholderes samlinger. På det tidspunkt hed stedet Det Nationale Kunstgalleri/ Nationale Kunst-Gallerij. I 1808 blev museet flyttet til Amsterdam efter anvisning fra Napoleons bror Ludvig, der dengang var hollændernes konge.

    Samlingen har været udstillet flere forskellige steder, før den kom til den nuværende museumsbygning. Blandt andet havde Ludvig Bonaparte samlingen på en etage i byens kongeslot på pladsen Dam i den centrale by.

    Rijksmuseums måske mest kendte værk er Rembrandt van Rijns Nattevagten, De Nachtwacht, der er samlingspunkt for mange besøgende, som gerne diskuterer maleriet. Her er også værker af mange andre hollandske malere i særklasse. Samlingen repræsenterer ikke mindst 1400-1600-tallene; herunder værker af Frans Hals. Samlingen rummer også andet end malerkunst, og fx vises eksempler på det smukke porcelæn fra byen Delft.

     

    Rembrandts Hus
    Rembrandthuis

    Den verdensberømte hollandske maler Rembrandt van Rijn boede i dette hus i perioden 1639-1658. Det var således her, han udførte mange af sine store arbejder.

    Det smukke hus blev bygget 1606-1607, og det blev i 1906 købt til bevaring af Amsterdam by. Året efter blev det overdraget til en fond, der satte en genskabelse af kunstnerens miljø i gang; blandt andet med hjælp fra kunsthistorikere og inventarlister fra Rembrandts salg af huset.

    Museet viser ud over husets indretning også en udstilling om Rembrandts liv samt omkring 300 af hans raderinger samt øvrige værker.

     

    Kanalrundfart, Amsterdam

    Kanalrundfart
    Kanaalrondvaart

    En tur i Amsterdam er ikke fuldendt uden en kanalrundfart, hvorfra man ser byen fra den rette vinkel. Byens seværdigheder, husbåde, blomstermarked og skønne atmosfære får man serveret i vandhøjden, og det er samtidig en chance for at se nærmere på de mange kanaler, der er karakteristiske for både Amsterdam og store dele af det øvrige Holland.

    Der sejler kanalrundfarter fra flere steder i byen, blandt andet fra Damrak syd for hovedbanegården og fra Rokin lidt længere mod syd. Der er flere forskellige ture og turlængder at vælge mellem, og den klassiske rundtur i kanalerne i centrum er et godt og sikkert valg.

     

    Hermitage Amsterdam

    Hermitage i Amsterdam er, som navnet antyder, en del af verdens måske fornemste kunstmuseum; Statens Eremitage i russiske Sankt Petersborg. Her på filialen i Amsterdam vises skiftende udstillinger fra den enorme samling, der findes i Rusland. Museumsbygningen er den såkaldte Amstelhof, som blev opført i 1681, og som er smukt beliggende ved Amstel-floden.

     

    Blomstermarkedet, Amsterdam

    Blomstermarkedet
    Bloemenmarkt

    Amsterdam og Holland er berømt for sine mange blomster, og det gælder ikke mindst de smukke tulipaner. Byens blomstermarked blev etableret i 1862, og her kan man nyde synet af de mange forskellige blomster eller købe nogle med hjem. Markedet ligger langs et stykke af kanalen Singel, og traditionelt blev de mange blomster sejlet herind.

     

    Stedelijk Museum

    Stedelijk Museum hører til verdens førende museer inden for moderne kunst efter 1945. Fra denne tid er der utallige kunstneriske udtryksformer som malerier, skulpturer og installationer, og blandt andet udstilles værker af Asger Jorn og den øvrige Cobra-gruppe. Museet rummer også en særdeles fin samling værker af flere berømte kunstnere såsom Picasso, Monet, Matisse og Cezanne.

     

    Van Gogh Museum, Amsterdam

    Van Gogh Museum

    På Van Gogh Museum vises selvsagt værker af kunstneren van Gogh, men også af andre samtidige kunstnere som fx Gauguin og Toulouse-Lautrec. Det hele præsenteres i den spændende udstillingsbygning, hvis hovedbygning blev åbnet i 1973.

    Museet rummer verdens største van Gogh-samling med flere end 200 malerier og mange andre effekter. Udstillingen er opbygget, så man kronologisk følger van Goghs forskellige faser i livet, og blandt højdepunkterne er et af malerens berømte solsikkemalerier.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Amsterdam her.

Andre seværdigheder

    Kongeslottet, Amsterdam

    Kongeslottet
    Koninklijk Paleis

    Det nuværende hollandske kongeslot blev opført i årene 1648-1665 som byens rådhus. Det var en tid, hvor Amsterdams betydning i verden var stærkt stigende, og byggeriet skulle være et stort og magtfuldt symbol herpå.

    Rådhuset blev ombygget til kongeslot i 1808 af Louis Bonaparte, Napoleons bror, da han var blevet udnævnt til konge af Nederlandene. I dag benytter kongefamilien slottet ved officielle lejligheder. Man kan besøge slottet og se en del sale, og specielt er den store og overdådigt udsmykkede Borgersal/Burgerzaal turen værd. De øvrige rum er dog også interessante, og et samme gælder for slottets udstilling af møbler fra empiretiden.

     

    Dam

    Dam er en plads, som er Amsterdams centrum og stedet for byens grundlæggelse og navn. Oprindeligt løb Amstel-floden herind på netop dette sted og videre mod nord, hvor den løb ud i Het Ij. Cirka år 1270 blev der anlagt en dæmning for at undgå oversvømmelser, og med den var Dam-pladsen anlagt.

    Før vandet endeligt blev omledt fra Dam mod nord, lagde mange skibe til, og Dam var dermed en central handelsplads. Det skete ikke mindst gennem 1500-1600-tallene.

    Der ligger flere seværdige bygninger omkring pladsen, og på den østlige del af pladsen kan man se en 22 meter høj obelisk. Den blev rejst i 1956 og hedder Nationaal Monument. Obelisken er landets nationale monument for Hollands faldne under 2. Verdenskrig.

     

    Nieuwe Kerk, Amsterdam

    Den Nye Kirke
    Nieuwe Kerk

    Amsterdams Nye Kirke blev bygget i 1400-tallet efter biskoppen i Utrechts tilladelse i 1408. Tilladelsen blev givet, idet Den Gamle Kirke/Oude Kerk efterhånden var blevet for lille til at rumme byens borgere.

    Nieuwe Kerk er flere gange i historien blevet ødelagt. I 1421 og 1452 brændte dele af bygningen, og i 1645 gik kirken næsten fuldstændigt op i røg. Til den efterfølgende genopbygning blev den nuværende gotiske stil valgt. I dag benyttes det store kirkerum til forskellige udstillingsformål.

    Nieuwe Kerk bliver også benyttet som Hollands kroningskirke, hvilket blandt andet var tilfældet for dronning Beatrix i 1980 og kong Willem-Alexander i 2013. Desuden afholdes andre kongelige ceremonier her; fx kronprins Willem-Alexanders bryllup i 2002.

    Flere hollandske søhelte er gennem tiden blevet begravet i kirken. En af dem er admiral Michiel de Ruyter, der fik flere sejre i hus i søslag mod England i 1600-tallet.

     

    De Wallen

    Amsterdam er kendt for at være hjemsted for Red Light Districts, der er kvarterer med lovlig og meget synlig prostitution. De Wallen er det mest berømte af disse områder, og i flere gader øst for Oude Kerk kan man se store vinduer, hvor prostituerede tilbyder diverse ydelser.

    I Holland er gadeprostitution forbudt, men anden prostitution tilladt. Derfor kan de prostituerede leje kamre med vinduer, hvorfra de kan arbejde. I 2013 blev mindstealderen for prostituerede hævet til 21 år, og arbejdet kræver almindelig arbejdstilladelse, hvilket primært gør dette arbejde muligt for hollændere og andre EU-borgere.

    Prostitutionen foregår åbent, og mange vil finde et besøg om aftenen mest interessant, men kvarteret i det gamle Amsterdam er i sig selv smukt og en tur værd i dagtimerne også. Neden for Oude Kerk kan man se statuen Belle, der er stillet op med budskabet om at respektere sexarbejdere over hele verden.

     

    Amsterdam Centraal

    Amsterdam Centralstation
    Amsterdam Centraal

    Amsterdams imponerende hovedbanegård i pyntet nygotisk stil blev bygget 1881-1889 i samtidens imposante banegårdsarkitektur. Den blev tegnet af arkitekten Petrus Josephus Hubertus Cuypers, der også står bag Rijksmuseum. Hensigten var, at de to bygninger skulle danne to store byporte i hver sin geografiske ende af byen.

    Banegården blev anlagt på inddæmmet jord, og placeringen var stærkt omdiskuteret, idet den afskar Amsterdam fra vandet i Het Ij. Med banegården og ikke mindst jernbanesporene ophørte derved det centrale Amsterdams direkte status som havneby.

     

    Berlage Børs
    Beurs van Berlage

    Dette er Amsterdams tidligere børsbygning. Den blev indviet i 1903 og opkaldt efter arkitekten Hendrik Berlage, der kom til at danne skole med sit byggeri. I begyndelsen var bygningen stærkt kritiseret, men den regnes nu som et af de vigtigste arkitektoniske værker i Holland fra starten af 1900-tallet.

    I 1987 flyttede selve børsinstitutionen til den nye børsbygning, der ligger overfor Beurs van Berlage på pladsen Beursplein.

    I dag huser bygningen det hollandske filharmoniske orkester, Nederlands Philharmonisch Orkest. Der ligger også et børsmuseum, Beurs van Berlage Museum (Damrak 277), hvor man kan se mere om bygningen. Herfra er der også adgang til tårnet, hvorfra der er en fin udsigt over Amsterdams centrum.

     

    Oude Kerk, Amsterdam

    Den Gamle Kirke
    Oude Kerk

    Oude Kerk er Amsterdams ældste kirke. Den blev hovedsageligt opført i 1200-tallet og indviet af biskoppen af Utrecht i 1306. Der gik dog ikke lang tid, før den første af en række udvidelser blev sat i gang hen mod det resultat, man kan se i dag.

    Indvendigt rummer Oude Kerk Europas største hvælvede træloft fra middelalderen. Plankerne stammer fra Estland og er blevet dateret til år 1390. I kirkegulvet er der mursten overalt, hvilket til dels skyldes, at kirken blev opført på en begravelsesplads. Derudover blev der foretaget begravelser i kirkerummet indtil 1865. Man kan også se de tre originale vinduer med glasmalerier.

    En af Oude Kerks faste kirkegængere var kunstneren Rembrandt van Rijn, hvis børn blev døbt her. Rembrandts kone, Saskia van Uylenburgh, ligger desuden begravet her.

     

    Magere Bro
    Magere Brug

    Broen Magere Brug er et smukt eksempel på byens gamle broer over de mange kanaler. Den hvide bro er oprindeligt fra 1671, men den blev genopført i 1929, og dens vippeanordning, der tillader skibspassage, drives stadig ved håndkraft.

    Magere Brug er måske byens mest kendte bro, og man kan opleve den til fods eller på en kanalrundfart. I området er der også andre seværdige byggerier ved kanalerne.

    Mod nord fra Magere Brug ses Den Blå Bro/Blauw Brug, der blev opført til byens store internationale udstilling i 1883. Mod syd ses de gamle træsluser, som blev anlagt i 1600-tallet til at kunne regulere fornyelsen af vandet i byens mange kanaler.

     

    Tropenmuseum, Amsterdam

    Tropemuseet
    Tropenmuseum

    Tropenmuseum er et storslået etnografisk museum, der udstiller værker og samlinger fra store dele af verden som fx Nordafrika, Sydamerika og Sydøstasien. En del af samlingen er skabt med baggrund i den hollandske kolonihistorie, men også mange andre steder og kulturer er repræsenterede på museet.

    Museet blev som institution stiftet i 1864 som Kolonimuseet/Koloniaal Museum, der åbnede for offentligheden i Haarlem i 1871. I 1926 blev den nuværende museumsbygning opført, og museet flyttede hertil. Åbningen blev foretaget ved en ceremoni med overværelse af den daværende monark; dronning Wilhelmina.

     

    Amsterdam Museum

    Dette er Amsterdams bymuseum, og her skildres på en levende og grundig måde byens historie fra grundlæggelsen i 1200-tallet til i dag. Selve museumsbygningen er et tidligere kloster, der har været anvendt til forskellige formål, før det i 1975 blev til det nuværende museum. Museet er stedet for interesserede i de mange aspekter af Amsterdams anlæg og historie; fx handel, religion og byens mange kanaler.

     

    Begijnhof, Amsterdam

    Beginergården
    Begijnhof

    Pladsen Begijnhof er en sand oase midt i Amsterdam. Pladsen er faktisk et gårdmiljø, der oprindeligt havde funktion som et beginerkloster. Beginerne var kvinder, der havde viet deres liv til Gud, men som ikke var nonner.

    Gården stammer fra 1300-tallet, og den har bibeholdt det middelalderlige gadeniveau fra byen, der i dag er et stykke under det moderne Amsterdam. Fra starten var Begijnhof helt omsluttet af vand, og der var kun adgang ad Begijnensteeg. Indgangen fra pladsen Spui er fra 1800-tallet.

    Mange er de karakteriske Amsterdam-huse rundt om Begijnhof har bevaret de originale træskeletter i konstruktionen, mens facaderne hovedsageligt er fra 1600-1700-tallene. De hører til de fineste eksempler på et bymiljø fra denne tid.

    Den smukke og hyggelige gård er samtidigt stedet, hvor Amsterdams og Hollands ældste bevarede træhus ligger. Det hedder Houten Huys, har nummer 34 og er fra omkring 1425. Houten Huys er blot et af to bevarede huse af træ i den hollandske storby. I dag er det almindelige folk, der bor i husene, idet den sidste beginer døde i 1971; det var søster Antonia.

     

    Anne Franks Hus
    Anne Frank Huis

    Anne Franks Hus er et museum, der er kendt fra Anne Franks Dagbog, der er en egenfortælling af den jødiske pige Anne Franks. Hun beskrev sit liv i det nazistiske Amsterdam i perioden 1942-1944.

    Familien Frank skjulte sig i museets baghus bag en handelsvirksomhed i to år, før de blev opdaget og fjernet fra bygningen. Huset er søgt bevaret i sin stand fra tiden for dagbogen og står som et museum for den tid og Anne Franks sidste leveår.

     

    Hollands Søfartsmueum
    Nederlands Scheepvaartsmuseum

    Den maritime handel har i høj grad præget Hollands historie, og derfor er søfartsmuseet i Amsterdam et spændende sted at opleve mange aspekter omkring det maritime tema. På museet er der utallige effekter at opleve, og blandt de større er skibet Amsterdam, der er en replika af et handelsskib fra 1700-tallets trafik mellem Holland og Østindien.

    Museumsbygningen er også interessant. Den store opførelse blev bygget i årene 1655-1656 som arsenalet ´s Lands Zeemagazijn og tegnet af Daniël Stalpaert. Stedet blev indrettet som søfartsmuseum i 1973.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Amsterdam her.

Ture fra byen

    Zaanse Schans, Amsterdam

    Zaanse Schans

    Frilandsmuseet Zaanse Schans udstiller huse og typiske hollandske møller fra 1700- og 1800-tallene. På det smukke og landlige område er der også indrettet en del arbejdende værksteder, hvor traditionelt fremstillede varer kan købes. Det drejer sig blandt andet om et osteri, og man kan også se stedets urmuseum.

    Museet blev etableret i perioden 1961-1974, hvor en mængde historiske bygninger blev transporteret hertil fra området Zaanstreek. Siden tiden med de oprindelige bygninger er der kommet flere nye til.

     

    Muiderslot

    Vandborgen Muiderslot ligger ved Vecht-floden på det sted, hvor den munder ud i vandområdet Zuidersee. Det er et af Hollands mest besøgte slotte, og det emmer da også af middelalderstemning med voldgrav og forsvarstårne.

    Borgen blev opført i 1280 af grev Floris V, og stedet ved Vecht-floden lå strategisk godt på handelsvejen til Utrecht, og fra borgen kunne man indkræve skatter af de handlende.

    Slottet skiftede gennem tiden ejere, og efter blandt andet at have været fængsel blev det udbudt til salg i 1825 med henblik på nedrivning. Kongelig indgriben forhindrede det, og senere blev det i stedet gennemrestaureret.

    I dag er slottet et spændende museum, hvor man hovedsageligt kan opleve et 1600-tals miljø inden for murene, hvor der vises indbo, våben og rustninger. Slotsparken og blomsterhaven er i sæsonen også et besøg værd.

     

    Keukenhof, Holland

    Keukenhof

    Midt i de vidtstrakte hollandske blomstermarker ligger Keukenhof, der betyder køkkenhave. Stedet er dog ikke en køkkenhave, men derimod en overdådig blomsterpark, hvor der hvert år springer millioner af blomster ud. Tulipaner i utallige hybrider folder en enestående skønhed ud i blomstringstiden, der normalt vil være på sit højdepunkt i april måned.

    Ideen til Keukenhof fik byen Lisses borgmester i 1949, og stedet skulle være centrum for udvikling af blomster, der kunne fastholde Holland som verdens største blomstereksportør. Den idé kan alle turister nu glæde sig over hvert år i forårsmånederne.

     

    Den Haag

    Haag er en by, der er kendt som sæde for Hollands regering og som regentens residensby. Byens historie går tilbage til grev Floris IV og hans søn, Willem II, der etablerede og udbyggede deres residens i byen. Der opstod hurtigt en landsby omkring residensen, og den blev nævnt som Die Haghe i 1242. Fra 1358 blev Haag den primære residens for Hollands grever, og derfor blev mange regeringsinstitutioner etableret i byen.

    I 1500-tallet invaderede spanske tropper byen, som i 1588 blev sæde for forsamlingen i Nederlandene. Haag opnåede først stadsret i 1806, hvor Louis Bonaparte tildelte byen disse privilegier. Efter Nederlandenes opdeling i Holland og Belgien, forblev Amsterdam hovedstad og Haag regeringsby. Siden er byen vokset markant, og fra 1945 blev byen også kendt for at huse Den Internationale Domstol.

    I dag er der mange seværdigheder at opleve på en spadseretur gennem hyggelige Haag, hvor man kan starte på pladsen Het Plein. Man kan bl.a. se Binnenhof, der er en samling bygninger opført fra 1200-tallet, hvor grev Floris IV købte jorden og byggede sin residens i 1229. Den kendteste bygning i Binnenhof er Ridderzaal fra 1200-tallet, og komplekset udgør nu en del af landets regeringsadministration.

    Her findes der et museum, som skildrer landets politiske historie, og man kan opleve parlamentsbygningerne på en rundvisning. Ved siden af Binnenhof ligger museet Mauritshuis, der er et af Hollands fineste kunstmuseer. Museumsbygningen blev opført i 1600-tallet og rummer bl.a. den kongelige Oranje-families malerisamling med værker af Rembrandt, Frans Hals m.fl.

    Læs mere om Haag

     

    Scheveningen, Holland

    Scheveningen

    Scheveningen er Haags og Hollands mest populære badeby. Den lange badestrand er dejlig, og centralt ved denne ligger det imponerende kursted Kurhaus fra 1885. Ud fra stranden går den lange mole, hvorfra man 400 meter ude kan nyde en skøn udsigt fra udkigstårnet.

    Ved havet i Scheveningen ligger også Sea Life Center, der er et stort akvarium med mange fascinerende dyr og et nærmere kig på det lokale og internationale maritime miljø.

     

    Delft

    Byen Delft er kendt for sin porcelænsproduktion, men den er også Oranje-familiens hjemby og en meget idyllisk gammel by med hyggelige kanalmiljøer. En spadseretur i centrum er en seværdighed i sig selv, og man kan naturligvis besøge Royal Delft Museum, der skildrer historien om byens porcelænsfabrik, som blev grundlagt i 1653.

    I Delft kan man blandt andet se Den Nye Kirke/Nieuwe Kerk, der blev opført fra 1381 i gotisk stil. Gennem århundreder har den været kongefamiliens begravelseskirke, og her ligger blandt andet landets grundlægger Wilhelm af Oranje begravet. Man kan komme op i Nieuwe Kerks tårn, og herfra er der en fin udsigt over byen.

    Modsat Nieuwe Kerk på pladsen Markt ligger Delfts smukke rådhus, Stadhuis, der blev opført i 1620. Det blev bygget som afløser for det tidligere, der var brændt to år tidligere. I byen kan man også se Den Gamle Kirke/Oude Kerk, der blev bygget i 1246. Med kirkens 75 meter høje tårn er det et smukt bygningsværk, som ligger mellem byens kanaler.

     

    Rotterdam, Holland

    Rotterdam

    Rotterdam er Hollands næststørste by, og den er kendt for flere ting; ikke mindst for en strålende søfartshistorie og Europas største havn. Den er udviklet og anlagt fra byens centrum og hele vejen til udmundingen af Nieuwe Maas i Nordsøen vest for byen.

    De maritime oplevelser sætter præg på byen, der byder på mange dejlige miljøer langs vandet og omkring gamle havneanlæg. Hertil kommer nogle fremragende søfartsmuseer og naturligvis muligheden for at sejle en tur på havnen med en af byens mange rundfarter.

    Rotterdam er også en by med spændende moderne arkitektur, og den er derved en interessant kontrast til fx det gamle Amsterdam. Boligerne Kubuswonungen, broen Erasmusbrug og den uforglemmelige Markthal er gode eksempler, der danner byen sammen med enkelte partier fra det oprindelige Rotterdam.

    Læs mere om Rotterdam

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn

    Zoologisk have

    Artis Zoo
    Plantage Kerklaan 38-40
    artis.nl

     

    Videnskab

    NEMO Science Museum
    Oosterdok 2
    e-nemo.nl

     

    Museumssporvogne

    Electrische Museumtramlijn
    Amstelveenseweg 264, Harlemmermeer Station
    museumtram.nl

     

    Akvarium

    Sea Life Centre
    Scheveningen
    sealifeeurope.com

     

    Miniatureland

    Madurodam
    George Maduroplein 1, Den Haag
    madurodam.nl

Gode links
Historisk overblik

    Den tidlige historie

    I 1100-tallet boede der fiskere langs floden Amstel, og de byggede en overgang ved IJ. Det blev starten til Amsterdams historie omkring 1200-tallets begyndelse. Tidlige sluser og dæmninger blev anvendt til at kontrollere vandstanden i IJ, så bosættelsen kunne udvikle i tryghed for vandet.

    Bosættelsen voksede hurtigt, hvilket skyldtes dens gunstige position på handelsvejene mellem øst og vest i det nordlige Europa. Amstel-flodens munding ved det nuværende Damrak dannede en naturhavn, hvor handelsskibe lagde til og skabte et økonomisk centrum.

     

    Hastigt vokseværk

    Amsterdam nævnes første gang som Aemstelredamme i et dokument fra 27. oktober 1275. Heri giver grev Floris V af Holland skattefrihed for handlende, fiskere og sømænd fra Amsterdam, og de kunne således færdes skattefrit på de hollandske kanaler; de skulle ikke betale afgifter ved fx sluser og dæmninger. Det distancerede byen fra de øvrige handelsbyer i området.

    Amsterdam hørte politisk under stiftet Utrecht, og herfra gav biskop Gwijde van Henegouwen byen købstadsrettigheder i 1306, hvilket yderligere styrkede byens position i det hollandske område. I 1342 tildelte grev Willem IV Amsterdam flere privilegier, så handlen fortsat kunne blomstre.

     

    Mirakel og hansestæder

    I Amsterdam i 1345 udspillede sig en begivenhed, der officielt blev betegnet som et mirakel af den romersk-katolske kirke. Det medførte en del pilgrimme i byen, som også på denne måde fik tilført handel og økonomi; det skete i form af datidens turisme, som pilgrimsrejsende på sin vis udgjorde.

    I første halvdel af 1300-tallet blev der i stigende grad handlet med hansestæderne langs den sydlige Østersøkyst. Den skete blandt andet andet med øl fra Hamburg og også med korn og tømmer. Det var en handel, der udviklede sig gennem 1300- og 1400-tallene. Hanseforbundet udviklede sig med tiden geografisk uden for Østersøen, og Amsterdam blev medlem i 1368. Det skabte en købmandsstand, der også politisk opnåede magt gennem en stadig større indflydelse på de ledende katolske præster.

    I 1400-tallet blev Amsterdam ramt af større brande to gange. Det skete i 1421 og igen i 1452. Efter den seneste af brandene lå hovedparten af byen i ruiner, og kejseren beordrede Amsterdam genrejst i huse af sten i stedet for træ, som var det mest almindelige materiale før brandene.

     

    Kamp for selvstændighed

    I takt med at Amsterdam voksede, blev den politiske bevidsthed større, og det udmøntede sig i en øget nationalbevidstheden. Det trods kom regionen og dermed Amsterdam under spansk styre i 1519, og op gennem 1500-tallet steg modstanden mod det spanske herredømme over området.

    I 1543 indgik Amsterdam sammen med resten af Holland en politisk union til forening af Nederlandene; dog stadig under spansk ledelse. I unionen blev Bruxelles hovedstad.

    I 1578 overtog de protestantiske calvinister byen fra den spanske kong Felipe II, og året efter blev Holland selvstændigt. Landet bestod ud over Amsterdam af nogle provinser i regionen. Willem af Oranien, der er forfader til nutidens hollandske kongefamilie, blev landets leder, idet han stod i spidsen for det hollandske oprør, der ledte til Firsårskrigen, der udspillede sig 1568-1648.

    1500-tallet var en tid efter mange religionskrige i Europa, og Nederlandene erklærede religionsfrihed, hvilket medførte en stor tilstrømning af velhavende handelsfolk. Det skabte yderligere vækst i den handel, der kendetegnede den driftige by.

     

    Amsterdams guldalder

    I 1585 blev Antwerpen, der var den dominerende søfarts- og handelsby i regionen, erobret af spanierne. Det begrænsede byens mulighed for at udvikle søfarten, der til dels blev dirigeret via Spanien. Antwerpens fald var stærkt medvirkende til, at 1600-tallet blev Amsterdams storhedstid. Der udgik skibe til det stadigt større imperium i Afrika, Brasilien og Indonesien, og det medførte endnu mere vækst i handel og økonomi. De centrale kanaler blev anlagt i Amsterdam fra 1609, og også det kulturelle liv udvikledes. Det var tiden, hvor fx Rembrandt malede.

    Fiskeriet var også godt i Amsterdam på grund af beliggenheden i Nordsøen, og byen var en overgang absolut førende søfartsby i området. 1648 blev året, der afsluttede 80 års stridigheder, og resultatet blev fuldstændig hollandsk uafhængighed af Spanien og også Det Tysk-Romerske Rige, som Nederlandene havde hørt under i personalunion med de spanske habsburgere.

    I 1660erne havde Amsterdam 200.000 indbyggere og var det økonomiske lokomotiv i det hollandske statsområde. Regenterne investerede betydeligt i kanaler som infrastruktur, sygehuse, herberger og andet, der tilgodeså befolkningens muligheder for øget udvikling. Det var gode tider i byen.

    Gennem en del af 1600-tallet og ind i 1700-tallet var der et stort antal immigranter i Amsterdams handelsliv, og det gjaldt ikke mindst tyskere, der satte sit tydelige præg på handel og andre dele af bylivet.

     

    Sværere tider med 1700-tallet

    I 1700- og 1800-tallet faldt Amsterdams og Hollands betydning gradvist. Det skyldtes et stigende pres fra og kampe mod ikke mindst Frankrig og England, der hver især blev stærkere og tiltrak sig mere af den givtige handel med kolonier og handelshuse rundt omkring i verden, som Amsterdam tidligere havde lukreret på.

    Dominansen på havene blev brat stoppet, da franske tropper under Napoleon besatte landet i 1795. Napoleons bror blev kejser i den nye republik. Amsterdam blev blokeret fra søvejen af englænderne, der hurtigt overtog hollændernes rolle, der i Amsterdam reelt var udspillet i 1814, da franskmændene måtte trække sig ud af byen og landet.

    Efter Napoleonskrigene blev der blev nyoprettet en forenet nederlandsk stat, men allerede i 1831 erklærede Belgien sig selvstændigt, og ved den lejlighed blev Holland til det land, vi kender i dag.

     

    Industrier og nyt boom

    1800-tallet stod ikke mindst i den industrielle og kulturelle udviklings navne. Amsterdam-Rijn Kanaal og Noordzee Kanaal blev anlagt for at forbinde Amsterdam til både Nordsøen og den vigtige transportvej, som Rhinen udgjorde. Dette gav et nyt handelsmæssigt boom for byen.

    Industrialiseringen gav også en bølge af tilflyttere fra landet til byen, og Amsterdams befolkning voksede og ændrede sig. Socialismen vandt frem, og ikke blev 1880erne blev et årti med kampe mellem myndigheder og demonstranter, der krævede ændrede forhold.

    Ud over kampe i gaderne skete der også et markant kulturelt boost i slutningen af 1800-tallet. Store museumsbyggerier med Rijksmuseum i spidsen blev gennemført, og logistisk blev Centralstationen anlagt som et stort nyt aktiv for byens transport.

    Et andet stort anlæg i samtiden var Stelling van Amsterdam, der blev bygget som en forsvarsring omkring byen mellem 1880 og 1920. Stillingen dannede en ring af 42 forter og et stort lavland, der nemt kunne oversvømmes i tilfælde af krig.

     

    1900-tallets verdenskrige

    Under 1. Verdenskrig var Holland neutralt, men landet mærkede alligevel krigens rasen i form af mangel på fødevarer. 2. Verdenskrig blev anderledes, men tiden mellem krigene fik også betydning for byen. Her blev dæmningen Afsluitdijk etableret, og det blev enden på vådområdet Zuider Zees sammenhæng med Nordsøen. Amsterdam havde derved ikke længere direkte adgang til havet.

    En stor begivenhed bragte i denne tid også Amsterdam på verdenskortet for en tid. Byen havde budt på værtskabet for De Olympiske Lege i både 1920 og 1924, og tredje gang var lykkens gang, hvorved legene blev holdt i den hollandske hovedstad i 1928. Legene blev de første i moderne tid, hvor den olympiske ild blev tændt, og det var her, Johnny Weissmuller vandt to guldmedaljer i svømning.

    Under 2. Verdenskrig blev Holland invaderet af tyske tropper den 10. maj 1940 på trods af landet neutralitet. Den 14. maj blev Rotterdam bombet, og dagen efter overgav de hollandske styrker sig. Flere end 100.000 jøder blev deporteret under krigen, og derved forsvandt stort set hele det jødiske samfund i Amsterdam og i andre byer.

     

    Efterkrigstiden til i dag

    Efter 2. Verdenskrigs afslutning skete udviklingen først og fremmest andre steder i landet end i Amsterdam. Det gjaldt ikke mindst med det fortsatte anlæg af Rotterdams Havn og den deraf følgende transport- og logistikvirksomhed i det, der blev Europas største havn.

    Økonomisk blev Amsterdam i stedet arnestedet for Hollands kulturelle udvikling, og her voksede økonomien mere i serviceindustrien end i den traditionelle industri. Det gav en ny rigdom til den ellers økonomiske efterslæbende by.

    Kulturelt blev 1960erne og 1970erne præget af nye tendenser. En vis anarkisme og byen blev kendt for sin afslappede tilgang til narkotika og for byens Red Light District, der fortsat tiltrækker turister.

    Slutningen af 1900-tallet blev også en tid med indvandring fra både tidligere og fortsatte hollandske områder rundt omkring i verden og fra andre lande udenfor Europa. Det har bragt sociale og kulturelle spændinger i Amsterdam, der samtidigt etablerede nye museer, institutioner og andre ting til gavn for både lokale og besøgende.

    I 1977 åbnede byens metro, og siden da er infrastrukturen blevet yderligere udbygget. Et af de seneste store projekter er udbygningen med en linje, der forbinder Amsterdam med de udbyggede forstæder nord for IJ.

    De kulturelle og transportmæssige investeringer har betydet, at Amsterdam i dag er en by med mange traditioner og bygningsværker, samtidig med at den har et moderne og blomstrende byliv.