Site logo
Se på kortet
Introduktion

Argentina er et af de store sydamerikanske lande, som har så meget at byde på. Landet ligger fra milde klimazoner til Andesbjergene og Patagoniens køligere vintre, og her er både regnskove, dejlige strande, store vinområder, pampas og gletsjere. Mangfoldigheden er stor, og det samme gælder oplevelserne i de argentinske byer.

Buenos Aires er landets hovedstad, og den store by har en helt særlig sjæl, man altid gerne vil tilbage til. Og det gælder både charmerende bydele som fx San Telmo, den statelige og berømte Teatro Colón, Avenida og Plaza de Mayo med mange pragtbygninger og hovedstrøget Florida. Overalt er der oplevelser, smukke bygninger og en spændende historie.

De argentinske provinsbyer er også spændende at opleve. Man kan se den planlagte by, La Plata, vinhovedstaden Mendoza, bjergbyen San Carlos de Bariloche og verdens sydligste større by, Ushuaia, for bare at nævne nogle få. Overalt er der en unik atmosfære og omegne, der sammensætter Argentina.

Landets natur er rigt varieret. Mod nord og ved grænsen til Brasilien bruser de uforglemmelige Iguazú-vandfald, og en anden oplevelser på floderne venter i det spændende delta af Río Paraná i Tigre nordvest for Buenos Aires. Pampassen breder sig også, og mod syd overtager bjergene, gletsjerne og nationalparkerne i den argentinske del af Patagonien.

Helligdage & fridage
  • 1. januar: Nytårsdag
  • Dato varierer: Karneval
  • 24. marts: Dagen for sandhed og retfærdighed
  • 2. april: Dagen for veteraner og faldne på Malvinas
  • Dato varierer: Langfredag
  • 1. maj: 1. maj-festligheder
  • 25. maj: Majrevolutionsdagen
  • 17. juni: Mindedag for Martín Miguel de Güemes
  • 20. juni: Mindedag for Manuel Belgrano
  • 9. juli: Uafhængighedsdag
  • 20. august: Mindedag for José de San Martín
  • 16. oktober: Respektdag for kurturel diversitet
  • 20. november: Den nationale suverænitetsdag
  • 8. december: Mariæ Undfangelsesdag
  • 25. december: Juledag
Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Geografi
  • Areal: 2.780.400 km²
  • Højeste punkt: Aconcagua 6.960 m
  • Længste flod: Rio Paraná, 4.880 km
  • Største sø: Lago Argentino 1.415 km²
  • Største sø: Isla Grande de Tierra del Fuego 47.992 km²
  • Grænser: Nord: Bolivia, Paraguay. Syd: Chile, Drakestrædet. Øst: Brasilien, Uruguay, Atlanterhavet. Vest: Chile.
Kendte personer
  • Cornelio Saavedra: Præsident, 1759-1829
  • José de San Martín: Militærmand, 1778-1850
  • Domingo Faustino Sarmiento: Præsident, 1811-1888
  • Francisco Moreno: Videnskabsmand, 1852-1919
  • Carlos Saavedra Lamas: Nobelpristager og politiker, 1878-1959
  • Juan Perón: Præsident, 1895-1974
  • Jorge Luis Borge: Forfatter, 1899-1986
  • Juan Manuel Fangio: Racerkører, 1911-1995
  • Eva Perón: Præsidentfrue, 1919-1952
  • Jorge Rafael Videla: Præsident, 1925-2013
  • Leopoldo Galtieri: Statsleder, 1926-2003
  • Alfredo Di Stéfano: Fodboldspiller, 1926-2014
  • Ernesto ”Che” Guevara: Revolutionær, 1928-1967
  • Frans: Pave, 1936-
  • Diego Maradona: Fodboldspiller, 1960-
  • Gabriela Sabatini: Tennisspiller, 1970-
  • Maxima: Dronning, 1971-
  • Lionel Messi: Fodboldspiller, 1987-
Praktisk info
  • Officielt navn: República Argentina
  • Hovedstad: Buenos Aires
  • Nationalsang: Himno Nacional Argentino
  • Sprog: Spansk
  • Indbyggertal: 40.117.096 (2011)
  • Primær religion: Kristendom
  • Valuta: Peso (ARS)
  • Kører i: Højre side
  • Domæne: .ar
  • Telefonkode: +54
  • Tidszone: ART (UTC-3)
  • Strøm og stik: 220 V/50 Hz, stiktype C, I