Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Auckland er en newzealandsk millionby, der ligger smukt mellem Stillehavet og Det Tasmanske Hav, og med udsigt til hav på begge sider af byen er havnen og vandet er da også et af de centrale elementer i byens udvikling, seværdigheder og aktiviteter. Her er der mange gode aktiviteter, spisesteder og kig til byens moderne skyline.

I centrum tårner skyskraberne op med Sky Tower som det højeste, og i horisonten ligger de mange bakker, der er dannet som nu tidligere vulkaner. Det er et storslået panoramakig, der kan nydes fra flere steder i byen, og udsigten fra Sky Towers observationsdæk er naturligt nok også uforglemmelig.

Aucklands centrale forretningsområde er storbyoplevelser med shopping, cafeer, restauranter og et rigt kulturliv med blandt andet teatre og fine museer. En tur ad hovedgaden Queen Street favner næsten hele spektret og er også en god vej af gå for at se byens forskellige bygningsepoker.

Vil man opleve andre af byens seværdigheder, er de nærmest alle inden for gåafstand. En god tur er fx gennem Albert Park og Auckland Domain til først det fornemme Auckland Museum og kirkerne Holy Trinity Cathedral & Saint Mary’s Church, der ligger side om side.

Med byens beliggenhed ved havet er der også mange muligheder for en god tur med en af de mange færger fra Auckland Ferry Terminal i byens centrum. Det kan være en havnerundfart eller fx den korte tur til hyggelige Devonport, hvor den victorianske arkitektur dominerer.

Topseværdigheder

    Sky Tower Auckland

    Sky Tower

    Sky Tower er et 328 meter højt tårn, der åbnede i 1997 som den højeste bygning på den sydlige halvkugle. Det skete efter to år og ni måneders byggeri. Fra toppen kan man i klart vejr se flere end 80 kilometer ud i horisonten, og det er selvsagt et meget imponerende syn.

    Der er tre observationsdæk i Sky Tower. I 186 meters højde ligger det primære dæk, Main Observatory Level, hvor man kan få oplysninger om det, man kan se. Det yderste af dækket er blevet konstrueret med et glasgulv, så man nærmest føler, at man går ude i luften.

    190 meter oppe ligger den roterende restaurant Orbit, og fire meter højere kan man besøge brasseriet The Observatory. Begge steder kan man nyde lokale specialiteter i enestående omgivelser.

    Sky Deck ligger i 220 meters højde, og dette er det højeste af de almindelige dæk. Dets ydervægge er lavet i glas, så det giver en fornemmelse af at stå udendørs. Fra Sky Deck kan man købe en tur længere op, hvor man selv skal klatre på ydersiden af tårnets antenne. Det sker i aktiviteten Vertigo Climb, hvor man når op i 270 meter.

    Vil man hurtigt ned fra tårnet, kan man fra 192 meters højde tage et frit fald-spring, Sky Jump, hvor man opnår en fart på 85 kilometer i timen. Hele springet varer omkring 16 sekunder.

     

    New Zealands Søfartsmuseum
    New Zealand Maritime Museum

    New Zealand Maritime Museum er New Zealands nationale søfartsmuseum, og her bliver nationens tusindårige maritime historie skildret på spændende vis gennem en række interessante udstillinger og fartøjer. Museet åbnede i 1993, og det er meget moderne indrettet med en række temaudstillinger.

    Man kan blandt andet se nærmere på maoriernes fartøjer og navigation, de europæiske opdagelsesrejser, bosættelser, hvalfangere, handelsflåden og newzealandske succeser i kapsejladsen America’s Cup. Landets ældste dampskib er blandt de udstillede skibe. Det hedder SS Puke og er fra 1800-tallet, og ud over det kan man blandt andet se en række smukke sejlskibe.

     

    Auckland Museum

    Auckland Museum

    Auckland Museum er et storartet museum, der rummer verdens fineste samling kunst og håndværk fra maoriernes og Polynesiens kulturer. I udstillingen Maori Treasure Gallery kan man blandt de mange smukke effekter se en 25 meter lang krigskano.

    Museet skildrer også New Zealands historie, natur og kultur. I den naturhistoriske udstilling kan man se alt fra dinosaurusskeletter til smagsprøver på landets varierede flora og fauna. New Zealands historie med blandt andet opgørene i 1800-tallet bliver også skildret på interessant vis, og derved kan man få et meget godt overblik over landet på museet.

    Auckland Museums rødder går tilbage til institutionens første udstillinger i 1852, men først i 1900-tallet skete der store udvidelser. Byrådet lagde i 1918 jord og midler til opførelse af den nuværende bygning, der blev tegnet af de lokale arkitekter Grierson, Aimer & Draffin. Deres nyklassicistiske museum hører til Aucklands mest bemærkelsesværdige byggerier.

    En del af Auckland Museum blev etableret som et dedikeret krigsmindesmærke for newzealandske soldaters deltagelse i blandt andet 1900-tallets to verdenskrige. Mindesmærket har navnet Auckland War Memorial Museum, og man kan se dette formål i både udsmykningen af bygningens ydre, ved et anlæg foran indgangen mod byen og i udstillingerne.

     

    Auckland Civic Theatre

    Auckland Civic Theatre

    Auckland Civic Theatre er et sted, der åbnede i 1929 i et storslået art deco-design med et interiør, der kunne være taget fra en Hollywood-produktion. Teatret blev bygget som en biograf, og det er et af de få tilbageværende atmosfæriske teatre, der var kendetegnet ved illusionen om at sidde udendørs under åben himmel.

    Udsmykningen i lobbyen blev udført som en gengivelse af et indisk klippetempel med buddhaer og utallige elefanter i dekorationen, mens den store sal blev indrettet som et miljø i maurernes tid med haver, spir, minareter og i det hele taget en mellemøstlig stemning. Det hele foregår under den sydlige halvkugles stjernehimmel i loftet i form at korrekt placerede pærer.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Auckland her.

Andre seværdigheder

    Auckland Ferry Terminal

    Auckland Færgeterminal
    Auckland Ferry Terminal

    Auckland Ferry Terminal er navnet på Aucklands centrale havn for passagerfærger til og fra fx North Shore City. Terminalen består af en gammel og en ny bygning.

    Den gamle bygning hedder The Ferry Building, og den blev opført 1909-1912 i edwardiansk barok efter Alex Wisemans design. Fundamentet blev skabt i granit fra Coromandel, mens det øvrige blev bygget i sandsten og mursten. Den smukke bygning med det centrale tårn er i dag indrettet med butikker og spisesteder, og med moderne højhuse som naboer er den fortsat en af havnefrontens mest karakteristiske opførelser.

    Auckland Ferry Terminals nye bygning er stedet, hvor færgeafgangene i dag er flyttet til. Den ligger umiddelbart ud for terminalens gamle bygning, og herfra er der travl trafik og mange både med lokale og turister.

    Umiddelbart øst for færgeterminalen kan man se nogle afspærringsgitre. Disse blev importeret fra Storbritannien og sat op i årene 1912-1925 som opdeling af Aucklands passagerhavn og industrihavn.

     

    Auckland Dockline Sporvogn
    Auckland Dockline Tram

    Bydelen omkring og umiddelbart syd for Silo Park hedder Wynyard Quarter, og i det gamle havneområde kan man prøve en tur med den charmerende Auckland Dockline Tram. Vognene kører et loop, der ligger et kort stykke øst for siloerne.

    Loopet er på 1,5 kilometer, og det blev anlagt som et monument til de ellers hedengangne sporvogne i Auckland. Det oprindelige sporvognsnet åbnede for trafik 17. november 1902 som det første af sin slags i New Zealand. Der kom i alt 256 sporvogne til flåden af vogne, der kørte indtil december 1956, hvor trafikken blev indstillet og overtaget af ikke mindst biler og busser.

    Der er to sporvogne, der kører på Auckland Dockline Tram; en X1 Class med nummer 257, som blev bygget i 1926, og en W2 Class fra 1927. Begge sporvogne blev bygget og kørte i Australien.

     

    Strand Arcade Auckland

    Strand Arcade

    Strand Arcade er en butiksarkade, der slog dørene op i år 1900 i fornemme rammer i edwardiansk stil. I samtiden blev butiksarkaden omtalt som det utvivlsomt fineste indkøbssted i New Zealand, og det var naturligvis her, Aucklands elite handlede.

    Arkaden var udstyret med elevatorer, ventilation og en lyssætning, der gjorde den til en meget moderne bygning rent teknisk. Ud over butikker var der en spisesal til 700 gæster i kælderen.

    I det store hele står arkaden uændret, og den er derfor et fint og stemningsrigt eksempel på datidens fornemme byggeri i det ekspanderende Auckland.

     

    Sankt Patrick Katedral
    Saint Patrick’s Cathedral

    Saint Patrick’s Cathedral er den katolske domkirke i Auckland. Dens historie startede, da kronen den 1. juni 1841 gav jorden til byens første katolske biskop; Jean Baptiste Pompallier.

    Den første kirke på stedet blev bygget af træ, og den blev opført til den primært irske menighed i byen. I 1848 blev en bygning i sten rejst, og gentagne gange blev kirken om- og udbygget. Den nuværende Saint Patrick’s Cathedral stod færdig i 1908.

     

    Bluestone Store

    Bluestone Store

    Midt mellem Aucklands mange moderne højhuse i det centrale forretningskvarter ligger det lille og lave hus Bluestone Store. Huset blev opført i 1861 med mure i vulkanske sten. Det er den ældste bevarede handelsbygning i Auckland, idet huset oprindeligt blev opført som magasin for forretningsmændene Bernhard Levy og Nathan Goldwater.

    I dag er huset indrettet som restauranten og beværtningen The Bluestone Room, og dermed har man rig mulighed for at opleve de gamle og stemningsfulde rammer under en god gang mad og drikke.

     

    Auckland Universitet
    University of Auckland

    University of Auckland blev grundlagt i 1883, og det er i dag New Zealands største universitet. Institutionen blev i sin tid oprettet som college under University of New Zealand, der fra 1874 var den meritgivende institution i landet. Universitetsområdet ligger hovedsageligt omkring gaderne Princes Street og Symonds Street, og der er flere bemærkelsesværdige bygninger, som man kan nyde under en spadseretur i universitetsområdet.

    Klokketårnbygningen Clock Tower Building er den mest markante opførelse, og den stod færdig i 1926 efter arkitekterne Roy Lippincott og Edward Billsons tegninger. Midt på bygningen kan man se det 54 meter høje Clock Tower, som i dag er et af Aucklands mest kendte vartegn, og det er symbolet på universitetet. Clock Tower Building kendes også som Old Arts Building, og den husede i en del år alle universitetets fakulteter.

     

    Symonds Street Cemetery

    Symonds Street Kirkegård
    Symonds Street Cemetery

    Symonds Street Cemetery er en kirkegård, der fortæller en del af Aucklands 1800-talshistorie. Den var nemlig byens primære begravelsesplads fra 1842 til 1886. På den måde ligger flere af datidens markante personligheder fra den newzealandske udvikling til hvile her. Det gælder blandt andet guvernør William Hobson og nogle af Aucklands borgmestre.

    Gaden Symonds Street og dermed også kirkegården blev opkaldt efter William Cornwallis Symonds, der kom til New Zealand i 1830erne. Han blev en af guvernør William Hobsons mest effektive embedsmænd. Symonds blev en del af arbejdet med grundlæggelsen af Auckland og udfærdigelsen af Waitangi-traktaten mellem maorierne i landet og Storbritannien.

     

    Det Gamle Regeringshus
    Old Government House

    Auckland var hovedstad i New Zealand i årene 1841-1865, og derfor havde parlamentet og den britiske guvernør sæde i byen i denne periode. Old Government House var den anden guvernørbolig, der blev bygget i Auckland. Det skete i 1856, efter den første var brændt, og det var som et tiltag for at sikre Aucklands fortsatte status som New Zealands hovedstad.

    I 1865 blev Wellington dog hovedstad, og derefter blev Old Government House kun sporadisk anvendt. Det er sket nogle gange ved besøg af den britiske kongefamilie; fx holdt dronning Elizabeth II juletale herfra i 1953.

    Det var arkitekten William Mason, der tegnede bygningen, og i designet blev der brugt træ, som skulle imitere sten. Mason ønskede at bruge rigtige sten, men guvernør Hobson besluttede sig for træ, idet han anså bygningen som midlertidig. I 1969 blev huset overtaget af University of Auckland, der har benyttet den til forskellige formål siden erhvervelsen.

     

    Aotea Square

    Aotea Plads
    Aotea Square

    Aotea Square er Aucklands centrale plads, og her afholdes der ofte diverse kulturarrangementer. På pladsen ligger flere seværdige bygninger som fx byens rådhus med det karakteristiske klokketårn.

    Navnet Aotea kommer fra maoriernes navn for øen Great Barrier Island, der ligger cirka 100 kilometer nordøst for Auckland. De kalder den Motu Aotea.

    Der er en del kunstværker og statuer på pladsen. Man kan blandt andet se en statue af George Eden, der var den første jarl af Auckland, og som har givet navn til byen. Statuen, der oprindeligt stod i indiske Calcutta, blev rejst foran byrådets administrationsbygning, der regnes for det første højhus i Auckland.

     

    Auckland Rådhus
    Auckland Town Hall

    Auckland Town Hall er som rådhus byens politiske centrum med borgmesterkontor og byrådssal. Town Hall blev åbnet efter to års byggeri den 14. december 1911 af guvernøren Lord Islington. Bygningen blev designet i italiensk renæssance af arkitekter fra australske Melbourne. Bygningens klokketårn står som et særligt kendetegn.

    Auckland Town Hall er kendt for koncertsalen Great Hall, der anses for at give en af verdens bedste akustiske oplevelser. Salen blev bygget med stærk inspiration og delvist som en kopi af koncertsalen i Gewandhaus i tyske Leipzig, og der kan være 1.600 tilskuere i Great Hall.

     

    Holy Trinity Cathedral Auckland

    Den Hellige Treenighedskatedral
    Holy Trinity Cathedral

    Holy Trinity Cathedral er Aucklands anglikanske katedral og New Zealands førende kirke. Den blev opført på stedet, hvor en række kirker tidligere har ligget, og ved siden af den nuværende katedral kan man se den tidligere Saint Mary’s Church.

    Den nuværende Holy Trinity Cathedral blev opført i årene 1957-1995 med indvielse i 1973. Arkitekturen er en særegen blanding af stilarter, hvor den klassiske nygotiske europæiske kirkestil blev blandet med inspiration fra byggerier fra den sydlige Stillehavsregion.

    Samlet giver stilarterne og designet et meget spændende kirkerum, hvor det lyse træ og puds sammen med de store og farverige vinduespartier danner en atmosfære, man ikke genfinder i mange andre store kirkebygninger.

     

    Albert Park

    Albert Park er en victoriansk park, der blev er anlagt i 1881 på et område, der tidligere havde huset en del af kasernen Albert Barracks. Byrådet i Auckland havde allerede i 1870 reserveret området med henblik på at etablere en offentlig park, og vinderne i den udskrevne anlægskonkurrence fik ti pund for deres forslag.

    I parken er der plæner og mange blomsteranlæg, springvand og statuer. De danner en dejlig ramme for en spadseretur i omgivelserne af Auckland Universitys mange bygninger, og undervejs kan man se bevarede elementer fra victoriatiden.

    Pavillonen The Band Rotunda blev bygget som åbent spillested i 1901. I samtiden var sådanne band-koncerter ganske populære, og ved den første koncert var der over 5.000 tilskuere i parken. Siden 1882 havde der stået en pavillon på stedet, hvor man i dag kan se parkens store statue af dronning Victoria. Statuen blev stillet op i anledning af Victorias 60-års regeringsjubilæum, og den blev indviet på hendes 80-års fødselsdag den 24. maj 1899. Det var den første statue af dronning Victoria i New Zealand.

    I Albert Park kan man også se et monument for George Grey, der var guvernør i New Zealand i årene 1845-1853 og 1861-1868. Statuen blev udarbejdet 1902-1904 af englænderen F.J. Williamson, der også havde produceret byens statue af dronning Victoria. Oprindeligt stod Greys monument i krydset af gaderne Grey’s Avenue og Queen Street, men grundet øget trafik i byen blev statuen flyttet til det nuværende sted i 1922.

    I 1953 blev parkens elektriske blomsterur etableret. Det blev realiseret som donation fra Robert Alexander Crookston Laidlaw som markering af dronning Elizabeth II's første besøg i New Zealand.

     

    Auckland Domain

    Auckland Domain

    Auckland Domain er Aucklands største park, og den har en størrelse på 75 hektarer. Parken blev smukt anlagt i et tidligere vulkansk område, og den dækker størsteparten af vulkanen Pukekawas krater og kraterring.

    I dag er parken med dens søer, alléer og blomsterhaver noget fredeligere end den historiske oprindelse, hvor parken var en lavasø. Efter europæernes ankomst blev området drænet og anvendt til blandt andet sport og anden rekreation.

    Indgangen fra gaden Park Road blev bygget i art deco, mens man i parken kan se både væksthuse i anlægget Wintergarden og andre bygninger såsom cricketpavillonen fra 1898. Selvsagt er der også et væld af forskellige planter og plæner efter engelsk forbillede.

     

    Auckland Kunstgalleri
    Auckland Art Gallery

    Auckland Art Gallery regnes for at være New Zealands førende kunstmuseum. Samlingen består af flere end 10.000 værker, og museet ligger i to spændende sammenbyggede opførelser; en ældre slotsagtig museumsbygning og en moderne tilbygning.

    På museet kan man se historisk newzealandsk og europæisk kunst, der går tilbage til 1300-tallet. Caspar Netscher og William Blake er to af de mange repræsenterede kunstnere. Man kan også opleve moderne kunst og nye eksperimenterende kunstneres værker. Et godt eksempel er samlingen af den anerkendte newzealandske kunstner Colin McCahon.

    Museet blev etableret i 1888. Den oprindelige museumsbygning står i fransk renæssance, og den blev opført som kombineret museum, bibliotek og det rådhus, der lå her indtil 1911. Bygningsværket er karakteristisk med det seks etager høje klokketårn, som var et af de elementer, som Melbourne-arkitekterne D’Ebro og Grainger vandt konkurrencen om byggeriet med.

     

    Ewelme Cottage

    Ewelme Cottage

    Ewelme Cottage er en træhytte, der blev opført 1863-1864 som bolig for præsten Vicesimus Lush og hans hustru Blanche. Hytten blev udvidet i 1880erne, og til trods for, at Lushs efterkommere boede her indtil 1968, er det en stort set original hytte inklusive indretningen, man kan se i dag. Man kan derved opleve levevilkårene og dagligdagen i 1880ernes Auckland og New Zealand ved et besøg i Ewelme Cottage.

     

    Auckland Havnebro
    Auckland Harbour Bridge

    Auckland Harbour Bridge er en kendt bro, der også står som et af Aucklands vartegn. Den ottesporede motorvejsbro leder trafikken over havnen Waitemata Harbour og binder dermed selve Auckland sammen med blandt andet forstaden Northcote.

    Med 1.020 meter er Auckland Harbour Bridge en af New Zealands længste broer. Det længste frie spænd under broen er 243,80 meter, og frihøjden er 43 meter ved højvande.

    De første planer om en bro på stedet frem kom allerede frem i 1860. Der skulle dog gå næsten 100 år til en forbindelse, for Auckland Harbour Bridge blev først opført i årene 1954-1959, og før dens åbning 30. maj 1959 var den hurtigste rute fra Auckland til North Shore med færge.

    Oprindeligt var der fire vejbaner på broen, og der boede omkring 50.000 mennesker i det landlige North Shore. Udbygningen af området gik dog hurtigt efter åbningen af Auckland Harbour Bridge, og i 1969 blev der på begge sider af broen påsat sektioner med to vejbaner, hvilket bragte antallet af baner op på otte.

    Trafikken på broen varierer med myldretiden, og i morgentrafikken er der fem baner mod syd og omvendt om eftermiddagen. Som det første sted i verden blev der mellem retningerne opsat en fysisk barriere, der kunne flyttes af særlige maskiner. Det skete i 1990, og flytningen tog 40 minutter. I dag har nye maskiner reduceret tiden.

    Fra Auckland Harbour Bridge kan man i øvrigt tage et cirka 40 meter højt bungy jump, og man kan også kravle på broens jerndragere på et såkaldt bridge climb. Der er nogle særlige oplevelser med adrenalin og gode udsigter.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Auckland her.

Ture fra byen

    Devonport

    Devonport

    Devonport er en hyggelig by, der ligger på den nordlige bred af Waitemata Harbour. Det tager 15 minutter med færge fra Auckland Ferry Terminal (Quay Street) for at komme til Devonport, og undervejs er der en skøn udsigt over vandet og til Aucklands skyline med de mange højhuse og Sky Tower som en karakteristisk profil.

    En tur til Devonport er som en rejse fra storbyen til New Zealands victorianske tid med de mange smukke træhuse og andet fra årtierne omkring år 1900, som præger byen.

    Hovedgaden hedder Victoria Road, og den byder på mange fine forretninger og spisesteder, og langs promenaden King Edward Parade ligger flere strande og længst mod øst North Head og det grønne område Hauraki Gulf Maritime Park.

     

    Mount Victoria, Auckland

    Mount Victoria

    Mount Victoria er en 87 meter høj vulkan, der rejser sig som den højeste på Aucklands North Shore, der er området nord for Waitemata Harbour. Derved er vulkanen en markant profil i forstaden Devonport, og den blev i sin tid opkaldt efter den britiske dronning Victoria. Der er nem adgang til Mount Victoria, og der er fine udsigter over vandene Waitemata Harbour og Hauraki Gulf til blandt andet Auckland.

     

    Rangitoto Island, Auckland

    Rangitoto, Waiheke & Kawau

    Der ligger en række spændende øer uden for Auckland i Hauraki Gulf. De meget varierede øer kan nås med de mange både, der sejler centralt fra Auckland Ferry Terminal (Queen Street), og turene til øerne er i sig selv nogle gode oplevelser.

    Rangitoto er en vulkanø, hvor en af landets yngste vulkaner ligger. Den er 260 meter høj, og man kan vandre rundt på øen og op på toppen, hvorfra der er en fin panoramaudsigt. Rangitoto kan i øvrigt ses på lang afstand med øens karakteristiske profil.

    Øen Waiheke er den mest befolkede ø i Hauraki Gulf. Den er kendt for sine dejlige sandstrande, og her ligger også nogle vingårde, som man kan besøge.

    På Kawau er der også gode strande, og her ligger også det smukke palæ Mansion House (Mansion House Bay), der har været residens for New Zealands tidligere generalguvernør, Sir George Grey. Mansion House er i dag indrettet som museum.

     

    Waitakere Ranges National Park

    Waitakere Ranges National Park

    Waitakere Ranges National Park er en 16.000 hektarer stor nationalpark, der byder på en bevaret oprindelig tempereret regnskov. Vandløb skærer sig gennem landskabet og danner på sin vej en række vandfald under løbet mod parkens smukke kystlinje. Der er 250 kilometer vandrestier i parken, hvor man også kan prøve forskellige aktiviteter som fx kanosejlads, ridning og fiskeri.

     

    Fåreverdenen
    Sheepworld

    New Zealand er blandt andet kendt for sit velsmagende lammekød, og i Sheepworld får man et interessant indblik i fåreavl og forskellige facetter i arbejdet med dyrene som fx klipning af uld.

    Sheepworld blev indrettet i 1988 på en fårefarm, og derved ligger den i de rette omgivelser. Man får gennem Sheepsworlds shows præsenteret, hvordan fåredrivere og hunde arbejder sammen om at holde en fåreflok samlet, hvordan man mader et lam og andre naturlige elementer i driften af farmen.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Maoriernes bosættelse

    Omkring år 1350 menes det polynesiske folk, maorierne, at have bosat området omkring det nuværende Auckland, hvis vulkanske fortid sluttede som aktiv for tusindvis af år siden.

    Beliggenheden var strategisk god med hav til begge sider, som gav rigelige fiskemuligheder, og den vulkanske jord var frodig. De udslukte vulkantoppe virkede desuden som god beskyttelse med maoriernes befæstede landsbyer, der ikke mindst opnåede beskyttelse gennem de mange terrasser på skråningerne; de kan fortsat ses på dele af Mount Eden, Mount Albert og One Tree Hill.

    Det menes, at omkring 20.000 mennesker boede her på højdepunktet af den føreuropæiske tid, hvor stedet var kendt som Tamaki Makau Rai.

     

    Den europæiske ankomst

    Med europæernes ankomst til New Zealand kom også skydevåben til landet, og de ledte til opgør mellem forskellige maoristammer. Det fik både maoriernes interne magtbalance til at forskydes, og det gjorde sammen med europæiske sygdomme maoribefolkningen mindre, inden grundlæggelsen af Auckland.

    Maorikrigene rasede i 1820erne, og samtidig spredte de europæiske interesser sig. I 1832 købte handelsmanden Joseph Brooks Weller land i det nuværende Auckland og North Shore; uden at der dog blev direkte investeret i udvikling her endnu.

    I 1840 var de primære europæiske bosættelser i New Zealand Russell, Bay of Islands, der ligger helt mod nord, og som var den første europæiske bosættelse, samt Otago Harbour, der ligger som naturhavn på Sydøens sydøstkyst. Dog var der også en koloni ved det nuværende Auckland og andre steder i de nye landområder.

     

    Auckland grundlægges

    Allerede i 1788 havde James Cook indtaget New Zealand på vegne af den britiske monark, men det havde ikke ledt til et officielt krav på landområdet, selv om landet blev betragtet som en del af den australske koloni New South Wales.

    Med stigende lovløshed og hærgende maorikrige steg presset på englænderne for at bringe orden. Det skete blandt andet gennem kirkens magt.

    Maori-høvdingen Te Kawau og briten William Hobson underskrev Waitangi-traktaten 6. februar 1840, hvor kronens krav på New Zealand blev manifesteret. Traktaten oprettede den britiske guvernørpost i New Zealand, gav maorierne rettigheder som britiske borgere, anerkendte maoriernes ejendomsret med mere. Efter den første underskrift, blev kopier af traktaten sendt rundt i landet, og i alt skrev omkring 500 høvdinge under på det, der gav Storbritannien myndigheden over landet.

    Som ny guvernør skulle William Hobson etablere en hovedstad, og de indbyggermæssigt naturlige valg kunne være Russell eller Otago Harbour, men Hobson fandt begge for afsides beliggende og derved ikke egnede som ny hovedstad. Port Nicholson, der i dag er Wellington, var også en mulighed, men stedet var domineret af kommercielle interesser gennem The New Zealand Company.

    Efter en kort overgang at have benyttet Russell som hovedby blev Auckland udpeget som den nye kolonis hovedstad. Guvernør Hobson havde ladet chefmagistraten William Symonds købe omkring 12 km2 land af høvdingen Ngāti Whātua for værdier for £341. Med overdragelsen håbede Ngāti Whātua på militær beskyttelse, øget handel og generelt bedre muligheder for maorierne i området.

    Auckland blev grundlagt den 18. september 1840 klokken 13.00. William Hobson var kommet hertil den 15. september samme år om bord på skibet Anna Watson. Tre dage tidligere var skibet Platina kommet med 130 bosættere og en præfabrikeret guvernørbolig, der var magen til den, der blev opført til Naopleon Bonaparte på Sankt Helena.

    Den nye by blev navngivet til minde om George Eden, der var ven af Hobson og den første jarl af Auckland. Og den blev hovedstad i New Zealand i 1841, og i den forbindelse blev myndighederne flyttet fra Russell til Auckland i årene 1841-1842. Den status fortsatte til 1865, hvor Wellington blev ny hovedstad.

     

    Den første udvikling

    Den 26. september 1841 blev Union Jack for første gang hejst over New Zealand. Det skete ved Point Britomart, der siden da er gravet væk og blevet en del af Aucklands store havneområder.

    Skibe med nybyggere kom til den nye by, og i løbet af 1841 boede her 1.500 mennesker; de var hovedsageligt kommet fra New South Wales. Skibe fra Storbritannien ankom fra 1842, og mange af de nye tilrejsende til Auckland kom fra Irland i forhold til andre af de voksende byer i New Zealand.

    Kystlinjen i centrum gik dengang ved gaden, der i dag er Fort Street, og langs kysten blev Shortland Street anlagt som byens første gade med Queen Street som en hurtigt følgende hovedgade.

    Veje blev også bygget til blandt andet Waikato mod syd, og det gav Auckland et større opland, der medvirkede til byens hurtige vækst. Den såkaldte Great South Road fra denne tid blev senere til State Highway 1.

    Væksten kom ikke mindst fra en blomstrende handel, der kunne lade sig gøre grundet løbende udbygning af havnen, der dannede rammen om utallige rederier og handelshuse.

     

    Voksende industrialisering

    Gennem årtier var Aucklands økonomi i vækst grundet eksport til andre byer og kolonier i regionen samt stigende generel eksport.

    I 1864 var byen vokset til godt 12.000 indbyggere, og langs Queen Street blev der investeret i banker og andre virksomheder og institutioner. De første gaslamper blev tændt i byens gader i 1865.

    Som de fleste andre økonomiske centre og havnebyer skete udviklingen i begyndelsen tæt på havnen. I sidste halvdel af 1800-tallet voksede flere forstæder dog frem som fx Parnell.

    Politisk bød 1871 på etableringen af et bystyre, der blandt andet stod for den overordnede planlægning af den newzealandske storby vækst.

    I 1872 kom jernbanen til Auckland, der med tiden også fik sporvogne i gaderne. Jernbanen blev ført på opfyldt land helt ind til både byens centrum og til den betydelige havn.

    I denne tid udviklede Auckland sig til landets absolut største by og det kommercielle centrum. Ud over den kommercielle udviklede blev der løbende etableret en række offentlige institutioner såsom et bibliotek og byens kunstmuseum i 1880erne.

     

    1900-tallets Auckland

    Befolkningstilvæksten fortsatte i 1900-tallet, og Auckland blev udvidet løbende med en række nye forstæder. Fra 1913-1917 blev en række landsbyer gjort til en del af Auckland, som i perioden fordoblede sit indbyggertal til 70.000, og den blomstrende tid i byen i 1920erne fik blot endnu flere til at søge hertil.

    I specielt 1930-1950erne blev der fra statslig side iværksat en række nyanlæg af boligområder til at huse de mange nye indbyggere, der strømmede til. I 1945 var byområdets befolkningstal således oppe på næsten 300.000.

    Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev der igangsat en række projekter i byen; blandt andet blev vandforsyningen og infrastrukturen styrket, så der nu var grobund for en fortsat stor vækst i indbyggertallet. I disse årtier blev byens og regionens mange grønne parker og områder også skabt.

    Den største transportmæssige landvinding var broen over til North Shore nord for Aucklands centrum. Allerede i 1860 blev det foreslået at anlægge en bro på stedet, men der skulle gå til 1959, før Auckland Harbour Bridge blev indviet. Med den blev der åbnet for ny urbanisering i de ellers overvejende rurale områder i North Shore.

     

    Auckland i dag

    Ved bystyrets 100-års jubilæum i 1971 boede der cirka 700.000 mennesker i Aucklands byområde, og det blev vurderet, at byens befolkning ville fortsætte med at stige de kommende årtier.

    Der blev derfor fortsat fokuseret på en udvikling af infrastruktur mellem de større boligområder. Det blev som forventet, og i dag bor omtrent en tredjedel af New Zealands 4,5 millioner indbyggere i Auckland.

    De seneste år er Aucklands kommercielle succes fortsat, og der er udviklet utallige udfoldelsesmuligheder for byens borgere og tilrejsende turister.

    Et tydeligt tegn på landets og byens succes og formåen var indvielsen af den sydlige halvkugles højeste bygning, Sky Tower, i 1997.

    De seneste år er flere af de gamle industrihavnearealer blevet saneret, og dermed er nye boligområder, kultur og andre aktiviteter kommet tættere på både borgere og besøgende. Området omkring Viaduct Basin er et godt eksempel, og efter mange år uden sporvogne kører de nu igen på en sløjfe i Wynyard-kvarteret, hvor den tidligere benzinhavn også omdannes til et kulturelt aktiv for Auckland.