Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Austin er hovedstaden og en af de største byer i det amerikanske stat Texas. Byens historie startede i 1830erne, hvor bosættere begyndte at slå sig ned langs Coloradofloden i det nuværende Austin. Texas blev en republik i 1836 efter en uafhængighedskrig mod Mexico, og tre år senere ønskede den texanske kongres at finde en ny placering af statens hovedstad.

Stedet blev fundet og kaldt Waterloo, før det efter kort tid blev opkaldt efter republikkens første udenrigsminister, Stephen F. Austin. Edwin Waller blev sat til at lægge en byplan, og han udlagde et retvinklet gademønster med Congress Avenue og statens Capitol som de centrale elementer.

I 1841 blev Texas’ hovedstad igen flyttet, før Austin igen blev regeringssæde i 1845, og herefter voksede Austin hurtigt som administrations- og uddannelsessted. I 1871 åbnede Houston and Texas Central Railway, og den gjorde Houston til en vigtig handelsby for kvæg og bomuld. I 1928 blev der tegnet en ny og udvidet byplan for Austin, der siden da har gennemgået høj vækst i befolkningstallet.

I dag kan man gå nogle dejlige ture langs Coloradofloden og i Austins downtown, der fortsat følger Edwin Wallers byplan. Centralt ved flodbredden ligger byens moderne rådhus, og syd for rådhuset kan man gå ad Austins mange stier langs og over Colorado River. Man kan fx krydse floden og gå til Doug Sahm Hill, hvorfra der er en fantastisk udsigt over alle skyskraberne i downtown.

Det er også her, man finder Long Center for the Performing Arts, der åbnede i 2008 som et af Austins store kulturscener. Long Center er hjemsted for en række forestillinger og Austin Symphony Orchestra, Austin Lyric Opera og Ballet Austin. Fra området foran Long Center kan man tage på en flodsejlads, som også giver gode perspektiver på Houstons centrum og mange broer.

Går man mod nord gennem downtown, kommer man til Austins forretningskvarter og til andre af byens kendte kulturinstitutioner. Man kan med fordel gå ad hovedgaden Congress Avenue, hvor nyt og gammelt ligger ved siden af hinanden.

Et godt eksempel fra det gamle Austin er Paramount Theatre, der åbnede i 1915, og som har været scene for vaudeville, teater og film. Det var her, filmen Batman fra 1966 havde premiere. Nabobygningen State Theatre åbnede i 1935 i en anderledes arkitektur, og over for teatrene ligger The Contemporary, der en byens førende muset for samtidskunst.

Fortsætter man mod nord, kommer man til Texas’ imponerende regeringsbygning, Texas Capitol, der blev opført 1882-1888. Capitol er 92 meter høj, og i det grønne anlæg omkring bygningen kan man se flere mindesmærker om forskellige begivenheder. Sydvest for Texas Capitol ligger Governor’s Mansion, der blev opført i 1854, og som har være statens guvernørbolig siden 1856.

I den nordlige del af byen ligger Bullock Texas State History Museum, der formidler staten Texas’ historie. Her kan man se arkæologiske fund og lære mere om kultur, naturhistorie, teknologi og andet, der har præget statens historie og udvikling. Nord for museet ligger det store område, hvor University of Texas har campus i Austin. Midt i området står hovedbygningen kaldet The Tower, og den er med sine 94 meter i højden og en karakteristisk arkitektur et af byens vartegn. Man kan besøge toppen af tårnet, hvorfra der er en smuk udsigt over byen.

Øst for universitetsområdet kan man se Lyndon B. Johnson Presidential Library, der er et af USA’s præsidentielle biblioteker og museer, som skildrer en præsidentperiode. Lyndon B. Johnson var præsident 1963-1969, og biblioteket åbnede i 1971. På stedet kan man bl.a. se en kopi af Oval Office fra Det Hvide Hus i Washington, som det så ud under Johnsons embedsperiode.

Topseværdigheder

    • University of Texas Tower
    • Texas Capitol
    • LBJ Presidential Library
    • Doug Sahm Hill
    • Long Center for the Performing Arts
    • Congress Avenue
    • Paramount Theatre
    • State Theatre
    • The Contemporary
    • Governor’s Mansion
    • Texas State History Museum

Ture fra byen

    San Antonio, Texas

    San Antonio

    San Antonio er en af de største byer i den amerikanske stat Texas. Byen blev grundlagt af spanierne i 1718 som mission, og den blev formelt en by i 1731, hvilket gør den til en af de ældste byer i Texas i dag. San Antonio udviklede sig til den største by i den spanske og senere mexicanske provins Tejas.

    Texas blev en uafhængig republik i 1836, men USA’s annektering af Texas i 1845 og den deraf følgende mexicansk-amerikanske krig vendte udviklingen, og efter krigen boede der kun 800 i San Antonio. Væksten kom dog hurtigt igen i USA, og der boede cirka 15.000 i byen i 1860.

    Læs mere om San Antonio

     

    Houston, Texas

    Houston

    Houston er den største by i den amerikanske stat Texas. Byen blev grundlagt ved sammenløbet af Buffalo Bayou og White Oak Bayou i 1836. Den nye by blev opkaldt efter Texas’ præsident og general Sam Houston, der førte an i Slaget ved San Jacinto i april 1836, som var det sidste og afgørende slag i Texas’ revolution og løsrivelse fra Mexico.

    I august samme år erhvervede Augustus Chapman Allen og John Kirby Allen et stykke jord, hvor de etablerede Houston gennem annoncering, og de fik landets hovedstad placeret her. Denne blev dog flyttet til Austin i 1839, mens Houston voksede. Der blev hurtigt anlagt en havn langs Buffalo Bayou, og efter få årtier var Houston blevet et jernbaneknudepunkt for eksport af bomuld. I 1901 blev der fundet olie øst for Houston, og det kickstartede den texanske olieindustri, der gav vækst i byen.

    Læs mere om Houston

     

    Downtown Dallas

    Dallas

    Dallas er en storby i Texas, der er USA’s næststørste stat, og for mange er den indbegrebet af det amerikanske Vesten med kvægfarme, rodeoer og store cowboyhatte. På samme tid er Texas en stat med masser af teknologivirksomheder, moderne byggerier, fine museer og mange seværdigheder, og det oplever man hurtigt i Dallas.

    Dallas lagde navn til tv-serien med familien Ewing, og den trækker stadig turister til Southfork Ranch, der ligger i udkanten af byen. Dallas var også stedet, hvor John F. Kennedy blev skudt og dræbt i 1963, da han i åben bil kørte gennem byens gader og ad Elm Street. Stedet er en af byens seværdigheder i dag.

    Læs mere om Dallas

     

    Fort Worth, Texas

    Fort Worth

    Fort Worth er en af de største byer i Texas, og den ligger nærmest som tvillingebyer sammen med Dallas. Derfor nævner man ofte området Dallas-Fort Worth som ét storbyområde. Fort Worth blev grundlagt i 1849 som en militær forpost på en skrænt ved Trinity River. Det skete i efterdønningerne af den amerikansk-mexicanske krig, hvor der i 1848-1849 blev anlagt syv forter langs den amerikanske vestlige grænse for at beskytte bosættere i denne del af landet.

    Fortet i Fort Worth blev forladt i 1853, men Fort Worth etablerede sig som et blomstrende handelssted for den store kvæghandel, der var i regionen. Byen blev vigtig for kvægdrivere og senere også for store kvægfarme. På det tidspunkt fik Fort Worth tilnavnet Cowtown. Den amerikanske borgerkrig og en hård vinter i 1873 gav mærkbar nedgang i Fort Worth, der dog fik vendt udviklingen fra 1876, og Cowtown blev skiftet ud med Panther City som symbol på fremgangen.

    Læs mere om Fort Worth

Tilmeld dig vores nyhedsbrev