Se på kortet
Bangkok, Thailand
Læs om byen
Mange starter en rejse til eventyrlige Thailand med en flyvetur til Bangkoks internationale lufthavn, Suvarnabhumi, hvis navn hentyder til det mytologiske ”land af guld”. Det kan ikke være en bedre velkomst, for overalt i Thailand er der nye vinkler på spændende overleveringer fra historien og ikke mindst guld, forgyldninger og udsmykninger i en righoldighed, hvis lige ikke ses mange steder.
Bangkok er en af Asiens store metropoler, og her er alt, hvad man kan forvente af en rigtig storby. Det gælder shopping, gastronomi og underholdning såvel som oplevelsen af smukke seværdigheder, spændende museer og mødet med thaierne på gaden og floden Chao Phraya.
Bangkoks store templer og paladser er de mest berømte seværdigheder med Grand Palace, Wat Pho og Wat Arun i spidsen. Det er steder, der er selvskrevne på en tur gennem Bangkoks kvarterer, og de er uforglemmelige med sine enestående udsmykninger og hver sine detaljer og kendetegn.
Nyd også det smagfulde thailandske køkken, der byder på alt fra afrundede smagsoplevelser til noget så stærkt, at vesterlændinge får både tårer i øjnene og sved på panden. Fisk og skaldyr er et godt valg, ligesom landets frugter er som et overflødighedshorn af sund og læskende mad.
Omegnen af Bangkok byder også på en rig variation af muligheder. Mange tager til historiske Ayutthaya eller sejler til sommerpaladset Bang Pa In, men der en også meget andet, der venter.
Topseværdigheder
Smaragsbuddhaens Tempel
วัดพระแก้ว
Wat Phra Kaew
Tempelanlægget Wat Phra Kaew er stedet, hvor Thailands berømte Smaragsbuddha findes. Komplekset blev opført af kong Rama I, der i 1782 havde efterfulgt kong Taksin på den thailandske trone. Rama I flyttede hovedstaden fra Thonburi til Bangkok, hvor han etablerede sit palads med tilhørende tempel mellem de to eksisterende templer Wat Pho og Wat Mahathat. Her boede i forvejen kinesere, som ved den lejlighed blev flyttet til det nuværende Chinatown-kvarter i Bangkok.
Anlægget stod færdigt i 1784-1785, og i dag ligger Wat Phra Kaew side om side med Det Store Palads som to fantastiske seværdigheder med fælles indgang. Det kan være hensigtsmæssigt først at besøge Smaragdbuddhaens Tempel og dernæst Det Store Palads, der i mange år var kongernes residensbygninger.
Smaragdbuddhaens Tempel er det tempelområde, der sammen med Det Store Palads danner det historiske Bangkok, som blev grundlagt med netop disse byggerier. Tempelområdets største og centrale bygning huser Smaragdbuddhaen, og rundt om den er der mange andre seværdige byggerier og en fornem og uforglemmelig udsmykning.
Templet stod færdig i 1784, og det blev bygget til at huse Smaragdbuddhaen, der er Thailands største helligdom. I 1778 havde kong Rama I som kong Taksins hærfører erobret byen Vientiane og derfra bragt buddhaen til Bangkok.
Smaragdbuddhaen menes at være fra 1300-tallets Thailand, men overleveringer peger også på Indien som oprindelsessted. Figurens kendte historie starter i Chiang Rai i Nordthailand, hvor den var i 1434. Der var gips omkring den, og efter lynnedslag i buddhaens tempel fandt munke ud af, at der under gipsen var en 66 centimeter høj Buddha i grøn jade. På figurens vej til Bangkok var den herefter i Lampang, Chiang Mai og Luang Prabang, før den kom til Vientiane i 1551.
Overleveringen fortæller, at Smaragdbuddhaen blev udarbejdet af Nagasena med hjælp fra blandt andre guden Vishnu i det nuværende Patna i Indien i århundredet f.Kr. Nagasena regnes i Mahayana-buddhismen som en af 18 oprindelige følgere af Buddha. Efter 300 år kom figuren til Sri Lanka, og i 457 bad burmeserkongen Anuruth om hjælp i form af buddhaen til at fremme buddhismen i Burma. Figuren blev sendt med skib, og på vej tilbage ramte en storm, som fik skibet og buddhaen til Cambodia, hvor figuren blev bragt til Angkor. Her erobrede thaier den i 1432.
Smaragdbuddhaen siges at bringe sikkerhed og velstand til det sted, den befinder sig, og den er derved blevet nationalhelligdom for Thailand med en helt særlig rolle som symbol for landet. Det fejres ved flere begivenheder. Ved starten af hver af de tre thailandske årstider (sommer, regn og vinter) skifter kongen tøj på buddhaen ved en stor ceremoni.
Når man kommer ind i tempelområdet, ligger Smaragdbuddhaens Tempel som områdets store bygning. Det blev arkitektonisk opført i en såkaldt gammel Bangkok-stil, der minder om stilen fra Ayutthaya. Det står forholdsvis originalt, men senere konger har nyindrettet enkelte dele, dekoreret templet yderligere og udvidet det. I selve tempelbygningen kan man se Smaragdbuddhaen på et 11 meter højt podium, og den er flankeret af to buddhaer, som repræsenterer kong Rama I og kong Rama II.
Umiddelbart nord for den bot, der er buddhaens tempel, er der et plateau med flere seværdige opførelser. Mod vest står den store gyldne chedi Phra Si Rattana, der rummer et stykke af Buddhas knogler. Phra Si Rattana blev opført i 1800-tallet i sri lankansk stil.
Den særdeles smukt ornamenterede og søjleprydede bygning ved siden af er Phra Mondhop, der blev opført i thai-stil af kong Rama I i 1700-tallet. Phra Mondhop er et skriftbibliotek, hvor buddhisternes hellige skrifter kaldet Tripitaka bliver opbevaret. På Phra Mondhop kan man se nogle fornemme døre, der er udsmykket med perlemor. Omkring Phra Mondhop er der fire monumenter; disse er monumenter for alle kongerne i det nuværende Chakri-dynasti.
Ved siden af Phra Mondhop og længst mod øst på plateauet ligger det kongelige pantheon, Prasat Phra Thep Bidon, der blev opført i khmer-stil i 1800-tallet. Bygningen blev opført som monument for Chakri-dynastiet, og det er kun åbent en gang om året, hvor dynastiets etablering bliver fejret.
Mod nord på plateauet kan man også se en model af den imponerende khmer-tempelby Angkor Wat, der en overgang lå i det thailandske kongerige. Modellen blev bygget som monument over erobringen af Angkor Wat; også selv om overherredømmet kun varede i en kort periode.
Det var kong Mongkut, som lod modellen bygge; i første omgang havde han i 1860 sendt soldater på en mislykket mission til Cambodia for at bringe selve Angkor Wat til Bangkok. Rundt omkring ved modellen er der en række elefantfigurer, som symboliserer hver sin elefant, der har hjulpet diverse af landets konger.
I den østlige udkant af Wat Phra Kaew-komplekset står otte pranger på stribe i farverig dekoration af kinesisk porcelæn. De stammer fra Rama Is tid og repræsenterer buddhismens otte elementer. Omkring hele tempelområdet er der et galleri, hvori det nationale helteepos Ramakian gengives i fornemme 1700-talsvægmalerier. Sagnet Ramakian, der i Indien kendes som Ramayana, handler om det godes sejr over det onde i form af prins Ramas sejr over dæmonen Ravana.
Rundt omkring på tempelområdet kan man se forskellige mytologiske figurer. Her er blandt en kinnara, der i Thailand er en figur, der er halvt mennesker og halvt fugl, hvilket gør den i stand til at flyve mellem menneskets verden og den mytiske verden. En kinnara repræsenterer kærligheden.
De dæmonisk udseende tempelvogtere er yakshaer, der har stået som beskyttere ved tempelindgange siden 1300-tallets Thailand. Ifølge mytologien blev yakshaerne overvundet af det gode, og i deres anger ville de i stedet passe på templerne.
Menneskefuglene, der kaldes garudaer, er også en del af templets udsmykninger. De er guddommelige kæmpefugle, som guden Vishnu red på. Garudaerne har krop som et menneske og hoved, næb og vinger som en ørn.
Nagaerne er et slangefolk, der lever under jorden i slangebyen Boghavati, men oftest befinder sig i vandet. De opstod i forbindelse med Jordens tilblivelse, da de først fastholdt bjergene under skabelsen, og derefter forsvandt de i havene. Ifølge mytologien er nagaernes hovedfjende garudaerne, som spiser nagaer.
Det Store Palads
พระบรมมหาราชวัง
Phra Borom Maha Ratcha Wang
Det Store Palads i Bangkok, der i mange år var de thailandske kongers residens, ligger ved siden af tempelanlægget Wat Phra Kaew, hvor den berømte Smaragsbuddha findes. Med det beliggenhed vælger mange derfor at se de to fine seværdigheder ved samme besøg.
Det Store Palads’ oprindelige residenspalads blev som Smaragdbuddhaens Tempel bygget fra 1782, og det var permanent residens for Siams konger indtil 1925. I dag benyttes de smukke bygninger hovedsageligt til forskellige ceremonier.
For en stor dels vedkommende kom byggestenene til de oprindelige dele fra det i 1767 ødelagte Ayutthaya. Kong Rama I sendte soldater op ad floden med ordre om at bringe alle mursten med undtagelse af dem fra templer til Bangkok. Således blev resterne af paladset og murene omkring Ayutthaya flyttet til den nye hovedstad.
Fra udgangen af Smaragdbuddhaens Tempel kommer man fra øst langs bygningerne i Det Store Palads. Mod øst og ikke blandt de store og kendte bygninger står en bygning, hvor en væsentlig begivenhed i Thailands historie udspillede sig i 1946, der var i palæet Barom Phiman. Her blev kong Ananda (Rama VIII) myrdet under mystiske omstændigheder, og efter den hændelse valgte Bhumibol (Rama IX) som ny konge at flytte permanent til Chitralada-paladset mod nordøst i Bangkok.
Den første af de tre store bygninger, der ligger langs hovedstien fra øst, er Phra Maha Montien, som står som en gruppe bygninger i thai-stil, der fungerede som residens og som audienssal for kongen. Det en her, de thailandske konger krones, og alle kroninger siden Rama II har fundet sted her. Uden for bygningen ligger en pavillon, hvor kongen kunne komme ridende til på en elefant. I bygningen klædte han om og kunne gå de få meter til selve audienssalen.
Den næste store bygning mod højre er komplekset Phra Thinang Chakri, der blev bygget af kong Rama V i årene 1876-1882 i europæisk stil med et thailandsk tag. Arkitekten var englænderen John Clunich, og stilvalget skyldes kongens studietid i Europa, hvor han blev overvældet af ikke mindst Londons byggerier og fremskridt. Inspirationen kom fra Buckingham Palace, og uden for ses nogle samtidige gadelygter fra London. Bygningen er indrettet med en overdådig tronsal og en del rum og sale, hvor der holdes forskellige statslige ceremonier som fx officielle besøg.
Sidste bygningsgruppe, der ligger længst mod vest, er de såkaldte Phra Maha Prasat. Disse bygninger hører til de ældste på området, og de blev i deres første og nu hedengangne udgave opført 1782-1784 af kong Rama I. Kongen opførte en kopi af tronsalen i Ayutthaya, og heri lod han sig krone ved en storslået ceremoni i 1784. Blot fem år senere slog lynet ned, og træbygningerne brændte ned til grunden. Rama I lod dem genopføre i et nyt design, men forudsagde også, at det var et tegn på, at Chakri-dynastiet ville bukke under efter 150 år; i 1932 blev dynastiets enevælde afsluttet og afløst af et konstitutionelt monarki.
Dusittronsalen, Phra Thinang Dusit, blev opført med kong Rama Is trone i teak og perlemor, og den står smukt som arketypen på thailandsk arkitektur. I stedet for et virke som kronings- og tronsal er den kommet til at være der, hvor de thailandske monarker ligger efter deres død i landets sørgetid. Bag selve tronsalen ligger bygningsdelen Phra Thinang Phiman Rattaya, der blev opført som Rama Is residensgemakker.
Udover de nævnte bygninger er der fine haveanlæg, en række administrationsbygninger og flere museer inden for murene af komplekset, som udgør Det Store Palads.
Det Kongelige Bådmuseum
พิพิธภัณฑสถานแห่งชาติ เรือราชพิธี
Phiphiṭhp̣hạṇṯhs̄t̄hān h̄aeng chāti reụ̄x rāch phiṭhī
Allerede i Sukothai-riget i 1200-tallet sejlede de thailandske konger i processioner på vandet ved specielle lejligheder. Traditionen fortsatte i Ayutthaya og senere i Bangkok, hvor blandt andet den sidste enevældige konge sejlede i de smukke kongelige både i 1932.
Ved Ayutthayas ødelæggelse i 1767 blev også de kongelige både ødelagt, og en ny flåde måtte opbygges. Efter mange års brug blev bådene beskadiget under 2. Verdenskrigs bombardementer. Umiddelbart efter krigens ophør igangsatte kong Bhumibol (Rama IX) en restaurering af bådene. I 1972 åbnede Det Kongelige Bådmuseum, og her udstilles en del af de 51 kongelige både.
Museet ligger i en stor bådehal ved Klong Bangkok Noi. De udstillede både repræsenterer det ypperligste inden for thailandsk bådebyggeri, og de er overdådigt udsmykkede. Fire af bådene benyttes fortsat af den thailandske konge ved ceremonielle lejligheder.
Pho Tempel
วัดโพธิ์
Wat Pho
Wat Pho er et meget stort tempelkompleks i det centrale Bangkok. Det blev opført under kong Petraja af Ayutthaya i perioden 1688-1703, og det er derved det ældste tempel i Bangkok. Anlægget gennemgik en stor renovering under kong Rama I, og det er siden blevet udbygget af flere konger.
Det er her, Bangkoks enorme liggende buddha findes. Buddhaen er med sine 46 meter i længden og 15 meter i højden den største i verden af sin art. Ud over sin størrelse imponerer buddhaen ved de fine perlemorsarbejder på de store fodsåler. Den liggende buddha er fra 1832 og bygget for at henlede folks opmærksomhed på Buddhas Nirvana, som man kan se i bygningen Viharn Phranon mod nordvest i anlægget.
Tæt ved viharnen med den liggende buddha er der et indelukke, hvor de fire største af templets 95 chedier står. Den midterste chedi blev opført af kong Rama I til at rumme Phra Si Sanphet-Buddhaen, der blev bragt hertil fra Ayutthaya. I de to chedier nord og syd herfor opbevares asken efter henholdsvis kong Rama II og kong Rama III. Den fjerde chedi blev opført af kong Rama IV med et ukendt formål. Mange af templets øvrige chedier indeholder aske fra andre kongelige familiemedlemmer gennem tiden.
Den vigtigste religiøse bygning er Phra Ubosot, der også ligger centralt i Wat Pho. Den blev opført af kong Rama I i Ayutthata-stil og ændret til Bangkok-stil under Rama III. Boten blev indviet i 1791, og den rummer buddhaen Phra Buddha Theva Patimakorn, der menes at stamme fra Ayutthaya-tiden. Den blev flyttet hertil fra Thonburi og placeret på en piedestal og under en paraply med ni lag, som repræsenterer det kongelige og derved nationen Thailand. Rama IV placerede aske fra Rama I i piedestalen, så man både kan bede til buddhaen og til dynastiets første konge på samme tid.
På Wat Phos område kan man også se statuer af mennesker med hatte, der symboliserer vesterlændinge samt en kinesisk filosof, der er udført, så han er i et godt humør. De øvrige værker danner tilsammen et umådeligt smukt anlæg med mange detaljer af klassisk thailandsk arkitektur og tempelkunst.
Ud over sine mange smukke tempelbyggerier og små haveanlæg er Wat Pho kendt for sin massageskole, der årligt uddanner mange i udførelsen af traditionel thailandsk massage. Endelig kan man se en lang række buddhaer i templets galleri. Der er flere hundreder, og disse er nogle af de cirka 1.200 figurer, som Rama I bragte hertil fra det nordlige Thailand.
Det Gyldne Bjerg
ภูเขาทอง
Phu Khao Thong
Det Gyldne Bjerg er en bakke, der blev anlagt på tempelområdet for Wat Saket (วัดสระเกศราชวรมหาวิหาร). Bjerget er Bangkoks højeste, og på toppen er der bygget en bygning med en stor, forgyldt chedi, hvori kong Rama V installerede et Buddha-relikvie i 1877.
Relikviet menes at stamme fra Sakya-klanen, der modtog det efter kremeringen af Buddhas jordiske rester. De øvrige tempelbygninger er meget interessante, og de har været væsentlige i Thailands historie siden den første konge i Chakri-dynastiet.
Daggryets Tempel
วัดอรุณ
Wat Arun
Wat Arun er et af Bangkoks mest berømte templer. Dets navn betyder Daggryets Tempel, og navnet skyldes solstrålernes smukke refleksioner i templets porcelænskakler om morgenen, hvor stedet siges at være smukkest. Dog er det også en uforglemmelig oplevelse af se solen gå ned bag templets pranger.
Navnet menes dog også at stamme fra kong Taksin, der under en tur i daggryet svor, at han ville restaurere det allerede grundlagte tempel på stedet. Det vides ikke, hvornår templet blev etableret, men det har ligget her siden i hvert fald i midten af 1600-tallet.
Wat Arun er beliggende ned mod Chao Phraya-floden umiddelbart over for Grand Palace. Templet er med sin 79 meter høje centrale pagode, der hedder Phra Prang, et af Bangkoks mest ikoniske monumenter. Byggestilen var inspireret af khmerernes arkitektur, der ikke mindst kendes fra Angkor Wat.
Under kong Taksin lå templet på det kongelige paladsområde, og det var her, Thailands Smaragdbuddha var opbevaret under tiden, hvor Thonburi var hovedstad.
Under kong Rama I lå templet blot hen, mens en større udbygning blev sat i gang under kong Rama II. Han gjorde templet større og forhøjede blandt andet den centrale prang, der er et symbol på det mytologiske bjerg Meru. Meru er ifølge hinduismen gudernes bolig.
På toppen af prangen kan man se guden Shivas trefork, og omkring den er der en række dyr og mytologiske figurer som dæmoner, der holder den oppe. Man kan også se flere rækker kinesiske soldater. Belægningen er skaller og porcelæn, der ikke mindst kom hertil som ballast i skibe fra Kina.
I templet er der en tempelbygning med en Buddha, som siges at være udarbejdet af kong Rama II, og i figurens fundament er der noget af asken fra netop kong Rama II.
Ananta Samakom Tronhal
พระที่นั่งอนันตสมาคม
Phrathī̀nạ̀ng xnạnt s̄mākhm
Ananta Samakom Tronhal er en smuk bygning, der blev opført i stilarterne italiensk renæssance og nyklassicisme med brug af Carraramarmor. Højden på den centrale kuppel er 49,5 meter høj, og bygningen er 112,5 meter lang. Det er Bangkoks mest imponerende europæisk inspirerede bygningsværk.
Tronhallen stod færdig som kongens tronhal efter otte års byggeri i 1915. Den skulle afløse den tidligere, som kong Mongkut havde ladet opføre i 1800-tallet.
I den såkaldte junirevolution i 1932 brugte det folkelige oprør bygningen som base over fire dage, og den første nye nationalforsamling holdt møde her den 28. juni samme år. Kong Rama VII lod herefter bygningen huse Thailands nationalforsamling, hvilket den gjorde indtil 1972, hvor en ny bygning blev taget i brug.
Italienske kunstnere har udsmykket tronsalen med fresker, og de viser Chakri-dynastiets historie og nogle af de ting, kongerne har udrettet i samfundet.
