Se på kortet
Joca prevoz, Savski trg, Beograd, Serbien
Læs om byen
Beograd er Serbiens hovedstad, og det er en by, der ligger smukt ved floderne Donau og Sava. Derfor blandes naturen med byens historie og dejlige atmosfære til en cocktail af Serbien og det kosmopolitiske perspektiv, der er en af byens oplevelser.
Mange folkeslag har regeret her gennem århundreder og har sat deres præg på det gadebillede og den kultur, man oplever i dag, og det kan ses på nogle af de spændende vandreture, man kan tage på for fx at opleve nogle af Balkans mest imponerende kirker; med Sankt Sava Katedral som den nok mest indtryksrige.
I Beograd oplever man en lang række Imponerende bygningsværker, smuk arkitektur, grønne oaser og brede boulevarder, som præger bybilledet. Som en af Balkans metropoler og historiske centre er der naturligvis også både god shopping og gastronomiske oplevelser i byen.
Tæt på Beograds centrum ligger rekreative områder med mulighed for fx sejlture, badning og spadsereture. Ikke langt fra byen ligger blandt andet parker med kongeslotte bjerge med fornemme udsigter, spændende byer og historiske monumenter. Der er derved uforglemmelige oplevelser både i og omkring byen.
Topseværdigheder
Kalemegdan
Калемегдан
Kalemegdan er betegnelsen for det store fæstnings- og parkanlæg, der ligger mellem Beograds centrum og sammenløbet af floderne Sava og Donau. Ordet kalemegdan stammer fra det tyrkiske ord for borgplads, hvilket ses tydeligt med Beograd Borg, der ligger øverst på områdets bakke og derved hævet over byens gader.
Det tidlige Beograd lå i det nuværende Kalemegdan, som bestod af flere dele. De vigtigste var den øvre og den nedre by, der under despot Stefan Lazarević begge fik mure bygget omkring sig i 1400-tallet.
Kalemegdan rummer i dag en del historiske fæstningsværker samt parkanlæg med fine udsigter over den serbiske hovedstad og dens to store floder. Selve parken blev anlagt og beplantet 1873-1875 og løbende udvidet til at dække dele af den øvre by.
Rundt om i den smukke park kan man se mange monumenter og seværdigheder som blandt andet mindesmærket for Frankrigs hjælp til Serbien i 1. Verdenskrig samt stedet, hvor Beograd Borg blev overdraget fra tyrkerne til Serbien i 1867. Man kan med fordel gå en tur rundt i det store område i borgen og foran den langs Sava og Donau.
Ærkeenglen Michael Katedral
Саборна Црква Св. Архангела Михаила
Saborna Crkva Sv. Arhangela Mihaila
Sankt Michael Katedral er navnet på Beograds ortodokse domkirke. Den kaldes også blot for katedralen og blev opført 1837-1840. Den var dog ikke den første kirkebygning på dette sted over for patriarkatet.
Det var prins Miloš Obrenović, der lod arkitekten Adam Friedrich Kwerfeld opføre katedralen som en klassicistisk kirke med barokke stilelementer. Inden for kan man se en række værdifulde ikoner og guldarbejder. Den smukke og rigt dekorerede ikonostas blev lavet af Dimitrije Petrović, mens maleren Dimitrije Avramović stod bag mange af kunstværkerne i kirkerummet.
Katedralen rummer desuden flere relikvier, og i krypten ligger regenterne Milan, Milos og Mihailo fra dynastiet Obrenović begravet.
Beograd Borg
Београдске тврђава
Beogradske Tvrđava
Beograd Borg blev bygget strategisk godt ved floden Savas udmunding i Donau. Der blev allerede fra år 75 f.Kr. etableret forsvarsværker på stedet som en militærlejr for en romersk legion.
I 300-400-tallene angreb goter og hunner romerne, og stedet måtte flere gange genopbygges. I 476 blev Beograd grænseby mellem Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige, og i 535 forstærkede den byzantinske kejser Justinian I fæstningen. 600-tallet blev århundredet, hvor serbere og andre slaver i større stil kom til og bosatte sig i egnen, og i 1000-tallet fik serbere fortet af den ungarske kong Béla I.
Ved Slaget på Sorsortesletten i 1389 faldt det serbiske rige som selvstændig stat, men først i 1521 erobrede de tyrkiske osmanner Beograd Borg, der lå over den by, den gennem tiden var vokset frem langs flodernes bredder.
I 1700-tallets start blev der igen bygget på området. I den tyrkisk-østrigske krig blev Beograd Borg gennem århundredet forstærket til et af Europas mest solide fæstningsanlæg. Nogle dele blev dog igen nedrevet, før borgen fik sit endelige udseende kort før år 1800.
Skadarlija
Скадарлија
Skadarlija er Beograds bohemekvarter, der fra dets etablering i 1830erne blev kendt som sigøjnerområdet, idet sigøjnere var de første til at slå sig ned i det, der dengang lå uden for byens forsvarslinjer.
I 1872 fik kvarterets hovedgade det nuværende navn, Skadarska/Скадарckа, som kommer fra den albanske by Skadar, der på albansk kendes som Shkodër. I slutningen af 1800-tallet flyttede mange forfattere, skuespillere og andre kunstnere til de mange kroer og herberger, der var opstået her, og det fik indflydelse på atmosfæren og på daglig- og kulturlivet.
I 1968 satte man en renovering i gang, og i dag er kvarteret Skadarlija og gaden Skadarska med mange restauranter og butikker et velbesøgt sted i Beograd. Der er gode steder at spise her, men man kan også blot nyde en spadseretur mellem de lave bygninger.
Sankt Sava Kirke
Храм светог Саве
Hhram Svetog Save
Beograds Sankt Sava Kirke er en af verdens største kirkebygninger inden for de kristne-ortodokse trosretninger. Det blev indviet til Sankt Sava, der var grundlægger af den serbisk-ortodokse kirke, og opført på netop det sted, hvor Sankt Savas rester menes brændt i 1595 af den tyrkiske visir Sinan Pasha. Den monumentale bygning er en kirke, men kaldes undertiden også for katedral. Den er dog ikke sæde for en biskop og har derfor ikke denne status officielt.
Kirken har en central kuppel på 70 meter i højden, og oven på kuplen er der et 12 meter højt kors. Grundplanet måler 91x81 meter og er opbygget som et græsk kors. De store rammer giver plads til 10.000 mennesker i kirken, og der kan alene være 800 sangere i kirkens kor.
300 år efter afbrændingen af Sankt Sava, i 1895, blev et selskab stiftet med det formål at rejse en kirke på netop dette sted. I 1905 og igen i 1926 blev konkurrencer om designet udskrevet, og i 1935 blev byggeriet igangsat. Den senere serbiske patriark, biskop Gavrilo Dožić-Medenica, lagde grundstenen. Inden 2. Verdenskrig var fundamentet blevet færdigt, og væggene stod i op til 11 meters højde, da krigen standsede arbejdet.
I 1958 bragte patriarken German byggeriet frem igen, og efter mange bud, blev det besluttet at videreføre projektet i 1984. Branko Pešić blev arkitekt på kirken, der blev bygget videre fra 1985. I 1989 blev den store kuppel løftet på plads, og siden da er der arbejdet på færdiggørelsen af kirkens storslåede interiør, hvor der blandt andet er anvendt Carraramarmor og fint russisk mosaikhåndværk.
Umiddelbart ved siden af Sankt Sava Kirke kan man se den mindre kirke, Lille Sankt Sava Kirke/Мала Црква Светог Саве [Mala Tsrkva Svetog Save], der blev opført i 1930erne, og som naturligt nok byder på et mindre, men også ganske seværdigt interiør. I Lille Sankt Sava er der blandt andet smukke fresker på vægge og lofter.
Det Kongelige Anlæg
Краљевски комплекс
Kraljevski kompleks
Det Kongelige Amlæg er et over 100 hektarer stort område i forstaden Dedinje. I området ligger to slotte, Kongepaladset/Краљевски двор [Kraljevski dvor] og Det Hvide Palads/Бели двор [Beli Dvor], samt en række servicebygninger. De store arealer på området er udlagt som engelske landskabshaver, og rundt om selve paladserne er der franske haver.
Det kongelige Anlæg bebos stadig af Karađorđević-familien og derved efterkommere af Jugoslaviens sidste konge. Af samme årsag er der ikke almindelig adgang til hele anlægget, der blandt andet består af Kongepaladset, Det Hvide Palads og Det Kongelige Kapel. Der arrangeres dog ture, og der kan dog være åbent ved særlige begivenheder. I sæsonen er der desuden løbende adgang til kunstsamlingen i Det Hvide Palads.
Kongepaladset blev bygget i årene 1924-1929 i en stil, der var inspireret af serbisk-byzantinsk arkitektur. Paladset var i første omgang tænkt som et sted, hvor kong Alexandar I Karađorđević og dronning Marija Karađorđević kunne bo i fred og alligevel tæt på Beograds centrum.
En kolonnade forbinder paladset med Det Kongelige Kapel/Капела Светог Андреја Првозваног, som blev helliget apostlen Andreas, der er den jugoslaviske kongefamilies skytshelgen. Vægmalerierne i kapellet blev udført af russiske kunstnere, der kopierede motiver fra serbiske middelalderklostre.
Det Hvide Palads blev opført i en stil, der var inspireret af venetianeren Andrea Palladios værker fra 1500-tallet. Der er også engelsk inspiration, hvilket blandt andet kommer til udtryk i indretningen af paladset. Paladsbyggeriet blev startet af kong Alexandar I Karađorđević, der ville opføre en bolig til sine børn. Det Hvide Palads blev alligevel færdiggjort i 1936.
Efter 2. Verdenskrig og med indførelsen af republikken Jugoslavien, blev Det Hvide Palads anvendt af præsident Josip Broz Tito og senere af Slobodan Milošević.
