Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Byen Bergen har en af Norges smukkeste beliggenheder i Vestlandets rige naturområder. Byen er centrum for hele det store norske fjordområde, og den er velbesøgt som både storbyferiemål og på mange krydstogter.

Bergen er en gammel og historisk rig by, der engang har været Norges hovedstad. Indtil jernbanen blev åbnet i 1909, og de senere års store vejanlæg kom til, har borgerne brugt vandet som transportvej. Det ses tydeligt i byen, der vender sig mod vandet, og som sådan har Bergen fine museer inden for blandt andet fisk, fiskeri og søfart.

Bergens bycentrum byder på mange stemningsfulde og smukt anlagte pladser, gamle gader og stræder med træhuse, der er som taget ud af en idyllisk historiebog. Det gælder blot om at gå på opdagelse i det hyggelige centrum, der flere steder ligger ned til havnefronten med Bryggen som det mest kendte sted.

De charmerende træbygninger, gamle kirker og naturligvis de berømte huse på Bryggen er noget af det, der venter, og man bør også gå gennem kvarteret Nordnes, der få minutter fra centrum nærmest henligger som en smuk landsby med mange træhuse. Med funicularen Fløibanen er det endda muligt på få minutter at komme op og få et indtryk af Bergens underskønne beliggenhed fra oven, og derfra ses hele bycentrum og vandvejen mod Atlanterhavet.

Omegnen er som selve Bergen præget af meget smuk natur, og blandt de mange perler er der nogle, som mange vælger – ikke mindst en kombination af en tog- og sejltur til byen Flåm.

Topseværdigheder

    Bergen Domkirke

    Bergen Domkirke er en af de få, der har overlevet alle byens brande siden middelalderen. De nederste dele af kirken er ældst og stammer fra den langkirke, der er opført fra omkring 1150. Kirken målet 60,5 meter i længden og 20,5 meter i bredden. Den er viet til Olav den Hellige og hedder derfor også Olavskirken.

    I 1640erne fik domkirken med det vestlige tårn sin nuværende udvendige form. Inden da var det meste af bygningen brændt i 1460erne, og det var først efter en status som domkirke fra 1537, at den delvise ruin blev endeligt genopført.

    I tårnets mur sidder en kanonkugle. Den stammer fra Slaget i Bergen Bugt, der i 1665 udspillede sig i Bergens havn mellem engelske og hollandske skibe.

     

    Stenersens Samling

    Stenersens Samling er en del af Bergen Kunstmuseum, som rummer moderne kunst fra 1900-tallet. Museet har blandt andet Nordeuropas største samling af Paul Klee-værker samt flere kendte værker af Pablo Picasso. Samlingen giver også et godt indblik i norsk modernistisk kunst.

    Museet er grundlagt efter Rolf Stenersens donation af sin kunstsamling til Bergen Kommune i 1971. Museet åbnede i 1978, og det mest særprægede ved byggeriet er vekslingen mellem lukkede og åbne rum, der ligger ud til de smukke naturomgivelser.

     

    Fløibanen

    Fløibanen er Skandinaviens eneste funiculare (kabelbane), og den afgår fra Bergens centrum til toppen af Fløibjerget, der ligger i 320 meters højde.

    Banen blev åbnet i 1918 efter over tre års anlægsarbejde. Den er 844 meter lang, og stigningerne er mellem 15 og 26 grader. De nuværende vogne er fra 2002.

    Turen tager 8 minutter, og der er tre stop på vejen mellem endestationerne Vetrlidsalmenning og Fløyen. Fra toppen er der en enestående smuk udsigt over centrum af Bergen og store dele af det omkringliggende hav- og bjergområde.

     

    Bryggen

    Bryggen er Bergens berømte havnekaj, der består af en række gamle købmandsgårde i træ opført fra 1702 i nordtysk stil, hvor gavlene vender ud mod Vågen. Købmandsgårdene var aktive handelshuse drevet af de mange tyske købmænd, der stod for fiskehandelen.

    I 1360 åbnede den tyske hanse et kontor i Bergen, og det udviklede sig siden hen. Fisk blev udskibet, og der kom også varer fra Europa til Norge.

    De nuværende huse er afløsere for de oprindelige, der var brændt. I 1955 brændte et stykke af Bryggen, men dette stykke blev dog hurtigt genbygget med primært træhuse; som blandt andet rummer Bryggens Museum. I alt består det mest interessante af Bryggen af 61 fredede bygninger, og stedet er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

    Bryggens promenade er et af byens mest besøgte steder med en særdeles hyggelig stemning. Her foregår ofte mange aktiviteter ud over de faste forretninger og spisesteder.

     

    Bergenhus Festning

    Fæstningsanlægget Bergenhus blev opført i 1200-tallet og er i dag et af de ældste og bedst bevarede historiske forsvarsanlæg i Norge. I middelalderen hed stedet Holmen, og det var kong Øystein Magnusson, der i 1100-tallet flyttede kongssædet hertil. I 1200-tallet blev der bygget en ringmur omkring Holmens træbygninger, og det var starten på fæstningen.

    Holmen forfaldt i den sene middelalder, men blev i 1514 gjort til militært område, og i de følgende år blev stedet udbygget. Efter unionen med Danmark, blev København hovedstad i stedet for Bergen, men kongsgården og derved Bergen fortsatte som administrativt centrum for det vestlige Norge. I 1660 blev Bergenhus gjort til ren fæstning. Omkring år 1700 havde anlægget den største udbredelse. Dele af det tidligere forsvarsområde er skilt fra, men der er fortsat militær anvendelse af Bergenhus.

    De mest interessante bygninger er Håkonshallen og Magnus Lagabøtes Kastel, der nu er en del af Rosenkrantztårnet. Begge bygningerne er bevarede fra middelalderen.

    Håkonshallen er en kongelig festhal, der første gang blev benyttet i 1261 til at huse kong Håkon Håkonssons søn Magnus’ (Lagabøte) bryllup. I dag benyttes hallen blandt andet som repræsentationslokaler. Rosenkrantztårnet er opført af Erik Rosenkrantz i 1560erne som residens og forsvarsværk. Indbygget i tårnet er Magnus Lagabøtes Kastel, som er en mindre fæstningsdel fra år 1270.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Bergen her.

Andre seværdigheder

    Fisketorget

    Siden 1276 har torvehandlen i Bergen været reguleret og henlagt til centrale pladser. I 1558 blev torvet placeret på dette sted ved Vågen, idet der netop her blev landet mange fisk fra byens kuttere.

    På torvet var det i århundreder primært fisk, der blev handlet. I dag er Fisketorvet et af Norges mest spændende udendørsmarkeder, hvor man kan købe frugt, blomster, souvenirs og naturligvis et righoldigt udvalg af fisk, som byen er berømt for.

    Midt på torvet finder man Minebøssen, der er en sømine på en sokkel med bronzerelief, udført af kunstneren Sofus Madsen fra Bergen. Det er et mindesmærke over søfolk, der mistede livet i 1. Verdenskrig.

     

    Bergen Børs

    Med den store handel, der altid har præget Bergen, var det naturligt, at der var en børs i byen. Børsen havde gennem en del år ligget i en mindre bygning på Bryggen, men i midten af 1800-tallet steg behovet for større faciliteter, og en egentlig børsbygning blev planlagt.

    Bergen Børs byggede børsbygningen i årene 1861-1862 efter Franz Wilhelm Schiertz’ tegninger. Oprindeligt havde huset fladt tag, men der blev bygget en tagetage på i 1890erne.

    Bergens børsbygning er særligt kendt for den smukke sal Frescohallen, der er udsmykket med vægmalerier af scener fra Bergens rige handelsliv. Malerierne er udført af kunstneren Axel Revold i 1921-1923. Malerierne er at se på tre vægge med hver sit tema.

    Væggene kaldes Nordlandsveggen, Bergensveggen og Verdensveggen, og de fremstiller henholdsvis fiskeri i Lofoten, produktion og salg i og fra Bergen og forskellige arbejdssituationer på skibe og i landbruget.

    Børsbygingen benyttes ikke længere som børs, og efter at have været indrettet som bank en årrække ligger Bergens turistinformation i dag i den interessante bygning.

     

    Det Gamle Rådhuset

    På Rådstuplassen ligger en af Bergens betydelige historiske residensbyginger. I 1558 lod lensherre Christoffer Valkendorf huset bygge som sin bolig, og mange af byggematerialerne kom fra Allehelgenskirken, der havde ligget her i området. Huset var et af de fornemste, der blev opført i renæssancens Bergen.

    Valkendorfs bolig blev efter få år mødested for byen magistrat, og allerede i 1568 blev bygningen skænket til byen, der indrettede rådstue, mødesal, domstol og arrest på stedet.

    Husets midlertidige endeligt som rådhus kom efter flere brande, som ramte byen og bygningen. Efter den omfattende brand i 1702 stod næsten kun murene tilbage, men det blev genindrettet. Der gik til 1885, før bygningen fik sit nuværende udseende efter en større restaurering.

    Huset rummer fortsat Bergens bystyre. Siden 1837 har det været på denne adresse, byrådet i den vestnorske by har holdt sine samlinger.

     

    Korskirken

    Korskirken fra 1181 har som Bergen Domkirke overlevet siden middelalderen, men den nuværende kirkebygnings udseende er dog primært et resultat af byggeri i renæssancestil i 1600-tallet, hvor der også kom en portal på med kong Christian IV’s monogram.

    I dag benyttes Korskirken af diakonissestiftelsen Kirkens Bymisjon, der udfører diverse socialt arbejde.

     

    Stadsporten

    Stadsporten er en byport, der blev opført 1628-1645 som en befæstet bygning ved den eneste adgangsvej fra syd til Bergen. Dengang var der jordvolde på begge sider af porten, der var en del af byens forsvar.

    I 1740 blev byporten forsvarsmæssigt opgraderet med voldgrav, palisader, vindebro og yderligere befæstninger. Portens nuværende udseende kom til i 1792, hvor bygningen blev sat i stand.

    I dag bliver trafikken ledt rundt om portbygningen, men den stemningsfulde gennemgang er bevaret i byporten. Porten er ikke længere eneste adgangsvej fra syd; denne status mistede Stadsporten i 1851 med åbningen af Nygårdsbroen.

     

    Bergen Kunstmuseum

    Bergen Kunstmuseum er et af Nordens største museer, og her er udstillet kunst fra 1400-tallet til i dag. Museet er indrettet i tre forskellige bygninger, der ligger ved siden af hinanden på gaden Rasmus Meyers Allé.

    Kunstmuseet består af Lysverket, hvor man kan gå gennem kunsthistorien fra 1400-tallets russiske ikoner over gamle mestre i renæssancen, barokken og nyklassicismen til samtidskunsten, Rasmus Meyers Samlinger med blandt andet malerier af Edvard Munch og Stenersens Samling, der udstiller moderne kunst.

     

    Festplassen

    Festplassen er Bergens meget smukt anlagte centrale plads, og den er et godt udgangspunkt for en vandring omkring den ottekantede sø Lille Lungegårdsvann, som blandt andet Bergens Kunstmuseums bygninger ligger ned til.

    Pladsen er også et godt sted sted at nyde Bergens omkransende fjelde, hvorpå der er bygget karakteristiske farvestrålende træhuse.

     

    Bergen Museum

    I 1825 blev Bergen Museum grundlagt med formål at etablere samlinger inden for kultur- og naturhistorie. I sammenhæng med samlingen blev et betydeligt akademisk arbejde udført, og museet blev forløber for etableringen af byens universitet i 1946.

    Museumsområdet består af hovedbygningen, der stod færdig i 1865, det kulturhistoriske museums bygning fra 1927 og Bergens tidligere botaniske have fra 1897-1899, som ligger mellem de to museumsbygninger.

    Foran området, på pladsen Muséplass, kan man se en statue af en af museets grundlæggere, stortingspræsidenten Wilhelm Koren Christie.

     

    Den Nationale Scene

    Bergens nationalteater blev første gang oprettet i 1850 med komponisten og violinisten Ole Bull som initiativtager. Af økonomiske årsager nedlagde man driften i 1863, men efter stort lokalt ønske blev institutionen genstartet i 1876.

    I de følgende årtier ønskede man at få et nyt teater opført, og i 1906 lagde kong Haakon grundstenen til den nuværende teaterbygning, der åbnede i 1909 med opførelsen af Ludvig Holbergs forestilling Erasmus Montanus. Siden 1993 har teatret haft status som national scene.

     

    Nordnes

    Nordnes er et hyggeligt kvarter, der ligger på halvøen mellem Vågen og Puddefjorden. I bydelens brolagte stræder ligger der mange gamle træhuse, der emmer af ægte norsk stemning. Området med de stejle gader på begge sider af Haugeveien/Klostergaten er særligt seværdige.

    I kvarteret Nordnes kan man se den smukke Nykirken, som oprindeligt blev bygget i 1622 på resterne af Bergens gamle ærkebispegård. Gården havde henligget siden reformationen i 1500-tallet uden at kunne blive solgt, og derfor besluttede kongen at udlægge stedet til en ny kirke.

     

    Bergens Sjøfartsmuseum

    Norge udviklede i perioden 1850-1880 en af verdens største handelsflåder – en position, der er fastholdt lige siden. Grundet sin beliggenhed har Bergen altid udviklet sig med havet som omdrejningspunkt, så at åbne et søfartsmuseum netop her var helt naturligt. Det skete i 1927, den nuværende museumsbygning er dog fra 1962.

    På museet arbejder man videnskabeligt med at dokumentere norsk søfartshistorie. Den gode udstilling skildrer udviklingen i søfarten helt fra begyndelsen til vore dages moderne transporter. Her er blandt andet modeller af vikingeskibe fundet ved udgravningerne i 1960-1970erne og andre skibshistoriske genstande fra mange århundreder.

     

    Det Hanseatiske Museum

    Det Hanseatiske Museum er indrettet i en af Bergens bedst bevarede ældre bygninger. Huset blev opført i 1704 som kontor og bolig for en tysk købmand. I 1350-1750 var det tyske købmænd, der drev handlen med tørfisk fra Bergens handelshuse, og museumsbygningen, hvor husets originale interiør er bevaret, giver et meget godt indtryk af hanseaternes tilværelse.

    Museet for denne tids tyske købmænd blev åbnet i 1872, og der er indrettet to handelsrum; en søstue og en landstue.

     

    Mariakirken

    Mariakirken fra 1100-tallet er Bergens ældste bevarede bygning, der vel at mærke står velbevaret i oprindelig stil. Kirken er et af Norges fineste bygningsværker i romansk stil, her er dog også senere gotiske tilbygninger, en smuk prædikestol i barok og en meget fint bevaret altertavle fra middelalderen.

    Kirken har siden 1248 overlevet de mange brande i byen. Også tårnene er originale, men dog repareret i 1248. Mariakirken var ejet af de hanseatiske købmænd fra 1408 til 1766, og helt til 1906 blev her afholdt gudstjeneste på tysk.

     

    Norges Fiskerimuseum

    På Bergens nationale fiskerimuseum handler udstillingen om udnyttelsen af havets ressourcer og norsk fiskeris historie gennem tiderne.

    Der er særligt fokus på de seneste 150 år, og museet viser fiskeriets naturlige grundlag, fiskeriforvaltning, historiske fangstredskaber og diverse skibsmodeller. Her er desuden en gennemgang af produktion af tørfisk og mange fiskearter.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Bergen her.

Ture fra byen

    Ulriken, Bergen

    Ulriken

    Ulriksbanen er en svævebane, der fører til toppen af Bergens højeste fjeld, Ulriken, der når en højde på 642 meter. Herfra er der en meget smuk panoramaudsigt over både Bergen by og området omkring med de syv fjorde og syv bjerge, som Bergen er grundlagt i midten af.

    Turen til selve svævebanen startes normalt i de charmerende dobbeltdækkerbusser, der kører fra Torget i centrum af Bergen.

     

    Gamle Bergen

    Gamle Bergen er et smukt opbygget frilandsmuseum, der rummer mere end 40 træhuse, der repræsenterer Bergen gennem 1700-1800-tallene. Indvendigt er husene indrettet efter stilen i 1700-1900-tallene, så ved et besøg tager man på alle måder en tur tilbage til det historiske Bergen.

    Stedet giver et fantastisk indtryk af livet i en mindre by, dens boliger, forretninger, værksteder m.v., og det er ikke blot repræsentativt for Bergen, men også for andre norske byer fra den tid.

     

    Fantoft Stavkirke, Bergen

    Fantoft Stavkirke

    Fantoft Stavkirke er en smuk og typisk norsk stavkirke. Den stammer fra omkring 1150, hvor den blev opført på dens oprindelige position i byen Fortun ved Sognefjorden.

    Kirken blev revet ned i 1879 og solgt til konsul F. Gade, der genopførte den i Bergen-forstaden Fantoft i 1883. I 1992 brændte kirken ned til grunden, men den blev genopført i original stil og med anvendelse af de historiske byggemetoder, der dog ikke havde været i brug i flere århundreder. Kirken kunne indvies igen i 1997.

    Uden for kirken står der et kors fra omkring år 1000. Korset udgjorde før kirkebyggerierne det religiøse samlingssted, og det kommer fra byen Tjora i Rogaland Fylke.

     

    Griegmuseet Troldhaugen

    Villaen Troldhaugen var komponisten Edvard og Nina Griegs hjem i 22 år. Huset er opført i 1885 i victoriansk stil med en rigt dekoreret veranda, gesimser og tårnet, hvorpå Nina Grieg havde køkkenhave.

    Edvard Grieg var meget bevidst om valg af husets indretning, og det kan give indtryk af den inspiration, hvormed han komponerede sine værker. I Minderummet, det tidligere køkken, er der indrettet en udstilling med hovedvægt på Griegs tilknytning til det norske kulturliv.

    Den såkaldte Komponisthytten fik Edvard Grieg opført for at have mere ro til sit arbejde. Hytten er fra 1891 og herfra er der en smuk udsigt over Nordåsvandet. Det var her, Grieg komponerede nogle af sine mest lyriske værker.

    I området kan man også se stedet, hvor Edvard og Nina Grieg ligger begravet. På Troldhaugen-området ligger også den moderne udstillingsbygning, der skildrer komponistens liv og musik.

     

    Sognefjorden, Norge

    Flåmsbanen & Sognefjorden

    En af de ting, mange besøger Vestnorge for, er det smukke fjordlandskab, der krones nord for Bergen krones af den 204 km lange Sognefjorden, der når en dybde på 1.308 m mellem de stejle fjelde, der rejser sig på begge sider af vandet.

    En god og populær måde at se Sognefjorden på er at tage til byen Myrdal, der ligger på jernbanelinjen mellem Bergen og Oslo. Herfra kan man tage den kendte jernbane, Flåmsbana, til byen Flåm, der ligger ved fjordens sydlige bred. Flåmsbanen giver en halv times tur gennem smukke landskaber, og man kører fra 1.000 til 0 meters højde.

    Man kan også tage en bådtur fra Bergen, og dette giver selvsagt et fremragende indtryk af hele fjordlandskabet set fra vandsiden. En kombination er sejl- og togtur er også en mulighed.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn

    Akvarium

    Akvariet i Bergen
    Nordnesbakken 4
    akvariet.com

     

    Søfartsmuseum

    Bergens Sjøfartsmuseum
    Haakon Sheteligsplass 15
    bsj.uib.no

     

    Kabelbane og udsigt

    Fløibanen
    Vetrlidsalmenning 21
    floibanen.no

     

    Jernbane

    Gamle Vossebanen
    Garnes, 20 km NØ
    njk.no/gvb

     

    Naturhistorie

    Naturhistorisk Museum
    Muséplass 3
    bm.uib.no

     

    Svævebane og udsigt

    Ulriken
    Ulriken 1, Landaas
    ulriken.no

Gode links
Historisk overblik

    Byens grundlæggelse

    Vestnorske Bergen er en af Nordens ældste byer, og dens historie er naturligt nok tæt knyttet til beliggenheden ved havet. Det var her, kongsgården Alrekstad lå allerede fra 400-tallet; det var ved Årstad, som senere udviklede sig til Bergen.

    Fra Alrekstad styrede konger som Harald Hårfagre, Håkan den Gode og Olav Kyrre det norske land, og som sådan var stedet i lange perioder landets magtcenter. Olav Kyrre vr konge i årene 1067-1093, og det var ham, der officielt grundlagde Bergen som by. Det skete, da han tildelte Bergen købstadsrettigheder i 1070.

    På dette tidspunkt var Bergen en lille bebyggelse ved havnen, men den udviklede sig hurtigt og blev også residensby for de norske regenter, der tog kortere ophold her.

     

    Norges største by

    Med sine strategisk gode beliggenhed voksede Bergen hurtigt, og allerede i 1100-tallet var den en af de største byer i Norden; den forblev i øvrigt den største norske by indtil omkring 1830, hvor Oslo voksede forbi den som ny norsk hovedstad.

    1100-tallet var et århundrede med hastig vækst og stor udvikling af byen. Kong Øystein Magnusson regerede 1103-1123, og han flyttede residensen fra Alrekstad til Holmen, hvor Bergenhus Fæstning senere blev bygget. Kongsgården på Holmen blev nyt politisk centrum, og det styrkede Bergen, som også blev bispesæde, da relikvierne af Sankt Sunnivas blev flyttet fra Selje Kloster til Kristkirken i 1170.

    Kristkirken var i denne tid en af Bergens vigtigste bygninger og institutioner. Kirken blev brugt af det kongelige diplomati, og norske kroninger foregik også her med Magnus Erlingsons i 1164 som den første.

     

    1200-tallets Bergenhus

    Håkon Håkonson var norske konge i årene 1217-1263, og han etablerede Bergenhus Fæstning gennem sit anlæg af mure omkring anlægget. Han lod også Håkonshallen bygge som festsal og residens.

    I 1233 blev Håkon Håkonssons ret til den norske trone stadfæstet i Bergen ved en større forsamling af landets ledere, og i 1240 blev byen officielt udråbt til Norges hovedstad i stedet for Trondhjem. Kong Håkon Håkonsson boede i Bergen og havde hele sit hof her. Han var en populær konge, og hans lange regeringstid var præget af fred og udvikling af byen som et af Nordeuropas største handelssteder.

    Håkons søn Magnus giftede sig i 1263 med den danske prinsesse Ingeborg, og samme dag blev Magnus udråbt til ny konge. Det skete i Håkonshallen, der stadig kan ses på Bergenhus Fæstning.

     

    Handel, Hanseforbundet og 1300-tallet

    Allerede fra 1236 var der etableret permanente tyske handelsforbindelser i Bergen, og det var noget, som kom til at sætte præg på de følgende århundreders udvikling.

    Hanseforbundet etablerede sig i Bergen og blev første gang nævnt i 1343. Efter tildeling af handelsprivilegier af de danske konger, opnåede de tyske købmænd hurtigt kontrol med det meste af handlen i byen. Handlen voksede blandt andet, fordi kongemagten bestemte, at al norsk import og eksport skulle gå gennem Bergen, hvor der allerede siden 1000-tallet havde været handelshuse. De primære eksportvarer fra Bergen og Norge var fisk og pels, træ, mens importen hovedsageligt bestod af fødevarer, jernvarer og lususprodukter.

    Middelalderen bragt dog andet end handel sig, og Norge blev hårdt ramt af pesten. Omkring halvdelen af befolkningen omkom af sygdommen, og landet blev de følgende mange århundreder regeret fra Danmark og senere i union med Sverige.

    I 1380 blev kongerigerne Norge og Danmark lagt sammen under den danske krone. Regenterne var de danske konger, og med rigshovedstad i København mistede Bergen noget af tidligere tiders politiske pondus.

     

    Hansen og norsk handel

    Bergens regionale rolle var dog fortsat markant i det nye kongerige, og den udviklede sig fortsat. Folk fra nordligere territorier skulle ved kongeligt dekret bringe deres fiskefangster til byens handelssteder. De arbejdende tyske købmænd etablerede sig på og bag Tyskerbryggen, der er dag blot omtales Bryggen.

    Hanseforbundets magt blev først brudt i 1599 ved den feudale Kristoffer Walckendorf. I årene efter fastholdt forbundet opnåede forbindelser og udgjorde stadig en væsentlig del af handlen, men den blev dog stadigt mindre. Omkring 1630 var den tidligere magt bortfaldet, og Hanseforbundets afslutning i Bergen blev, da det sidste tyske handelshus blev solgt til nordmænd i 1764.

    Bergens rolle som handelscentrum var dog ikke udspillet med den tyske nedgang. Det var norske købmænd, der tog over, og specielt den gamle sociale elite kom gennem århundrederne til at opbygge store handelsforetagender.

     

    Søslag i området

    Fæstningen Bergenhus havde gennem dens historie ikke været anvendt i krig, men det blev ændret i 1600-tallet, hvor Den Anden Engelsk-Hollandske Krig blev kæmpet 1664-1667.

    Den 12. august 1665 kæmpede en hollandsk flåde mod en engelsk i Slaget i Bergens Bugt, og de dansk-norske tropper kom med i slaget på hollandsk side. Det skete, da en hollandsk flåde med store værdier om bord søgte ly i det neutrale Bergen. Englændere angreb, og Bergenhus’ garnison satte sig til modværge, der endte med, at englænderne flygtede.

     

    1700-1800-tallene

    Gennem tiden har mange omfattende brande hærget Bergen. I 1170 ødelagde den første kendte brand en del af Bryggen, og nye brande forekom i 1248, 1393, 1428, 1429, 1476 og 1623. Den største brand ramte byen i 1702, hvor omkring 90 % af byen gik tabt i flammerne.

    Der gik noget tid, før byen blev genopbygget, men allerede i 1756 hærgede en ny brand. Det var en brand på strandsiden, og den ødelagde omkring 1.500 bygninger i det ellers ganske aktive Bergen, hvor handelen fortsat var omdrejningspunktet omkring den centrale havn.

    Gennem 1800-tallet oplevede Bergen et stort kulturelt opsving. Nogle af samtidens store kunstnere som fx Ole Bull og Edvard Grieg boede og arbejdede i området. Det norske teater blev anlagt, og det første offentlige bibliotek blev åbnet. Byens indbyggerantal steg eksplosivt gennem denne opgangstid; fra 17.000 i 1855 til 103.000 i 1920.

     

    Norsk selvstændighed til i dag.

    I 1905 blev Norge selvstændigt, hvilket naturligt nok skabte ny udvikling og nye muligheder og behov i landet og dets store byer. Der blev anlagt jernbane til Bergen, hvilket på en helt ny måde integrerede kystbyen med ikke mindst hovedstaden Oslo.

    I 1916 var der på ny en storbrand i Bergen. Denne gang blev flere end 400 huse ødelagt, og over 4.000 af byens indbyggere blev hjemløse. Byen blev genopbygget, men der gik blot lidt over to årtier, før nye trængsler viste sig.

    Den 9. april blev Danmark og Norge besat af Tyskland i forbindelse med Operation Weserübung, og med den kom de tyske krydsere Königsberg og Köln til Bergen sammen med omkring 1.900 soldater. Fortet Kvarven i Laksevåg ved indsejlingen til Bergen skød mod tyskerne, men de blev hurtigt overvundet, og Kvarven blev som Bergen besat resten af krigen. 20. april 1944 forekom et stor eksplosion med tab af liv og værdier i Bergen, og i oktober samme år ramte et britisk bombardement Laksevåg med mange dræbte civile som følge. Tyskland blev overvundet i 1945, og Bergen og Norge blev atter frit.

    I sidste halvdel af 1900-tallet blev der i stigende grad boret efter og fundet olie i den norske undergrund i havene, og det gav Bergen en betydelig positiv økonomisk udvikling, der smittede af på velfærd, industri og handel.

    I dag er Bergen fortsat et af Norges centre for olieindustri, skibsfart og fiskeri, men byen har også udviklet sig mod at være et kraftcenter for oceanografisk forskning og miljøundersøgelser.