Waterford er den by i Irland, der efter Dublin byder på de fineste 1700-talshuse i datidens georgianske arkitektur. En af de mest kendte bygninger er Bishop's Palace, som blev tegnet af arkitekten Richard Castles i 1741. Det var det første af de betydende georgianske byggerier i Waterford.
I Bishop's Palace kan man i dag opleve et interessant museum, der skildrer Waterfords historie fra 1700 til omkrin 1970. Den tidligere del af denne periode var Waterford Irlands næstvigtigste by, og det beskrives naturligvis også. Man kan se masser af spændende ting i museets udstillinger; blandt andet det ældste stykke bevarede Waterford-krystal.