Site logo
Læs om byen

Buffalo er den næststørste by i den amerikanske stat New York. Regionen blev udforsket flere gange i 1600-tallet, og med tiden blev der flere gange anlagt et fort her. Der gik dog til slutningen af 1700-tallet, før der blev etableret et lille handelssted på det sted, hvor Joseph Ellicott grundlagde Buffalo i 1801.

I begyndelsen hed byen New Amsterdam, men den blev kaldt Buffalo efter floden Buffalo Creek, og det blev hurtigt byens formelle navn. I 1810 var der 1.500 indbyggere i Buffalo, og det tal steg løbende gennem 1800-tallet grundet ikke mindst industrialisering og Buffalos strategisk gode placering for handel og transport. Industri og transport boomede, og i 1901 var byen vært ved The Pan-American Exposition.

Under et besøg på udstillingen blev præsident William McKinley dødeligt såret af skud, og Theodore Roosevelt blev taget i ed som ny præsident i Buffalo. Fra 1.500 indbyggere i 1810 var byen på 100 år vokset til 425.000 indbyggere, og selv om væksten varede nogle årtier endnu, blev Buffalo hårdt ramt af industriel nedgang i sidste halvdel af 1900-tallet.

I dag er Buffalo en by med en smuk beliggenhed og mange seværdigheder. Byens downtown ligger tæt på søbredden af Lake Erie, og man kan starte en spadseretur på Niagara Square, der danner Buffalos centrum. Pladsen var en del af de tidlige byplaner for landsbyen Buffalo Village, men i første halvdel af 1900-tallet blev landsbypræget afløst af store byggerier, der omdannet Niagara Square til byens administrationscenter.

På vestsiden af Niagara Square troner Buffalo City Hall, der er et 121 meter højt art deco-rådhus, som stod færdigt i 1931. Rådhuset afløste den nærliggende County and City Hall, der blev opført 1871-1875 som kombineret rådhus og domhus. Foran Buffalo City Hall kan man se oberlisken McKinley Monument, der blev indviet til minde om præsident William McKinley i 1907. Præsidenten var blevet dødeligt såret af skud på Pan-American Exposition i byen i 1901.

Der er en del højhuse i Buffalo fra forskellige arkitekoniske æraer. Guaranty Building fra 1896 er et godt eksempel på en tidlig skyskraber på 51 meter i højden. Fra samme år står den smukt udsmykkede Ellicott Square Building i byens gader. Electric Tower er et lidt nyere højhus i beaux-arts-inspiration fra 1912. Lidt øst for centrum kan man se Buffalo Central Terminal, der er en art deco-banegård, som var i drift fra 1929 til 1979.

I den nordlige del af Buffalo ligger byens universitetsområde og Delaware Park, og det er et sted med flere spændende museer som fx The Buffalo History Museum, der formidler byens historie og udvikling. Museet ligger i New Yorks pavillon fra The Pan-American Exhibition. Tæt herpå kan man besøge Buffalo AKG Art Museum, der er et museum for samtidskunst og moderne kunst, og kunstmuseet Burchfield Penney Art Center. Man kan også gå en tur i Delaware Park, hvor der blandt andet står flere statuer.

Med byens beliggenhed ved Buffalo Rivers udmunding i Lake Erie er det oplagt at gå idé at gå en tur langs floden og søbredden. Ved flodmundingen kan man se fyrtårnet Buffalo Main Light i Lighthouse Point Park. Fyret var aktivt mellem 1833 og 1914, og fra parken er der en fin udsigt over Lake Erie. Man kan også besøge Erie Basin Marina og de mange parker, der ligger langs vandet. Vil man se det hele lidt fra afstand, kan man tage til ad Peace Bridge, hvorfra man kan se byens skyline.

Ture fra byen

    Hamilton Dundurn Castle

    Hamilton

    Hamilton er en af de største byer i den canadiske provins Ontario. Området blev første gang besøgt af europæere i 1600-tallet, men der gik til tiden efter den amerikanske uafhængighedskrig, før nybyggere kom hertil i større mængder. I 1792 erhvervede den britiske krone den jord, hvor Hamilton i dag ligger, fra lokale stammer. De britisk-loyale nybyggere fra USA blev opfordret til at bosætte det købte jord. Senere købte George Hamilton jordarealer, som han tilbød regeringen for at etablere en fremtidig by, som blev til Hamilton.

    I 1816 blev byen valgt som regionalt administrationscentrum, og fra 1832 kom en betydelig vækst, da der blev gravet en kanal til Hamilton, som derved kunne blive en havneby. Hamilton blev formelt en by i 1846, og på det tidspunkt boede der cirka 6.500 mennesker her. Byen voksede betydeligt med industrialisering, og der kørte sporvogne i den stadigt større Hamilton. Den store vækst fortsatte til 1960erne, hvorefter flere industrier måtte lukke.

    Læs mere om Hamilton

     

    Toronto, Canada

    Toronto

    Toronto er Canadas største by og en moderne by, der ligger smukt ved bredden af Lake Ontario. Der er noget for enhver smag i Toronto af storbyoplevelser, museer, historiske steder og udflugtsmuligheder i naturen.

    På toppen af Toronto står det 553 meter høje CN Tower, der er et imponerende bygningsværk. Turen i tårnet er et must for de fleste, og fra dets observationsplatforme er den en enestående udsigt over storbyen, omegnen og Lake Ontario.

    Læs mere om Toronto

Tilmeld dig vores nyhedsbrev