Se på kortet
The Egyptian Museum, Tahrir-pladsen, Ismailia, Qasr El Nil, Cairo Governorate, Egypten
Læs om byen
Cairo er Egyptens hovedstad, og det er en by, hvor der altid er aktivitet og interessante ting at opleve. Byen breder sig langs Nilens bredder og er hjemsted for over 20 millioner mennesker, hvilket gør den til en af de største metropoler i både Afrika og Mellemøsten. Byen er kendt for sin særlige atmosfære, hvor larmen fra biler og gadehandlere blandes med kaldet til bøn fra de mange moskéer. Man opdager hurtigt, at Cairo er en by fuld af kontraster. Her står gamle stenbygninger side om side med moderne højhuse, og man kan gå fra et livligt bazarområde direkte til et stilrent kontorbyggeri. Livet i Cairo er intenst, kaotisk og fuld af energi, men det er også netop denne dynamik, der gør byen så fascinerende.
Det moderne Cairo blev grundlagt i år 969 af fatimiderne, men området omkring byen har været beboet i tusindvis af år, og det ses tydeligt i dagens bylandskab. Tæt på dagens egyptiske storby ligger ruinerne af Memphis, der var en af de ældste og vigtigste byer i det gamle Egypten. Det var her, faraoerne herskede, og det var her, nogle af verdens første skriftsystemer og regeringsformer tog form. Gennem middelalderen blev Cairo et religiøst, politisk og kulturelt centrum for den islamiske verden, hvilket især skete under mamelukkerne og senere osmanniske herskere. Byen blev kendt for sine skoler, moskéer og biblioteker, og den udviklede sig til et knudepunkt for handel og lærdom mellem Afrika, Asien og Europa.
I det 19. og 20. århundrede gennemgik Cairo store forandringer. Under ledelse af blandt andre Muhammad Ali og senere under britisk kolonistyre blev byen moderniseret, og nye kvarterer blev anlagt med inspiration fra europæiske hovedstæder som fx Paris. Det kan man se i de brede boulevarder, på de franske altaner og med de elegante bygninger i bydele som Garden City og Heliopolis. Samtidig bevarede Cairo sin stærke islamiske identitet, og mange gamle kvarterer, især i den islamiske del af byen, er nærmest levende museer med deres ornamenterede moskéer, gamle basarer og historiske paladser. Det er netop denne blanding af det traditionelle og det moderne, af øst og vest, der gør Cairo så særlig.
Cairo er fyldt med oplevelser for både historieinteresserede og eventyrlystne rejsende. Den mest kendte seværdighed er uden tvivl pyramiderne i Giza, der ligger på kanten af byen. Disse imponerende bygningsværker blev opført for over 4.500 år siden, og de er nogle af verdens mest ikoniske symboler på menneskelig skaberkraft. Lige ved siden af pyramiderne ligger den gådefulde sfinks, der stadig vækker undren og fascination. Inde i selve byen finder man det Egyptiske Museum, som rummer en enorm samling af oldtidsskatte som fx mumier, statuer og Tutankhamons gyldne dødmaske. Derudover byder Cairo på den gamle bydel med sine smalle gader, historiske moskéer og livlige markeder som Khan el-Khalili, hvor man kan købe alt fra krydderier til håndlavede smykker. Cairo er en by, man ikke bare besøger. Den skal opleves med alle sanser.
Topseværdigheder
Pyramiderne i Giza
Giza Pyramids
Pyramiderne i Giza er nogle af de mest fascinerende bygningsværker, menneskeheden nogensinde har skabt. De blev opført for over 4.500 år siden og ligger på Giza-plateauet lidt vest for nutidens moderne Cairo. De imponerende monumenter blev bygget som gravmæler til de egyptiske faraoer, og de symboliserer både deres magt og deres forbindelse til guderne. Pyramiderne er blandt de bedst bevarede bygningsværker fra oldtiden, og især Keops-pyramiden, som er den største, betragtes som et af verdens syv vidundere fra den antikke tid. Det er bemærkelsesværdigt, at disse kæmper står efter så mange årtusind og vidner om en avanceret civilisation, som vi stadig ikke forstår fuldt ud.
Der er tre store pyramider på Giza-plateauet: Keops-pyramiden, Kefren-pyramiden og Mykerinos-pyramiden. Keops-pyramiden blev opført for faraoen Khufu omkring 2.560 f.Kr., og den er den største og mest berømte af de tre pyramider. Den var oprindeligt omkring 146 meter høj, men har med tiden mistet nogle af sine øverste sten, så den i dag er lidt lavere. De andre to pyramider er opkaldt efter Khufus søn Kefren og hans efterfølger Mykerinos. Selvom de er mindre end Keops-pyramiden, er de stadig imponerende både i størrelse og i den præcision, hvormed de blev bygget. Rundt om pyramiderne findes der også mindre anlæg som fx gravkamre til dronninger, præster og højtstående embedsmænd, og her kan man også se den berømte sfinks, som står vagt foran området.
Formålet med pyramiderne var først og fremmest at tjene som hvilested for faraoernes mumificerede kroppe og som deres overgang til det evige liv. I den egyptiske religion blev faraoen betragtet som en gud i menneskeskikkelse, og derfor blev han begravet med stor pragt og rigdom. Inde i pyramiderne findes gange og kamre, hvor man har fundet genstande, der skulle hjælpe den afdøde i efterlivet. Det drejede sig ikke mindst om mad, smykker, møbler og magiske amuletter. Pyramiden selv blev betragtet som en slags trappe til himlen, hvor faraoen kunne stige op og forenes med solguden Ra. Denne symbolske betydning afspejles i pyramidernes form, som peger op mod himlen.
Hvordan egypterne formåede at bygge disse enorme monumenter med de teknologiske midler, de havde til rådighed, er stadig genstand for debat og forskning. Det er dog bredt accepteret i dag, at det var lønnede arbejdere og håndværkere, som udførte det hårde arbejde. Deres indsats krævede enorm planlægning, ingeniørkunst og præcision. Hver stenblok, hvoraf mange vejer flere tons, skulle hugges, transporteres og placeres med millimeterpræcision. Der findes stadig mange teorier om, hvordan dette blev gjort. Nogle mener, man brugte ramper, mens andre foreslår mere avancerede teknikker, som vi endnu ikke helt har forstået. Denne mystik omkring byggeriet er med til at gøre pyramiderne endnu mere fascinerende.
I dag er pyramiderne i Giza et af verdens mest kendte og besøgte turistmål og et stærkt symbol på Egyptens kulturelle arv. De tiltrækker både almindelige besøgende og forskere, som håber på at afdække flere hemmeligheder om det gamle Egyptens ingeniørvidenskab, teknologi og tro. Moderne teknologier som 3D-scanning og robotter bliver nu brugt til at udforske pyramiderne indefra og finde skjulte rum og strukturer, som ikke før har været kendt. Selvom meget er blevet opdaget, er det tydeligt, at pyramiderne stadig har meget at fortælle. De står som monumenter over menneskelig opfindsomhed, tro og ambition, og de minder os om, at selv i en fjern fortid kunne mennesker skabe noget, der stadig vækker stolthed og ærefrygt i dag.
Sfinksen
The Sfinx
Sfinksen i Giza er en af de mest mystiske og ikoniske skulpturer i verden. Den ligger på Giza-plateauet tæt ved pyramiderne og er hugget direkte ud af en kalkstensklippe. Sfinksen forestiller en liggende løve med et menneskehoved, hvilket symboliserer styrke og visdom. Hovedet menes at forestille faraoen Kefren, som også fik opført den nærliggende pyramide. Den er omkring 73 meter lang og 20 meter høj, og det gør den til en af verdens største og ældste monolitskulpturer. Selv om den har været udsat for erosion, ødelæggelse og forsømmelse gennem flere årtusind, står den stadig som et fascinerende og majestætisk symbol på det gamle Egyptens storhed.
Ingen ved med sikkerhed, hvornår Sfinksen blev skabt. De fleste arkæologer mener, at den blev bygget omkring 2.500 f.Kr. i samme periode som Kefren-pyramiden, men der findes også alternative teorier, der antyder, at den kan være endnu ældre. Det er netop denne usikkerhed, der gør Sfinksen til et yndet emne for både forskere og mysteriejægere. Dens slidte krop og de mærkelige spor af erosion har fået nogle til at foreslå, at den kunne være langt ældre end selve pyramiderne. Derudover har man i århundreder spekuleret i, om der findes skjulte kamre eller passager under Sfinksen, og moderne teknologi bliver stadig brugt til at undersøge området uden at beskadige monumentet.
Sfinksen har gennem tiden haft stor symbolsk betydning. I det gamle Egypten blev den betragtet som en beskytter, der vogtede indgangen til de hellige områder og kongernes gravpladser. Hovedet vender mod øst og derved direkte mod solopgangen, hvilket har styrket opfattelsen af, at den havde en religiøs og astronomisk rolle. I dag står den som en stille vogter over Giza-plateauet omgivet af moderne civilisation, men stadig indhyllet i fortidens mystik. Sfinksen minder os om, hvor meget vi stadig har at lære om det gamle Egyptens kultur, tro og teknologiske formåen. Og om, hvordan et så gammelt monument stadig kan vække fascination i nutidens mennesker.
Det Egyptiske Museum
Egyptian Museum
Det Egyptiske Museum i Cairo er et af verdens mest berømte og betydningsfulde museer, når det kommer til oldtidens historie. Museet, som ligger i centrum af Cairo ved Tahrir-pladsen, blev grundlagt i 1902 og har siden da været et centrum for bevarelse og udstilling af Egyptens rige arkæologiske arv. Bygningen i sig selv er et storslået eksempel på klassisk arkitektur, og bag dens mure gemmer sig flere end 120.000 genstande, der spænder over tusinder af år. Museet tilbyder besøgende en enestående mulighed for at komme tæt på fund og genstande, der ellers kun kan opleves i historiebøger, og det er et af de steder, hvor man virkelig kan fornemme storheden i den egyptiske civilisation.
En af museets største attraktioner er uden tvivl fundene fra Tutankhamons grav, som blev opdaget af den britiske arkæolog Howard Carter i 1922. Blandt de mest berømte genstande er Tutankhamons gyldne dødsmaske, som er blevet et internationalt symbol på det gamle Egypten. Gravens indhold består af smykker, møbler, våben, statuer og andre personlige ejendele, der blev lagt med i graven for at følge faraoen i efterlivet. Disse genstande er bemærkelsesværdige. Ikke kun på grund af deres skønhed og rigdom, men også fordi de blev fundet næsten intakte, hvilket er sjældent for egyptiske grave, der ofte blev plyndret i oldtiden.
Udover Tutankhamon-udstillingen rummer museet også mange andre vigtige fund. Heriblandt kan nævnes mumier af kendte faraoer som Ramses II og Seti I, der er udstillet i en særlig afdeling kaldet Mumiernes Hal. Der er også en stor samling af statuer, sarkofager, papyrusruller, amuletter og dagligdags genstande, som giver et detaljeret billede af livet i det gamle Egypten, både for konger, præster og almindelige mennesker. Hver udstilling er en nøje balanceret rejse gennem Egyptens lange historie fra de tidligste dynastier til den græsk-romerske periode, og det gør museet til et uundværligt sted for både forskere og almindeligt interesserede.
Selvom Det Egyptiske Museum har været et ikon i over 100 år, er meget af samlingen i gang med at blive flyttet til det nye Grand Egyptian Museum, der ligger tættere på pyramiderne i Giza. Dette nye museum skal være det største arkæologiske museum i verden og ventes at åbne helt for offentligheden i nær fremtid. Alligevel bevarer det oprindelige museum i Cairo sin historiske og kulturelle betydning, og mange besøgende lægger stadig vejen forbi for at opleve det sted, hvor nogle af de største opdagelser inden for egyptologi blev gjort tilgængelige for verden.