Canterbury rejseguide

Canterbury er en by ved floden Stour i Kent i det sydøstlige England. Byen har en lang historie og var i romertiden et administrativt centrum med navnet Durovernum. I denne tid blev der bl.a. opført bymure og byporte. I 597 blev der bygget et kloster tæt på det sted, hvor Canterbury Cathedral senere blev opført. Det blev etableret af Augustin af Canterbury, som var blevet sendt til England som missionær.

Canterbury blev pilgrimssted, da ærkebiskop Thomas Becket blev myrdet i katedralen i 1170. Pesten ramte byen i 1348, og gennem de følgende århundreder faldt indbyggertallet fra 10.000 til 3.000. I 1413 blev Henrik IV begravet i byens katedral, og i 1448 fik Canterbury stadsret med en borgmester og en sherif. I 1800-tallet voksede byen med bl.a. en jernbane allerede i 1830. Under 2. Verdenskrig blev byen ramt af store ødelæggelser under Luftwaffes bombardementer.

I dag er Canterbury en hyggelig by, hvor man kan gå nogle dejlige spadsereture i den gamle bydel. Man kan starte på Buttermarket, der er Canterburys centrale plads. På pladsen kan man se monumentet Canterbury War Memorial, der blev rejst som mindesmærke for byens faldne under 1. Verdenskrig. Fra Buttermarket kan man gå ad strøggaderne Sun Street, Burgate og Mercery Lane, der leder til hovedgaden High Street.

Tæt herpå kan man besøge Canterbury Roman Museum, hvor man kan se bevarede gulvmosaikker og arkæologiske fund fra byens romerske tid. Fra Buttermarket kan også vælge at gå ind ad porten Christchurch Gate, der står på den nordøstlige side af Buttermarket. Porten blev opført cirka 1520 og fungerer som hovedindgang til den kirkelige kompleks med Canterbury Cathedral som den centrale bygning.

Canterbury Cathedral er byens vartegn, og den er også på UNESCO’s liste over verdens kulturarv sammen med Church of St Martin og ruinerne af St Augustine’s Abbey. Canterbury Cathedral blev grundlagt og bygget i sin oprindelige udgave i 597, mens den nuværende katedral er resultatet af en ombygning, der startede i 1070. Kirken blev forlænget mod øst efter en brand i 1174, og for at kunne rumme de mange pilgrimme, der kom hertil efter mordet på ærkebiskop Thomas Becket i 1170.

Katedralen er sæde for ærkebiskoppen af Canterbury, der er den formelle leder af den anglikanske kirke, og derfor har katedralen også en særlig status. For reformationen var den katolsk og lå som en del af et benediktinerkloster. Katedralen står smukt med dele i normannisk-romansk arkitektur og dele i den nyere gotiske stil. Kirken stod i store træk færdig i 1411 efter ombygningen af det tidligere romanske kirkeskib. Katedralens kirkerum er imponerende, og man kan bl.a. se smukke kapeller, en romansk krypt og fine glasmosaikvinduer.

Lidt sydøst for centrum kan man se Church of St Martin, der blev bygget i slutningen af 500-tallet. Kirken er derved den ældste stadigt fungerende kirke i England og i den engelsktalende verden. Det var det kristne prinsesse Bertha fra Frankerriget, som fik kirken bygget, da hun giftede sig med kong Æthelbert af Kent. Tæt herpå ligger St Augustine’s Abbey, der blev grundlagt i 598, og som var i drift som kloster indtil den engelske reformation i 1538. Klostret ligger i dag som en ruin, men det var oprindeligt tænkt som gravsted for kongerne af Kent og ærkebiskopperne af Canterbury.

Der er flere andre seværdigheder i Canterbury, og man kan også se byen fra vandsiden på en bådtur på Canterburys flod. Det sker ved det såkaldte punting, hvor man bliver staget frem i hyggelige omgivelser. Langs floden kan man bl.a. se Westgate, der er den største bevarede byport i England. Den 18 meter høje portbygning dannede den befæstede vestlige indgang til Canterbury, og den var en af i alt syv byporte i de historiske bymure.