Site logo
Se på kortet
  • Province House, Terry Fox Drive, Charlottetown, Prince Edward Island, Canada

Læs om byen

Charlottetown er hovedstad og den største by i den canadiske provins Prince Edward Island. Dens historie startede i 1720, da franske soldater fra Louisbourg anlagde fortet Port-la-Joye tæt på Charlottetowns nuværende centrum. I 1758 erobrede briter byen og øen, og de deporterede de franske indbyggere. Briterne byggede Fort Arnherst og grundlagde i 1764 Charlottetown, der blev opkaldt efter dronning Sophie Charlotte von Mecklenburg-Strelitz.

Gennem 1800-tallet blev byen udbygget, og den var vokset til cirka 6.500 indbyggere i midten af århundredet. I 1864 blev Charlottetown-konferencen holdt i byen, og på den blev en konføderation af britiske kolonier i et fremtidigt Canada diskuteret. I slutningen af 1800-tallet voksede Charlottetown, og den blev en vigtig by for fiskeri, tømmer og skibsbygning.

I dag er Charlottetown en hyggelig by, hvor man mange steder kan nyde en victoriansk stemning i arkitekturen. På en spadseretur i byen kan man også se Province House, der er sæde for den lovgivende forsamling i provinsen Prince Edward Island. Det var i Province House, Charlottetown Conference blev holdt i 1864, og bygningen er derfor et stykke canadisk historie.

Confederation Centre of the Arts/Centre des arts de la Confédération er et andet interessant sted. Det er et center for visuel og udøvende kunst, som blev åbnet i 1964 som monument for hundredåret for Charlottetown Conference. I centret kan man også besøge Confederation Centre Art Gallery/Musée d’art du Centre de la Confédération, der er et kunstgalleri med fokus på canadisk kunst.

Hvis man vil opleve af Victoriatidens Charlotteville, så er Beaconsfield Historic House er godt sted. Det er et hus, som blev bygget til James og Edith Peake i 1877 som et af byens mest elegante residenser. Det smukke hus er i dag museum, og det står som et arkitektonisk monument for sin tid. Herfra kan man gå en tur i Charlottetowns gader til fx indkøbsområdet Victoria Row, der også emmer af stemning fra gamle dage.

På turen rundt i byen kan man også se nærmere på Charlottetowns kirker som fx St. Dunstan's Basilica, der er en katolsk kirke, som blev opført 1913-1919. Man kan også gå til St. Peter's Anglican Cathedral, der blev grundlagt i 1869. Man kan med fordel slutte turen gennem byen ved Peake's Wharf, der er byens hyggelige og historiske havneområde, hvor der er maritim atmosfære, butikker og spisesteder.

Ture fra byen

    Moncton, New Brunswick

    Moncton

    Moncton er en af de største byer i den canadiske provins New Brunswick. Dens historie begyndte, da akadiske nybyggere kom til området i 1733, hvor de grundlagde Le Coude som deres bosættelse. I 1755 erobrede britiske tropper området, og de deporterede den akadiske befolkning. I stedet kom området under Pennsylvania Land Companys kontrol, og tyske bosættere fra Pennsylvania kom hertil og gengrundlagde det forladte Le Coude som et landbrugsområde med navnet The Bend.

    Sådan forblev The Bend i mange år, og der var kun 20 husholdninger her i 1836, hvor vejen mellem Halifax og Saint John blev åbnet for trafik hele året. Vejen gjorde Moncton til et velbeliggende sted, og herefter blev der hurtigt udviklet skibsværfter og tømmerindustri, som fik Moncton til at vokse. Væksten tog fart i 1847 med Joseph Salters værft, der skabte arbejdspladser og en ny serviceindustri. I 1855 blev Moncton formelt en by, og Joseph Salter blev byens første borgmester.

    Læs mere om Moncton

     

    Halifax, Nova Scotia

    Halifax

    Halifax er hovedstad og den største by i den canadiske provins Nova Scotia. Dens historie går tilbage til 1749, hvor Halifax blev grundlagt og opkaldt efter George Montagu-Dunk, 2nd Earl of Halifax, der på denne tid var præsident i det britiske handelskammer, og som bistod oprettelsen af kolonien Nova Scotia.

    Ved grundlæggelsen blev koloniens hovedstad flyttet fra Annapolis Royal til Halifax. Byens første årtier var præget af ustabilitet med bl.a. den amerikanske uafhængighedskrig og Napoleonskrigenes afsmitning på Nordamerika. Herefter voksede Halifax gennem 1800-tallet, hvor byen bl.a. fik en betydende rolle i den transatlantiske skibsfart.

    Læs mere om Halifax

Tilmeld dig vores nyhedsbrev