Site logo
Se på kortet
  • New Hampshire State House, North Main Street, Concord, New Hampshire, USA

Læs om byen

Concord er hovedstad i staten New Hampshire. Dens historie startede i 1725, da Penacook-plantagen blev etableret, og på stedet voksede bosættelsen til det, der i 1734 blev til byen Rumford. I 1765 skiftede Rumford navn til Concord på foranledning af guvernør Benning Wentworth. Navnet betydet overensstemmelse og blev valgt for at skrinlægge en strid mellem byerne Rumford og Bow.

I dag er Concord en af USA's mindre statshovedstæder, men på trods af størrelsen er der meget at se i byen. Den mest kendte bygning er regeringsbygningen New Hampshire State House, der blev designet af arkitekten Stuart Park og opført i årene 1815-1818. Bygningen blev udvidet i 1910, men statens lovgivende forsamling mødes stadig i de oprindelige rammer.

New Hampshire State House ligger langs hovedgaden Main Street, der med sine mange gamle rødstensbygningen og gode atmosfære er en seværdighed i sig selv. Umiddelbart over for State House ligger bygningen Eagle Hotel fra 1827. Hotellet var en institution i byen, og flere præsidenter og mange andre berømte personer har gennem tiden gæstet hotellet og dets restaurant.

Man kan følge sporet af flere præsidenter kort mod syd fra Eagle Hotel ad Main Street. Her ligger Phenix Hall, hvor Abraham Lincoln og Theodore Roosevelt har holdt taler. Man kan også gå til den nordlige ende af Main Street til bygningen Pierce Manse, der er et husmuseum på stedet, hvor præsident Franklin Pierce boede nogle år. Selve huset blev bygget i 1830erne og flyttet til den nuværende placering i 1971.

Hvis man vil se flere af Concords større bygningsværker, kan man gå en tur rundt om New Hampshire State House, hvor man blandt andet kan se St. Paul's Episcopal Church, New Hampshire State Library, Legislative Office Building og New Hampshire Historical Society, hvis der arrangeres skiftende udstillinger om temaer fra statens historie.

Topseværdigheder

    New Hampshire State House

    107 North Main Street

     

    Eagle Hotel

    110 North Main Street

     

    Pierce Manse

    14 Horseshoe Pond Ln
    piercemanse.org

     

    New Hampshire Historical Society

    30 Park Street
    nhhistory.org

Ture fra byen

    Manchester, New Hampshire

    Manchester

    Manchester er en af de største byer i den amerikanske stat New Hampshire. Dens historie startede i 1722, da John Goffe bosatte sig i ved vandfaldene i Merrimack River og etablerede en dæmning og en savmølle i det, der kom til at hedde Old Harry’s Town. I 1727 blev stedet kaldt Tyngstown, og 24 år senere skiftede byen igen navn; denne gang til Derryfield.

    I 1807 anlagde Samuel Blodget sluser og en kanal forbi byens vandfald, og det gav grobund for en industriel udvikling. Derfor så Blodget en amerikansk udgave af den engelske industriby Manchester som fremtidsvision, og i 1810 fik Manchester sit nuværende navn. I byen udviklede virksomheden Amoskeag Manufacturing Company en stor tekstilindustri, og i 1838 designede Amoskeag Manchester som en såkaldt company town.

    Læs mere om Manchester

     

    Skyline, Boston, USA

    Boston

    Boston og staten Massachusetts ligger i det såkaldte New England, og det er ikke blot fordi, det ligger i USA’s nordøstlige hjørne tæt på Europa. Man fornemmer her den britiske kultur mere end noget andet sted i USA, men naturligvis er den amerikanske kulturs mange goder også en del af dagligdagen her.

    Bostons mange hyggelige gader og kvarterer rummer samtidigt en stor del af amerikanernes løsrivelseshistorie fra England. Det var i det nordøstlige USA, landets nuværende civilisations vugge lå, og det var her, opgøret mod kolonimagten England fandt sted.

    Læs mere om Boston

     

    Portland, Maine

    Portland

    Portland er den største by i den amerikanske stat Maine. Byens historie går tilbage til 1632, hvor området blev bosat, og Casco blev etableret som handelssted og fiskerby. I 1658 overtog Massachusetts Bay Colony området, og ved den lejlighed blev byens navn ændret til Falmouth. Gennem de følgende godt hundrede år blev Falmouth flere gang angrebet og ødelagt, men efter den amerikanske uafhængighedskrig blev det anlagt en havn i Falmouth Neck, og det skabte stor vækst og udvikling.

    I 1786 besluttede byens borgere at ændre Falmouth Necks navn til Portland efter en engelsk ø. Maine blev en stat i 1820, og Portland blev statens hovedstad. Den status varede dog kun til 1851, hvor Augusta overtog som Maines regeringsby. Fra samme årti udviklede Portland sig til at blive en stor udskibningshavn for eksport fra Canada grundet den isfri beliggenhed, og det gav vækst i nogle årtier. Fra 3.700 indbyggere i år 1800 var tallet vokset til 50.000 hundrede år senere, og siden da er antallet af borgere steget, mens både downtown og forstæder er blevet udviklet.

    Læs mere om Portland

     

    Montpelier, Vermont, USA

    Montpelier

    Montpelier er hovedstad i staten Vermont. Det er en charmerende by beliggende i hjertet af the Green Mountains. Montpeliers historie går tilbage til slutningen af ​​det 18. århundrede, hvor oberst Jacob Davis og hans familie etablerede den første permanente bosættelse i 1787. Ikke overraskende kommer bynavnet fra Montpellier i Frankrig, og byen blev valgt som hovedstad i Vermont i 1805 på grund af dens central beliggenhed.

    I årenes løb er Montpelier vokset til en moderne by, der stadig har bevaret sin lillebycharme og historiske seværdigheder. Det mest ikoniske vartegn i Montpelier er Vermont State House, som er regeringsbygningen i staten. Bygningen stod færdig i 1859 i græsk nyklassicistisk stil og er en af ​​de ældste og bedst bevarede capitol-bygninger i USA.

    Læs mere om Montpelier

     

    Albany, New York, USA

    Albany

    Albany er hovedstaden i staten New York. Det er en by med en rig historie, der går tilbage til starten af 1600-tallet. Området var oprindeligt beboet af Mohican- og Iroquois-stammerne, før den europæiske udforskning begyndte. I 1609 gjorde den engelske opdagelsesrejsende Henry Hudson krav på området for Nederlandene, hvilket førte til etableringen af ​​Fort Nassau i 1614 og Fort Orange i 1624.

    Disse handelsstationer tiltrak bosættere, og landsbyen Beverwijck blev grundlagt omkring Fort Orange. I 1664 tog englænderne kontrollen med stedet og omdøbte bosættelsen til Albany. Det skete til ære for hertugen af ​​Albany, den fremtidige James II af England. Byen blev officielt chartret i 1686, hvilket gør den til en af ​​de ældste kontinuerligt chartrede byer i USA.

    Læs mere om Albany

Tilmeld dig vores nyhedsbrev