Se på kortet
PH59+XM Alonso, Cuba
Introduktion
Østaten Cuba ligger i det nordlige Caribien og er velsignet med et mildt klima, der sammen med stemningen, naturen, kulturen og seværdighederne på øen tiltrækker mange turister. Store rejsemål tæller både hovedstaden Havana, områder som Pinar del Río og strandene i fx Varardero. Overalt er der uforglemmelige oplevelser i vente.
Havana er for mange indbegrebet af den cubanske folkesjæl. Her er der musik, cigarer, farvestrålende huse, god mad og amerikanske biler fra 1950erne. Alt sammen ligger i gaderne og på pladserne, der som mange bygningsværker stammer fra den spanske kolonitid. Der er mange højdepunkter som fx byens katedral og promenaden Malecón, der strækker sig otte kilometer langs vandet.
En tur til Cuba er også mødet med en af 1900-tallets mest politisk omtalte lande i det amerikanske landområde. Det var her, Fidel Castro stod i spidsen for revolutionen og afløste Fulgencio Bastista med indførelse af socialismen, der ikke sås andre steder i regionen. Den tid er fortsat særlig for Cuba og medførte bl.a., at man bevarede de mange gamle biler på øen.
Rundt omkring på Cuba er der mange andre seværdige steder end Havana. En rundtur kan bringe en rundt til skønne byer som Cienfuegos, Santa Clara og Trinidad, og man kan også vælge en tur til nationalparker eller nyde det dejlige vand på strande som ved Varadero og Svinebugten.
Helligdage & fridage
- 1. januar: Nytårsdag
- 1. maj: 1. maj-festligheder
- 26. juli: Mindedag for angrebet på Moncada
- 10. oktober: Uafhængighedsdagen
- 25. dcember: Juledag