Den Græske Kirke i Constanța er en af byens ældre kirker. Den blev opført i årene 1865-1867 i overensstemmelse med en såkaldt ferman eller tilladelse fra den osmanniske sultan Abdulaziz. Kirken blev opført i et kompakt design uden høje spir eller tårne, hvilket skyldtes, at kirker ikke måtte være højere end moskéer i Det Osmanniske Rige.
Som navnet antyder, blev kirken opført som en græsk kirke af byens græske menighed. Med årene blev det dog nødvendigt at skaffe midler til bygningens vedligeholdelse, og derfor blev den rumænsk-ortodokse kirke spurgt om at overtage kirken. Det blev godkendt i 1974, og derfor har der efterfølgende både være messer på græsk og på rumænsk.
Indvendigt kan man se en stemningsfuldt kirkerum med søjler, buer og balkoner. Det anvendte marmor blev hentet i Grækenland, og kirkens ikoner blev malet af kirkemaleren Aghiograf, der blev hentet i Athos til formålet. I årenes løb donerede menigheden en del genstande til kirken, som i 1947 blev udstyret med et lille klokketårn.
Biserica Greacă, Strada Mircea cel Bătrân, Constanța, Rumænien
Den Græske Kirke i Constanța er en af byens ældre kirker. Den blev opført i årene 1865-1867 i overensstemmelse med en såkaldt ferman eller tilladelse fra den osmanniske sultan Abdulaziz.