Se på kortet
Zero Point, Dhaka, Dhaka, Bangladesh
Læs om byen
Dhaka er hovedstad i Bangladesh, og det er en by med en lang historie, der startede som en betydelig bosættelse under Gupta-imperiet og senere under Pala- og Sena-dynastierne. I det 17. århundrede steg Dhaka i status som hovedstad for mogulernes Bengalen, hvor den blev et regionalt centrum for handel og kultur. Mogultiden bragte stor velstand til byen, og den blev blandt andet kendt for sin muslinproduktion og som et knudepunkt for internationale handlende. Efter mogulernes tid kom Dhaka under britisk kontrol i 1765, og byen og området blev en del af Britisk Indien. Byen oplevede en periode med nedgang, men genvandt sin betydning, da den blev hovedstad for Østbengalen og Assam-provinsen i 1905.
Den nye status markerede begyndelsen på en ny æra af vækst og modernisering. Efter delingen af Indien i 1947 blev Dhaka hovedstad for Østpakistan, der var en af de to provinser i det nyoprettede Pakistan. Denne periode var præget af politisk uro og økonomiske udfordringer, især under Sprogbevægelsen i 1952, hvor mange bengalere kæmpede for anerkendelsen af bengali som et officielt sprog. I 1971 blev Dhaka centrum for den bangladeshiske uafhængighedskrig, og efter en blodig konflikt opnåede Bangladesh sin uafhængighed fra Pakistan. Dhaka blev derefter hovedstad for den nye nation og har siden oplevet en nærmest eksplosiv befolkningsvækst og urbanisering.
Dhakas centrum er kendt som Motijheel, som er byens finansielle og kommercielle hjerte. Her finder man City Centre Dhaka, der åbnede i 2013 som den højeste bygning i Bangladesh med sin højde på 171 meter. Motijheel er fyldt med kontorbygninger, banker og butikker, og det er et travlt område med konstant aktivitet. Motijheel ligger også umiddelbart ved siden af det såkaldte Zero Point i Dhaka, og kvarteret er et godt sted for en spadseretur i centrum. En tur kan gå ad de travle gader, hvor man kan opleve byens pulserende liv og besøge lokale markeder og restauranter. Der er også flere parker her, og der er tæt til flere af byens seværdigheder.
Man kan fx se Bangabhaban, der er den officielle residens og primære arbejdsplads for Bangladeshs præsident. Bygningen blev oprindeligt opført i smuk indo-islamisk arkitektur som regeringshus under det britiske styre i 1905, hvor Dhaka var blevet regional hovedstad. Efter Bangladeshs uafhængighed i 1971 blev Bangabhaban omdøbt fra Governor's House til Bangabhaban, hvilket betyder Bengalens Hus, og huset er omgivet af de smukke Bangabhaban Gardens. Haven, der strækker sig over et stort område, er kendt for sine velplejede plæner, blomsterbede og skyggefulde træer, hvilket gør den til et fredeligt tilflugtssted midt i byens travlhed. Bangabhaban Gardens er også hjemsted for flere historiske monumenter og statuer, der afspejler landets historie og kulturarv.
Går man lidt vest for centrum, kommer man til Lalbagh Fort, der er en af de mest ikoniske seværdigheder i Dhaka. Lalbagh Fort er et anlæg, der blev bygget fra 1678 af mogulprinsen Azam Shah. Fortet blev aldrig færdiggjort, men står allerede med flere opførelser som et smukt eksempel på mogultidens arkitektur med en imponerende moské, guvernørens hus, en smuk have og Pari Bibis grav. Det var hensigten, at Lalbagh Fortskulle være den officielle residens for guvernøren af provinsen Bengal, Bihar og Orissa. Fortet blev påbegyndt af Azam Shah, men blev aldrig færdiggjort på grund af hans tilbagekaldelse til Delhi af hans far, kejser Aurangzeb. Efterfølgende blev konstruktionen overtaget af Shaista Khan, som stoppede arbejdet efter hans datter Pari Bibis død, da han mente, at fortet bragte uheld.
Man kan også se et interessant palads syd for centrum langs med Buriganga Rivers løb gennem Dhaka. Det er Ahsan Manzil, der også har tilnavnet Pink Palace på grund af bygningens farve. Ahsan Manzil blev opført i det 19. århundrede, og historisk var det den officielle residens for herskerne i Dhaka, der havde titel af nawab. Bygningen er kendt for sin karakteristiske lyserøde farve og sin storslåede arkitektur, der tiltrækker mange besøgende hvert år. Paladset er i dag indrettet som museum. hvor man kan se en omfattende samling fra det 19. århundrede, som afspejler livet og den luksus, der herskede her i denne periode. Som besøgende kan man også udforske de storslåede sale som fx Durbar Hall og paladsets tronsal.
Der er også andre interessante museer i Dhakas centrum. Bangladesh National Museum er et godt sted, hvis man vil have indblik i mange aspekter af Bangladeshs historie og kultur. Museets udstillinger viser en omfattende samling af genstande, der spænder fra arkæologiske fund til moderne kunst. Det er en stor spændvidde, hvor man kan vælge, hvad man vil gå i dybden i. Over for nationalmuseet kan man gå en tur i Shahid Zia Shishu Park og se Museum of Independence. Det er et museum, der ligger under jordniveau, og som formidler historien om landets uafhængighedskamp fra mogultiden til selvstændigheden i 1971. Museet blev anlagt i Suhrawardy Udyan, der er et åbent byrum, som tidligere har huset en engelsk militærklub og en væddeløbsbane. I 1971 var det også her, de pakistanske tropper overgav sig som afslutningen på Bangladeshs kamp for selvstændighed.
Vil man gerne vide mere om den bangladeshiske uafhængighedskamp, kan man tage til Liberation War Museum, der giver en dybdegående indsigt i Bangladeshs kamp for selvstændighed. Museets udstillinger skildrer mange perioder i kampen som fx de indiske nationale bevægelser mod det britiske styre, kampen for eget sprog i Pakistan, forskellene mellem Vestpakistan og Østpakistan og andre begivenheder, som blev afsluttet med det uafhængige Bangladesh i 1971. Herfra kan man eventuelt besøge Bangabandhu Memorial Museum, der er dedikeret til Sheikh Mujibur Rahman, som var Bangladeshs grundlægger. Museet ligger i hans tidligere hjem og indeholder mange personlige genstande og dokumenter, der fortæller historien om hans liv og Bangladeshs uafhængighedsbevægelse.
Der er også andre steder i byen som fx den hinduistsiske helligdom, Dhakeshwari Temple, der er et af de ældste religiøse steder i Dhaka og stedet, som siges at være oprindelsen til byens navn. Vil man til et muslimsk religiøst sted, er Tara Masjid en mulighed. Det er en moské, der også kaldes for Star Mosque grundet dens unikke stjernemotiver. Moskéen blev bygget i 1800-tallet og ombygget i 1920erne. Endelig kan man også tage til den shiamuslimske Hussaini Dalan, der er en såkaldt imambara fra 1600-tallet. Den ligger smukt ved et bassin og står i en blanding af britisk, iransk og islamisk arkitektur.
Andre seværdigheder i byen tæller National Parliament House, også kendt som Jatiya Sangsad Bhaban. Parlamentet er en af de mest ikoniske bygninger i Bangladesh og et mesterværk af moderne arkitektur designet af Louis Kahn. Opførelsen blev påbegyndt i 1961 og afsluttet i 1982. Arkitekturen er monumental i sin stil, og byggeriet blev gennemført med innovativt brug af lys og rum. Bygningen består af otte hovedblokke, der huser parlamentssalen, kontorer, biblioteker, mødelokaler m.v. Parlamentssalen ligger som hjertet af komplekset, og uden for er bygningen omgivet af smukke haver og vandbassiner.
Endelig kan man også udforske nogle af Dhakas rekreative områder som fx den store Ramna Park, der blev anlagt som bypark i briternes tid. Det var R.L. Proudlock fra Kew Botanical Gardens i London, der stod for designet, mens den nuværende indretning blev til i 1950erne. Man kan også tage til Sadar Ghat ved Buriganga-floden. Det er et travlt havneområde, hvor man kan opleve Dhakas travle maritime liv og også tage en bådtur, hvor man kan opleve trafikken på floden, mens man kommer på afstand af byens puls på vandets rolige omgivelser.