Timișoara Nordbanegård er byens hovedbanegård, og den ligger tæt på byens centrum en smule sydvest herfra. Banegårdsbyggerierne i Timișoara startede i 1857, hvor en lille station blev opført, og herfra kunne man bl.a. tage med toget til Arad og Bukarest. Passagertrafikken steg løbende, og behovet for en ny banegård trængte sig på.
En ny og monumental banegårdsbygning blev opført og åbnet i 1897. Den blev bygget i samtidiens imponerende jernbanearkitektur som var tilfældet over store dele af Europa. Det var den ungarske arkitekt Ferenc Pfaff, der designede banegården, der dengang hed Josefstädter Bahnhof på tysk og Józsefvárosi indóház på ungarsk.
Med regionens forening med Rumænien efter 1. Verdenskrig blev banegårdens navn ændret til Gara Domniţa Elena, før den efter 2. Verdenskrig fik det nuværende navn. Bombardementer i 1944 lagde 1897-bygningen i ruiner, og den blev efterfølgende åbnet i nyt design. I 1976 blev banegårdens arkitektur ændret radikalt til den moderne stil fra den socialistiske æra, som man kan se i dag.
Timișoara Nord, Strada Gării 2, Timișoara, Rumænien
Timișoara Nordbanegård er byens hovedbanegård, og den ligger tæt på byens centrum en smule sydvest herfra. Banegårdsbyggerierne i Timișoara startede i 1857.