Se på kortet
The Gibraltar Parliament, John Mackintosh Square, Gibraltar
Læs om byen
Gibraltar er en halvø, der ligger som en by og klippe ved Gibraltarstrædet og med udsigt til Afrikas kyster. Gibraltar er et britisk oversøisk territorium, og stedet er en forunderlige blanding af britisk kultur og de mange folk og begivenheder, der gennem århundreder har sat præg på regionen og på halvøen.
Hovedbyen i territoriet er nærmest det samme som den totale bebyggelse af Gibraltar. Vest for den karakteristiske klippe, der dominerer områdets profil, ligger kvarteret Westside, der svarer til byens centrum. Her ligger strøggader og hyggelige engelske beværtninger side om side med museer og historiske steder.
Gibraltarklippen er dominerede for territoriets geografi og natur. Den når en højde på 426 og med dramatiske skrænter på flere sider. Man kan gå fra Westside til toppen eller nyde en svævebanetur op i højderne, hvor der venter uforglemmelige panoramaer og fantastiske oplevelser.
På klippen bor omkring 300 berberaber, der er et af Gibraltars ikoner. Aberne er vilde, men meget nysgerrige og kommer tæt på mennesker, der også kan se smukke grotter, historiske fæstningsbyggerier og meget andet i og på klippen, hvorfra der er en smuk udsigt til Afrika. Den kan man også nyde fra Europa Point, der er Gibraltars sydspids.
Topseværdigheder
Main Street
Main Street er navnet på Gibraltars hyggelige gågade, og i den ligger butikker, pubber og restauranter på stribe i en skøn blanding med nogle af Gibraltars mest seværdige bygningsværker.
En tur ad gaden her er dels et møde med selve Gibraltar og byens borgere, og det er dels et møde med mange ting, der kan genkendes fra England; fx maden på pubber og politibetjente med de karakteristiske høje hjelme.
Gibraltar Museum
Gibraltar Museum er et sted, hvor man kan få en bred introduktion til Gibraltars historie, naturhistorie og kultur. Stedet har været kronkoloniens nationalmuseum siden 1930, hvor Alexander Godley som guvernør grundlagde institutionen.
Blandt de spændende effekter og rum i museet er et smukt bevaret maurisk baderum fra 1300-tallet. Det er et af de bedst bevarede i Europa fra sin tid. Museet kommer også ind på store historiske begivenheder som fx det franske og spanske belejring af Gibraltar i årene 1779-1783.
Gibraltar Cable Car
Gibraltar Cable Car er en tovbane, der forbinder Gibraltar by med Gibraltarklippen. Den nedre station ligger centralt, og turen til toppen tager seks minutter, og på den tid bliver man transporteret 673 meter og op i en højde på 412 meter.
Tovbanen åbnede i 1966, og stationen på toppen af klippen ligger på kronkoloniens næsthøjeste tinde og bogstaveligt talt helt på toppen. Man ankommer fra vest, og få meter mod øst går klippevæggen stejlt nedad mod Middelhavet.
Rock of Gibraltar
Rock of Gibraltar eller Gibraltarklippen rejser sig til 426 meters højde over havet, og den indbyder til flere spændende vandreture på op til en del kilometer. Fra klippen er der en mageløs udsigt, hvor man i klart vejr bliver belønnet med en udsigt over Gibraltarstrædet til Afrikas nordkyst og over store dele af området omkring byerne La Linea og Algeciras.
Kommer man til Gibraltar fra Spanien, kan man se klippen fra lang afstand, og ofte vil man kunne opleve, at klippetoppen er dækket af skyer, som ellers ikke ses andre steder på himlen. Særlige østenvinde danner skydækket, når de med deres fugt bliver tvunget over klippespidsen, som af samme årsag stadig er grøn og frodig selv i den tørre sommertid i regionen.
Great Siege Tunnels
Great Siege Tunnels er nogle af de berømte belejringstunneler, der udgør et enestående forsvarsværk inde i Gibraltarklippen. Tunnellerne var blandt andet i brug i 1783, hvor franske og spanske tropper blev besejret takket være englændernes brug af tunnellerne, hvor de kunne skjule sig og overraske angriberne.
Tunnelerne er i dag åbnet som et museum, hvor man kan gå i de lange lange i klippen. Undervejs på ruten er der forskellige udstillinger om stedets historiske anvendelse, kanoner, soldater og andet, der samlet giver et solidt indtryk af betydningen og historien af Belejringstunnelerne.
Europa Point
Europa Point er navnet på sydspidsen af Gibraltar, og herfra er den korteste afstand fra kronkolonien til Afrika. Punktet er også et af de sydligste på det kontinentale Europa, hvis sydspids er Punta de Tarifa, som ligger godt 20 kilometer sydvest for Gibraltar.
Europa Point ligger i dag som et stort rekreativt område med legepladser, åbne arealer og en række bygningsværker, der er seværdige. Centralt og nærmest på toppen af stedet ligger batteriet Harding’s Battery, der blev anlagt i 1844 og opkaldt efter ingeniøren George Harding.
Helligdage & fridage
1. januar
New Year's Day
Tredje mandag i februar
Winter Midterm Holiday
Anden mandag i marts
Commonwealth Day
Dato varierer
Good Friday
Dato varierer
Easter Monday
28. april eller følgende mandag
Workers' Memorial Day
1. maj
May Day
Sidste mandag i maj
Spring Bank Holiday
Anden mandag i juni
King's Birthday
Sidste mandag i august
Late Summer Bank Holiday
10. september
Gibraltar National Day
25. december
Christmas Day
26. december
Boxing Day