Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Storbyen Hannover er hovedstad i den tyske forbundsstat Niedersachsen, og det er også en kulturby, en messeby og et regionalt økonomisk centrum med mange spændende seværdigheder. Mange vil kende den gamle kongelige residensby fra den moderne bymidte omkring Kröpcke med det berømte Kröpcke-ur og fra det store Schloss Herrenhauser med den verdensberømte barokhave.

Den gamle bydel i Hannover en fuld af idylliske gader og hyggelige pladser. Historisk bestod bydelen hovedsageligt af gamle bindingsværkshuse, og disse er i dag samlet omkring gaderne Kramerstraße og Burgstraße, der ligger tæt på byens gamle rådhus og de tre gamle kirker i kvarteret Altstadt; Marktkirche Aegidienkirche og Kreuzkirche.

I centrum kan man bl.a. også se pladserne Ballhofplatz og Holzmarkt, hvor Leibnizhaus fra 1499 står. En kort gang syd for Holzmarkt ligger det klassicistiske Leineschloss, der var residens for Hannovers konge. I dag er slottet sæde for Niedersachsens landdag. I området kan man også se Hannovers nye rådhus fra starten af 1900-tallet. Rådhuset står som et slot, og fra toppen er der en fornem udsigt over byen.

På en tur rundt i byen bør man også gå forbi Hannovers operabygning, og man kan også nyde kulturen på nogle af byens spændende museer. På Sprengel Museum kan man se værker af fx Emil Nolde og Paul Klee, og langs floden Leine kan man se byens kendte Nana-figurer, der leder til Skulpturenmeile. Byens historiske museum er stedet for at lære mere om byens og delstatens historie.

Ture fra byen

    Braunschweig, Tyskland

    Braunschweig

    Braunschweig er en by i den tyske delstat Niedersachsen, og den ligger smukt ved floden Oker i området nord for bjergkæden Harzen. Byen kendes allerede fra 1000-tallet, og den har gennem århundreder været en betydende hovedstad i forskellige statsdannelser. Braunschweig var også medlem af Hanseforbundet, og det medvirkede til byens udvikling mod nutiden og de oplevelser, man kan få i dag.

    Før 2. Verdenskrig var Braunschweig karakteriseret ved de mange bindingsværkshuse, men hovedparten af disse og andre bygninger i centrum blev desværre ødelagt i 1944. Heldigvis er dele af de gamle bymiljøer bevaret, så man både kan fornemme det gamle og det moderne Braunschweig under et besøg i byen, hvor der er mange hyggelige gader og pladser i centrum.

    Læs mere om Braunschweig

     

    Sparrenburg, Bielefeld

    Bielefeld

    Bielefeld er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen, der ligger i området omkring Teutoburgerskoven, hvor Varusslaget mellem germanere og romere i år muligvis blev udkæmpet. Bielefeld blev grundlagt i 1214, og den voksede hastigt de følgende århundreder, hvor den blev det lokale grevskabs største by. Under industrialisering blev Bielefeld et stort center for tekstilindustri, men der var også anden produktion i byen.

    I dag kan man se Bielefelds hyggelige bykerne i gaderne omkring pladsen Alter Markt. På pladsen kan man se Theater am Alten Markt, der står på det sted, hvor Bielefelds rådhus lå indtil 1904. Dette år flyttede rådhuset til en nybygning i Weserrenæssance, som man fortsat kan se i gaden Niederwall. Ved siden af 1904-rådhuset kan man se Bielefeld smukke operabygning, der også er hjemsted for byens filharmoniske orkester.

    Læs mere om Bielefeld

     

    Am Markt, Bremen

    Bremen

    Den gamle hansestad Bremen byder på en bykerne, der straks bringer besøgende århundreder tilbage til tiden med købmændenes oversøiske handel, Weserrenæssance i byggestilen og et væld af smukke gamle bygninger med 1400-talsrådhuset og domkirken i spidsen.

    Både rådhuset og domkirken er seværdige, og blandt perlerækken af andre interessante huse er Schütting og Bremens store kirker. Af nyere arkitektur er Universum og Himmelssaal steder, man bør prioritere. Böttcherstraße ved himmelsalen er et andet af Bremens mange stemningsrige steder.

    Læs mere om Bremen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev