Site logo
    0

    Helsinki rejseguide

    Katedraler • Klassicisme • Skærgårdsture

    Se på kortet
    Læs om byen

    Den finske hovedstad ligger særdeles smukt placeret med vand på tre sider og med en skærgård umiddelbart uden for bykernen. Naturskønheden bliver suppleret af 1800-tallets Helsinki og den moderne finske arkitektur, og de ting er noget af af det, der giver oplevelser under et besøg byen.

    På toppen af byen ligger byens to mest berømte kirker; den klassicistiske protestantiske katedral og den ortodokse Uspenskij-katedral. Kirkerne stammer begge fra Finland tid under Det Russiske Imperium, og rundt om dem breder det smukt planlagte 1800-talsby sig.

    De korte afstande mellem seværdighederne i centrum giver mulighed for spændende vandreture blandt bygninger fra 1700-tallet til i dag. Kirker, klassicisme, rekreative områder og moderne linjer er noget af det, der går igen fra gade til gade; alt sammen i en fin blanding.

    Navnet på hovedstaden er Helsinki eller Helsingfors, for byen og landet er tosproget finsk og svensk. På tværs af sprog nyder alle byen og omegnen med alt fra strande til de vidtstrakte sølandskaber mod nord og fine kystbyer og historiske seværdigheder som fx søfortet Sveaborg i.

    Topseværdigheder

      Cathedral, Helsinki

      Tuomiokirkko
      Domkyrkan

      Den nyklassicistiske domkirke i Helsinki står hævet over de omkringliggende bygninger og er derfor et dominerende element i hovedstadens skyline. Kirken med de grønne kupler er også et af de kendteste vartegn i byen.

      Domkirken bærer i dag navnet som protestantisk domkirke, men den blev i årene 1830-1852 opført som Sankt Nikolaj Kirke. Den var opkaldt efter den russiske zar og storhertug af Finland, Nikolaj I, og den beholdt det oprindelige navn til 1917.

      Det var arkitekten Carl Ludvig Engel, som tegnede kirken i nyklassicisme med typiske søjleportaler i grundplanet, og højt hævet herover troner den elegante kuppel, der når en højde på 62 meter. Indvendigt i Domkirken kan man opleve et fint kirkerum, der er lyst og luftigt. Alterstykket blev doneret af zar Nikolaj I og produceret af Carl Timoleon von Neff.

      Modellen for kirken er tydeligt Isakkatedralen i den nærliggende russiske storby Sankt Petersborg. For at opnå større lighed med netop den russiske katedral satte Ernst Lohmann fire små kupler på, hvilket skete efter Carl Ludvig Engels arbejde.

      Carl Ludvig Engel tegnede i øvrigt også flere af de øvrige bygninger på Senattorvet, og med domkirken fuldendte han det elegante ensemble, der kendertegner denne del af den finske hovedstad.

      Før den nuværende domkirke lå der også en kirke på dette sted. Den første kirke her var den svenske Ulrika Eleonora Kyrka, som var opholdt efter dronning Ulrika Eleonora. En midlertidig trækirke blev bygget i nærheden, og den virkede som sognekirke fra nedrivningen af den svenske kirke til indvielsen af den nye Sankt Nikolaj Kirke.

       

      Senaatintori
      Senatstorget

      I 1809 blev Finland en del af Det Russiske Imperium, og ved den lejlighed blev Helsinki finsk hovedstad. Derfor opstod et behov for at opføre nye administrationsbygninger til de institutioner, der blev etableret i forbindelse med byens nye status. Senatstorvet blev i den anledning anlagt og bebygget i en stil, der var stærkt inspireret af den nærliggende hovedstad, Sankt Petersborg.

      På pladsens centrum står en statue af Ruslands zar Alexander II. Den blev opført i 1894 som hyldest til zaren for hans genindførelse af en finsk nationalforsamling i 1863 samt andre tiltag, der øgede den finske autonomi.

      Ud over statuen er Senattorvet omkranset af en perlerække af Helsinkis mest berømte bygningsværker med den elegante domkirke som centrum for et større klassicistisk bygningsensemble. Det blev planlagt som et centralt pragtanlæg i kvarteret, som var gået til grunde ved en brand i 1808.

       

      Uspensky Cathedral, Helsinki

      Uspenskin katedraali
      Uspenskij-katedralen

      Uspenskij-katedralen er Helsinkis russisk-ortodokse katedral. Den smukke bygning blev opført i russisk-byzantinsk stil i perioden 1862-1868 efter inspiration fra en 1500-talskirke ved Moskva. Arkitekten på opgaven var russeren Alexei Gornostaev, og kirken blev da også bygget i Finlands tid under Det Russiske Imperium.

      Uspenskij-katedralen har 13 forgyldte løgkupler, som symboliserer Jesus og hans 12 disciple. Den blev indrettet i traditionel russisk stil med smuk rig ornamentik og en fin ikonostas. Kirkebygningen er en af de største russisk-ortodokse kirker uden for Rusland og russisk-dominerede lande.

      Uspenskij-katedralen står majestætisk på et højdedrag på halvøen Katajanokka. Sammen med byens domkirke på Senattorvet udgør den et væsentligt bidrag til Helsinkis skyline.

       

      Suomen Kansallismuseo
      Finlands Nationalmuseum

      Dette er det finske nationalmuseums hovedbygning, som blev bygget 1905-1910 efter arkitekterne Gesellius, Lindgren og Saarinens tegninger. Den ydre stil blev opført i nationalromantisk stil og inspireret af finske kirker og slotte fra middelalderen. Museets indre blev indrettet i jugendstil.

      Museets udstillinger viser Finland historie fra præhistorisk tid til i dag. Freskerne i den centrale hal viser dele af landets historie, og man kan vælge mellem mange perioder og emner i museets kolossale samling, hvis effekter inddelt i mange forskellige temaer.

       

      Tempelpladsens Kirke, Helsinki

      Temppeliaukion kirkko
      Tempelplatsens Kyrka

      Tempelpladsen Kirke i Helsinki er en af byens store og ganske anderledes seværdigheder. Den enestående kirke blev sprængt ud af og ned i Helsinkis grundfjeld i årene 1968-1969 af arkitektbrødrene Timo og Tuomo Suomalainen.

      Kirkens vægge udgøres derfor af de rene klippevægge, og det naturlige lys i kirken kommer fra de 180 vinduer, der sidder mellem væggene og den store kuppel. Kirken har en fantastisk akustik, og den benyttes derfor også til koncerter.

      Er man ved kirken kan man med fordel gå en spadseretur på klippen rundt om kirken. Går man et stykke rundt fra kirkens indgang, kommer der stier, der leder op på klippepartiet, der giver et godt kig på Tempelpladsens Kirke fra en ny vinkel.

       

      Suomenlinna
      Sveaborg

      Suomenlinna er et af verdens største maritime fæstningsanlæg og en af Helsinkis mange spændende seværdigheder. Det ligger på seks af de yderste skær uden for Helsinki, hvortil der i dag sejler både færger og turbåde fra Kauppatori/Salutorvet. Fortet har siden 1991 været optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og mange oplevelser venter ved et besøg.

      Sverige havde mistet alle sine østlige fæstninger til Rusland i den Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet, og derfor skulle Sveaborg opføres til forsvar af den nye grænse og naturligvis særligt Helsinki. Byggeriet begyndte under Augustin Ehrensvärds ledelse i 1748, og anlægget stod færdigt i det oprindelige design i 1772.

      Selvom søfortet var svært at indtage, måtte finnerne overgive sig til russerne i 1808, og ved fredsslutningen i Hamina året efter blev Finland og dermed Sveaborg en del af Det Russiske Imperium. Russerne udbyggede hastigt Sveaborg med barakker, et hospital og en kirke, og den store garnison på op mod 13.000 mand var medvirkende til, at Helsinki blev landets hovedstad i 1812.

      I 1855 blev fortet udsat for engelsk-franske bombardementer i forbindelse med Krimkrigen, hvor Rusland sejrrigt kæmpede mod Tyrkiet. Udbyginngen af Sveaborg fortsatte, og inden udbruddet af 1. Verdenskrig blev søfortet udbygget til at kunne tjene som forsvar af zarens hovedstad; den nærliggede Sankt Petersborg.

      Efter den finske selvstændighed blev søfortet kaldt Suomenlinna, der betyder Finlands Fort, og benyttet som fængsel de første år. Her sad cirka 8.500 fanger fra den finske borgerkrig.

      Efter afslutningen på 1. Verdenskrig blev Suomenlinna i 1919 en finsk militærenhed, som var aktiv indtil 1973. Under 2. Verdenskrig blev fortet udsat for enkelte bombardementer, men dets militære rolle var allerede her ved at være udspillet. Turister kom til området efter krigen, og i 1952 var her olympiske sejladser. I dag er her flere museer, der blandt andet skildrer fortets historie.

      Tager man med færgen til Sveaborg, kommer man til øen Iso Mustasaari/Stora Östersvartö, og herfra ligger der seværdige højdepunkter som perler på en snor; her nævnes kun nogle af de væsentligste. En god og forholdsvis lang spadseretur går tværs over Stora Östersvartö og videre til øen Susisaari/Vargön. Ud over disse øer kan man også gå mod nordvest fra færgen til de mindre øer Pikku-Musta/Lilla Östersvartö og Länsi-Musta/ Västersvartö.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Helsinki her.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      Senate Square, Helsinki

      Suomen Senaatti
      Senaten för Finland

      I 1807 blev Finland en del af Det Russiske Imperium, og for at styre landet blev der to år senere etableret et regeringskancelli, der fra 1816 kom til at være kejserligt senat. Senatbygningen på Senattorvets østlige side blev opført til at huse organet, og bygningen blev indviet i 1822.

      Senatet virkede som både regering og domstol, hvilket i nutidens politiske landskab ville udgøre et kombineret finans- og justitsministerium. Med Finlands selvstændighed i 1917 blev den økonomiske del ændret til et statsråd, mens det øvrige blev etableret som landets højesteret.

      Det var den tyske arkitekt Carl Ludvig Engel, der tegnede den nyklassicistiske bygning, der blev opført 1818-1822. Engels opgave var dels den konkrete bygning og dels at opføre et stateligt centrum for det finske administrationssæde under det nye russiske styre.

       

      Helsingin yliopisto
      Helsingfors Universitet

      På Senattorvets vestlige side ligger hovedbygningen for Helsinki Universitet, der tidligere i historien var kendt under andre navne. Hed. Universitetsbygningen stod færdig i 1832 og er som de øvrige nyklassicistiske bygninger på torvet tegnet af Carl Ludvig Engel, der samlet set designede det nye finske centrum omkring netop Senattorvet.

      Uddannelsestraditionerne i det finske område strækker sig tilbage til 1200-tallet, hvor Åbo Katedralskole menes grundlagt i 1276. Skolen uddannede drenge til kirkeligt arbejde. Da dronning Christina af Sverige grundlagde Åbos kongelige akademi i 1640 var det det tredje universitet i Det Svenske Rige. De to første var universitetet i Uppsala og Academia Gustaviana i Dorpat, der nu hedder Tartu i Estland.

      Det Kejserlige Alexander Universitet blev etableret i Helsinki i 1828 som afløser for akademiet i Åbo, hvilket ikke mindst skyldtes ødelggelser efter en stor brand i Åbo året inden. Alexander-universitetet blev et vigtigt sted for tankerne om et selvstændigt Finland, og mange ledende personligheder i 1800-tallets Finland blev uddannet på stedet.

       

      Railway Station, Helsinki

      Helsingin rautatieasema
      Helsingfors Järnvägsstation

      Den første station i Helsinki blev opført i 1860, da jernbanen til Hämeenlinna blev åbnet. Stationen blev i løbet af nogle årtier for lille, og i 1904 blev der udskrevet en konkurrence om opførelsen af en ny og meget større banegård. Af 21 indsendte forslag blev Eliel Saarinens valgt, og den nye banegård kunne åbne i 1916.

      Bygningsværket er vidt berømmet for dets arkitektoniske særkender. Banegårdens ydre er ren nationalromantik, der er inspireret af både germansk byggestil og af de monumentale byggerier fra faraonernes Egypten. De mest markante dele er klokketårnet og de store figurer, der står på hver side af hovedindgangen. De smukke ydre bliver matchet af nogle imponerende sale med fine arkitektoniske linjer.

       

      Presidentinlinna
      Presidentens Slott

      Dette palæ blev opført af købmanden Johan Henrik Heidenstrauch som residens efter design af Pehr Granstedt i årene 1816-1820. I 1837 blev palæet købt til at være bolig for generalguvernøren i Finland, men zar Nikolaj I besluttede, at bygningen i stedet skulle være zarens officielle residens i Helsinki, der dengang var en del af Det Russiske Imperium.

      Ved den lejlighed ombyggede Carl Ludvig Engel og sønnen Carl Alexander Engel i årene til 1845 bygningen til det nuværende udseende, der blev designet i nyklassicistisk stil. Derved kom huset til designmæssigt at være integreret i Engels nyskabte nyklassicistiske centrum af Helsinki.

      Nikolaj I kom ikke selv til at benytte palæet, men det blev løbende benyttet af forskellige medlemmer af zarfamilien. Alexander II åbnede den finske landdag i 1863 i palæet, og ved den lejlighed blev der indrettet en tronsal, og den var indtil 1906 rammen om de årlige åbninger og lukninger af landdagen. Nikolaj II besøgte huset en enkelt dag i 1915, og det blev zarfamiliens sidste brug af det smukke palæ.

      I nogle år under 1. Verdenskrig var bygningen indrettet som militærhospital, men efter Finlands selvstændighed blev den i 1921 sæde for den finske præsident, der nu kun benytter den til repræsentative formål og bor andetsteds.

       

      City Museum, Helsinki

      Helsingin Kaupunginmuseo
      Helsingfors Stadsmuseum

      Bymuseet i Helsinki har en del afdelinger rundt omkring i den finske hovedstad. Dette er hovedbygningen, og her kan man se en fin gennemgang af Helsinkis historie. Der er også en del forskellige effekter, som blandt andet tæller indbo fra 1700-1900-tallene.

      Helsinki Bymuseum er indrettet i Sederholms Hus, der er det ældste bevarede hus i byen. Det blev opført 1756-1757 af købmanden Johan Sederholm, som det har fået navn efter. Købmanden Johan Julius Sund havde inden da bygget et træhus i 1720 på hans nyerhvervede jordstykke, men dette blev revet ned for at give plads til Sederholms Hus.

      Museumsbygningen var ejet af forskellige købmandsfamilier til 1800-tallet, hvor det gennemlevede at være både tobaksfabrik og pigeskole. Museet blev åbnet i 1995.

       

      Kaupungintalo
      Stadshuset

      Dette er Helsinkis rådhus, som blev opført i 1833 som hotel med navnet Hotel Seurahuone/Hotell Societetshuset. Det store hotel havde festsal, banketrum og kun 27 egentlige hotelværelser, hvorfor det blev anvendt i mange sammenhænge. Den første finske opera blev fx opført her i 1852, og Lumièrebrødrene havde den første filmfremvisning i landet på stedet i 1896.

      Det Carl Ludvig Engel, der tegnede den nyklassicistiske bygning, der stilmæssigt står som en af mange samtidige fra hans hånd; Engel designede store dele af det centrum, som opstod efter Finlands intergration i Det Russiske Imperium i starten af 1800-tallet.

      Bystyret købte hotellet i 1901, men driften fortsatte til 1913, hvor indretningen som rådhus begyndte. I 1965-1970 blev en stor renovering foretaget, og nu er kun bygningens ydre og banketrummet originalt. I den smukke bygning har Helsinkis byråd sin mødesal, og her ligger byens borgmesterkontor også.

       

      Old Market Hall, Helsinki

      Vanha Kauppahalli
      Gamla Saluhallen

      Den Gamle Markedshal i Helsinki er en af tre ældre markedshaller i den finske hovedstad. Den blev opført 1889 efter tegninger af arkitekten Gustaf Nyström. I dag er den fortsat indrettet som markedshal med en masse boder og små spisesteder.

      Vil man se en anden af byens gamle markedshaller, kan man besøge Hietalahden kauppahalli/Sandvikens Saluhall. Hallen var allerede planlagt bygget i 1889, men byens daværende økonomi gjorde, at opførelsen blev udskudt, og Sandvikens Saluhall åbnede først i 1903. I dag er gastronomien i højsædet i Sandvikens Saluhall, og aktiviteterne bliver supplerer af jævnlige markeder på pladsen foran hallen.

       

      Jätkäsaari
      Busholmen

      Jätkäsaari er navnet på den halvø, der indtil 2008 udgjorde Helsinkis daværende containerhavn. Industrihavnen er i dag flyttet til Vuosaari, mens færgerne til estiske Tallinn fortsæt sejler fra havnen Länsisatarna i Jätkäsaari.

      Siden 2009 er området blevet byudviklet hen mod det, der ifølge byplanerne bliver et tætbebygget byområde med boliger, kontorer, rekreative områder med videre. Således er Jätkäsaari et interessant sted at opleve moderne arkitektur og byplanlægning.

      En særlig seværdighed er kunstværket Bad Bad Boy (Tyynenmerenkatu), der forestiller en dreng, der tisser. Værket af den otte meter høje dreng blev skabt af Tommi Toija og kan i dag ses ved sporvognsstoppestedet Bunkkeri/Bunkern.

       

      Mannerheim Museo
      Mannerheim-museet

      Mannerheim Museet er et museum dedikeret den finske stats- og militærmand Carl Gustaf Emil Mannerheim, der boede netop her i den smukke palæbygning i årene 1924-1951. Museet skildrer Mannerheims historie og derigennem også en del af Finlands nyere historie.

      Mannerheim er en af Finlands mest betydende statsmænd gennem tiderne. Han kom fra en finlandsk-svensk adelsslægt, var militæruddannet i Sankt Petersborg, tjente 30 år i den russiske hær, ledte Finland gennem borgerkrigen i 1918, var øverstbefalende under 2. Verdenskrig og endeligt landets præsident i 1944-1946.

       

      Old Church, Helsinki

      Vanhakirkko
      Gamla Kyrkan

      Den Gamle Kirke er en af de ældste bevarede kirker i Helsinki. Den blev tegnet af Carl Ludvig Engel og indviet i 1826. Kirken blev oprindeligt opført som en midlertidig bygning, idet man havde nedrevet Ulrika Eleonora Kirke på Senatstorvet for at give plads til den nye Sankt Nikolaj Kirke.

      Med en tiltænkt rolle som midlertidig kirkebygning blev Gamla Kyrkan opført i træ, og der blev ikke installeret klokker i den. Efter færdiggørelsen af Sankt Nikolaj Kirke besluttede man dog at bevare trækirken, som derved fortsat står. En del af interiøret fra Ulrika Eleonora Kirke blev i sin tid flyttet hertil, og man kan fx fortsat se den nedrevne kirkes prædikestol.

      Altertavlen i Gamla Kyrkan var i øvrigt tiltænkt byens nuværende domkirke, men zar Nikolaj I mente ikke, den var passende for kirken, og derfor donerede han den, der i stedet blev anvendt.

      Gamla Kyrkan ligger i Gamla Kyrkoparken/Vanha Kirkkopuisto, der også kaldes Pestparken/ Ruttopuisto. Det skyldes, at stedet er en tidligere kirkegård, hvor man blandt andet begravede ofre for pestens hærgen i 1710.

       

      Kiasma

      Kiasma er navnet på den finske stats museum for nutidskunst. Fokus i museets samling og udstillinger er international kunst fra 1960 til i dag, og man kan også opleve den arkitektonisk spændende museumsbygning, der blev opført 1996-1998 efter amerikaneren Steven Holls tegninger.

      Museet ligger i øvrigt på pladsen Mannerheiminaukio, der er opkaldt efter militær- og statsmanden Carl Gustaf Emil Mannerheim. På pladsen foan Kiasma kan man se en rytterstatue fra 1960 af Mannerheim.

       

      Esplanade, Helsinki

      Esplanadi
      Esplanaden

      Esplanaden er en central park og et dejligt åndehul i midten af Helsinki. Den er anlagt som en bred boulevard mellem blandt andet de nyklassicistiske bygninger, som afløste de tidligere gamle træhuse i området.

      Centralt i parken kan man se en statue af den finske nationalpoet Johan Ludwig Runeberg. Rundt om den og i gaden Esplanadens akse er der anlagt fine grønne anlæg med blomster og træer, og der er ofte diverse aktiviteter i området. I sommersæsonen er Esplanaden i dag et sted, hvor der altid er en dejlig stemning og mange finner og turister, som nyder vejret og omgivelserne.

      Parken Esplanaden blev designet af Carl Ludvig Engel og åbnet i 1818 som en del af Helsinkis nye byplan, der skulle etablere Finlands hovedstad i et stort nyt perspektiv inspireret af Sankt Petersborg.

       

      Eduskuntatalo
      Riksdagshuset

      Finlands parlament blev oprettet i 1906 i landets tid som autonomt storhertugdømme under Det Russiske Imperium med den russiske zar som øverste myndighed.
      Finland erklærede sig selvstændigt i 1917, hvilket blev accepteret af den sovjetiske leder Lenin, og med selvstændigheden skulle der bygges en egentlig parlamentsbygning i den finske hovedstad.

      Der blev holdt en arkitektkonkurrence til formålet i 1924, og efter konkurrencen og fem års byggeri kunne Rigsdagshuset indvies i 1931. Den valgte byggestil var klassicisme med en vis inspiration fra tidens modernisme, hvor den mest markante detalje er de monumentale søjler på facaden.

      Indvendigt har bygningens arkitekt, der var Johan Sigfrid Sirén, tegnet blandt andet møbler og belysning, der varierer fra sal til sal. Således er Rigsdagshuset et kompleks, der skal ses som et arkitektonisk hele.

       

      Finlandia Hall, Helsinki

      Finlandia-Talo
      Finlandiahuset

      I 1961 præsenterede den berømte artikekt Alvar Aalto en byplan for udbygningen af den finske hovedstad omkring vådområdet Tölövigen. Planen indeholdt flere kulturbygningen langs vigens vestlige bred, men det blev dog kun Finlandiahuset, som blev opført.

      Alvar Aalto designede og opførte Finlandiahuset i årene 1967-1971 som koncertbygning, og derefter blev en fløj til kongresser tilføjet 1973-1975. Alvar Aaltos mesterværk blev opført med marmor fra italienske Carrara på facaden; han tænkte, det ville bringe middelhavsarkitekturen til Finland.

       

      Sibelius-monumentti
      Sibelius Monument

      Sibeliusmonumentet er et kunstværk, som er opkaldt efter den finske komponist Jean Sibelius. Det står stillet op i Sibeliusparken, som fik dette navn på komponistens 80-års fødselsdag i 1945.

      Monumentet blev skabt af billedhuggeren Eila Hiltunen, og det blev indviet i 1967. Det består af flere end 600 stålpiber, som blev sat sammen som bølger. Hensigten med designet var at genskabe stemningen i Sibelius’ musik.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Helsinki her.

    Ture fra byen

      Porvoo, Finland

      Porvoo
      Borgå

      Borgå er en velbevaret middelalderby, hvis beboelse startede i 1200-tallet. Byen fik tidligt købstadsrettigheder, og byen er i dag mest kendt for sin gamle bydel med de bevarede træhuse, men her er også andre seværdigheder.

      Byens svenske navn Borgå stammer fra den tidlige borg, der i sin tid blev bygget her. Ellers var byens position ved floden og havet med til at skabe en kraftig udvikling, der en overgang gjorde den til Finlands næststørste by. I 1740 havde den 1.600 indbyggere.

      Efter 1809 blev Borgå russisk, og zaren ønskede at modernisere byen med en udbygningsplan som i Sankt Petersborg med brede boulevarder og åbne pladser. Man undlod at rive den gamle by ned, og i stedet opførte man byens nye bydel, som var inspireret af den kejserlige russiske byplanlægning.

      Et eksempel på den russiske stil er den finske nationalforfatter Johan Ludvig Runebergs hjem (Aleksanterinkatu 3), der nu er indrettet som museum. Ved siden af (Aleksanterinkatu 5) ligger museet for Runebergs søn, Walter Runeberg, der var en internationalt anerkendt billedhugger.

      Ud over at gå en tur gennem det gamle, brostensbelagte Borgå med træhusene og det nyere russiske kvarter, kan man besøge byens historiske museum (Vanha Raatihuoneentori). Det er indrettet i det gamle rådhus fra 1764, og det skildrer byen og regionens historie. Blandt turisters foretrukne steder er også området med de gamle magasinbygninger langs floden Porvoonjoki/Borgå. Der er et museum i et af dem (Jokikatu 14).

       

      Seurasaaren ulkomuseo
      Fölisöns Friluftsmuseum

      På dette frilandsmuseum kan man se en meget fin samling af huse og bygninger, der oprindeligt har stået mange forskellige steder i Finland. Gennem årene er husene blevet flyttet hertil, så de kunne blive bevaret. I alt er her flere end 100 opførelser, der tidsmæssigt hovedsageligt spænder fra 1600-tallet til i dag.

      Et besøg er et spændende indblik i det historiske Finland, og museets guider går i finske nationaldragter, hvilket giver en ekstra oplevelse og indsigt i finske traditioner.

       

      Ainola, Järvenpää

      Järvenpää
      Träskända

      Byen Järvenpää er berømt for gennem mange år at have været hjemby for den store finske komponist Jean Sibelius. Han byggede sin villa Ainola (Ainolankatu) her i 1904, og han boede her til han døde i 1957. Ainola er nu indrettet som et museum for Sibelius. Huset er holdt i den originale indretning, så der ser ud, som da Jean Sibelius komponerede mange af de værker, han stod bag. I Ainolas have ligger Jean og Aino Sibelius begravet.

      Järvenpää har også været hjemsted for andre kunstnere, og i byen finder man også hjem og museer for nogle af dem. Det gælder blandt andre komponisten Joonas Kokkonen (Tuulimyllyntie 5).

       

      Hämeenlinna
      Tavastehus

      Nord for Helsinki ligger Hämeenlinna i den sydlige del af Finlands store søområde. I området omkring byen kan man rigtigt nyde naturen, og i Hämeenlinnna er der flere seværdigheder.

      Hämeenlinnas smukke borg (Kustaa III:n katu 6) blev opført i slutningen af 1200-tallet som middelalderlig kongelig residens. Borgen er dog blevet bygget om flere gange siden da. Stedet var fængsel i årene 1837-1972, og der er et museum om den tid.

      I byen ligger også komponisten Jean Sibelius’ fødehjem (Hallituskatu 11), der nu er indrettet som museum. Byens store søn boede her fra 1865 til 1885, hvor han flyttede til Helsinki.

       

      Vyborg
      Выборг

      Vyborg er en af de vestligste byer i Rusland. Byens historie går tilbage til en karelsk bosættelse, mens dens officielle grundlæggelse var svenskernes anlæg af en borg her under et korstog i 1293. De følgende årtier blev der kæmpet om borgen mellem Sverige og Novgorod, og med Nöteborgtraktaten i 1323 blev Vyborg og en del af Karelen svensk. Ved den svenske borg opstod der en handelsplads, der i dag kendes som Gamle Vyborg. Borgen i Vyborg blev en af de vigtigste i Sverige, og byen blev et vigtigt forsvarsværk mod Rusland i øst. Fra slutningen af 1400-tallet blev der bygget fæstningsværker omkring Vyborg, som det også kendes fra gotlandske Visby.

      I dag ligger Vyborg smukt i landskabet, og den byder på mange seværdigheder, der stammer fra både svenske, finske og russiske tider. Det mest kendte bygningsværk er Vyborgs gamle svenske borg, der ligger på en ø ud for den ældste del af byen. Borgens udseende i dag stammer primært fra er restaurering i slutningen i 1800-tallet, og det er indrettet som museum. Fra borgen kan man gå ad en bro til det gamle Vyborgs smalle gader og fine arkitektur. Man kommer først til byens gamle rådhus, og fra rådhuspladsen kan man gå langs vandet eller gå på opdagelse i gaderne.

      I den nordlige del af den gamle bydel ligger den store plads, hvor Vyborgs smukke markedshal ligger med mange spændende boder. På samme plads ligger Rundetårn, Kruglaja Bashnja, der blev bygget af svenskerne i årene 1547-1550 som våbensmedje og som en forstærkning af Vyborgs middelaldermur. Tårnet blev indrettet som restaurant i 1938 og er fortsat et af byens populære spisesteder.

      Ved pladsen kan man også se Sankt Peter og Paul Kirke, der blev opført 1793-1799, og som blot er af en flere seværdige kirker i byen. Herfra kan man gå til Den Røde Plads, der er omgivet af nyere opførelser, og på pladsen kan man se en statue af statslederen Lenin. Syd for denne plads ligger finske Alvar Aaltos stadsbibliotek, der blev opført 1933-1935 og derved i byens finske årtier.

      Læs mere om Vyborg

       

      Tallinn, Estonia

      Tallinn

      Den estiske hovedstad Tallinn er en enestående by i Europa med sit bevarede middelaldercentrum, hvor man føler en århundredgammel stemning blandt de mange bygninger, der er opført i ikke mindst 1400-1500-tallene, hvor handel bragte store rigdomme til byen.

      Bydelen bag Tallinns høje mure er et pragtfuld virvar af gader, stræder, gyder og pladser, hvor afstandene er små og oplevelserne store. Det er denne del af Tallinn, de fleste turister kommer hertil for at se, men områderne omkring middelalderbyen har også meget at byde på af nyere arkitektur.

      Tallinns gamle rådhus, Sankt Olav Kirke, der engang var verdens højeste bygning og de over to kilometer lange bymure, der heldigvis er bevaret fra en nu svunden tid, er nogle af de mange højdepunkter. Den russiske Alexander Nevskij Kirke og slotsområdet er også et must i byen.

      Det moderne Tallinn med parker, strøggader og indkøbscentre ligger dør om dør med det gamle centrum, og de korte afstande kan føles som at rejse i tiden. Moderne arkitektur breder sig i tidligere industrikvarterer, og den sovjetiske byplanlægning træder også tydeligt frem.

      Læs mere om Tallinn

    Køb og download den fulde PDF Guide
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Shopping
    Med børn
    Gode links
    Historisk overblik

      Den nye svenske handelsby

      Helsinki blev grundlagt som den sjette by i Finland i 1550 af den svenske konge Gustav Vasa. Byen bar dengang dens svenske navn Helsingfors.

      Gustav Vasa ville gerne etablere en konkurrent til Hanseforbundets blomstrende handelsby, Tallinn, på den anden side af Finske Bugt, og der blev ved kongeligt dekret etableret en spirende handel i byen.

      Gennem århundrederne efter grundlæggelsen blev Helsingfors dog ved med at være en tilbagetrukken mindre fisker- og handelsby, som ikke kunne tage konkurrencen op med Tallinn. I 140 havde man ellers flyttet Helsingfors lidt mod syd til et bedre beliggende sted ved havet.

       

      Rusland vokser

      Øst for Helsingfors og for enden af Finske Bugt etablerede Peter den Store i 1703 sin nye by og Ruslands nye hovedstad Sankt Petersborg. Byen var overdådig, og som russisk magtcentrum steg Finske Bugts strategiske værdi betydeligt.

      Svenskerne anlagde fæstningen Sveaborg ved indsejlingen til Helsingfors for fremskudt forsvar af byen. Det skete i 1740erne, hvor Rusland først i årene 1713-1721 og igen i 1742 havde invaderet Helsingfors. Sveaborg stod færdigt i 1772.

      Sverige gik grundet Napoleon i krig mod Rusland i 1808. Samme år blev Sveaborg overvundet af zarens hær, og i 1809 opnåede Rusland herredømmet over Finland og Åland ved Freden i Fredrikshamn, og de gjorde området til Storhertugdømmet Finland under Det Russiske Imperium.

       

      Den nye hovedstad

      Indtil 1809 havde Åbo været svenskernes finske hovedstad, men zaren i Sankt Petersborg ønskede en finsk hovedstad, der lå tættere på den russiske regeringsby. Helsingfors blev valgt grundet Sveaborgs fæstning. Officielt blev den finnernes hovedstad i 1812 og kaldet Helsinki.

      I 1808 havde en brand ødelagt store dele af Helsinki. Byen skulle genopføres, og da den var ny hovedstad, var det en mulighed for at få anlagt en storslået bykerne, der netop var en hovedstad værdig.

      Den tyskfødte arkitekt, Carl Ludwig Engel, fik sammen med den lokale Johan Albrecht Ehrenström det primære ansvar for den store opgave med Helsinkis modernisering. De planlagde og anlagde hovedstadens centrum i monumental empirestil med inspiration fra imponerende Sankt Petersborg.

      Et af højdepunkterne under byggerierne var katedralen, der blev færdig i 1852. Rundt om den lå centrale institutioner som områdets regeringsbygning og universitetet, der var blevet flyttet til Helsinki fra Åbo efter dennes store brand i 1827.

       

      Udbygning og industrialisering

      Tiden under Rusland blev en stor vækstperiode for Helsinki, der var blevet udbygget med store offentlige anlæg i bycentrum. Byen blev også garnisonsby for den russiske kejserlige hær, og som hovedstad var den både politisk, kulturelt og økonomisk center i Finland.

      Gennem 1800-tallet voksede Helsinki kraftigt. Der blev opført jernbaneforbindelser til Hämeenlinna i 1862 og til Sankt Petersborg i 1870. Disse og flere transportanlæg var afgørende for at kunne opbygge byens centrale placering som økonomisk og industrielt kraftcenter.

      Samtidig med økonomien blomstrede kulturen, og i spidsen for den finske kunstverdens renæssance stod den verdensberømte komponist, Jean Sibelius. 1800-tallet var også tiden for oprettelsen af den første finske opera, hvilket skete i 1852.

      Væksten skabte en god økonomisk situation for byen, og det kan man blandt andet se i de smukke nationalromantiske byggerier og art nouveau-kvarterer, der opstod i slutningen af århundredet.

      Omkring udgangen af 1800-tallet var byen vokset til omkring 100.000 indbyggere, og det var finsk, der var det dominerende sprog. De mange nye indbyggere var flyttet til hovedstaden fra landet, hvor finnerne boede, og derved blev de svensktalende en minoritet.

       

      Starten af 1900-tallet

      Fra begyndelsen af 1900-tallet skulle Finland i højere grad end tidligere integreres i Det Russiske Imperium. På samme tid var der dog stigende ønske om finsk selvstændighed i befolkningen, og som hovedstad var Helsinki ofte skueplads for begivenheder i den forbindelse. I 1904 blev den russiske generalguvernør myrdet i regeringsbygningen i centrum af Helsinki, og det var et meget tydeligt eksempel på den stigende finske modstand mod myndighederne.

      Den kommunistiske revolution i Rusland i 1917 muliggjorde en finsk deklaration af uafhængighed, og det benyttede finnerne sig af. Dog afstedkom revolutionen i Rusland også tilsvarende kampe i Finland, så en selvstændighed kom ikke fra den ene dag til den anden.

      Efter en periode på godt tre måneder med borgerkrig, hvor Finlands regering i nogle måneder måtte flygte fra Helsinki til Vaasa, blev byen i 1918 hovedstad i et selvstændigt Finland. Det skete efter sejren til regeringshæren anført af general Mannerheim og med støtte fra tyske soldater.

       

      Det selvstændige Finland

      Gennem 1920-1930erne var der positiv udvikling i Helsinki, der som uafhængig hovedstad havde et ændret behov for etablering af nationale institutioner. Perioden var kendetegnet ved de mange nyopførelser i blandt andet funktionalistisk stil, og den positive periode kronedes ved de store anlæg til afholdelse af De Olympiske Lege i 1940; disse blev dog udsat på grund af 2. Verdenskrigs udbrud i 1939.

      Indbyggertallet var også mere end fordoblet siden år 1900 og eksplosivt vokset siden begyndelsen af 1800-tallet, hvor kun få tusinde havde sit hjem i den finske hovedstad.

      I 1939 blev vækstperioden i Finland afløst af krig. I den tysk-sovjetiske aftale mellem Ribbentrop og Molotov hørte Finland til den sovjetiske interessesfære, og den 30. november 1939 blev landet angrebet af sin nabo i øst. Det var begyndelsen på Vinterkrigen, og bombardementerne af Helsinki startede få timer senere.

      Vinterkrigen rasede i 105 dage, og afslutningen af den kom med Fredstraktaten i Moskva den 12. marts 1940. Med freden sikrede Finland sin uafhængighed, men måtte afstå flere landområder til Sovjetunionen.

      Under 2. Verdenskrig blev Helsinki dog udsat for fortsatte bombardementer, idet landet valgte at kæmpe på tysk side mod Sovjetunionen. I 1942-1944 gennemførte Finland flere fremstød ind i Sovjetunionen, men blev tvunget tilbage og måtte acceptere Våbenhvilen i Moskva den 19. september 1944. Med våbenhvilen stoppede krigen, og Finland måtte afgive yderligere territorium til Sovjetunionen.

       

      1945 til i dag

      Førkrigsvæksten vendte hurtigt tilbage til Helsinki og Finland efter afslutningen af 2. Verdenskrig. Mellem 1925 og 1960 blev indbyggertallet igen fordoblet, så det nåede op på cirka 425.000.

      I den mellemliggende tid skulle Helsinki havde været OL-vært i 1940. Det store arrangement blev realiseret i byen i 1952 i stedet for, og en tid var Helsinki centrum for verdens sports. Det var også på denne tid, den finske hovedstad udviklede sig til at blive en stor international kongres- og konferenceby.

      Gennem 1960-1980erne blev der opført mange nye forstæder rundt om Helsinki i forbindelse med flytningen fra land til by. Blandt andet tegnede Alvar Aalto i denne periode og satte sig præg på en del af udviklingen.

      Et af de større projekter i tiden var anlægget af undergrundsbanen i Helsinki. Den blev åbnet som verdens nordligste metro i 1982 og forbedrede hovedstadens trafiksystem betragteligt.

      De senere år har Helsinki været vært ved flere store begivenheder. I år 2000 var byen europæisk kulturhovedstad, og i 2012 blev der holdt en række arrangementer som verdens designhovedstad.

      Du er måske også interesseret i..