Waterford er blandt andet kendt for krystalglas fra Waterford Glassworks. Produktionen startede i 1783, da George og William Penrose startede produktion i byen. Gennem tiden er der blevet produceret mange smukke krystalglas, lysekroner m.v. i byen, og det kan man stadig opleve.
På House of Waterford Crystal kan man komme nærmere på produktionen af det kendte krystalglas i mange fine kreationer. Det er et kombineret fabriksbesøg, hvor man kan lære om teknikker og stedets historie, og showroom, hvor man se se flotte eksempler fra produktionen.