Isjevsk Rejseguide

Isjevsk er en russisk storby ved floden Isj, og den er hovedstad i den autonome republik Udmurtien. Byens historie startede i 1760, da den blev grundlagt som arbejderboplads med et jernværk med navnet Isjevskij Zavod. Beliggenheden for jernværket var god grundet nærhed til forekomst af jernmalm og vandforsyningen fra Isj. De første huse blev bygget 10. april 1760, og der blev også startet en opdæmning af floden for at sikre vandkraft til jernproduktionen. I 1774 blev byen besat af oprørere, som ødelagde jernværket, der dog blev genopbygget året efter. Zar Aleksander I besluttede i 1807 at bygge en våbenfabrik ud fra Isjevsks jernværk. Til arbejdet blev der hentet eksperter fra Skandinavien og Tyskland og minearbejdere fra Ural, og byggeriet og produktionen tog fart.

Der skød mange træhuse op som arbejderboliger gennem det meste af 1800-tallet, og der blev også opført bygninger i sten som fx byens katedral og arsenal. I sidste del af 1800-tallet blev der etableret et stålværk og flere private våbenfabrikker i Isjevsk. Med Sovjetunionen blev Isjevsk hovedby i Udmurtien, og gennem intensiv industrialisering voksede byens befolkning markant i 1920erne og 1930erne. Byen blev udbygget, og de første sporvogne kørte i 1935. Under 2. Verdenskrig blev mange fabrikker evakueret fra det vestlige Rusland, og flere blev genanlagt i Isjevsk, der fra 1948 blev hjemsted for produktionen af automatriflen AK-47. Isjevsk blev en lukket by for udlændinge under den kolde krig, og i årene 1984-1987 skiftede den navn til Ustinov, før det fik sit gamle navn tilbage.

I dag kan man se en del seværdigheder i Isjevsk. Man kan starte en spadseretur på Tsentralnaja Ploshad, der er byens centrale plads. Her ligger Udmurtiens statsteater og opera mod syd, og mod øst kan man se republikkens regeringsbygning. Går man fra pladsen mod øst kommer man bag regeringsbygningen til et smukt kompleks, der rummer både Udmurtiens præsidentpalads og republikkens nationalmuseum, der er indrettet i byens gamle arsenal fra 1823-1825. På museet kan man blandt andet se udstillinger om den etnologiske historie for områdets forskellige folkeslag med tøj, husholdningsartikler og andre ting, der afspejler dagligliv, traditioner, skikke og religion.

Man kan også gå lidt syd for Tsentralnaja Ploshad, hvor man kan besøge Museet for Håndvåben, der skildrer historien om en af Isjevsks store industrier gennem tiden, og hvor AK-47 er signaturvåbnet, der fleste kender. Ved siden af museet ligger en af byens store kirker, Sankt Michael Katedral, der blev bygget i traditionel russisk stil 1897-1915. Den 67 meter høje katedral nåede dog ikke at stå mange år, idet den blev nedrevet i sovjettiden i 1937 for at blive genopført 2004-2007 efter de oprindelige tegninger. Tilbage på Tsentralnaja Ploshad bør man også gå mod vest, hvor der venter en fremragende udsigt over byens reservoir, der blev skabt til den første fabrik efter Isjevsks grundlæggelse. Her kan man også se en søjle, der er et monument til venskab mellem mennesker.

Isjevsks reservoir ligger som en stor sø, og langs den er der nogle fine promenader. Herfra kan man gå mod syd, hvor man blandt andet kommer til forlystelsesparken Gorkij Park og Isjevsks bymuseum, der ligger i Generalens Hus, der blev opført 1854-1857 til kommandøren for Isjevsks våbenfabrik. Tæt herpå ligger museet Isjmasj, der er en slags fabriksudstilling af håndvåben, andre våben, motorcykler, værktøjsmaskiner m.v. I området kan man også se Det Russiske Dramateater og Udmurtiens Teater og den nyklassicistiske Aleksander Nevskij Katedral, der blev opført 1818-1823 med Skt. Andeas Katedral i Kronstadt som inspiration. Katedralen var oprindeligt tænkt som hovedkirke for Isjevsk-fabrikken, og den fungerede som kirke indtil 1929, og der blev indrettet som biograf i sovjettiden, før katedralen blev returneret til den russisk-ortodokse kirke i 1990.