Ivanovo Rejseguide

Ivanovo er en af den berømte byer i den såkaldte gyldne ring nordøst for Moskva. Byens historie går i hvert fald tilbage til 1561, hvor den blev nævnt første gang. Det skete i forbindelse med Ivan IV’s overdragelse af Ivanovo til Tjerkasskij-familien, hvorfra han havde ægtet Maria Tjerkasskaja. Gennem 1600-tallet udviklede Ivanovo sig som en handelsby, og dens succes gjorde, at zar Peter den Store i 1710 besluttede, at der skulle etableres tekstilfabrikker i Ivanovo. Zaren sendte blandt andet hollandske håndværkere til byen, og der blev hurtigt etableret mange fabrikker.

Ivanovo udviklede sig hurtigt med tekstilindustrien, og i 1787 åbnede byens første tekstiltrykkeri. I 1825 var der 125 tekstilfabrikker i Ivanovo, og i 1838 åbnede en bomuldsfabrik, der var med til at give byen tilnavnet Russisk Manchester. I 1871 blev Ivanovo slået sammen med håndværksbyen Voznesenskij Posad, og der var godt 10.000 indbyggere i byen, som indtil 1932 hed Ivanovo-Voznesensk. I 1873 havde byen fået tildelt stadsret, og i 1905 var Ivanovo-Voznesensk et af centrene for revolutionen, idet et af Ruslands første sovjetter blev etableret her. Gennem 1900-tallet voksede indbyggertallet fra cirka 60.000 til 460.000 gennem mange nybyggerier og udvikling af byen.

I dag er der en del seværdigheder i storbyen Ivanovo, hvor man blandt andet kan se nærmere på byens industrihistorie. Ivanovo er den yngste og den mest industrialiserede af byerne i den gyldne ring, og man kan starte med at se byens nyere arkitektur. Perioden 1914-1934 blev de blomstrende år for Ivanovo med mange eksempler på tidens konstruktivisme, som blev designet af lokale og arkitekter fra Moskva og datidens Leningrad. På en tur i byen kan man fra denne tid se Ivanovo Banegård fra 1933, som er landets største station i denne arkitektoniske stil. Banegårdens ydre og ventesalen er seværdige eksempler på design og udsmykning.

Man kan også se Ivanovo Landbrugsbank fra 1927, som blev designet af konstruktivismens grundlægger, Viktor Vesnin. Således er banken et eksempel på et byggeri, hvor alle de grundlæggende principper for konstruktivistisk arkitektur er til stede. Kunstpaladset fra 1939 er et andet eksempel på stilen. Paladset blev opført som Ivanovos store dramateater, og det var dengang et af landets største. Ilja Golosovs Kollektivhus fra 1930-1932 blev designet som et eksempel på socialistisk utopi, hvor beboere kun skulle forlade komplekset for at arbejde. Funktioner som børnehave, spisesal, vaskerum og forsamlingssal var en del af livet i huset. Endelig kan man gå forbi Hotel Central fra 1929-1930. Hotelbygningen er et interessant eksempel på kombinationen af konstruktivismens æstetik med de arkitektoniske metoder til at bygge førrevolutionære lejemålshuse.

Tekstilindustrien definerede gennem århundreder Ivanovo, og den historie kan man naturligvis gå på opdagelse i. Vest for Ivanovos centrum kan man gå en tur i den såkaldte første arbejderlandsby. Den er en bydel, der blev bygget i 1924-1928 i overensstemmelse med konceptet om en haveby. Husene blev opført i bindingsværk, og området er et værdifuldt monument over byplanlægningskunst fra 1920erne, og det står som et af de første eksempler på masseindustrielt byggeri i Sovjetunionen. I Ivanovos centrum kan man se den historiske Fokins Chintz- og Bomuldsfabrik, der i dag bærer navnet Fabrikken for Papirprodukter.

Man kan også gå en tur i Ivanovos centrum og fx starte fra byens banegård. Herfra kan man gå til den lange boulevard, Prospekt Lenina, som mod syd passerer Leninpladsen, hvor man kan se byens statue af statslederen Lenin. Øst herfra kan man se den konstruktivistiske Hesteskohus fra 1934 langs gaden ul. Gromoboja. Fortsætter man ad den, kommer man til det smukke Vvedenskij Nonnekloster, der blev opført i starten af 1900-tallet. Længere mod syd kan man besøge flere museer som fx Ivanovo Chintz Museum, der præsenterer forskellige stoffer og tekstiler, Museet for Kunst og Industri og et museum for den sovjetiske bilindustri.