Se på kortet
Yerevan, Armenien
Læs om byen
Jerevan er hovedstad i Armenien, og rejse hertil er en spændende tur til en af de ældste beboede byer i verden. Ruiner fra byens tidlige tid som fæstningen Erebuni og den kristne tid, der begyndte allerede i 300-tallet ligger som synlige spor af den moderne bys spæde start.
Byen voksede gennem 1900-tallet fra 30.000 indbyggere til at huse flere end en million mennesker, og den er et fint eksempel på sovjetisk udvikling, hvor der er hentet inspiration fra traditionel armensk arkitektur. Mellem bygningerne er der parker, søer og i det hele taget en luftig og dejlig atmosfære.
Centrum af byen er fuld af designede bygninger i imposant arkitektur. De skulle symbolisere det sovjetiske Armeniens kunnen, og byens store pladser og brede boulevarder binder tingene sammen på fornem vis.
Nord for den centrale Republikplads ligger byens opera og derefter trappe- og springvandsorgiet Kaskaden, hvis lige ikke findes noget sted i verden. Kaskaden er et must, og ved toppen ligger flere monumenter som fx Moder Armenien; og herfra er en fantastisk udsigt over Jerevan og til det historisk armenske bjerg Ararat.
Fine museer, grønne parker og dejlig mad er også en af oplevelserne i Jerevan, hvor indkøbene kan få frit spil på det kolossale Malatia-marked.
Topseværdigheder
Kaskaden & Cafesijan Kunstcenter
Կասկադ & Գաֆէսճեան արվեստի կենտրոն
Kaskad & Gafesčyan arvesti kentron
Kaskaden er en monumental trappekonstruktion, der blev hugget ind i klippegrunden, og som leder op ad en bakke fra den centrale del af Jerevan. Anlægget blev principielt udtænkt allerede i 1920erne af stadsarkitekten Alexander Tamanian, der ville forbinde den centrale del af Jerevan med de nordlige og højereliggende forstæder med et grønt bælte, der skulle indeholde kaskader af vand og flere haveanlæg. Tamanians planer blev dog skrinlagt i mange årtier, før de blev fundet frem igen.
Fra 1976 til 1988 blev størsteparten af det nuværende anlæg etableret. Udgangspunktet var Tamanians plan, men der blev tilføjet grandiose trappepartier, gårdhaver, plateauer og indendørs sale. Kaskaden skulle bygges op til 50-årsmonumentet på toppen af bakken oven for Kaskaden, men grundet først jordskælvet i Armenien i 1988 og siden Sovjetunionens opløsning, blev byggeriet stoppet, før toppen blev nået. Der er dog planer for og byggeri i gang af den manglende del af Kaskaden.
I 2002 igangsatte Gerard Cafesjian en renovering og færdigbygning af Kaskaden. Arbejdet tog syv år, og resultatet blev et kombineret folkeligt anlæg for spadsereture og et kunstcenter opkaldt efter Cafesjian.
Kaskadens dimensioner er imponerende. Der er 572 trin på den 450 meter lange vej fra starten af bygningsværket til platformen på toppen. På vejen op kan man nyde mange detaljer i den rige ornamentering, og der er fine anlæg og platforme med opsatte kunstværker og springvand.
I den nedre del af anlægget kan man beundre kunst i en skulpturhave, hvor store værker af blandt andre Fernando Botero og Barry Flanagan står udstillet. I Kaskadens indvendige sale er dele af Cafesijans kunstcenter indrettet som et egentligt kunstmuseum, som arrangerer skiftende udstillinger. Det er også her, der er rulletrapper, som kan bruges, hvis man vil til toppen uden at bruge de udendørs trapper.
Republikpladsen
Հանրապետության հրապարակ
Hanrapetutian Hraparak
Republikpladsen er Jerevans centrale plads, og rundt om den ligger en række statelige bygninger, der blev opført i Armeniens sovjetiske tid. Planlægningen af den moderne hovedstad begyndte med den armenske arkitekt Alexander Tamanians byplan fra 1924, og arbejdet med den nuværende republikplads startede to år senere. Stilen skulle være imposant sovjetisk med inspiration fra traditionel armensk arkitektur, og det lykkedes til fulde.
Pladsen danner en oval med et springvandsanlæg, der går ud mod nordøst foran bygningen for Armeniens nationalgalleri og historiske museum. Ovalen er omgivet at bygninger med tanke for symmetri, og et grønt anlæg mod sydvest afslutter den smukke helhed. Midten af pladsen blev brolagt med sten lagt i et mønster, der fra luften visualiserer et traditionelt armensk tæppe.
De fire omgivende, afrundede bygninger er udenrigsministeriet mod nord, Marriott Hotel mod vest, transport- og kommunikationsministeriet mod syd og regeringskontorer mod øst. Det er på denne bygning, man kan se pladsens store tårnur. Bygningerne blev opført fra slutningen af 1920erne til starten af 1950erne.
Tidligere var Republikpladsen opkaldt efter den sovjetiske leder Lenin, og på pladsens sydlige del stod byens Leninstatue. Statuen blev indviet i 1940 i anledning af 20-året for det sovjetiske styre i Armenien.
Om aftenen er der en særlig stemning på pladsen, idet den smukke illuminering af de omkringliggende bygninger her bliver akkompagneret af et stort springvand, der springer i forskellige farver og højder til ledsagende musik. Det er en oplevelse, der foregår tirsdag-søndag med start fra klokken 21.00.
Tsitsernakaberd
Ծիծեռնակաբերդ
Tsitsernakaberd er et monument, der blev rejst til minde om det armenske folkemord i 1915. Folkemordet blev udført af de tyrkiske osmanner fra 1915 og de følgende år. Det skete ofte ganske brutalt og blandt andet under massedeportationer af armenere i Det Osmanniske Rige. Der er international usikkerhed om antallet af dræbte under de systematiske deportationer, men estimater peger på i hvert fald en million ofre.
Selve monumentet blev rejst i årene 1966-1968 som en markering af 50-året for folkemordet. Monumentets 44 meter høje stele symboliserer det armenske folks genfødsel, og de tolv sten stillet i rundkreds er et symbol på de tolv armenske provinser, der i dag er under tyrkisk administration i Tyrkiet. I midten af de tolv sten brænder en evig flamme.
På vejen fra Museet for Det Armenske Folkemord/Հայոց Ցեղասպանության թանգարան til stelen og de tolv sten står en hundrede meter lang mur, hvori navne er indgraveret på de armenske byer og landsbyer, hvori massakrer ramte under det tyrkiske folkemord på armenerne.
På stedet var der tidligere et forsvarsværk fra jernalderen, og ved arkæologiske udgravninger har man fundet rester af blandt andet en længere mur. Senere har der også været forskellige byggerier på bakken og i området.
Museet for Det Armenske Folkemord
Հայոց ցեղասպանության թանգարան
Hayots tseghaspanut'yan tangaran
Museet for Det Armenske Folkemord åbnede i 1995 i 80-året for det armenske folkemord, hvor tyrkiske osmanner fra 1915 dræbte estimeret mindst en million armenere. Museet blev etableret som minde om ofrene for folkemordet og som oplysningssted for at forhindre, at noget tilsvarende kan ske i fremtiden.
Museet skildrer begivenhederne under de tyrkiske deportationer og massedrab på armenere gennem objektiv fremlægning frem for konkluderende fortællinger. Museets udstilling taler således for sig selv om det, der hovedsageligt skete i de vestlige armenske regioner, som i dag ligger indenfor Tyrkiets grænser.
Den armenske stat tager gæster med hertil ved officielle statsbesøg, og fx har de russiske præsidenter, Boris Jeltsin og Vladimir Putin, Frankrigs Jacques Chirac og pave Johannes Paul II været her. Foran museet står en del nåletræer med navneplader. De er blevet plantet af officielle gæster som anerkendelse af, at folkemordet har fundet sted.
Sankt Gregor Lysbringeren Katedral
Սուրբ Գրիգոր Լուսավորիչ մայր եկեղեցի
Surb Grigor Lusavorich mayr yekeghetsi
Sankt Gregor Lysbringeren Katedral er den største armensk-apostolske kirkebygning, og den står som et symbol på armenernes kristne tro. Bygningen stod færdig i 2001 som markering af 1700-året for kristendommens indførelse som Armeniens officielle religion. I år 301 blev Armenien det første land i verden, som officielt overgik til kristendommen. I katedralens centrale område kan der sidde 1.700 kirkegængere.
Ved åbningen af katedralen blev Sankt Gregor Lysbringerens relikvier bragt hertil fra Italien. Gregor Lysbringeren menes at have levet i årene 257-331. Han er skytshelgen og det første overhoved i den armensk-apostolske kirke. Han er tilskrevet æren for at have kristnet armenerne, og han lod blandt andet katedralen i nærliggende Vagharshapat (Echmiadzin) bygge.
I Jerevan har der tidligere været en anden kirke helliget Sankt Gregor Lysbringeren. Den blev opført 1869-1900 og blev nedrevet i slutningen af 1940erne.
Matenadaran
Մատենադարան
Matenadaran er et institut og museum for en enestående samling af manuskripter, som har tyngde i den tidlige middelalder. Instituttet blev etableret i 1920, og det skete ikke mindst med basis i den nationaliserede samling fra den armensk-apostolske kirke.
Den nuværende bygning blev opført 1945-1957, og stedet blev i 1962 opkaldt efter det armenske alfabets grundlægger Mesrop Mashtots, som man kan se sammen med en elev i form af en statue foran museumsbygningens trappeparti. Foran selve museet står en række statuer af kendte armenere inden for forskellige akademiske discipliner.
Matenadarans samling består af flere end 17.000 manuskripter og over 30.000 øvrige dokumenter, der samlet dækker fx filosofi, geografi, historie, medicin og videnskab. Hovedparten er armenske, men der er fx også hebraiske, persiske og russiske skrifter med i samlingen.
Museets udstillede samling er et overflødighedshorn af smukke gamle tekster, der for manges vedkommende blev illustreret med brug af farver fra naturen. Farverne fremtræder fortsat som originale, og man kan også se indholdet af farveingredienserne udstillet i de fine rum, hvor man blandt andet også kan se samlingens største manuskript, der vejer hele 27 kilo.
