Justinians Fort er et anlæg, der menes at gå tilbage til den tidlige byzantinske tid omkring 500-tallet, hvor det dannede byens centrum. Netop ved dette sted mødtes hovedvejene øst-vest og nord-syd. Fortet er opkaldt efter kejser Justinian, der regerede 527-565, men det kendes også blot som Tirana Fort/Kalaja e Tiranës.
Der er ikke bevaret meget af fortet, men man kan se en del af den omkransende mur; denne er dog fra osmanniske æra og derfor noget nyere end det oprindelige fortanlæg. I gaden Murat Toptani kan man også se nogle af fundamenterne fra fortets mure.
Oprindeligt havde fortet en størrelse på omkring 160x200 meter. I slutningen af 1700-tallet blev et moderne anlæg opført på ruinerne af det gamle fort, og adelsfamilien Toptani indtog fortet. Under en belejring på 5 måneder i 1817 blev det delvist ødelagt, men efterfølgende genopført. Dette anlæg stod til 1832, hvor osmannerne rev fortet ned.
Tirana Castle, Shëtitorja Murat Toptani, Tirana, Albanien
Justinians Fort er et anlæg, der menes at gå tilbage til den tidlige byzantinske tid omkring 500-tallet, hvor det dannede byens centrum. Netop ved dette sted mødtes hovedvejene øst-vest og nord-syd.