Kamakura Rejseguide

Kamakura er en historisk interessant by, der ligger syd for storbyomådet Tokyo-Yokohama. Kamakura var de facto-hovedstad i Japan under Minamoto-dynastiet, der regerede i 1192-1333, hvilket også er en tid, der kendes som Kamakura-perioden. Kamakura-shōgunatet havde sæde i byen, der derved voksede som centrum for landets feudale militærregering. Kyoto var kejserby og formelt set Japans hovedstad, men under shōgunatet blev Kamakura den største by i landet.

Kamakuras shōguner anlagde byen som en traditionel japansk kejserby, hvor en central gade kaldet Suzaku Ōji (朱雀大路) leder fra syd til nord, hvor paladset ligger som en hovedstads centrum. Denne type byplan blev etableret i Kamakura med den 1.800 meter lange gade Wakamiya Ōji (若宮大路), der i lige linje fører mod nord til Tsurugaoka Hachimangū (鶴岡八幡宮), der er byens vigtigste shinto-helligdom. Tsurugaoka Hachimangū indtager derved pladsen som et palads, og helligdommen er da også en af Kamakuras seværdigheder.

Tsurugaoka Hachimangū blev grundlagt i 1063 som shinto-helligdom dedikeret kejser Ōjin, der som kami fik navnet Hachiman, men det kom senere også til at fungere som et Tendai-buddhistisk tempel, indtil Meiji-adskillelsen af shinto og buddhisme. Det var Minamoto no Yoritomo, som grundlagde Kamakura-shōgunatet, der ved flytningen af helligdommen i 1191 til det nuværende sted, inviterede Hachiman til at beskytte hans styre. Den nuværende placering blev omhyggeligt valgt som den mest gunstige efter at have konsulteret en spåmand. Der lå et bjerg mod nord, en flod mod øst, en stor vej mod vest og åbent land mod syd. Hver retning var beskyttet af en gud: Genbu bevogtede nord, Seiryū i øst, Byakko i vest og Suzaku i syd. Og på trods af alle de ændringer, helligdommen har gennemgået gennem årene, er Yoritomos design stadig intakt.

Selve Tsurugaoka Hachimangū-helligdommen er bygget som en klassisk shinto-helligdom, og der er tre toriier som indgangsporte til selve området. Toriierne står langs adgangsvejen, sandō (参道), og særligt stykket mellem 2. og 3. torii kaldet dankazura (段葛) er en smuk oplevelse. Efter den tredje og inderste torii er der tre parallelle broer, og en af den er buet, mens de andre er flade. Historisk var det kun shōgunen, der passerede den buede bro. Fortsætter man mod nord, kommer man til musikpavillonen Maiden (舞殿), hvor musik, dans og bryllupper fandt sted. Herefter kan man se den lille helligdom, Wakamiya (若宮), bag Maiden, og den store og primære helligdom, Hongū (本宮), som det centrale anlæg i området. Hongū ligger 61 trin over resten af anlægget, og det stammer fra 1828, da shōgun Tokugawa Ienari lod det bygge i Hachiman-zukuri-stil.

En anden af byens store attraktioner er buddhisttemplet Kotoku-in (鎌倉大仏殿高徳院), hvor man kan se Kamakuras berømte Buddhastatue, Kamakura Daibutsu (鎌倉大仏), der stammer fra midten af 1200-tallet. Den store bronzebuddha er med piedestal over 13 meter høj, og den var oprindeligt forgyldt og placeret i en tempelbygning. Gennem tiden har storme flere gange ødelagt bygningen omkring Buddhaen, men man stoppede med at genopbygge den i 1498, og siden da har statuen stået i det fri. Buddhaen er siden da blevet et af de mest kendte vartegn for Japan.