Kiev rejseguide

Den Gyldne Port
Золотые Ворота
Золоті ворота

Den Gyldne Port er en bygning, der blev opført i årene 1017-1024 som den mondæne indgangsport til Kiev. Det var Kievs fyrst Jaroslav I den Vise, der ville vise, at byen og landet ikke stod tilbage for Konstantinopel.

Porten er opført på stedet, hvor fyrst Jaroslav vandt det afgørende slag over områdets nomader. Han havde bedt til en sejr og anlagde derfor en kirke på toppen af den store portbygning som tak for sejren.

Den Gyldne Port var byens hovedindgang til 1700-tallet, hvorefter den forfaldt. Gennem 1900-tallet blev den store port rekonstrueret og genåbnet i 1982. I kirken på porten kan man se interessante fresker og malerier.

Mariinskij Palads
Мариинский дворец
Маріїнський палац

Som nabobygning til det imposante nyklassicistiske ukrainske parlament ligger italienske Bartolomeo Rastrellis elegante barokpalads Mariinskij. Rastrelli er berømt for sine fornemme og kolossale 1700-talsbyggerier i russiske Sankt Petersborg, og Kievs Mariinskij bærer Rastrellis tydelige designtræk.

Mariinskij Palads blev bygget 1744-1752 som zar-familiens residens under besøg i Kiev. Det var zarina Elisaveta Petrovna, der tog initiativ til opførelsen, men hun kom ikke selv til at opleve det smukke palads. Det blev i stedet Katarina den Store, der i 1787 blev den første regent til at bo på Mariinskij Palads.

Stedet blev senere sæde for de russiske generalguvernører, indtil det nedbrændte i begyndelsen af 1800-tallet. I 1870 lod zar Alexander II paladset genopføre efter originale tegninger og farveskitser. Han navngav også stedet Mariinskij efter sin hustru; zarina Maria Alexandrovna.

Paladset spillede en rolle som sæde for den provisoriske regering i årene efter den russiske revolution. Fra 1917 til 1920 holdt den såkaldte revolutionskomite til i Mariinskij Palads; blandt andet i forbindelse med bolsjevikkernes oprør i dagene fra den 8. til 13. november 1917.

I dag benyttes paladset til Ukraines modtagelser af statsoverhoveder og andre officielle gæster i byen. Kievs historiske museum arrangerer undertiden rundture i Mariinskij Palads, der som officiel ceremoniel præsidentresidens normalt er lukket for besøgende.

Sankt Andreas Kirke
Андреевская церковь
Андрiївська церква

Den smukke Sankt Andreas Kirke er et af Kievs bygningsmæssige højdepunkter og står som et af byens vartegn. Den smukke bygning står ved gaden Andreevskij Spusk, der på hyggeligste vis forbinder Kievs centrum med bydelen Podol og floden Dnepr. Bogstaveligt talt står kirken og troner i området, og den er et must under et besøg i Kiev.

Sankt Andreas Kirke blev opført i årene 1747-1754 under design af italienske Bartolomeo Rastrelli, der ikke mindst er berømt for sine fantastiske paladser i russiske Sankt Petersborg. Stilen er barok

Kirken er opkaldt efter disciplen Andreas, der skulle være kommet til Kiev i første århundrede efter Kristi fødsel. Han rejste et kors netop på det sted, hvor Sankt Andreas Kirke senere blev bygget, og disciplen forudsagde dengang, at en stor by ville opstå i området.

I 1086 rejste Kievs storfyrste en trækirke til minde om Andreas’ kors, og denne stod til de mongolske hæres hærgen i 1240. I 1690 blev en en anden trækirke flyttet hertil fra Podol, men denne blev revet ned igen i 1725. Herefter blev den nuværende kirke opført.

Det var zarina Elisabeth, der igangsatte byggeriet. Hun regerede Rusland fra 1741 til 1762, og hun havde besluttet sig for at lade en sommerresidens anlægge i Kiev. Det blev Mariinskij Palads, og hertil skulle der bygges en kirke, der blev til Sankt Andreas Kirke. Idet Elisabeth selv ville holde kirken, blev den ikke til en sognekirke, og af samme årsag var det ikke nødvendigt at opføre et kirketårn.

Kirkens ydre en særdeles smukt og i Bartolomeo Rastrellis kendte stil. Det indre er også meget seværdigt; man kan blandt andet se kirkens fornemme ikonostas, der også blev designet af Rastrelli, men udarbejdet af russiske Alexei Antropov med flere. Flere ukrainske 1700-talsmestre udsmykkede kirke med fresker, mens Alexei Antropov og Ivan Vishnjakov malede ikonerne i kirkerummet.

Sofia Katedral
Софийский Собор
Софійський собор

Sofia Katedral hører til Kiev absolutte topseværdigheder med sin historie og skønhed i arkitekturen. Katedralen er da også sammen med Kievs Petjersk Kloster optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Katedralen menes grundlagt og bygget fra år 1011 under fyrst Jaroslav den Store; visse kilder peger dog på, at det skete i år 1037 under Jaroslav I den Vises regeringstid. Kirkebygningen blev opført som staten Kiev Rus’ sociale, politiske og kulturelle centrum, og derved var anlægget både vigtigt og en slags statussymbol fra regenternes og nationens kunnen.

Navnet Sofia Katedral kommer fra kirken Hagia Sofia i Konstantinopel, hvis navn henleder til den hellige visdom, hvilket også er tilfældet med navnesøsteren i Kiev.

Man kan fortsat se bevarede vægmalerier fra 1000-tallet, men generelt er der sket en del bygningsmæssige ændringer på katedralen gennem dens lange historie. I 1169 angreb Vladimir-Suzdals tropper, og mongolerne hærgede byen i 1240; ved begge lejligheder blev kirken delvist ødelagt. I 1500-tallet led bygningen også stor skade, men hver gang er den blevet restaureret og delvist ombygget.

Katedralen brændte i 1697, og i 1707 lod zar Peter I den Store den genopbygge i den nuværende smukke ukrainsk-barokke stil med de smukke forgyldte korsspir. Det var også ved denne lejlighed, det markante og fritstående klokketårn blev opført; det skete i årene 1699-1707.

Efter den kommunistiske magtovertagelse med Sovjetunionen blev det planlagt at rive Sofia Katedral ned til fordel for en heltepark til minde om Den Røde Hærs sejre på Krim under revolutionsårene. Planerne blev dog ikke gennemført, og i stedet gjorde myndighederne katedralen til museum fra 1934; denne status har stedet fortsat.

Sofia Katedral blev også rejst som begravelseskirke for Kievs fyrster; blandt andet for Jaroslav I den Vise. Inden for kan man se de byzantinske mosaikker fra kirkens grundlæggelse samt fresker på vægge, piller og i krypten. I tårnet er der 1000-talsmalerier, der gengiver scener fra Konstantinopel.

Kiev Petjersk Kloster (Grotteklostret)
Киево-Печерская Лавра
Києво-Печерська лавра

Kiev Petjersk Kloster er det måske mest kendte og imponerende af Kievs mange religiøse bygningsværker. Det er også kendt som grotteklostret og er blandt de opførelser i den ukrainske hovedstad, som er optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Klostret blev grundlagt i 1051, da munke bosatte sig i hulerne ved Dnepr-floden. Deres etablering blev med tiden udbygget til det storslåede og store klosterkompleks, man kan opleve i dag. Her er der både kirker og katedraler, klokketårne, forsvarsværker og huler, som munkene oprindeligt slog sig ned i. Det gælder nærmest blot om at gå på opdagelse.

Klostrets aktiviteter har spillet en betydende rolle for den kulturelle udvikling i det tidlige russiske område, og på den måde spiler Kiev Petjersk Kloster en stor symbolsk rolle i den ortodokse kirke.

Når man kommer fra Kievs gader, møder man først Treenighedens Portkirke/Троицкая Надвратная церковь/Троїцька Надбрамна церква, der i sin oprindelige Kiev-russiske stil blev opført 1106-1108. Kirken lå ovenpå hovedindgangen til klostret, der var omkranset af forsvarsværker. Kirken står i dag i ukrainsk barok fra 1700-tallet med blandt andet mange og meget smukke vægmalerier.

Efter indgangen kommer man til Det Store Klosterklokketårn/Большая Лаврская колокольня/Велика Лаврська дзвіниця, der er en af både klostrets og Kievs dominerende bygninger. Tårnet blev opført i årene 1731-1745 efter Johann Gottfried Schädels design, og det har en højde på 96,5 meter. Tårnet har fire etager med en diameter på næsten 29 meter ved fundamentet og en forgyldt kuppel på toppen. I tårnet er der en udsigtsplatform, der giver et enestående kig over klostret og Kiev.

Efter klokketårnet ligger Mariæ Himmelfart Katedral/Успенский собор/Успенський собор, der er klostrets centrale kirke. Den blev oprindeligt opført i Kiev-Rusland i 1073 i byzantinsk stil. I dag står den store kirke dog i fornem barok fra 1700-tallet. Under 2. Verdenskrig sprængte tyskerne kirken, der derefter henlå i ruiner. I årene 1998-2000 blev den genopført i sin barokke stil. Kirkens mange guldkupler er nogle af der tegner klostrets skyline, når det ses fra afstand.

Umiddelbart ved siden af katedralen ligger refektoriekirken Trapeznyj Khram/Трапезный храм/Трапезна церква, der adskiller sig tydeligt med sin store byzantinske kuppel. Refektoriet ligger i en del af bygningen, mens kirken dedikeret til Sankt Antonius og Theodosius ligger i bygningsdelen under kuplen. Bygningen blev opført 1893-1895, og på dette tidspunkt var der over tusind munke i klostret, hvorved et nyt refektorium var blevet nødvendigt.

Nord for himmelfartskatedralen ligger Den Hellige Treenigheds Kirke/Церковь Всех Святых/Церква всіх святих. Kirken blev bygget 1696-1698 i ukrainsk barok, og den byder på fem forgyldte kupler med et smukt interiør under sig. Det gælder fx ikonostasen og væggene, der er fornemt udsmykket og bemalet. Denne kirke afslutter de væsentligste bygninger i det såkaldte øvre kloster.

Det nedre kloster ligger sydøst for det øvre kloster. Det tætteste område danner klostrets have, hvor munkene aktivt dyrkede jorden. Sydøst for haven ligger flere klosterbygninger, og Helligkorskirken/Крестовоздвиженская церковь/Хрестовоздвиженська церква er en af de første, man møder. Den er bygget i år 1700 og står i det store hele fortsat original fra dengang. Fra kirken er den historiske adgang til de nære grotter.

Adgang til de fjernere grotter ligger længere mod sydøst gennem Annozatjatievskaja Kirke/Аннозачатиевская церковь/Аннозачатіївська церква. Kirken blev opført i 1679 med en indgang til områdets grotter fra selve kirken.

Ved siden af ligger Jomfru Maria Fødselskirke/Церковь Рождества Пресвятой Богородицы/Церква Різдва Пресвятої Богородиці, der blev bygget i 1696. Ved kirken kan man se denne del af klostrets klokketårn, der er 41 meter højt. Tårnet blev bygget i 1761 og er smukt udsmykket med sin forgyldte tagkonstruktion. Tårnet hedder De Fjerne Grotters Klokketårn/Колокольня на Дальних пещерах/Дзвіниця на Дальніх печерах og afslutter gennemgangen af klostret.

Sankt Mikaels Guldkuplede Kloster
Михайловский Златоверхий монастырь
Михайлівський Золотоверхий собор

Sankt Mikael Kloster er et af de smukkeste og mest kendte af Kievs mange fornemme kirke- og klosterbyggerier. Det ligger tæt på Sofia Katedral og Sankt Andreas Kirke, som er andre af disse fine anlæg.

Klostret er et bygningskompleks, der består af flere enkeltdele, hvor Klokketårnet/Колокольня/Дзвіниця er den almindelige adgangsvej. Det store tårn blev opført i årene 1716-1719, hvilket var cirka 600 år efter klostrets grundlæggelse.

Det var Sviatopolk II, der lod klostret bygge fra år 1108, og han dedikerede det ærkeenglen Mikael, der var Sviatopolks skytshelgen. Klostrets kirke var givet vis den første i Kiev, der fik en forgyldt kuppel, og den stod i begyndelsen som en gravkirke for Sviatopolks familie.

Med mongolernes invasion i 1240 blev klostret ødelagt, og kirkens forgyldninger blev stjålet. Derefter kom stedet til at gå i forfald indtil slutningen af 1400-tallet, hvor dets renæssance startede. I det følgende århundrede blev klostret et af de rigeste i Kiev og det ukrainske område. Med tiden blev klostret udbygget med nye bygninger; fx klokketårnet.

Bag tårnet kan man opleve Sankt Mikael Katedral/Михайловский Златоверхий собор/Михайлівський Золотоверхий собор, der er den centrale og dominerende bygning og den, der startede traditionen med Kievs mange forgyldte kupler.

Katedralen stod som en byzantinsk inspireret kirke med en enkelt kuppel indtil begyndelsen af 1700-tallet. Herefter startede en storstilet ombygning til samtidens populære ukrainske barok, og i 1740erne stod kirken i sit nye ydre design, der blandt andet havde givet seks nye kupler omkring den gamle. Kirkens interiør var i grundplanet i store træk fortsat byzantinsk, selv om udsmykninger med stukkatur og en stor ikonvæg var noget af det, der ændrede kirkerummet.

Umiddelbart sydøst for katedralen ligger Johannes Døberen Refektorium/Храм Иоана Богослова, der er en smuk enkelt bygning fra 1713. Bygningen blev rejst som spisesal med videre for klostrets munke.

I sommeren 1934 startede de sovjetiske myndigheder en nedrivning af hele klostret til fordel for en tiltænkt, men ikke gennemført opførelse af et nyt ukrainsk regeringscenter. Specialister flyttede katedralens byzantinske mosaikker, før resterne af den samt klokketårnet blev bortsprængt i 1936. Der blev senere opført et sportsanlæg på stedet, og klostrets refektorium blev brugt som omklædningsrum.

I 1970erne udarbejdede Sovjetunionen planer for genopførelsen af hele klostret, men byggeriet kom først i gang i 1997. Stedet blev indviet i 1999, og i dag kan man se det smukke anlæg med originale mosaikker genindsat i katedralens interiør.

Moderlandsmonumentet
Родина-мать
Батьківщина-Мати

I anlægget for mindet om kampene mod tyskerne under 2. Verdenskrig kan man se det imponerende monument for moderlandet; statuen Rodina-Mat.

Moderlandsmonumentet er en statue på 62 meter i højden, der sammen med sit bygningsfundament når en højde på 102 meter. Statuen er af stål, og den vejer 560 ton, og det 16 meter lange sværd vejer alene 9 ton. I den modsatte hånd af sværdet holder moderlandsfiguren et skjold, hvorpå man indtil 2023 kunne se symbolet for Sovjetunionen, der kæmpede krigen mod Tyskland. Ukraine forbød i 2015 symboler for Sovjetunionen og kommunismens tid i landet, men som monument for 2. Verdenskrig gjaldt loven ikke for Rodina-Mat. Man valgte dog at udskifte symbolet alligevel i 2023.

På stedet for statuen var der i 1950erne planer om tvillingestatuer af statslederne Lenin og Stalin; begge skulle være over 200 meter høje. Disse planer blev ikke til noget, og i stedet besluttede man sig for en statue for det sovjetiske moderland. Byggeriet startede i 1979, og statuen blev indviet sammen med resten af anlægget af Leonid Bresjnev i 1981.

I dag står Moderlandsmonumentet som et af Kiev mest imponerende bygningsværker og også som et af de mest monumentale monumenter i det tidligere Sovjetunionen. Man kan se statuen fra lang afstand, og Rodina-Mat er særdeles imponerende, når man besøger stedet.

Flere seværdigheder og mere info

Køb pdf-bogen om Kiev her.