Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Koblenz er en by, der ligger i delstaten Rheinland-Pfalz på det sted, hvor floden Mosel udmunder i Rhinen. Byens historie går tilbage til årene før Kristi fødsel, hvor romerne grundlagde en militærforlægning på det strategisk gode sted. Koblenz’ navn kommer af det latinske navn confluentes, der betyder sammenløb, hvilket hentyder til de to store floder.

Det mest kendte sted i Koblenz er Deutsches Eck, der er stedet, hvor Mosel løber ud i Rhinen. Deutsches Eck ligger som en stor plads, hvor man kan komme helt hen til floderne og opleve det flotte sceneri, der er her. På pladsen kan man se Koblenz’ berømte rytterstatue af kejser Wilhelm I. Statuen blev opstillet i 1897 som monument for kejseren rolle i den tyske forening i 1871.

Koblenz’ gamle bydel ligger syd for Mosel og vest for Rhinen. I kvarteret er der mange hyggelige gader og pladser som fx Münzplatz, hvor man kan se byens gamle møntmesterbygning Alte Münze, der var mønt for kurfyrsterne i Trier. Ikke langt herfra ligger Florinsmarkt med Florinskirche, og man kan også gå til Liebfrauenkirche, der blev bygget fra 1200-tallet.

Ved Rhinen ligger det store og smukke Kurfürstliches Schloss, der blev bygget i 1700-tallet som residens for ærkebiskoppen og kurfyrsten af Trier. Lidt nord for paladset ligger Basilika Sankt Kastor, der i sin oprindelige form blev bygget i 800-tallet. Ved basilikaen kan man tage med svævebane over Rhinen til Festung Ehrenbreitstein, der er en højtliggende fæstning med en smuk udsigt af Koblenz-området.

Ture fra byen

    Mainzer Dom, Mainz

    Mainz

    Mainz er hovedstaden i delstaten Rheinland-Pfalz, og den ligger på det sted, hvor floden Main munder ud i Rhinen. Byens historie går tilbage til den romerske grundlæggelse af et fort i århundredet e.Kr., og stedet var hovedstad i provinsen Germania Superior. Mainz blev senere en af de vigtigste byer i Det Tysk-Romerske Rige, og den blev ved med at være en stærk tysk fæstning i forsvaret mod vest.

    Mainz blev udsat for massive bombardementer under 2. Verdenskrig, og området franske administration ønskede at genopbygge en mønsterby med inspiration fra Le Corbusiers byplanlægning, hvilket kun delvist blev ført ud i livet med den spændende blanding af nyt og gammelt, man kan se i Mainz’ centrum i dag. Et fornemt eksempel på den moderne arkitektur er Arne Jacobsens rådhusbygning ved Rhinens bred, mens man kan se det gamle Mainz med bindingsværkshuse i kvarteret syd for byens domkirke.

    Læs mere om Mainz

     

    Wiesbaden, Tyskland

    Wiesbaden

    Wiesbaden er hovedstad i delstaten Hessen, og efter Frankfurt er den statens største by. Wiesbaden er også en gammel by, der blev grundlagt af romerne i år 6. Byen ligger smukt mellem Rhinen og Taunusbjergene, og den er berømt for sine varme kilder, som romerne i stor stil benyttede sig af, og som man fortsat kan nyde flere steder i dag.

    Der er mange seværdigheder i Wiesbaden, og man kan med fordel starte på Schloßplatz, der er omgivet af interessante bygninger. Det nyklassicistiske byslot fra første halvdel af 1800-tallet er i dag indrettet som Hessens landdag. Til slotskomplekset hører også Kavaliershaus og Wilhelmsbau ved siden af slottet. Wiesbadens gamle rådhus og nye rådhus fra 1887 og den protestantiske Marktkirche ligger over for slottet.

    Læs mere om Wiesbaden

     

    Botanisk Have, Bonn

    Bonn

    Bonn er en føderal by, der ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen. Dens historie går tilbage til århundredet f.Kr., og derved er Bonn er af Tysklands ældste byer. En overgang i historien var den hovedstad i Kurfyrstendømmet Köln, men det var ikke mindst i årtierne efter 2. Verdenskrig, at Bonn skrev sig ind i historiebøgerne. I årene 1949-1990 var byen nemlig hovedstad i Vesttyskland.

    I dag er Bonn fortsat sæde for en del føderale institutioner og ministerier, og byen er også hjemsted for Villa Hammerschmidt, der fungerer som den tyske præsident anden residens og kontor efter Schloss Bellevue i Berlin. I Bonn kan man også besøge kvarteret Bundesviertel, der var centrum for det politiske Vesttyskland. Man kan bl.a. se Bundeshaus, hvor samlingerne i forbundsdagen fandt sted.

    Læs mere om Bonn

Tilmeld dig vores nyhedsbrev