København rejseguide

Vor Frelsers Kirke

Da kong Christian IV grundlagde den nye by Christianshavn, var den tænkt som en selvstændig købstad, der både skulle have en kirke og et rådhus. Kirken blev allerede planlagt i 1617, hvor den figurerede på Johan Semps skitse til en plan for den nye by. Et fundament blev lagt i 1620, og en midlertidig kirke blev rejst 1639-1641.

Den nuværende Vor Frelsers Kirke er opført i perioden 1682-1696 i nederlandsk barokstil. Kirken er særligt kendt for sin udvendige spindeltrappe på det 86 meter høje tårn og spir, der er rejst 1749-1752. Af tårnets 400 trin er de sidste cirka 150 på ydersiden af tårnet i den frie luft. Vover man sig helt op til toppen, kan man nyde byens måske flotteste udsigt. Helt øverst på spiret er en tre meter høj, forgyldt Kristusfigur.

Kirkens interiør er dog også ganske seværdigt. Indvendigt i Vor Frelsers Kirke kan man se det store og imponerende orgel, der er originalt fra installeringen i 1698.

Rådhuspladsen og Københavns Rådhus

Rådhuspladsen er Københavns centrale plads og moderne centrum. Pladsens historie går tilbage til tiden med Københavns volde, hvor stedet var byens halmtorv. Dengang lå det umiddelbart uden for byporten Vesterport og derved den egentlige by. På stedet lå dels en del af Vestervold og dels to bastioner: Schacks og Gyldenløves Bastion.

Første større bygningsværk kom sammen med de nordiske kunst- og industriudstillinger, der blev holdt her i 1872 og i 1889. Industriforeningen opførte i årene 1870-1872 Industribygningen til formålet. Bygningen var inspireret af italiensk renæssance og lå, hvor det nuværende Industriens Hus ligger (hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade).

Til udstillingen i 1888 blev der ved Martin Nyrop opført en stor udstillingshal i træ. Denne var kronet af en kuppel og stod i fornem nationalromantik. Med udgangen af 1888 var hallen revet ned, og allerede i begyndelsen af 1889 kom samme Nyrop med et designforslag til et nyt rådhus på pladsen. Nyrop vandt senere en endelig konkurrence om rådhuset, og i 1892 startede udgravningen til den bygning, der fortsat er hjemsted for bystyret.

Københavns imposante rådhus er opført i Martin Nyrops nationalromantisk stil inspireret af italiensk renæssance i perioden 1892-1905. Rådhuset er inde som ude rigt udsmykket. Rådhushallen er storslået, og man kan også tage turen op i det 105 meter høje Rådhustårn, der i højden kun overgås af det på Christiansborg Slot. Fra balkonerne i Rådhustårnet er der en smuk udsigt over hele København.

Det er i øvrigt på Københavns Rådhus, at prominente gæster i byen bliver inviteret af byens borgmester til at spise rådhuspandekager, og det er fra den lille balkon ud mod Rådhuspladsen, at flere sportsstjerner gennem tiden er blevet hyldet. Det gælder blandt andet fodboldspillerne, der vandt EM-guld til Danmark i 1992 efter en sejr på 2-0 over Tyskland.

Ud over Københavns rådhus ligger en del andre kendte bygninger omkring Rådhuspladsen. Det tårnprydede Palace Hotel (Rådhuspladsen 57) blev opført i smuk jugendstil 1909-1910, mens Politikens Hus (Rådhuspladsen 37), der også har et tårn, er opført og udbygget i årene 1904-1907.

På Vesterbrogade-siden ligger hjørnebygningen Richshuset (Rådhuspladsen 16), som er bygget i 1936. Richshuset er et af Danmarks bedste eksempler fra art deco-tiden, og dets navn kommer fra kaffeerstatningsvirksomheden C.F. Rich & Sønner, der havde sæde her til 1969. Huset er kendt for Vejrpigerne, der sammen med et neontermometer i tårnet udgør en karakteristisk hjørneudsmykning.

Overfor Richshuset ligger Industriens Hus, der er opført 1977-1979 og gennemgribende ombygget 2011-2013. Ved siden af denne bygning ligger Tivoli og Tivolislottet, der er bygget 1892-1893 af brygger Carl Jacobsen som Kunstindustrimuseum.

På Rådhuspladsen er der også en del monumenter. Ved siden af rådhusbygningen mod H.C. Andersens Boulevard kan man se den populære statue af H.C. Andersen, der blev indviet i 1965. Mod Vesterbrogade kan man se Dragespringvandet, hvis første modellering skete i 1889. Springvandet var oprindeligt tiltænkt en plads på Amagertorv/Højbro Plads, men kom til at pryde Rådhuspladsen. Herfra er der ikke langt til Lurblæserne fra 1911-1914 og Landsoldaten med Den Lille Hornblæser, der er fra 1899 og mindes De Slesvigske Krige i 1800-tallet.

Endelig kan man også finde en af Københavns fire såkaldte nulpunktssten, der står ved byens fire historiske byporte; Vesterport, Østerport, Nørreport og Amagerport. Disse sten angiver afstanden til byer omkring hovedstaden. På Rådhuspladsen står Vesterports sten med afstanden til blandt andet Kalundborg og Roskilde.

Christiansborg Slotskirke

Christiansborgs Slotskirke står i dag i klassicisme fra 1800-tallet, men den kirkelige historie på Christiansborg og Københavns Slot strækker sig tilbage til biskop Absalons borg fra 1100-tallet. Allerede dengang menes der at have været et kapel i forbindelse med borgen. Der blev også holdt gudstjenester på Københavns Slot, der efterfulgte Absalons borg.

Med opførelsen af det første Christiansborg under kong Christian VI skulle slottet også have en kirke, og valget faldt på en selvstændig bygning forbundet af en løngang. Arkitekten Nicolai Eigtved stod bag designet, der var inspireret af slotskirken i franske Versailles, og kirken blev opført i årene 1738-1742. Indvielsen blev holdt 27. november 1740, der var dagen efter, at kongefamilien var flyttet ind på Christiansborg.

I den første kirke nåede flere begivenheder at finde sted. I 1746 blev Christian VI lagt på castrum doloris før sin begravelse, og det samme skete for Frederik V i 1766. Det følgende år fandt salvingen af Christian VII sted i slotskirken; det var den eneste af disse tidens enevoldssalvinger, der ikke blev gennemført i Frederiksborg Slotskirke. I 1794 mødte kirken sammen med det øvrige Christiansborg sit endeligt ved branden, der ramte bygningerne.

Med planerne for det andet Christiansborg blev der igen tænkt på at integrere kirken i slottet, men valget faldt på genbrug af de endnu stående ydermure og ruminddelinger, og i perioden 1813-1826 blev den nuværende kirke bygget på ruinen af den nedbrændte kirke. Indvielsen fandt sted 14. maj 1826, og den var en del af fejringen af tusindåret for indførelsen af kristendommen i Danmark.

Slotskirkens stil er klassicisme, og den er opført af C.F. Hansen. Særligt inden for er bygningen meget smuk med den elegante kuppelkonstruktion. Den nuværende kirke har som forgængeren lagt rum til mange store begivenheder; den senere kong Christian X blev både døbt og konfirmeret her, og Christian IX, Frederik VIII, Christian X og Frederik IX blev alle lagt på castrum doloris her. I de seneste år blev prins Christian som nummer to i den danske arvefølge døbt i slotskirken i 2006.

Operaen

Operaen er navnet på Det Kongelige Teaters operahus på Holmen. Operaen blev bygget af og foræret til den danske stat af skibsreder Mærsk McKinney-Møller fra A.P. Møller-Mærsk, hvis virksomhedsdomicil ligger i de hvide kontorbygninger på den modsatte side af havneløbet set fra Operaen. Selve operabygningen virker som afslutning på Amalienborgaksen, der i den modsatte ender starter ved Frederiks Kirke (Marmorkirken).

Operabygningen er tegnet af Henning Larsen, og den er indviet i 2005. Der er i alt 14 etager, hvoraf 5 ligger under jorden. Der er to scener i bygningen, hvor Store Scene rummer 1.500-1.700 tilskuere afhængigt af orkestergravens udstrækning i den enkelte opsætning. Takkelloftet kan huse 180 tilskuere.

Indenfor har en række kendte kunstnere udført værker, der kan nydes i de smukke rum. Her ses blandt andet fire bronzerelieffer af danske Per Kirkeby og tre lysekroner af dansk-islandske Olafur Eliasson. Per Arnoldi har stået for farvesætningen i operabygningen, der er gennemsyret af fornemme materialevalg og ypperlige håndværkspræstationer.

Strøget

Strøget er Københavns berømte forretningsstrøg, der med en længde på mere end en kilometer regnes som verdens længste gågade. Indtil 1962 var de fem gader, der tilsammen danner Strøget, helt almindelige gader med både bil-, bus- og sporvognstrafik. I 1962 blev Strøget gjort til Danmarks første gågade som et forsøg. To år senere blev forsøget gjort permanent, og siden da har lokale og turister kunnet nyde gadens mange forretninger, restauranter og seværdigheder.

Når man går en tur ad Strøget, kan men nyde stemningen sammen med både lokale og turister. Der ligger også en del seværdige bygninger undervejs startende med Rådhuspladsen i den ene ende og Kongens Nytorv i den anden. Man kan fx se Helligåndskirken og Helligåndshuset, hvis historie går tilbage til 1200-tallet.

Helligåndskirken og Helligåndshuset

Helligåndskirkens historie går tilbage til slutningen af 1200-tallet, hvor biskop Johannes Krag grundlagde Helligåndshuset som verdsligt hospital for de fattige syge eller ensomme ældre borgere. Helligåndshuset står fortsat ved Helligåndskirken og med opførelsen i 1296 er det et af Københavns ældste huse.

I 1469 gjorde kong Christian I Helligåndshuset til et kloster. Huset udgjorde den vestlige fløj af et firfløjet klosterkompleks, mens Helligåndskirken var den sydlige. Med reformationen blev klostret nedlagt omkring 1530, og Helligåndshuset blev igen verdsligt. Med reformationen blev kirken gjort til almindelig sognekirke.

Helligåndskirkens oprindelse kendes ikke med sikkerhed, men der menes allerede fra 1300-tallet at have ligget en kirke på stedet. I forbindelse med etableringen af klostret i 1469 havde kirken et højt midterskib, to lave sideskibe og et kort kor. Efter klostergrundlæggelsen blev koret bygget længere, og i 1500-tallet blev kirkens tårn bygget til.

I starten af 1600-tallet indrettede Christian IV en form for arbejds- og opdragelsesinstitution i klosterbygningerne, men efterfølgeren på tronen, Frederik III, nedlagde stedet og solgte bygningerne. Helligåndskirken overtog Helligåndshuset, men det øvrige kloster blev revet ned. Fra 1650erne virkede Helligåndshuset som gravkapel, hvilket var tilfældet til 1858, hvor begravelser indenfor Københavns volde blev forbudt.

Middelalderkirken blev temmelig ødelagt i 1728 under Københavns brand. Tårnet styrtede sammen, hvælvingerne faldt, og kirken udbrændte. Den blev genopbygget i årene 1730-1732, men idet kun dele af ydermurene kunne genbruges, var det praktisk talt en ny kirke, der blev opført. Kirken kom stilmæssigt også til at stå i samtidens arkitektur; dog med enkelte historiske detaljer som hvælvinger i kirkerummet. En smuk barokportal fra 1620 blev dog reddet og står som en del af den nye kirke; det er portalen ved våbenhuset.

Største senere ombygning skete i slutningen af 1870erne, hvor en del detaljer blev ændret. Kirkens tårn blev fx tilbageført til den tidligere kirkes; det skete ved brug af en tegning af van Wijk fra 1611.

Inden for er der flere seværdige ting. Selve kirkerummet er lyst og rummeligt, og ser man på kunsten, er altertavlen fra 1700-tallet. Af kirkens to døbefonte er en af marmor, og den er udarbejdet af Bertel Thorvaldsen omkring 1820 som en kopi af den, han havde lavet til Brahetrolleborg Kirke. Døbefonten kom først til Helligåndskirken i 1939, hvor den blev købt i England, hvortil Thorvaldsen havde leveret den.

I dag fungerer Helligåndskirken stadig som kirke under Den Danske Folkekirke, mens Helligåndshuset er indrettet som arrangementssted, hvor der løbende foregår forskellige aktiviteter. Komplekset set smukt fra Strøget, hvor der gennem 1500-1800-tallene lå boder, som var indtægtsgivende for kirken; det var i 1528, der såkaldte Lærredsboder blev etableret.

Holmens Kirke

Store dele af området mellem Nyhavn og Børsen var tidligere en ø ved navn Bremerholm. Kong Christian III anlagde et orlogsværft på Bremerholm, der herefter blot blev kaldt Holmen. Dette navn overtog flåden med området på christianhavnersiden af Københavns Havn, da orlogsværftet senere flyttede dertil.

Kong Frederik II byggede 1562-1563 en ankersmedje til kong Christian IIIs værft. Bygningen blev trods det industrielle formål meget flot og rigt detaljeret opført, idet den lå umiddelbart ud for kongens slot, og derfor skulle den være et pænt og repræsentativt syn for øjet.

I 1619 indrettede Kong Christian IV en marinekirke i den gamle ankersmedje. Den blev ombygget i den typiske renæssancestil, som mange af Christian IVs bygninger er opført i; fx Rosenborg Slot og Frederiksborg Slot. Den første marinekirke var hurtigt blevet for lille, og den nuværende korskirke blev bygget i 1640erne.

Gennem tiden har der været visse om- og tilbygninger af marinekirken; blandt andet af den lange bygning langs vandet, der er det såkaldte Store Kapel fra starten af 1700-tallet. I den 59 meter lange bygning er der indrettet en del krypter og kapeller.

Holmens Kirkes altertavle er fra 1661, døbefonten fra 1662, og begge er skåret af Abel Schrøder. Blandt kirkens og kapellets øvrige interessante interiør finder man de smukke stuklofter samt søheltene Peter Tordenskjolds og Niels Juels sarkofager.

Blandt nyere større begivenheder i kirken var kronprinsesse Margrethes dåb i 1940. Den senere dronning Margrethe II blev også gift her; det skete den 10. juni 1967, hvor hun ægtede franske Henri, der ved den lejlighed blev Prins Henrik.

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater er Danmarks mest berømte teaterscene. Vilhelm Dahlerups teaterbygning blev opført i 1872-1874 som afløser for det tidligere teater fra 1748. Byggeriets stil er inspireret af renæssancen.

Foran teatret er der to statuer af henholdsvis Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger, hvis værker mange gange er opført på teatret. Det Kongelige Teater er prægtigt indrettet, og den store, ældste sal kan rumme cirka 1.500 tilskuere.

I 1931 blev teatret udvidet med Den Nye Scene, populært kaldet Stærekassen, og her opføres fortrinsvist skuespil. Stærekassen er i sig selv fint udsmykket. Man finder bygningen i Tordenskjoldsgade, der ligger i sidegaden øst for Den Gamle Scene. Stærekassen blev lukket som scene med åbningen af Skuespilhuset i 2008, og den bruges i dag til mange forskellige arrangementer.

Kanal- og havnerundfart

Fra området i hjørnet af Kongens Nytorv ved starten af Nyhavns kajer kan man tage på kanal- og havnerundfart og opleve København fra vandsiden. Det er en god mulighed for at danne sig et overblik over det relativt store, interessante område omkring havneløbet og ad kanalerne på Amager og omkring Slotsholmen.

Der er flere forskellige operatører af kanal- og havneture, og ud over disse guidede ture kan man tage byens havnebusser, der blandt andet lægger til i den modsatte ende af Nyhavn ved Skuespilhuset.

Botanisk Have

Botanisk Have er anlagt i Københavns grønne bælte, der tidligere udgjorde byens volde og voldgrave. Haven hører under Københavns Universitet og er et dejligt rekreativt område tæt på bycentrum.

Haven er den fjerde botaniske have i København, og den er anlagt fra 1871. Udover tusindvis af forskellige planter er der næsten 30 væksthuse, hvoraf det smukkeste og mest seværdige er det 2.400 kvadratmeter store palmehus i glas, træ og støbejern, der stod færdigt i 1874.

Byens første botaniske have blev oprettet i år 1600 i den nuværende Krystalgade ved Fiolstræde. Den anden og den tredje have blev grundlagt i henholdsvis 1752 og 1778; deres placeringer var i området ved Amaliegade og ved Charlottenborgs slotshave.

Nyboder

Kong Christian IV lod charmerende Nyboder bygge i 1631-1641 som verdens første rækkehusbebyggelse. Husene blev oprindeligt bygget til flådens folk og deres familier. Nyboder lå i det såkaldte Ny København, der nærmest fordoblede den danske hovedstads areal gennem en udvidelse mod øst. Nyboder er nærmest eneste rest af bebyggelsen fra Ny København, idet de fleste øvrige boliger blev saneret i 1940erne; man kan dog se Møntmestergården fra 1683 i Den Gamle By i Aarhus.

Husene i Nyboder var oprindeligt på omkring 40 m², og de blev efterhånden om- og udbygget. En af de originale husblokke fra 1631 ses i Sankt Pauls Gade, hvor man i nummer 24 kan besøge Nyboders Mindestuer. Denne blok er den eneste i en etage, mens de øvrige står med to etager og blev opført i årene 1757-1795.

Et af kendetegnene ved Nyboder er bebyggelsens karakteristiske gule farve. Husene blev dog ved opførelsen farvet i de nationale rød-hvide farver. Mellem alle rækkehusblokkene kan man se en statue af bygherren, kong Christian IV. Den blev rejst i år 1900 og står på hjørnet af Krokodillegade og Kronprinsessegade.

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård blev indviet 1911, og de store banegårdshaller er Nordens fornemste eksempel på datidens storslåede jernbanebyggerier. Arkitekt bag den store bygning er Heinrich Wenck, der allerede 1898-1902 havde udarbejdet flere forslag til et overdådigt banegårdsbyggeri.

Hovedbanegården var oprindeligt inddelt i en afgangshal mod Vesterbrogade og en ankomsthal mod de seks perronhaller. Ved Spor 1 mod Tivoli er der adgang til togene fra kongelige ventesale; ligesom der oprindeligt var ventesale til rejsende på 1., 2. og 3. klasse. Spormæssigt var Københavns Hovedbanegård en såkaldt sækbanegård ved åbningen, men med etableringen af boulevardbanen mod Østerport i 1921 blev sporene ført igennem mod nord og derved mod Hillerød og Helsingør. Af kommende planer kan åbningen af Cityringen i Københavns metro nævnes; med den kommer hovedbanegården på metrokortet.

Københavns nuværende hovedbanegård er byens tredje. Den første banegård blev åbnet i 1847, da linjen mellem København og Roskilde blev indviet som den første i det nuværende Danmark. Banegården hed Københavns Station og lå vinkelret på dagens banegård. Sporene førte mod vest og ad Halmtorvet og Sønder Boulevard. Stationen lå udenfor Københavns volde, og derfor blev den af militære årsager bygget i træ. Bygningen blev revet ned i 1865.

Den anden banegård blev bygget 1863-1864, og den blev placeret omkring Axelborg og Palads tæt på Vesterport Station. Dengang var omgivelserne så landlige, at der ud over stationen også blev opført en direktørvilla, og senere blev stationsområdet udvidet betragteligt. Pladsen blev dog hurtigt for trang, og al trafik blev fortsat ført over Sankt Jørgens Sø.

Christianshavns Kanal

Christianshavns Kanal er en kanal, der blev gravet og anlagt på samme tid som bydelen Christianshavn; det vil sige under kong Chistian IVs tid i 1600-tallet. Kanalen muliggjorde fra starten, at varer kunne blive sejlet helt ind i den nye bydel.

I dag er kanalen fast på programmet på kanalrundfarter, og det er nemt at forstå. Her ligger altid en del forskellige slags både, der med de mange gamle bygninger som kulisser skaber en meget smuk stemning med en ro, der ikke findes mange steder midt i en storby.

Følger man kanalen i sydvestlig retning kommer man til de moderne lejlighedskvarterer, der er en kontrast til de ældre bygninger gaderne mellem Torvegade og Bådsmandsstræde.

Tivoli

Tivoli er Københavns dejlige forlystelsespark fra 1843 og et absolut must ved et besøg i den danske hovedstad. Parken er anlagt på Københavns gamle voldområde, og Tivolisøerne er da også en også en del af byens historiske voldgrav.

Haven er Danmarks mest besøgte attraktion med flere end fire millioner gæster om året, og det forstår man godt med den eventyrlige atmosfære med de kulørte lamper, blomster, bænke og springvand.

Utallige kørende forlystelser underholder børn i alle aldre, og blandt de populære aktiviteter er bjergrutsjebanen, der er bygget i 1914 og derved er en af verdens ældste. Rutsjebanen illuderer et alpelandskab og er bygget som et træskelet med glasfiberoverflader. Som noget særligt er der en bremsemand med i togene.

Juletiden er også særlig i Tivoli, hvor der her er et vidunderligt julemarked i rigtig Tivolistil.

Frederiksberg Slot

Frederiksberg Slot blev bygget som sommerslot i perioden 1699-1703 af kong Frederik IV, der fik inspiration til byggeriet i specielt Italien. Kongen havde som kronprins været på dannelsesrejse i Italien, og med inspiration fra turen tegnede han selv de første skitser til det, der efter få år blev til Frederiksberg Slot.

Efter slottets færdiggørelse blev det første gang udbygget i årene 1708-1709. Her blev der bygget en etage på, hvor der blandt andet var en ny dansesal. To sidefløje og slottets kirke blev også bygget her. Slottet blev igen udbygget 1732-1738 under kong Christian VI, hvor Lauritz de Thurah opførte den afrundede bygning i forlængelse af sidefløjene.

Blandt de konger, der boede på og holdt af Frederiksberg Slot, var Frederik IV, Christian VII og Frederik VI, og de celebre gæster gennem tiden tæller fx den russiske zar Peter den Store, der gæstede Frederik IV i 1716. Den sidste kongelige beboer blev kong Frederik VIs enke, dronning Marie, der døde i 1852.

Efter at have stået ubeboet siden 1852 overgik slottet til hæren, der i 1869 indrettede Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. Den funktion har det stadig, men ved særlige lejligheder kan man alligevel komme på rundture, hvor ikke mindst slotskirken er smukt indrettet. Her kan man også se det berømte badeværelse, hvor historiske episoder udspillede sig.

Det var nemlig på Frederiksberg Slot, dramaet omkring dronning Caroline Mathildes forhold til kong Christian VIIs livlæge, Struensee, udspillede sig. Parret fik et barn, og Struensee overtog reelt stadigt flere af kongens politiske overvejelser. Efter et maskebal i 1772 blev forholdet brudt med Struensees henrettelse på hjul og stejle og dronningens fængsling og senere udvisning til Celle i Tyskland.

Flere seværdigheder og mere info

Køb pdf-bogen om København her.