Site logo
Se på kortet
  • Prospekt Lenina, 32, Komsomolsk-on-Amur, Khabarovskiy kray, Rusland, 681013

Læs om byen

Komsomolsk-na-Amure er en by ved Amur-floden i det russiske Fjernøsten. Regionen har gennem historien været på skiftende hænder, og siden 1858 har den været en del af Rusland. I det nye russiske land grundlagde bønder fra Perm landsbyen Permskoje i 1860 på det sted, Komsomolsk-na-Amure ligger i dag. Regeringen i den russiske sovjetrepublik besluttede at anlægge et skibsværft langs Amur i 1931, og i 1932 startede opførelsen af den nye by.

Opførelsen skete blandt andet ved hjælp af mange frivillige fra den kommunistiske ungdomsorganisation Komsomol, som gav navn til byen. I slutningen af 1940erne var der anlagte værfter og industrier i byen, der er blevet kendt for en omfattende flyproduktion. I slutningen af 1900-tallet blev jernbanen Bajkal-Amur Magistral åbnet, og Komsomolsk-na-Amure blev stationsby. Udviklingen har betydet, at byens befolkning er steget fra 291 i 1915 til cirka 240.000 i dag.

Med Komsomolsk-na-Amures relativt sene grundlæggelse er det en by fra 1900-tallet til i dag, man kan opleve. I centrum ligger pladsen Ploshad Lenina, hvor man kan se byens Lenin-statue. Bag Lenin ligger Komsomolsk-na-Amures kulturpalads, og på det sydvestlige hjørne af Ploshad Lenina ligger Huset med Spiret, der blev opført i 1955 i en tidstypisk arkitektur fra Stalinæraen. Huset fungerer som byens vartegn. Sydøst for pladsen kan man gå i den store Park Stroitel, der er en dejlig skovlignende bypark. I samme retning kan man besøge byens regionale museum, der giver et indtryk af Komsomolsk-na-Amures historie og kultur.

Fra Leninpladsen kan man gå en tur af Prospekt Lenina og fortsætte af Prospekt Pervostroitelej, der forbinder banegården i Komsomolsk-na-Amure med områderne langs Amur-floden. Her ligger Vor Frue af Kazan Katedral og det moderne dramateater, der åbnede i 1982. Herfra kan man gå mod floden, og man passerer Sejrsparken undervejs. I parken er der et mindesmærke for de faldne under 2. Verdenskrig, der i Sovjetunionen varede fra 1941 til 1945. Monumentet består af en evig flamme, steler og en skulpturel sammensætning af ansigter, der er hugget i sten. Ved siden af Sejrsparken ligger byens flodterminal og en lang promenade med en fantastisk udsigt over Amur.

Topseværdigheder

    Leninmonumentet

    Памятник Ленину
    Площадь Ленина

     

    Stroitel Kulturpalads

    Дом культуры «Строитель»
    Красногвардейская ул., 35

     

    Huset med Spiret

    дом со шпилем
    Просп. Ленина, 21

     

    Park Stroitel

    парк Строитель
    Площадь Ленина

     

    Byens Regionale Museum

    Городской краеведческий музей
    ул. Кирова, 27

     

    Vor Frue af Kazan Katedral

    Собор Казанской иконы Божией Матери
    просп. Первостроителей, 28

     

    Dramateatret

    Драматический театр
    просп. Первостроителей, 11

     

    Sejrsparken

    Парк Победы
    ул. Дзержинского

     

    Amur Promenade

    Набережная реки Амур
    Набережная ул., 7

Tilmeld dig vores nyhedsbrev