Kulturpaladset, som lokalt hedder Pallati i Kultures, blev opført på opfordring af det kommunistiske albanske arbejderparti. Grundstenen blev lagt af Sovjetunionens daværende leder, Nikita Krushtjov i 1959, og bygningen stod færdig i 1963. Arkitekturen er tidstypisk for de kommunistiske lande i Østeuropa.
I bygningen ligger forskellige kulturinstitutioner. Man finder således Albaniens Nationalbibliotek/Biblioteka Kombëtare e Shqipërisë og Det Nationale Opera- & Balletteater/Teatri Kombetar i Operas dhe i Baletit her.
Nationalbiblioteket blev etableret i 1920 og åbnet i 1922. Opera- & balletteatret blev grundlagt i 1953, og i starten holdt det til i bygningen for Kunstakademiet/Universiteti i Arteve, før Kulturpaladset blev indviet. Her kan man løbende se fine opsætninger.
Palace of Culture, Sheshi Skënderbej, Tirana, Albanien
Kulturpaladset, som lokalt hedder Pallati i Kultures, blev opført på opfordring af det kommunistiske albanske arbejderparti. Grundstenen blev lagt af Sovjetunionens daværende leder, Nikita Krushtjov i 1959.