Kurgan Rejseguide

Kurgan er den største by og det administrative centrum i Kurgan Oblast. Byens historie begyndte omkring år 1660, hvor der blev anlagt et kejserligt citadel på dette sted. De følgende år opstod der en bosættelse ved citadellet, der var et grænsefort, som beskyttede området mod angreb fra nomadiske stammer. Kurgan fik status som by af kejserinde Katarina II i 1782, og ved samme lejlighed fik den byen sit nuværende navn. Gennem Kurgans første århundrede var byen brændt og genopbygget flere gange, og i 1695 var den blevet flyttet fra sin oprindelige placering.

Indbyggertallet i Kurgan voksede, og fra 599 borgere i 1782 voksede antallet af borgere til over 1.500 med indgangen til 1800-tallet. I 1804 blev Kurgan hovedby i Kurgan-distriktet, og i denne periode blev der bygget skole, hospital og en brandstation i byen. Gennem århundredet udviklede Kurgan sig til en handelsby, hvor der blev forarbejdet og handlet med landbrugsprodukter. I slutningen af 1800-tallet kom jernbanen og Den Transsibiriske Jernbane til Kurgan, og det skabte ny vækst.

Fra år 1900 til 1910 voksede Kurgan fra ca. 10.000 indbyggere til 35.000. På dette tidspunkt var Kurgan en industri- og kulturby, som blev en del af Sovjetunionen efter flere kampe under efterdønningerne af den russiske revolution. Under 2. Verdenskrig blev nogle fabrikker evakueret fra den vestlige del af Sovjetunionen til blandt andet Kurgan, og det styrkede væksten og indbyggertallet, der blev fordoblet fra 1939 til 1956. Efter krigen blev der udarbejdet en ny byplan for Kurgans centrum, og i 1962 blev en ny og udvidet plan godkendt, og den gav plads til 275.000 borgere i byen.

I dag kan man så nogle fine ture i Kurgan centrale kvarter, der ligger mellem jernbanen og floden Tobol. Ploshad Lenina udgør byens centrum, og her kan man se Kurgans statue af statslederen Lenin. Lenin står foran byens rådhus, og modsat rådhuset kan man se regeringsbygningen for Kurgan Oblast. Vest herfor kan man besøge Kurgans regionale museum, og foran det brænder den evige flamme ved et monument for faldne under 2. Verdenskrig.

Ved siden af regeringsbygningen i den anden retning ligger byens nyklassicistiske dramateater, og bagved ligger Byparken, hvor man kan se Aleksander Nevskij Katedral, der er Kurgans hovedkirke. Katedralen blev indviet af biskoppen i Tobolsk i 1902. Under Sovjetunionen var kirken lukket fra 1929 til 1989, hvor bygningen tjente andre formål. I dag kan man se et smukt interiør i katedralen.

Fra Byparken kan man fortsætte i retning mod Tobol, hvor man kan se det smukke hus, som dekabristen Andrej Rosen erhvervede i 1833. Rosen plantede frugttræer og anlagde blomsterbede, og man kan stadig fornemme tiden fra dengang, selv om huset i dag er indrettet som undervisningssted. Tæt herpå ligger Kurgans byhistoriske museum, hvor man kan lære mere om byens udvikling og historiske højdepunkter.

Forsætter man mod Tobol kan man besøge Dekabristmuseumshuset, der er indrettet i det hus, hvor Mikhail Narysjkin boede med sin familie fra 1833 efter 1837 efter en straf som deltager i Dekabristoprøret i 1825. Den smukke bygning er indrettet tro mod tiden efter nøjagtige skildringer i samtidige brevvekslinger. Som kontrast hertil ligger Kurgans moderne filharmonien tæt på huset.