Site logo
Se på kortet
  • Lake Havasu City Visitor Center, English Village, Lake Havasu City, Arizona, USA

Læs om byen

Lake Havasu City er en relativt ny by, idet den blev etableret som rekreativ militærlejr under 2. Verdenskrig. Dengang hed stedet Site Six, og det lå godt ved søen Lake Havasu, der blev kunstigt skab med anlægget af dæmningen Parker Dam i midten af 1930erne. Søen udgør en del af Colorado Rivers løb, og den ligger på grænsen af Arizona og Californien.

I 1958 købte erhvervsmanden Robert McCulloch godt 13 kvadratkilometer jord i området, og han supplerede købet med yderligere 53 kvadratkilometer, før Lake Havasu City blev grundlagt den 30. september 1963. Den fik formel status af by i 1978, og siden da er byen blev en af de mest besøgte i Arizona.

Ud for centrum af Lake Havasu City ligger øen Pittsburgh Point, der tidligere var en halvø. I dag ligger øen adskilt fra resten af Arizona langs Bridgewater Canal, og forbindelsen til øen er byens største seværdighed. Her kan man se London Bridge, som Robert McCulloch købte af bystyret i den engelske hovedstad i 1968, da den skulle udskiftes. Amerikaneren gav 2,5 millioner dollar for byen, som derefter blev nøje skilt ad og sejlet til USA, hvor den blev samlet igen og indviet i 1971.

Hele området omkring London Bridge er seværdigt, og her kan man besøge Lake Havasu City Visitor Center og gå en tur langs kanalen og nyde udsigten til broen. Der er også butikker og spisesteder i området, hvor man også kan tage på en kort færgetur over Colorado River. Færgen sejler fra kajen lige nord for London Bridge, og efter en kort sejltur kommer man til byområdet Havasu Lake på søens vestlige bred i Californien. Her ligger Havasu Landing Resort & Casino, der bliver drevet af indianerstammen Chemehuevi.

Når man er i Lake Havasu City og krydser London Bridge, kommer man til Pittsburgh Point. Man kan køre rundt på øen eller tage en vandretur, og flere steder er der en udsigt over søen Lake Havasu og til Californien, der kun ligger få hundrede meter fra Arizona. Der er også dejlige strande langs Bridgewater Channel, hvis man vil nyde byens normalt gode vejr.

Vil man vide mere om byens og egnens historie, så kan man tage en tur på Lake Havasu Museum of History, der skildrer forskellige perioder og aspekter gennem historiske briller. Her er fx information om de oprindelige indianerstammer og deres kulturer, minedrift, handel, anlægget af Parker Dam og naturligvis tiden med Robert McCulloch og hans køb af London Bridge.

Lake Havasu City har også flere naturlige seværdige, som man kan nyde. En af dem er de mange fugle, der er omkring søen Lake Havasu. Man kan fx tage til Mesquite Bay nord for byen for at kigge over vandet. Det er også muligt at nyde mange stjerneklare aftener i ørkenen, fordi Robert McCulloch designede Lake Havasu City uden gadelamper i boligområderne. Den østlige ende af Bison Boulevard, Site Six Parking Lot på Pittsburgh Point, SARA Park og Yonder Park er nogle af de gode steder for at se stjernerne.

Ture fra byen

    Las Vegas, USA

    Las Vegas

    Las Vegas er glimmerens hovedstad med de mange glitrende neonskilte, imponerende show og fantastiske hotel- og kasinokomplekser. Her er aktiviteter 24 timer i døgnet; uanset om man tager hertil for at gå på spille, for at blive gift i et af de mange Wedding Chapels eller blot for at suge byens puls og entertainment til sig.

    Hotellernes underholdning er koncentreret omkring hovedgaden Las Vegas Boulevard, der også kaldes The Strip. En perlerække af megahoteller ligger langs gaden, og en del af besøget her i Nevadas største by er at besøge dem og deres ekstravagante buffeter og særlige attraktioner, man kan fx opleve er vulkanudbrud, store vandfald, springvand, pirater og Eiffeltårnet i halv størrelse.

    Læs mere om Las Vegas

     

    Phoenix, Arizona

    Phoenix

    Phoenix er hovedstad og den største by i den amerikanske stat Arizona. Området blev i nu hedengangne tider opdyrket af hohokam-folket, og resterne deres civilisation kunne man se i 1800-tallet, da bosættere begyndte at komme til dagens Arizona. I 1867 kom Jack Swilling hertil, og han startede dyrkning af jorden.

    Flere kom til, og Lord Darrell Duppa foreslog at kalde det voksende sted for Phoenix; som en by rejst på en hedengangen civilisation. Den nye by blev formelt godkendt i 1868, hvor der blev åbnet et posthus med Jack Swilling som postmester. I 1870 valgte indbyggerne at flytte byen cirka 5 km mod vest, og her voksede Phoenix til omkring 2.500 indbyggere i 1880.

    Læs mere om Phoenix

     

    Hotel Monte Vista, Flagstaff, Arizona, USA

    Flagstaff

    Flagstaff er en by i den nordlige del af Arizona. Den ligge i et område, der oprindeligt var beboet af Sinagua-folket, som boede her fra omkring år 500 til 1425. Den moderne bosættelse Flagstaff begyndte i 1876, da en gruppe pionerer fra Boston slog lejr nær en lille kilde og rejste en flagstang for at fejre nationens hundrede års jubilæum. Ankomsten af ​​Atlantic and Pacific Railroad i 1882 forvandlede derefter Flagstaff til en travl jernbaneby, og nybyggere etablerede butikker, saloner og meget mere.

    Flagstaffs vækst fortsatte med etableringen af ​​tømmer- og landbrugsindustrien, som spillede en væsentlig rolle i byens tidlige økonomi. Flagstaffs strategiske placering langs den historiske Route 66 og dens nærhed til naturlige vidundere som Grand Canyon har siden da gjort byen og området til en populær destination for turister. Flagstaffs højde over havet giver et køligt klima og en fantastisk udsigt over de omkringliggende San Francisco Peaks.

    Læs mere om Flagstaff

     

    Joshua Tree National Park

    Joshua Tree National Park

    Joshua Tree er en nationalpark, som er opkaldt efter træet yucca brevifolia, der på engelsk hedder Joshua Tree. Træet blev i sin tid opkaldt efter Josva, og det var af mormonske bosættere, der mente, at træet lignede den bibelske fortælling om Josva, der rakte hænderne op under bøn.

    Man kan køre ind i nationalparken flere steder. Den nemmeste og bedste for en almindelige rundtur er fra nordvest og byen Joshua Tree. Her ligger der et besøgscenter for parken, og herfra udgår Park Boulevard, der leder til og gennem Joshua Tree National Park.

    Ved at følge Park Boulevard kan man køre en dejlig tur på cirka 1,5 times kørsel, hvortil man skal lægge den tid, man stopper i parken. Langs boulevarden kan man se utallige Joshua-træer og også parkens storslåede sten- og ørkenlandskaber, der byder på alt fra sletter til bjergformationer.

    Det kan anbefales at stoppe på de steder, hvor der er vandreruter og tilhørende parkeringsområder. Her kan man gå ad stier i det naturlige landskab, og turene varer cirka 30-60 minutter pr. tur. De naturlige steder at stoppe er Hidden Valley og Barker Dam langs Park Boulevard og herefter tage en afstikker af Keys View Road til Keys View, der giver et fantastiske panoramaudsyn over Coachella Valley, Palm Springs og Mount San Jacinto.

    Vær opmærksom på, at temperaturen om sommeren ofte er særdeles høj og med en bagende sol. Det er noget, der kræver sine forholdsregler i form at solcreme, mad og masser af vand i bilen.

     

    Palm Springs, Californien

    Palm Springs

    Palm Springs er en af flere byer, der ligger i den californiske ørken i dalen Coachella Valley øst for Los Angeles. Byen er kendt for dens milde og varme klima, mange aktivitetsmuligheder og nærhed til flere spændende steder i naturen.

    Palm Springs blev særlig kendt i første halvdel af 1900-tallet, hvor byen udviklede sig til et populært feriemål. Bjerget Mount San Jacinto vest for byen sikrede og sikrer stadig besøgende behagelige temperaturer selv om vinteren, der kan være kølig ved Stillehavet. Der blev bygget flere og flere hoteller, og luksus tiltrak filmstjerner og andre kendisser.

    Læs mere om Palm Springs

Tilmeld dig vores nyhedsbrev