Little Havana er bydelen, hvor det store antal cubanske immigranter har slået sig ned. Senere har også andre folkeslag fra Syd- og Mellemamerika bosat sig i Little Havana, ikke mindst nicaraguanere. Ved et besøg i bydelen kan man derfor opleve en dejlig stemning, der er en blanding af caribisk og sydamerikansk kultur.