London rejseguide

Big Ben

Når man hører navnet Big Ben, tænker de fleste på klokketårnet ved Londons Westminster. Det er dog den store klokke i tårnet, der hedder Big Ben, mens selve tårnets officielle navn er Elizabeth Tower. Det var i 2012, det ellers navnløse tårn blev opkaldt efter den engelske dronning i forbindelse med hendes 60-års jubilæum på tronen.

Elizabeth Tower blev bygget som en del af Charles Barrys plan for et nyt palads, der skulle erstatte det i 1834 udbrændte Westminster Palace. Designet stod Augustus Pugin for, og det står i hans berømte nygotiske stil.

Dimensioner på Elizabeth Tower er 96 meter i højden. Urskiverne måler 7 meter i diameter, mens urenes visere er henholdsvis 4,3 meter og 2,7 meter lange. Også uret er udført efter Augustus Pugins tegninger, og under skiverne kan man se inskriptionen: ”Domine salvam fac reginam nostram Victoriam primam”, der hentyder til Guds beskyttelse af dronning Victoria I.

Klokken Big Ben er tårnets største, og den blev i sin første udgave støbt den 6. august 1856 i Stockton-on-Tees. Klokken blev opkaldt efter Sir Benjamin Hall, hvis navn også blev skrevet på den. Big Ben vejede 16 ton, og 16 heste trak den til London. Under test gik klokken i stykker, og en ny måtte støbes. Det skete 10. april 1858 i London med en vægt på 13,5 ton. Det tog 18 timer at hejse klokken 61 meter op, og også den gik i stykker. Det skete grundet slaghammeren, men Big Ben kunne denne gang repareres, og siden da har tonen været en anelse anderledes end oprindeligt.

Westminster Palace

Westminster Palace er et af Londons vartegn og mødestedet for både det britiske overhus, House of Lords, og underhus, House of Commons. De to huse går samlet under betegnelsen Parlamentet/Houses of Parliament. Westminster Palace ligger ved Themsens bred, og det store bygningskompleks har fået navn efter Westminster Abbedi/Westminster Abbey, der ligger umiddelbart nordvest for paladset.

Det nuværende palads er det nyeste af de to udgaver af Westminster Palace, som har stået her gennem årene. Det første kongepalads på dette sted blev opført i 1000-tallet, og det var de britiske kongers residens, indtil en brand ødelagde store dele af bygningerne i 1512. Efter branden fortsatte parlamentet med at have sæde i de med årene genopbyggede paladsbygninger. Flere andre institutioner som fx landets højesteret fik også sæde i paladset, der indtil endnu en brand i 1834 stod markant anderledes bygget end før 1512. Kongen flyttede officielt til Whitehall Palace senere i århundredet.

Med branden i 1834 overlevede kun få dele af det første Westminster Palace; det drejede sig fx om Westminster Hall og Jewel Tower. Efter branden fik arkitekten Charles Barry opgaven med at genopføre paladset. Hans design er storslået nygotik, og på nær Jewel Tower blev resterne fra det tidligere Westminster Palace indeholdt i det nye bygningskompleks. Det nye palads blev desuden markant udvidet, og det kom til at rumme flere end 1.100 rum og sale, hvoraf en del af dekorationen blev tegnet af Augustus Pugin.

Westminster Palace stod færdigt efter omkring 30 års byggeri i 1870. Helheden består af en 266 meter lang facade mod Themsen og en nygotik, der historisk tager udgangspunkt i 1400-tallets gotik.

Der er tre hovedtårne i bygningskomplekset Westminster Palace. Mod nord ligger Elizabeth Tower, der bedre kendes som Big Ben, mens det 91 meter høje Central Tower troner oktogonalt over parlamentets centrale hal. Det højeste og mest bastante tårn ligger mod syd. Det er Victoria Tower, der når en højde på 98,5 meter.

Ved foden af Victoria Tower er den kongelige indgang, som den britiske monark benytter, når fx parlamentet skal åbnes. Monarken gennemfører forskellige ceremonier i Westminster Palace, der formelt fortsat er kongeslot på trods af, at det ikke er den royale residens.

Indvendigt er de to kendteste sale overhusets Lords Chamber og underhusets Commons Chamber. I Lords Chamber er der en overdådig udsmykning, og her har monarken også en trone. Foran tronen er den såkaldte Uldpude/Woolsack, der repræsenterer den historisk vigtige handel med uld.

I den nordlige ende af paladset ligger Commons Chamber, der i sin nuværende udsmykning blev åbnet i 1950 grundet ødelæggelse af den victorianske indretning under 2. Verdenskrig. Grønne bænke overfor hinanden giver plads til regeringspartier og opposition i ofte ganske livlige debatter. Salen er i øvrigt for lille til at kunne give siddeplads til alle parlamentsmedlemmer, så ved vigtige afstemninger bruges også ståpladser.

En tredje imponerende sal er Westminster Hall, der er den ældste bevarede del af Westminster Palace. Salen blev bygget i 1097 som den største sal i Europa. Den oprindelige tagkonstruktion blev dog udskiftet i slutningen af 1300-tallet. Salen har blandt andet været anvendt til monarkers kroningsbanketter.

Westminster Abbey

Den store og fornemme kirke Westminster Abbey blev grundlagt som kloster i 1065, og allerede året efter blev den kroningskirke for først den sidste saksiske konge, Harold Godvinson, og normanneren William I. Siden da er britiske monarker kronet her og bisat herfra, og den har derved lagt gulve til utallige store ceremonier.

På trods af navnet er kirken ikke abbedi i dag. Mellem 1540 og 1550 havde den status af katedral, men siden 1560 har den været benævnt Royal Peculiar, hvilket er betegnelsen for en kirke, der hører direkte under den britiske monark og derved ikke er underlagt en bispestol.

Selve kroningerne har siden 1308 fundet sted, hvor hovedpersonen har siddet i stolen King Edward's Chair, der opbevares i Westminster Abbey. Udover kroninger og bisættelser har der også været holdt mange kongelige bryllupper i Westminster; herunder for de siddende monarker Henrik I og Richard II. Af nyere begivenheder besøgte pave Benedict XVI Westminster Abbey som den første pave den 17. september 2010.

Fra 1245 fik kirken sit nuværende gotiske udseende. Ombygningen blev dengang sat i gang af kong Henry III. En del af den vestlige facade er dog nyere, og kirkens to tårne blev opført i årene 1722-1745. De forskellige byggetider har dog alle fulgt samme fornemme gotiske ydre, hvorved kirken fremstår i harmonisk arkitektur.

Westminster Abbeys indre er seværdigt. Man bliver straks efter indgangen mødt af det imponerende og stilrene gotiske kirkerum med hvælvinger højt oppe over gulvniveau. Ud over de mange fornemme bygningsdetaljer kan man med fordel tage en rundgang forbi de seværdige kapeller. Blandt dem er kong Henrik VIIs kapel fra 1503-1519, og det regnes som et af de fornemste af sin slags fra sengotikken i Europa.

Man kan også se en række kongegrave; ikke mindst kirkens grundlægger, St. Edward, hvis sarkofag er det helligste relikvie, der opbevares i Westminster Abbey. I kirken er der også et museum, der er indrettet i en del af den tidligste bygning fra 1065. På museet kan man opleve diverse kongelige effekter og andre skatte fra kirkens historie.

I tilknytning til selve kirken Westminster Abbey ligger to andre smukke bygninger; Chapter House fra 1245-1253 og det tilhørende kloster. Chapter House er ottekantet og byder på et særdeles smukt indre med fine mosaikvinduer, mens Westminster Abbeys kloster er et idyllisk klostermiljø med elegante buegange omkring en klostergård.

Tower Bridge

Tower Bridge er en kombineret klapbro og hængebro, der med sin karakteristiske arkitektur og centrale beliggenhed er blevet et af Londons verdensberømte vartegn. Det navn kommer fra Londons gamle borg, Tower of London, der ligger tæt på Tower Bridge på nordsiden af floden Themsen.

Broens historie startede med Londons udvikling i 1800-tallet. Gennem dette århundrede var der stadig mere trafik og handel i det østlige London, og der var derved opstået et behov for en bro øst for London Bridge. Der var også trafik på Themsen til havneområderne ved Pool of London, og man kunne derfor ikke bygge en traditionel fast bro som fx London Bridge.

I 1877 blev der nedsat en komité for at sikre udvikling af en løsning, og den kom med Sir Horace Jones’ forslag, hvor han skitserede en bro med den nuværende løsning. Byggeriet startede i 1887, og broen kunne indvies den 30. juni 1894 af den senere kong Edward VII og hans hustru, Alexandra af Danmark.

Tower Bridge er 244 meter lang, og hvert af de to tårne er 65 meter høje. Tårnene er nygotiske og bygget med overdækkede gangpassager mellem dem i toppen. Derved kunne man stadig komme over Themsen, når broens klapper var oppe i gadeniveau. Fra toppen af Tower Bridge er udsigten meget fin; blandt andet til Tower of London mod nordvest. I dag er det sjældent, at broklapperne går op. Det forekom ofte tidligere og også under opførelsen af broen på grund af den store trafik på Themsen.

Ved et besøg ved Tower Bridge kan man prøve Tower Bridge Experience, der udover en tur til toppen byder på gamle fotografier og film fra opførelsen samt et besøg til de originale maskiner, der drev broklapperne fra broens åbning.

Tower of London

Tower of London er normannernes gamle borg, som ligger ved Themsen og var en del af deres erobring af England. Opførelsen af borgen Tower of London blev påbegyndt i 1066, og det var under Vilhelm I Erobreren, Det Hvide Tårn/White Tower blev rejst i 1078. Tårnet kom til at lægge navn til hele anlægget, Tower of London, der skulle sikre normannernes kontrol over Themsen og London. White Tower blev også bygget som kongelig residens, hvorved kongen kunne opholde sig her. Det var og er således et af de fornemste kongelige paladser, der blev opført omkring år 1100 i Europa.

Tower of London står i dag som et borganlæg med White Tower som den centrale bygning med fire hjørnetårne og en højde på 27 meter. Denne bygning blev opført, så den stod som et magtsymbol mod det angelsaksiske London, der i 1000-tallet lå vest for borgen.

Omkring White Tower, der er den ældste del af borgen, er der to ringmure, hvoraf kong Richard I Løvehjerte lod den inderste anlægge i 1190erne. Den ydre mur stammer fra kong Edward Is tid, og han foretog ud over muren en del ombygning af Tower of London, der stod færdig i sit nuværende layout i 1285. Efter denne er Towers værft dog blevet anlagt ved Themsen i de sidste årtier af 1300-tallet, og i 1400-tallet blev White Towers øverste etage og nuværende tagkonstruktion bygget.

Omkring White Tower er der forskellige bygninger, der er opført gennem århundrederne. Blandt dem er kasernen Waterloo Barracks umiddelbart nord for White Tower og kirken Chapel Royal of St. Peter ad Vincula mod nordvest.

I dag står Tower of London smukt som et af Londons vartegn og en af Europas smukkeste borganlæg fra sin tid. Selve borgkomplekset er seværdigt, og det er også her, man kan opleve de kendte Beefeater-vogtere, hvis formelle navn er Yeomen Warders. De opstod som kongens personlige livvagter i 1485 under Henrik VII. Deres rolle som livvagter ophørte under kong Georg II, og i dag er de fint uniformerede vogtere til glæde for besøgende.

I mange århundreder fungerede Tower of London som fængsel, og denne historie kan også opleves her. Man kan fx stifte bekendtskab med borgens rolle som torturkammer, og her er et fangehul ved Traitor’s Gate. Af kendte fanger kan fx nævnes kong Henry 6. og Rudolf Hess.

Tower of London er også berømt som hjemsted for Englands værdifulde kronjuveler og kronregalier. De har gennem mange århundreder ligget i Juvelhuset/Jewel House, hvis udstilling i dag kan ses i en del af Waterloo Barracks. Samlingen af diamanter og juveler regnes som en af verdens mest værdifulde, og her er fx kroner, sceptre, rigsæbler og sværd. Sankt Edwards Krone/St. Edward’s Crown er selve kongekronen, som fortsat bliver brugt ved kroninger. Den er fra 1662 og udført i massivt guld med 444 indsatte ædelsten og perler, hvilket i alt giver den en vægt på 2,25 kilo. Af andre kroner er der blandt andre den skotske og kejserkronen fra Indien.

St Paul’s Cathedral

St Paul’s Cathedral er en anglikansk katedral, og den er sæde for Londons biskop. Den blev opført på bakken Ludgate Hill, der er det højeste punkt i byen London. Dens navn stammer fra den første kirke på stedet; den blev grundlagt i år 604 og dedikeret disciplen Paul.

Efter de første tre kirker blev den såkaldte Old St Paul’s opført af normannerne fra 1087. Kirken blev indviet i 1240, og derved var der både romanske og gotiske stiltræk i den store bygning. Dens dimensioner var 178x30 meter, og den var prydet af et 149 meter højt, centralt spir. Det høje spir blev ramt af et lynnedslag i 1561, og resten af kirken gik til grunde i Londons store bybrand i 1666.

Det blev besluttet at rive ruinerne af Old St Paul’s ned og i stedet opføre en ny og moderne kirke. Bygningen kom Sir Christopher Wren til at stå for; han stod bag omkring et halvt hundrede kirker i London i denne periode. Grundstenen blev lagt i 1675, og den sidste sten blev lagt på byggeriet i 1708. I 1711 blev St Paul’s Cathedral officielt erklæret færdigopført og dermed indviet. Bygningsdetaljer i udsmykningen blev der dog arbejdet med til 1720erne.

Det dominerende kendetegn ved St Paul’s Cathedral er den majestætiske kuppel, der indtil 1962 var den højeste bygning i London. Kuplen var bygningsmæssigt en af de vanskeligste ting at realisere; der skulle imponerende udefra med sin størrelse, og samtidig skulle kuplen være tilpas tæt på kirkegængerne, så disse kunne nyde udsmykningen bedst muligt. Løsningen var en ydre og indre kuppel med afstand mellem hinanden.

Arkitekturen er i udgangspunktet i overgange fra renæssance til barok stil i en variant, hvor Christopher Wren var inspireret af italienske Andrea Palladios byggerier. Den store kuppel og den vestlige facade er de væsentligste ydre karakteristika. Indvendigt er et stort, smukt og lyst kirkerum, hvor den elegante dekoration blandt andet kan opleves i kuplen.

I kirken er der forskellige interessante ting at opleve. I krypten ligger blandt andet hertugen af Wellington, Horatio Nelson og Winston Churchill begravet. I kirken er et seværdigt monument af netop hertugen af Wellington med sin hest Copenhagen. Monumentet blev installeret efter mange år i 1912; tidligere fandt man det upassende at placere en hest i kirkerummet.

British Museum

British Museum er et must for stort set alle besøgende i London, hvis interessen står på kultur og historie fra stort set alle egne af kloden. Museets samlinger er blandt verdens største og består af flere millioner effekter fra alle kontinenter på Jorden. Der er så mange højdepunkter, at man meget nemt kan benytte timer og dage i det store bygningskompleks.

Museet blev grundlagt i 1753 med udgangspunkt i videnskabsmanden Sir Hans Sloanes samlinger, og det slog dørene op i 1759 i 1600-talspalæet Montagu House, der lå på samme sted som dagens museum. Montagu House blev opført af Ralph Montagu, der var den første hertug af Montagu. Palæet blev revet ned i 1840erne for at give plads til en større nybygning, der skulle kunne huse den stadigt voksende samling.

Siden da er museet fortsat med at vokse, hvilket ikke mindst er sket gennem de britiske kolonier og international handel gennem århundrederne. Bygningen er blevet udbygget siden 1800-tallet, og en af de spektakulære opførelser er indretningen af det centrale samlende område, Great Court, i hvis midte man kan se den smukke og kuppelklædte læsesal, der stammer fra 1857. Læsesalen, The Reading Room, er blandt andet anvendt i flere film; fx i Alfred Hitchcocks Blackmail fra 1929.

Af det store museums mange topseværdigheder fra nuværende og hedengangne kulturer kan nævnes friserne fra Athens Parthenon på Akropolis og utallige egyptiske skatte som sfinkser og mumier. Rosettestenen, der blev opdaget under Napoleons felttog til Egypten i 1799, er her også; den blev senere nøglen til dechifrering af de egyptiske hieroglyffer.

Dele af mausoleet i Halikarnassos, der er et af oldtidens syv vidundere, og en original stenfigur fra Påskeøen kan også opleves. Fantastiske og enestående fund og værker findes således i et sådant omfang, at man kan bruge flere dage på museet og alligevel kun have set en lille del af samlingerne.

Covent Garden Market

Covent Garden er navnet på et kvarter i London, og for mange er navnet nærmest synonymt med det tidligere frugt- og grøntmarked, der i dag er det berømte Covent Garden Market.

Covent Garden Markets torvehaller fra 1832 er centrum for et sandt folkeliv og et must at opleve i byen. Hallerne blev i 1980 indrettet som et indkøbscenter med butikker, cafeer og pubber, og det er stadig tilfældet. Det tidligere frugt- og grøntmarked blev i 1974 flyttet til et for den store engroshandel mere hensigtsmæssigt sted i bydelen Nine Elms, og det hedder nu New Covent Garden Market.

En kuriositet omkring Covent Garden Market er den gamle metrostation med samme navn. Det er en af Londons ældre stationer, der på charmerende vis ikke er dimensioneret til det 21. århundredes trafikmængder, og der er således store elevatorer, som bringer passagerer mellem gadeplan og perroner.

Imperial War Museum

Imperial War Museum et af Londons store og berømte museer. Det blev grundlagt i 1917 til minde om de mange faldne i den dengang igangværende 1. Verdenskrig. Museet blev indrettet i glasbygningen Crystal Palace, der var opført i forbindelse med verdensudstillingen i London i 1851, og det kunne åbne i 1920.

I årene 1924-1936 lå institutionen i bygningen The Imperial Institute i South Kensington; denne er siden revet ned. Imperial War Museum blev herefter indrettet i det tidligere sygehus, Bethlem Royal Hospital, hvor det fortsat ligger. Hospitalsbygningen blev i sin tid bygget færdig i 1814.

Museet startede som mindemuseum om 1. Verdenskrig, men med tiden blev dets fokus udvidet med først 2. Verdenskrig og siden alle krige og konflikter, hvor britiske soldater eller tropper fra Commonwealth har deltaget siden 1914. I de store og fornemt formidlede udstillinger kan man opleve mange temaer, effekter og andre fra forskellige dele af krige, konflikter og deltagere heri.

Blandt andet vises situationerne fra 1. Verdenskrigs kampe i skyttegrave og 2. Verdenskrigs mange bombardementer af London på meget levende vis. Man kan se ting som fly, tanks og raketter som fx Harrier og Spitfire, en sovjetisk T-34 og en tysk V2-raket.

Flere seværdigheder og mere info

Køb pdf-bogen om London her.