Se på kortet
Luzern Altstadt, Löwengraben, Luzern, Schweiz
Læs om byen
Luzern er en by, der ligger i den tysktalende del af Schweiz langs bredden af Vierwaldstättersøen og floden Reuss. Byens historien startede omkring år 750 med grundlæggelsen af et benediktinerkloster dedikeret Sankt Leodegar. Der voksede en bosættelse frem, som var underlagt Murbach Abbedi i Alsace, og byen opnåede først sin frihed fra abbediet i 1178. Habsburgske kong Rudolf I fik autoritet over området i slutningen af 1200-tallet, hvilket dog ikke behagede byens borgere.
Luzern dannede det såkaldte Eidgenossenschaft sammen med nabokantonerne Uri, Schwyz og Unterwalden i 1332, og Bern, Zug og Zürich indtrådte også i alliancen, hvilket var medvirkende til at fjerne den østrigske magt over områderne. Den schweiziske sejr i Slaget ved Sempach i 1386 var med til at styrke den schweiziske konføderation, og i 1415 opnåede Luzern rigsfrihed af den tysk-romerske kejser Sigismund. I den tid blev infrastrukturen udviklet i Luzern, og et selvstyre blev udviklet.
Fra 1500-tallet udviklede Luzern sig på ny, men det blev religiøst turbulente tider. Da konføderationen brød op under reformationen, blev de fleste nærliggende byer protestantiske, men Luzern forblev katolsk. Katolikkerne sejrede over protestanterne i Slaget ved Kappel i 1531, og derefter dominerede de katolske byer konføderationen. I 1567 kom jesuitter til Luzern, der nød opbakning fra kardinal Carlo Borromeo, der var ærkebiskop af Milano. Protestantiske byer som Zürich, Bern og Basel besejrede dog de katolske styrker i Toggenburg-krigen i 1712, og derved gik Luzerns fremtrædende position i konføderationen tabt.
Industrialiseringen og den moderne udvikling kom til Luzern i sidste del af 1800-tallet. Fra 1850 til 1913 blev byens befolkningstal firdoblet, og det var også en periode, hvor Luzern blev forbundet til blandt andet Basel, Zug og Zürich med jernbaner. Luzern blev også en velbesøgt by af kunstnere og notabiliteter, og fx boede og arbejdede Richard Wagner en tid i byen. Dronning Victoria besøgte Luzern i 1868 og så flere seværdigheder under sit ophold. Der blev opført store og luksuriøse hoteller, som stadig ligger i byen og kendetegner dens historie.
I dag kan man gå nogle dejlige ture i Luzern, som ligger naturskønt omgivet af betagende natur. Man kan starte en spadseretur på Bahnhofplatz, hvor byens moderne banegård ligger. Den blev designet af Santiago Calatrava som afløser for den gamle banegård fra 1896, som gik tabt i en brand. Foran stationen kan man dog se en portal fra den tidligere bygning, og herfra kan man gå langs både Reuss og Vierwaldstättersøen. Ved banegården kan man også besøge Kunstmuseum Luzern, der hører til de førende af sin slags i Schweiz med omfattende samlinger og udstillinger.
Fra Bahnhofplatz kan man gå langs Reuss mod vest, og her kan man hurtigt se den nok mest kendte seværdighed i Luzern. Det er Kapellbrücke, som er en godt 200 meter lang overdækket bro over floden. Broen blev oprindeligt opført cirka 1365 som en del af Luzerns befæstninger, idet broen kunne beskytte mod angreb fra søen med blandt andet Wasserturm på midten af broen. Lidt længere mod vest kan man se den ligeledes overdækkede gangbro, Spreuerbrücke, der blev opført i begyndelsen af 1400-tallet. Man kan også gå til den nordlige del af centrum, hvor Museggmauer står som en storslået del af byens forsvarsværker. Museggmauer er 870 meter lang og er bevaret med fæstningstårne undervejs.
Der er også en del kirker i Luzern, hvor Peterskappelle ved Kapellbrücke gav navn til den kendte bro. Nord for Reuss kan man også se Hofkirche St. Leodegar og Matthäuskirche, hvor Richard Wagner blev gift med Cosima von Bülow den 25. august 1870. Syd for floden ligger Franziskanerkirche og Jesuitenkirche, der med sit overdådige barokinteriør er byens smukkeste kirke. I centrum kan man også Luzerner Theater og Rathaus Luzern, der blev opført som byens rådhus 1602-1606.
Det er også en god idé at gå til det smukke Löwendenkmal, der er et mindesmærke, som ligger i en fredfyldt oase i den nordøstlige del af Luzerns centrum. Løvemonumentet mindes i allegorien om en døende løve de schweiziske garder, der faldt under stormen af Tuilerierne i Paris den 10. august 1792. Designet stod danske Bertel Thorvaldsen for, mens Lukas Ahorn fra Konstanz udførte værket fra 1820 til 1821. I samme del af byen kan man gå en dejlig tur langs byens søbred og se flere smukke hoteller som fx det slotsagtige Grand Hotel National, der åbnede i 1870.