Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Magdeburg ligger smukt ved Elbens bredder og er en by med mange seværdigheder, skønne parker og en rig historie, der kan ses og opleves flere steder i centrum. Byen kendes naturligvis også for Magdeburgrettighederne, der var en samling bylove med stor indflydelse på styret i mange europæiske byer.

Domkirken dominerer Magdeburgs skyline, og den er en af byens mest berømte bygningsværker. Kirken blev grundlagt af den tysk-romerske kejser Otto I, der i dag ligger begravet i domkirken. Han etablerede Magdeburg som den populært sagt første hovedstad i det tyske område, og det smittede af på byen gennem århundreder.

Der er flere gamle kirker og klostre i Magdeburg, der også er kendetegnet ved smukke og spændende byggerier fra nyere tid. Man kan opleve mange eksempler fra gründerzeit-tiden og fra DDR's prægtige 1950er-arkitektur. Det er også i Magdeburg, man kan nyde Friedensreich Hundertwassers sidste projekt, Grüne Zitadelle.

I dag er Magdeburg hovedstad i staten Sachsen-Anhalt, og der er meget at se i omegnen af byen. Der er ikke langt til det spændende vandvejkryds, hvor en kanal krydser Elben. Bjergkæden Harzen med de hyggelige byer er der heller ikke langt til, lige som man også køre komme nemt til Bauhaus i Dessau, byen Halle og Luthers Wittenberg.

Topseværdigheder

    Magdeburger Dom

    Magdeburg Domkirke
    Magdeburger Dom

    Magdeburger Dom er byens domkirke, og den hedder officielt Dom zu Magdeburg St. Mauritius und Katharina. Kirken står som den dominerende bygning i Magdeburgs skyline med tvillingetårnene, som kan ses fra lang afstand. Den oprindelige kirke på stedet blev grundlagt i 937 som et abbedi med finansiering fra kong Otto, der senere blev tysk-romersk kejser. Ottos kirke blev opført med blandt andet anvendelse af søjler, som kongen havde erhvervet fra Det Vestromerske Rige.

    Otto udvidede kirken i 955, og kirken fik status af katedral. I 968 gjorde kejser Otto katedralen til ærkebispesæde på trods af beliggenheden på den østlige grænse af riget. Dette skyldtes planerne om udbredelsen af både kristendommen og Det Tysk-Romerske Rige mod øst. Planerne blev ikke fuldført, og Otto døde i 973, hvorefter han blev begravet i katedralen ved siden af sin hustru, der var gået bort i 946.

    Domkirken gik til grunde ved en brand i 1207, og ærkebiskop Albrecht I von Käfernburg besluttede at nedrive stort set alle de bevarede dele for i stedet at opføre en ny katedral. Branden i 1207 ødelagde også kejserpaladset, der lå umiddelbart nord for domkirken. Der stod også en anden kirke ved siden af domkirken, som brændte ned, og ruinen af den blev anvendt som materialer til den nye domkirke.

    Ærkebiskoppen var berejst og havde fundet inspiration i Frankrig til byggeriet af den nye domkirke, der blev Tysklands første gotiske katedral. Opførelsen af koret blev begyndt i 1209, og her var den romanske byggestil stadig tydelig. Efter nogle årtier blev den gotiske stil stadig mere dominerende i det store bygningsværk, der løbende blev udvidet i forhold til de oprindelige planer. Flere gange stoppede byggeriet, der dog stod færdigt i 1520, hvor korset blev sat på det nordlige tårn.

    Kort efter færdiggørelse rullede reformationen. Martin Luther prædikede i domkirken i 1524, og herefter blev flere af områdets små kirker protestantiske. I domkirken blev den første protestantiske gudstjeneste holdt i 1567. Gennem de følgende århundreder blev Magdeburg blandt andet angrebet under Trediveårskrigen og givet til Napoleon, hvis franske tropper brugte domkirken som lager og staldbygning. Under 2. Verdenskrig blev domkirken heldigvis i det store hele reddet fra de allierede bombardementer af byen.

    I dag kan man besøge domkirken, der byder på to tårne på cirka 100 meter i højden og et imponerende kirkerum, hvis dimensioner giver 32 meter til loftet. Man kan se det gotiske rum, men man kan også lægge mærke til overgangen fra romansk til gotisk arkitektur flere gange, hvor håndværkerne lærte gotikken under byggeriet. Man kan også se meget kunst i kirken som fx Ernst Barlachs Magdeburger Ehrenmal og naturligvis kejser Ottos grav som et højdepunkt.

     

    Breiter Weg

    Breiter Weg er Magdeburgs hovedstrøg, og gaden var tidligere bebygget med smukke palæer og borgerhuse i barok. Gaden var en af de flotteste barokgader i Tyskland indtil 2. Verdenskrigs ødelæggelser, der desværre gik hårdt ud over både gaden og Magdeburgs centrum. Gaden blev genetableret, og den forbinder Universitätsplatz i nord med Hasselbachplatz i syd. Undervejs passerer den byens centrum.

    På trods af ødelæggelserne under krigen, er der meget at se langs Breiter Weg. Husene med numrene 178 og 179 er de eneste, der er bevaret i barok, og de står som eksempler på gadens fortid. I DDR-tiden blev gaden bebygget med meget nyt, og mod nord kan man se bygninger og byplaner fra den tid. Det er også her, Friedensreich Hundertwassers Grüne Zitadelle ligger, og mod syd er der mange smukke huse fra Gründerzeit-perioden.

     

    Grüne Zitadelle, Magdeburg

    Det Grønne Citadel
    Grüne Zitadelle

    Grüne Zitadelle er en bygning, der blev færdigbygget i 2005 som det sidste af kunstneren Friedensreich Hundertwassers mange store og berømte projekter. På stedet stod kirken Nikolaikirche indtil 1959, hvor kirkeruinen blev revet ned. Der blev i stedet opført et hus i plattenbau. Det var planen, at Hundertwasser skulle ombygge plattenbau-bygningen, men man valgte i stedet at opføre hans design som en smuk nybygning.

    Som andre af den østrigske kunstners bygninger er Grüne Zitadelle en helt anderledes bygning end alle andre. Spir og tårne supplerer Magdeburgs gamle skyline, og materialer, former og farvespil er en fryd for øjet, når man kommer til værket. Man kan gå gennem indre gårdhaver og se Grüne Zitadelles skinnende gyldne kugler, duftende blomsterenge og dansende vinduer.

     

    Magdeburgrytteren
    Magdeburger Reiter

    Magdeburger Reiter er en rytterstatue, der stammer fra midten af 1200-tallet. Den er et mesterværk i europæisk gotik, og den står i en slags lanterne sammen med to statuer af jomfruer. Oprindeligt havde rytterstatuen forskellige farver, før den blev forgyldt i 1600-tallet. Statuen står på pladsen Alter Markt, og den er en kopi af den originale, der kan ses på Magdeburgs kulturhistoriske museum.

    Skulpturgruppen med Magdeburger Reiter blev udarbejdet i sandsten. Rytteren sidder oprejst på sin hest og parerer den med venstre hånd, mens højre hånd er strakt ud. Det fine tøj og kronen identificerer rytteren som hersker. De to kvindefigurer viser de jomfruer, der var en del af herskerens synlighed over for sit folk, og den ene af dem bærer et skjold, mens den anden har båret en flaglanse.

    Tilstedeværelsen af Magdeburger Reiter skyldes, af Magdeburg i datiden var en vigtig grænseregion mod det østligere slaviske bosættelsesområde. Siden Otto I's tid havde der ligger en såkaldt kejserpfalz i byen ved Magdeburgs domkirke. Det vides ikke, hvem Magdeburger Reiter personificerer, men sammenhængen med kejserresidensen er åbenbar. Placeringen på byens gamle marked taler for, at rytteren er kejser Otto I.

     

    Ulrichplatz, Magdeburg

    Ulrichplatz

    Ulrichplatz er en af Magdeburgs smukke pladser, hvor man kan se fine anlæg og smuk arkitektur fra den tidlige DDR-tid. Efter 2. Verdenskrigs bombardementer henlå der ruiner omkring pladsen, hvor den ødelagte Ulrichskirche også stod. Kirken gav navn til pladsen, men den blev revet ned i 1956 som en af i alt otte beskadigede kirker i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning.

    I stedet for de ødelagte bygninger valgte DDR-styret at bygge storladne boligkaréer. De blev opført i smuk stalinistisk arkitektur og indviet i 1951. Pladsen blev i denne tid anlagt som storslået paradeplads, hvilket man tydeligt kan se på den imposante stil. Siden DDR-tiden er pladsen blevet mindre med byggeriet af Ulrichshaus, der blev opført i 1998.

Andre seværdigheder

    Altes Rathaus, Magdeburg

    Det Gamle Rådhus
    Altes Rathaus

    Altes Rathaus er Magdeburgs gamle rådhus, der kendes fra 1244, men som gennem århundrederne er blevet ødelagt af brande og krige. Derved er det ikke det originale 1200-talsrådhus, man kan se i dag. Dog er kælderen bevaret som restauranten Ratskeller, der er et af byens mange hyggelige spisesteder.

    I 1293 brændte rådhuset, der blev genopbygget samme år med arkader og en stor mødesal, der understregede den borgerlige indflydelse på byen. Rådhuset blev igen nedbrændt under 1600-tallets trediveårskrig, og det stod først genopført i 1713. Magdeburg voksede, og det gjorde byens administration også. Derfor opførte man Neues Rathaus nord for Altes Rathaus i årene 1905-1907.

    Begge rådhusbygninger blev ødelagt under allierede luftangeb i 1944 og 1945, og derfor måtte man igen til at genopføre Altes Rathaus, og den nye rådhusbygning blev også genopbygget. Altes Rathaus stod færdigt i 1979 i samme stil og udseende som bygningen fra 1713.

    Der er flere ting at se på og foran rådhuset. Ud over den smukke facade på Altes Rathaus kan man se ​billedhuggeren Heinrich Apels bronzedør, der viser scener fra Magdeburgs historie. Foran rådhuset står den forgyldte Magdeburger Reiter, og tæt herpå kan man se statuen Magdeburg Roland, der blev opstillet i 2005. Statuen symboliserer byens frihed og selvstændighed, og Magdeburgs første Roland kendes fra 1419.

     

    Ottonianum Domkirkemuseum
    Dommuseum Ottonianum

    Dommuseum Ottonianum er Magdeburgs domkirkemuseum, som blev åbnet i 2018. Før 2018 havde Magdeburg ikke et katedralmuseum som mange andre byer, men med de omfattende udgravninger i årene 2001-2010 fremkom idéen om et museum, hvor man kunne udstille resultaterne af udgravningerne. Etableringen blev besluttet, og byens gamle rigsbankbygning fra 1921-1923 blev valgt som sæde for museet.

    På museet kan man opleve spændende dele af Magdeburgs historie med fokus på tre udstillinger om henholdsvis kejser Otto I og dronning Editha, ærkebispesædet Magdeburg og om arkæologiske fund i og omkring den smukke domkirke, der ligger umiddelbart ved siden af museet.

     

    Kloster Kunstmuseum, Magdeburg

    Vor Frue Kloster Kunstmuseum
    Kunstmuseum Kloster Unser Lieben Frauen

    Kunstmuseum Kloster Unser Lieben Frauen er et spændende museum for både middelalder- og samtidskunst, som er indrettet i det gamle Vor Frue Kloster. Klostret blev grundlagt i årene 1015-1018, og det er Magdeburgs ældste, bevarede bygning. Klostret står også som et af de smukkeste eksempler på romansk arkitektur i Tyskland, lige som det en overgang var landets vigtigste kloster for Præmonstratenserordenen.

    I de smukke rammer er der mange ting at se; både bygningsmæssigt og i museets skiftende udstillinger. Samlingens fokus er kunst fra 1945 til i dag, og der er værker inden for især genrerne skulpturer, mediekunst og fotografier. Der er også en historisk samling, der omfatter skulpturværker fra antikken gennem middelalderen til barokken. Man kan også se området omkring klosteranlægget, der siden 1989 været udformet som en skulpturpark, som strækker sig ind i Magdeburgs gamle bydel.

     

    Kulturhistorisk Museum Magdeburg
    Kulturhistorisches Museum Magdeburg

    Kulturhistorisches Museum Magdeburg er et museum, der blev grundlagt i 1906 som det kunsthistoriske Kaiser-Friedrich Museum. Museumsbygningen blev da også netop opført 1901-1906 til at huse dette museum og dets samlinger af kunst og kunsthåndværk. Det var wienerarkitekterne Friedrich Ohmann og August Kirstein, der tegnede den centralt beliggende bygning.

    Det kulturhistoriske museums fokus er formidling af forskellige dele af Magdeburgs historie og kultur. Der er mange spændende temaer i udstillingerne, der blandt andet rummer arkæologiske samlinger, malerkunst, kunsthånvdværk, mønter, medaljer og meget andet, der kan bidrage til beskrivelsen af byens historie.

    Man kan fx besøge udstillingen Magdeburg – Die Geschichte einer Stadt, som er en interessant rejse gennem Magdeburgs historie. Det er også her, man kan se den originale statue af Magdeburger Reiter, der er fra 1200-tallet og et mesterværk i europæisk gotik. Statuen står i den smukke Kaiser-Otto-Saal. Magdeburger Reiter er et ensemble, der består af tre statuer. De stod i århundreder på Alter Markt, hvor man i dag kan se opstillede kopier af de gamle statuer.

     

    Landtag Sachsen-Anhalt, Magdeburg

    Sachsen-Anhalt Landdag
    Landtag von Sachsen-Anhalt

    Landtag von Sachsen-Anhalt er sæde for landdagen, der udgør parlamenterne i de tyske forbundsstater. Da Sachsen-Anhalt blev ny forbundsstat i det genforenede Tyskland, blev Magdeburg valgt som statshovedstad foran Halle. Med Magdeburgs status som hovedstad ligger der derfor også en landdag i byen. Bygningskomplekset med landdagen består af fire sammenbyggede huse med barokfacader ud mod Domplatz, og landdagens mødesal ligger som nybygning mod kompleksets gårdmiljø.

    Den smukke bygning med barokfacader blev hovedsageligt opført i 1720erne, og dengang bestod den af separate residensbygninger. Beboelseshuset med adressen Domplatz 7 tilhørte vinhandleren Johann Christian Winneberg, mens Domplatz 8 bestod af lejligheder. Domplatz 9 var hjem for den preussiske bygmester Cornelius von Walrave. Under 2. Verdenskrig blev de tre huse beskadiget, og de blev genopbygget 1953-1958 sammen med Domplatz 6, som man opbyggede med tilsvarende barokfacade som de øvrige huse. Husene blev ombygget til landdag i 1990erne.

     

    Hasselbachplatz

    Hasselbachplatz er en smuk plads, der ligger ved hovedgaden Breiter Wegs sydlige ende. Pladsen blev anlagt efter nedlæggelsen af Magdeburgs befæstninger i 1800-tallet, og på pladsen og i gaderne omkring den kan man se fine bygninger i den såkaldte Gründerzeitstil, der var præget af rige udsmykninger, hvor man benyttede både klassiske elementer og nationalromantisme.

    Da man sløjfede Magdeburgs befæstninger, udviklede man nye forstæder syd for centrum, som blev forbundet med bycentrum ad Breiter Weg, der blev forlænget hertil. Herved opstod pladsen, der blev opkaldt efter Carl Gustav Friedrich Hasselbach, der var mangeårig borgmester i Magdeburg. Fra 1890 til 1927 stod springvandet Hasselbachbrunnen på pladsen, men det blev flyttet af trafikale årsager, og en rekonstruktion kan i dag ses på Haydnplatz.

     

    Opernhaus, Magdeburg

    Operahuset
    Opernhaus

    Opernhaus er navnet på Magdeburgs operahus, der åbnede i 1907 som Centraltheater. På scenen kunne man nyde varietéer, indtil det blev scene for operetter fra 1922. På den tid var Stadttheater Magdeburg byen operascene, hvor man fra gulvet og balkoner kunne nyde forestillingerne i en tidstypisk fra 1870erne.

    Under 2. Verdenskrigs borbardementer blev både Centraltheater og Stadttheater ødelagt. Store dele af facaden og ydermurene af Centraltheater stod tilbage, og teatret blev genopbygget og åbnede som Maxim-Gorki-Theater i 1950. Det udviklede sig til det nuværende Opernhaus, mens Stadttheater aldrig blev genopført.

     

    Skuespilhuset
    Schauspielhaus

    Schauspielhaus i Magdeburg er en del af byens teaterscener, men bygningens startede på anden vis. Teatret har nemlig en fortid som bolig, idet det blev nemlig opført som Villa Klausemann, der var industrimanden Ferdinand Friedrich August Klausemanns residens.

    I 1906 erhvervede foreningen Harmonie-Gesellschaft residensen, som ved den lejlighed blev ombygget til forskellige sociale formål som fx dans og musik og som stort mødested. Fra 2. Verdenskrigs afslutning blev bygningen midlertidigt indrettet som teater, hvilket dog senere blev permanent.

    Tidligere var det på Stadttheater Magdeburg, at byens borgere primært så teaterforestillinger. Det var en klassisk teaterbygning, der blev opført i 1873-1878 og indrettet i samtidens smukt udsmykkede stil. Stadttheater blev ødelagt under 2. Verdenskrig, og teaterruinen blev revet ned i 1958.

     

    Albinmüller-Turm, Magdeburg

    Rotehorn Bypark
    Stadtpark Rotehorn

    Stadtpark Rotehorn er en park, der ligger på øen Großer Werder i Elben i det centrale Magdeburg. Parken blev anlagt i årene 1871-1874 med plæner, beplantninger og promenadestier. Den blev udvidet til det nuværende område i 1898, og den ligger i dag som en af de skønneste engelske landskabshaver i Tyskland.

    Der ligger også flere seværdigheder i Stadtpark Rotehorn. Det drejer sig fx om koncert- og kongresbygningen Stadthalle fra 1926-1927, der er et smukt arkitektonisk eksempel på stilen Neue Bauen, hvor tankerne var at udvikle en helt ny byggeform gennem rationalisering og typificering, brug af nye materialer og materialer samt sikre en objektiv og enkel indretning.

    Ved Stadthalle ligger udsigtstårnet Albinmüller-Turm, der også blev opført 1926-1927. Tårnet er også et værk fra Neue Bauen-stilen, og det 60 meter høje tårn blev tegnet af arkitekten Albin Müller. Fra toppen kan man opleve et panoramakig over Magdeburg. Tæt herpå ligger museumshjuldamperen Württemberg fra 1909, som blev bygget til besejling af Elben.

     

    Elbauenpark

    Elbauenpark er en stor park med grønne områder og forskellige aktiviteter. Parken blev skabt i forbindelse med udstillingen Bundesgartenschau 1999 og ligger på hver siden af Herrenkrugstraße. Den er opdelt i områderne Kleiner Anger og Großer Anger, og der er flere ting at se og gøre ud over at nyde de grønne områder, som ligger ned til Elben.

    Parken er ikke mindst kendt for det karakteristiske tårn Jahrtausendturm. Tårnet er 60 meter højt, det er bygget af træ og rummer en udstilling om menneskets tid og udvikling. Man kan også gå ture gennem de mange forskellige haveanlæg i parken, besøge legepladser og meget andet.

Ture fra byen

    Wasserstrassenkreuz, Magdeburg

    Magdeburg Vandvejkryds
    Wasserstraßenkreuz Magdeburg

    Wasserstraßenkreuz Magdeburg er en imponerende bro, hvor en skibskanal krydser Elben og derved forbinder kanalerne Elbe-Havel-Kanal og Mittelland-Kanal. Kanalerne er i forvejen forbundet med Elben, men med anlægget af Wasserstraßenkreuz Magdeburg kan skibe sejle direkte fra kanal til kanal ad den 918 meter lange Kanalbrücke Magdeburg. Derved kan man spare en omvej på 12 kilometer via Elben.

    Der var allerede planer om anlægget af det store flod- og kanalkryds i begyndelsen af 1900-tallet, og forarbejder og flere hæveværk blev bygget, før arbejdet gik i stå under 2. Verdenskrig og i den efterfølgende DDR-tid, hvor man ikke prioriterede øst-vest-forbindelsen. Med den tyske genforening blev projektet igen interessant som transportvej på vandet mellem Hannover og Berlin, og Kanalbrücke Magdeburg stod færdig i 2003.

    I dag kan man ved selvsyn kigge på det store ingeniørværk. Kanalbrücke Magdeburg blev bygget med fortove, så man kan gå eller cykle en tur over broen, hvorfra der er et fint perspektiv over Elben og kanalbroen, og derved kan man rigtigt se vandvejene i to etager. Vest for broen kan man se området med Schleuse Rothensee og Schiffshebewerk Rothensee, hvor kanalen bliver forbundet med Elben.

     

    Stiftskirche, Quedlinburg

    Quedlinburg

    Quedlinburg er en by, der ligger umiddelbart nord for bjergkæden Harzen. Byen har eksisteret siden i hvert fald 922, hvor den blev nævnt første gang. Ifølge legenden blev Heinrich der Vogler tilbudt den tyske krone i Quedlinburg i 919. Heinrich grundlagde også byens slot, som kejser Otto udbyggede senere samme århundrede. Quedlinburg voksede, og den blev medlem af Hanseforbundet i 1426. Den smukke gamle bykerne blev bygget med mange bindingsværkshuse, og den er i dag optaget på UNESCO's liste over verdensarv.

    I dag er Quedlinburg en af de hyggeligste og bedst bevarede byer af sin slags. Man kan se alt fra bindingsværkshuse fra mange århundreder til eksempler på jugendstilen fra årtierne omkring år 1900. Det ældste af de utallige bindingsværkshuse er Ständerbau fra 1347, og man kan også se Klopstockhaus fra 1570, hvor digteren Friedrich Gottlieb Klopstock blev født i 1724. I centrum kommer man også til den centrale Quedlinburger Marktplatz, hvor man blandt andet kan se byens rådhus.

    Et andet højdepunkt i Quedlinburg er bogstaveligt talt højdedraget Schlossberg, hvor den berømte Stiftskirche St. Servatius ligger ved siden af byens slot. St. Servatius er byens domkirke, og den stammer hovedsageligt fra 1070-1124. På slottet kan man besøge Schlossmuseum, hvor man blandt andet kan se stedets prunkværelser og udstillinger om det historiske Quedlinburg. I Stift Quedlinburg ligger Heinrich der Vogler i øvrigt begravet.

    Man kan også tage til Quedlinburgs fine banegård, som er et godt udgangspunkt for ture med smalsporsjernbanerne, der danner Harzer Schmalspurbahnen. Fra Quedlinburg kan man tage med Selketalbahn til fx den seværdige by Harzgerode eller til Eisfelder Talmühle, hvor man kan skifte til Harzquerbahn. Det er en jernbane, man kan køre til Wernigerode eller Drei Annen Hohne med, og herfra kan man tage Brockenbahn til Brocken, der med 1.141 meter er Harzens højeste punkt.

     

    Bauhaus, Dessau

    Bauhaus

    Bauhaus var en verdensberømt skole for design og anvendt arkitektur, der eksisterede i årene 1919-1933. Skolen blev grundlagt af Walter Gropius i byen Weimar, og den flyttede til Dessau i 1925 for igen at blive flyttet til Berlin i 1932. Walter Gropius var rektor på Bauhaus-skolen fra begyndelsen til 1928, og herefter blev først Hannes Meyer og siden da Ludwig Mies van der Rohe rektorer.

    Det var flere gange det politiske klima i Tyskland, der fik flyttet skolen og derved Bauhaus' aktiviteter. Kritikken af ​​skolens modernistiske synspunkter gjorde, at Bauhaus af politiske årsager og på grund af nedsatte bevillinger valgte at flytte fra det konservative Weimar til det socialdemokratiske Dessau i 1925. Det nazistiske styre i byen satte en stopper for Bauhaus i byen i 1932, efter at partiet havde vundet lokalvalget året forinden. Mies van der Rohe flyttede skolen til Berlin, men også her blev skolen lukket af det politiske system.

    Bauhaus opnåede på trods af lukningerne berømmelse og blev en af de mest indflydelsesrige institutioner for modernisme og funktionalisme. Det grafiske design og typografien skabt på Bauhaus påvirkede desuden i høj grad udviklingen af ​​moderne grafisk design. Det kan man se mere til i Dessau, hvor man kan besøge Bauhaus Museum Dessau. Museet ligger i centrum af byen, hvor man lidt mod nordvest kan se den gamle Bauhaus-skole, og i den sydlige forstad Törten ligger en hel bydel skabt af Walter Gropius. Man kan også tage til den nordlige del af byen, hvor Elben løber, og her kan man se Kornhaus, der er åben som en restaurant.

     

    Landgericht, Halle

    Halle

    Halle er en af delstaten Sachsen-Anhalts største byer. Den ligger ved floden Saale og var historisk kendt for en stor produktion af salt, som nærede byens økonomi. Halle blev senere medlem af Hanseforbundet, og i 1500-tallet blev byen et af de vigtige steder for Martin Luthers reformation. Halle er da også i dag hjemsted for uddannelsesstedet Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg.

    Halle er en by med mange seværdigheder og med en smuk gammel bydel. Centrum er pladsen Marktplatz, og kan man bl.a. se Marktkirche fra 1500-tallet og det enkeltstående Roter Turm, der er byens vartegn. Roter Turm blev primært opført i 1400-tallet som tårn for en nu historisk kirke på stedet. Som detalje kan man se Halles Roland-statue ved Roter Turm, og på Marktplatz ligger byens smukke rådhus også.

    Halle er hjemsted for to borge, der begge ligger langs Saale. Tæt på den gamle bydel ligger Moritzburg, der blev opført 1483-1503, og som i dag en indrettet som et kunstmuseum. Lidt længere mod nord ligger Burg Giebichenstein, der fra ærkebiskopperne fra Magdeburgs primære residens fra 1382-1503, hvorefter de anvendte det nyopførte Moritzburg. Giebichenstein ligger smukt og er et spændende sted for en vandretur.

    Læs mere om Halle

     

    Wittenberg

    Wittenberg

    Wittenberg er en by, der ligger ved Elbens bredder. Den blev første gang nævnt i 1180, og i 1260 blev den residensby for hertugerne af Sachsen-Wittenberg. De følgende århundreder blev Wittenberg en vigtig handelsby, og fra slutningen skabte kurfyrsterne af Sachsen ny udvikling. Det skete blandt andet med Frederik 3.'s grundlæggelse af Wittenbergs universitet i 1502. Universitet tiltrak folk udefra, og en af dem var Martin Luther.

    Martin Luther blev professor ved universitetet, og han udviklede teologiske synspunkter om blandt andet kirken og menneskets forhold til Gud. Et af de afgørende punkter var for ham den katolske kirkes brug af aflad. Luther tog afstand fra afladsbrevene og læren om pavens og koncilernes rolle, og derved udløste han med årene reformationen, der skilte de protestantiske kirker fra den katolske.

    Luther formulerede sine synspunkter i 95 teser, som han satte op på døren til Schlosskirche. Teserne var også blevet sendt til blandt andet Albrecht af Brandenburg og Brandenburgs biskop, men Martin Luther slog dem også op på kirkedøren for at starte en akademisk diskussion af dem. Diplomaten Christoph Scheurl oversatte teserne til tysk og publicerede dem, så de hurtigt bredte sig i Tyskland og Europa.

    Wittenberg blev verdenskendt som stedet, hvor reformationen startede, og der er flere seværdigheden i byen. Schlosskirche blev opført 1496-1506, og det var her, Luther slog sine teser op i 1517. Kirkens oprindelige dør er ikke bevaret, men man kan se Tesedøren, der blev indsat i 1858. Kirke er seværdig, og i kirkerummet kan man se Martin Luthers grav som et af højdepunkterne. Schlosskirche er i dag optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

    Man kan også se Lutherhaus, der var Martin Luthers residens og studiested i årene før og efter reformationen. Huset er i dag indrettet som museum, hvor man kan se flere ejendele og effekter fra Luthers liv og gerninger. Lutherhaus blev opført i 1504 som en del af Wittenbergs universitet, og på en rundtur kan man se noget af interiøret som fx dagligstuen Lutherstube.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links