Manchester rejseguide

Mamucium bliver grundlagt

Romerne var muligvis de første, der slog sig ned i det nuværende Manchester. Det oprindelige romerske fort blev opført under Gnaeus Julius Agricola år 79. Fortet var en mellemstation på den vigtige vej mellem Chester og York, og samtidig spillede det også en forsvarsrolle i regionen.

Romernes fort blev placeret ved sammenløbet af floderne Medlock og Irwell, og det var et naturligt sted at befæste. Det romerske navn var Mamucium, og fra denne tid kan man fortsat se ruiner i bydelen Castlefield, hvor en garnison på 500 mand menes at have været stationeret. Den romerske æra i området sluttede i 410.

Efter stedets romerske tid var der en overgang uden større bebyggelse, og herefter var der invasion fra blandt andet dansk og saksisk side, og flere gange kom det til kampe med vikinger.

Det nye Manchester

I 1000-tallet kom området på Gresle-familiens hænder, og mens de som baroner regerede, voksede bebyggelsen, og denne gang skete det ved sammenløbet af floderne Irwell og Irk i stedet for på det romerske Mamucium.

Kirken blev etableret i tidlige Manchester, hvis sogn strakte sig over omkring 160 kvadratkilometer. Det store område var et tegn på en lille befolkning og et for kirken lavt indtægtsgrundlag. Eneste skatter var på dette tidspunkt danegæld til vikingekongerne.

Baronerne de Gresle byggede også en befæstet residens i Manchester, hvorfra de administrativt styrede byen gennem blandt andet udlejning af jorder; baronerne ejede formelt byen, hvis centrum lå omkring slottet og Church of Saint Mary.

Befolkningstallet og antallet af håndværkede begyndte at stige omkring år 1200, da Robert de Gresle som den første baron tog fast residens i byen. Han udbyggede sin residens, og det arbejde bragte blandt andet murere og tømrere med sig, og deres aktivitet og kunnen smittede af på hele byen.

Handel var en af de nye aktiviteter, som bragte Manchester fremad. I 1223 opnåede byen ret til at holde et årligt marked, og de blev holdt omkring der, hvor St. Ann’s Square ligger i dag.

1300-1400-tallene

Baron Thomas de Gresle gav i 1301 Manchester visse handelsrettigheder, og derved blev baronernes by formelt en markedsby. Det var en status, der bidrog til at øge byens status, men i lang tid varden dog fortsat kun en blandt mange mindre byer i området.

I 1300-tallet blev Manchesters forsvar udbygget. Byens forsvarslinjer inkluderede floderne Irwell og Irk, og der blev gravet yderligere forhindringer og anlagt befæstninger, der gjorde et fjendtligt indtog i byen vanskelig.

1300-tallet var også århundredet, der kom til at være afgørende for byens udvikling de følgende mange århundreder; det var her, flamske vævere bosatte sig, og de skabte byens tekstilindustri. Flamlænderne benyttede uld til tekstiler, og de lagde grundlaget til industrialiseringen af Manchester og området omkring byen. Manchester blev relativt hurtigt egnen Lancashires primære industriby.

Uld, tekstiler og velstand

I løbet af 1500-tallet havde Manchester gennem uldhandelen etableret sig som en vigtig industri- og handelsby. Den første industrialisering fortsatte gennem 1500-tallet, og fra 1620erne fik den nyt liv med indførelsen af vævningen af barchent. Med de nye teknikker blev der udviklet nye industrier, og Manchester oplevede, at en ny bølge af flamske bosættere kom til byen.

Som en vigtig engelsk by havde Manchester tætte bånd til London i denne tid, og i midten af 1600-tallet blev industribyen repræsenteret i det britiske parlament med et sæde. Charles Worsley blev byens første parlamentsmedlem, og efter opløsningen af parlamentet i 1654 blev Worsley lokal leder i regionen omkring Manchester. Worsley indførte en ny puritanisme i byen, som var inspireret af strømninger i London.

Allerede i 1660 blev Manchester som straf frataget sit sæde i parlamentet. Det skete i forbindelse med genindførelsen af monarkiet i England i 1660, og byen var uden repræsentant i forsamlingen helt til 1832. På trods at den politiske ustabilitet fortsatte væksten dog i Manchester, der helt frem til 1700-tallet fortsatte med at være en i engelsk skala mindre markedsby.

Industri og transport

Markedsbyen Manchester fik nye muligheder fra 1861, hvor hertugen af Bridgewaters kanal blev åbnet mellem byen og Worsley. Kanalen forbandt ad vandvejen det centralt beliggende Castlefield, og den betød blandt andet, at der kunne sejles kul til den tiltagende produktion hertil fra hertugens miner i netop Worsley.

Det var en tid, hvor bomuld afløste den tidligere, dominerende uldproduktion, og kombinationen af en stærkt stigende efterspørgsel og anvendelsen af ny teknologi gjorde Manchester til midtpunktet for den tiltagende industrialisering. Bomuldsspinderier og egentlig tekstilindustri skød op, og byens velstand var stigende.

I 1764 blev spindemaskinen Spinning Jenny installeret i Manchester, og den startede så at sige den industrielle revolution. Spinning Jenney var nemlig den første spindemaskine, der kunne anvendes industrielt i en fuldautomatisk produktionsproces i Manchester, og den satte nye standarder for industriens udvikling.

I 1792 blev der nedsat et kommissorium, der skulle sikre byens fortsatte vækst, og fra den tid gik det hurtigt fremad for Manchester. Fra omkring år 1800 eksploderede udviklingen af den by, der skulle vokse sig til den dominerende på egnen.

Med industrialiseringen og den økonomiske velstand kom også en del nye muligheder for byens borgere. Kulturelt blev der etableret flere nye institutioner i byen, og i 1830 blev verdens første offentligt tilgængelige jernbane indviet; den forbandt Manchester med Liverpool og var et håndfast bevis på Manchesters teknologiske og økonomiske formåen. Nogle år forinden var verdens første buslinje sat i drift; fra 1824 kørte den fra Market Street til Pendleton og Salford.

Ny udvikling

I 1835 blev den lokale administration dannet, og fem mindre byområdet blev lagt sammen under den egentlige Manchester som en samlet kommune; senere er en del flere oplandskommuner blevet slået sammen med Manchester. Politisk blev Manchester i 1800-tallet inspiration for Friedrich Engels, og de mange arbejdede påvirkede dannelsen af den egentlige engelske arbejderbevægelse.

I 1800-tallet blev der etableret flere uddannelsessteder og nogle af de populære kulturinstitutioner, man fortsat kan opleve. Hallé-orkestret blev grundlagt 1857, og byens store foldboldklubber med Manchester United som flagskib blev dannet.

Industrielt stod byen heller ikke stille, fx blev Manchester Ship Canal udgravet fra 1887. Kanalen stod færdig 1894, og den gjorde Manchesters havn til den tredjestørste i England. Slutningen af 1800-tallet var også guldalderen for byens pragtbyggerier såsom den imponerende rådhusbygning, Town Hall.

1900-tallet til i dag

Ved indgangen til det 20. århundrede var Manchester-regionen en af de ti mest folkerige i verden. Byen havde en udviklet produktion med kemisk industri, elektrisk industri og meget andet. Det var en by, der var præget af mange års industriel velstand.

Med depressionen i 1930erne ramte en brat nedtur Manchesters tekstilindustri. Konkurrence fra udlandet var en medvirkende faktor, og det blev starten på byens industrielle, økonomiske og befolkningsmæssige deroute. Under 2. Verdenskrig blev en del militærindustri lagt i Manchester, som netop af den årsag blev ramt af heftige bombardementer 1940-1941 under den tyske blitz.

I efterkrigsårene blev mange kvarterer saneret, og boligblokke skød op. Industrielt blev det teknologisk forskning og udvikling, der satte byens dagsorden, og kulturelt og sportsligt blomstrede Manchester med Manchester United og tv-selskabet Granada som lokomotiver.

I de seneste årtier er der sket meget med Manchesters image og bybillede. Hvor der tidligere blev tænkt på byen som en af Englands gamle, slidte industribyer, så er det nu en moderne industri og forskning samt et blomstrende kulturliv, der er i højsædet. Flere af de gamle industribygninger tæt på centrum og langs havnen har gennemlevet en revitalisering i form af etablering af spændende museer, forretningskvarterer og et levende udeliv fra indkøb og gastronomi.

Manchester bød på at holde De Olympiske Lege i både 1996 og 2000, men blev ikke valgt. Derimod var byen i en del af verdens centrum, hvor Commonwealth Games blev gennemført med stor succes. Siden da har byen været centrum for mange begivenheder, der er blevet set langt ud over landets grænser, og samtidig har man beholdt og renoveret den gamle industrielle arv til gode for de mange turister, der tager til Manchester.