Se på kortet
Marseille, France
Læs om byen
Den sydfranske storby Marseilles historie og seværdigheder er koncentreret omkring byens gamle havn, der var et naturligt sted for græske kolonister, som anlagde deres første by i området netop her. Det var omkring år 600 f.Kr., og siden da har flere andre middelhavskulturer sat præg på byen. Den historie kan blandt andet opleves på museet MuCEM, der er etableret tæt på nogle af de store fæstningsværker ved havneindløbet.
Fort Saint-Jean og Fort Saint-Nicolas ligger overfor hinanden som et symbol på den franske kongemagt, der etablerede anlæggene for at kunne kontrollere den rebelske by, der siden hen har lagt navn til den franske nationalsang; La Marseillaise.
Marseille er også en by med spændende og smuk arkitektur. Byens domkirke fra 1800-tallet står smukt i nybyzantinsk inspiration ved siden af den gamle kirke, der blev opført 800 år tidligere i romansk stil. I nyere tid har den schweiziske arkitekt Le Courbusier sat sit præg på en af forstæderne til Marseille med sit design af La Cité Radieuse, der med nytænkning satte nye standarder for boliger.
Marseille er også et godt sted for udflugter, der fx kan gå til øen Château d’If, som Alexandre Dumas’ Greven af Monte Cristo har gjort berømt. Byens fine sandstrande og byer som Toulon, Aix-en-Provence og Nîmes er også gode valg.
Topseværdigheder
Den Gamle Havn
Vieux-Port
Den Gamle Havn i Marseille er en naturhavn, der har været anvendt siden antikken, og den er fortsat byens centrum for aktiviteter inklusive hovedgaden La Canebière, der udgår herfra mod øst gennem byens centrale kvarterer.
Havnens historie går tilbage til omkring år 600 f.Kr., hvor græske kolonister fra Fokaia etablerede sig i det kuperede terræn ved vandet. Gennem århundredene udviklede de maritime aktiviteter sig omkring havnen, der gennem 1400-1600-tallene blev udbygget med større kajer og skibsværfter for blandt galeoner.
Der blev også etableret fæstningsværker omkring havnen for dels at forsvare byen og indsejlingen og dels at sikre byen mod revolutionære; fortene Saint Jean og Saint Nicolas har fx ligget overfor hinanden siden 1660ernes tid under kong Ludvig XIV, der netop ønskede en sikker kontrol med Marseille.
I dag benyttes Vieux-Port som marina og som centrum for rekreation, aktiviteter, spisesteder og anden rekreation; fx sejlture til blandt andet Château d’If. Trafikhavnen er løbende blevet udbygget i først bydelen Joliette og siden langs kysten mod nordvest, hvor også Marseilles travle krydstogthavn ligger.
Museet for Europas og Middelhavets Civilisationer
Musée des Civilisations de l'Europe et de la Méditerranée
Dette museum, der også blot kendes som MuCEM, er et fransk nationalmuseum, der åbnede i 2013 som et af initiativer i året, hvor Marseille var europæisk kulturby. Museets tema og fokus er de forskellige kulturer i Europa og middelhavsregionen samt den måde, de har krydsfertiliseret hinanden på gennem tiden. Historien om folk, religion og kultur formidles både gennem institutionens permanente og skiftende udstillinger.
Museumsbygningen blev designet af arkitekten Rudy Ricciotti. Den blev opført på opfyldt land ved siden af 1600-talsfæstningen Fort Saint-Jean, som nu indgår som en sammenhængende del af det kompleks, der blev anlagt i forbindelse med museets etablering.
Området foran museet er udlagt som en stor og åben plads direkte til Middelhavet, og herfra er der et fornemt kig og nem adgang til Marseilles domkirke; Cathédrale de la Major.
La Major Katedral
Cathédrale de la Major
Cathédrale de la Major er Marseilles romersk-katolske domkirke, som desuden er designeret som fransk nationalmonument. Kirken har haft status af basilica minor siden 1896, og den har været ærkebispesæde siden 1948.
Den store og smukke kirke med byzantinsk inspiration blev opført i årene 1852-1896. Designet blev skabt af arkitekterne Henri-Jacques Espérandieu og Léon Vaudoyer, og deres imponerende værk måler 140 meter i længden og 60 meter i højden.
Indvendigt i kirken kan man se en storladen og himmelstræbende arkitektur, der bærer fine udsmykninger. Byzantinske kupler og buer og farvespillet med stenene i byggeriet er det, der dominerer indtrykket. Man kan også se det store nyromanske ciborium ved højaltret.
Dette sted og område har siden den tidlige kristne tid været sæde for Marseilles katedraler, og forgængeren til Cathédrale de la Major ses umiddelbart ved siden af den nuværende domkirke. Her ligger kirken Église de la Veille Major.
Vor Frue de la Garde
Notre-Dame de la Garde
Kirken Notre-Dame de la Garde er smukt beliggende på toppen af Marseille og et af byens vartegn. Det er en katolsk basilika, der blev opført på det med 149 meter højeste punkt i byen og på toppen af fundamenter fra et nu historisk fort.
Fortet var blevet anlagt i 1500-tallet til at modstå en belejring i 1536 af kejser Karl Vs tropper. Før dette var der allerede i 1214-1218 blevet etableret et kapel på højdedraget, der blev kaldt La Garde. Det var en præst, der fik godkendelse af det nærliggende abbedi til at grundlægge kapellet og dyrke den omkringliggende jord med blandt andet vindruer. Det var under et besøg i 1516 af Frans I af Frankrig, at kongen fik øjnene op for, at Marseille var dårligt forsvaret. Det fik ham til at anlægge fortet på La Garde, som fungerede sammen med kirken, og et ud for Marseille; Château d’If.
I midten af 1800-tallet var kirken blevet for lille i forhold til dens popularitet, og de forskellige militærbygninger fra fortet var blevet overflødige. En nybygning blev godkendt fremfor en først foreslået udbygning. Herefter blev grundstenen til de nuværende Notre-Dame de la Garde lagt 11. september 1853 af Marseilles biskop, og kirken stod færdig året efter.
Arkitekten var Henri-Jacques Espérandieu, og han har skabt en smuk kirke, der udefra er domineret af det stribede murværk, der strækker sig op ad det 41 meter høje tårn. På toppen heraf står en statue af Jomfru Maria. I kirken er et primært øvre kirkerum og en kyprt derunder. Man kan se forskellige smukke kunstværker, og fra pladsen uden for kirken er der en fornem over Marsaille og Middelhavet.
Som kuriosum kan nævnes, at der i 1892 blev åbnet en hydraulisk kabelbane fra byen til et sted tæt på Notre-Dame de la Garde. På trods af at være velbesøgt i starten, kunne den ikke overleve bilismens udbredelse i længden, og den lukkede i 1967.
Sankt Viktor Abbedi
Abbaye Saint-Victor
Abbaye Saint-Victor er et tidligere kloster med tilhørende kirke, der er opkaldt efter den kristne martyr, Viktor af Marseille. Viktor var en romersk officer, der grundet sin tro blev stillet for kejseren og efterfølgende mishandlet og dræbt omkring år 290.
Ifølge historien var det Johannes Cassianus, der i begyndelsen af 400-tallet grundlagde to klostre dedikeret Sankt Viktor. Den ene af dem var det, der var forløberen til dagens Abbaye Saint-Victor. Abbediet menes bygningsmæssigt at stamme fra slutningen af 400-tallet og derved efter Cassianus’ tid.
Begge Cassianus’ klostre blev ødelagt af syriske saracener i 700-tallet eller 800-tallet. Nonneklostret blev ikke genoprettet, mens der gik til 977, før munkeklostret åbnede på ny. Allerede i midten af 1000-tallet blev der udbygget kraftigt i abbediet; mest markant fra denne tid er de borglignende tårne, der i dag danner indgangen til komplekset.
Gennem middelalderen var klostret økonomisk velfunderet, og det havde både besiddelser og kontakter i og med Syrien, Spanien og Sardinien. Politisk var klostret også magtfuldt, og i 1362 blev Guillaume Grimoard herfra udnævnt til pave Urban V. Han lod herefter klostret og dets kirke kraftigt udbygge. Han tildelte nye jorder til klostret, og han indviede højaltret ved et besøg i kirken i 1365.
Tiden under pave Urban V var abbediets storhedstid, og herefter kom nedgangstider. En af abbediets skatte var dets biblitotek, og dette menes spredt og derved ødelagt i sidste halvdel af 1500-tallet. Derouten fortsatte, og i 1739 opløste pave Clement XII stedet.
I 1794 blev abbediet plyndret. Relikvier blev brændt og ædle metaller smeltet om. Bygningerne blev indrettet som magasin, fængsel og kaserne, og efterhånden var det kun selve klosterkirken, der var bevaret. I 1800-tallet blev kirken genindviet til religiøse formål, og pave Pius XI gjorde den til basilica minor i 1934. Således er det en aktiv kirke med en lang og interessant historie, man i dag kan besøge, og kirkerummet emmer af gammel tid og en tilhørende andægtighed.
Pladsen foran Abbaye Saint-Victor er i øvrigt et af de gode steder i byen at nyde en fin udsigt over den gamle havn, Vieux Port, og til nogle af de smukke bygningsværker på den modsatte side af havnen.
La Cité Radieuse
La Cité Radieuse er en beboelsesebygning, der blev skelsættende i stil, filosofi og indretning. Den blev opført i Marseilles forstæder i årene 1947-1952 efter arkitekten Le Corbusiers designprincipper, der benævner en sådan bygning som en beboelsesenhed/unité d’habitation.
La Cité Radieuse blev opført i rå beton, og bygningen kom til at give inspiration til dels den følgende brutalisme og dels mange boligblokke, der dog ofte manglede denne bygnings grandiose proportioner og samtænkte indretning. Bag murene er der i samme enhed både boliger, forretning, restaurant, rekreation og store gennemgående gange til de toetagers lejligheder, der i alt er 337 af på de 12 etager. Hele blokken står på massive piller, der dels giver luft og dels mulighed for parkering. På taget blev det anlagt løbebane, børnebassin og andet, der derved udnyttede hele bygningen.
Le Corbusier kom til at bygge fire øvrige af disse enheder i Berlin, Briey, Firminy og Nantes. Andre af hans bygningsværker ses rundt omkring med opførelsen af indiske Chandigarh som det største projekt. Nytænkningen i La Cité Radieuse kom ikke mindst fra et studie af Narkomfin-bygningen/Дом Наркомфина i Moskva. Denne bygning er en avantgardistisk boligblok, der blev bygget i årene 1928-1932.
I dag står Le Corbusiers værk i La Cité Radieuse som et markant arkitektonisk indslag i byen. Det var givet inspiration til mange byggerier med sin nytænkning af indretning, og man kan få en prøve på det på Hotel Le Corbusier, der er indrettet i den spændende bygning.
