Se på kortet
Place d'Armes, Place d'Armes, Metz, Frankrig
Læs om byen
Metz er en by i det østlige Frankrig ved floden Mosel tæt på grænserne til Belgien, Tyskland og Luxembourg. Dens historie går flere tusind år tilbage, og efter Romerrigets erobring af det galliske område i 52 f.Kr., blev byen en af Galliens største med op til 40.000 indbyggere. I 400-tallet blev Metz en del af Frankerriget, og de følgende århundreder blev den residensby. I 843 blev Metz hovedstad i Lotharingia, og senere blev den en del af Det Tysk-Romerske Rige.
Metz var en republik gennem århundreder, før den blev en del af det franske kongerige i 1552, hvilket dog først blev formaliseret med Den Vestfalske Fred i 1648. I 1871 blev Metz en del af det tyske kejserrige, og der blev igangsat en germanisering, før byen igen blev fransk efter 1. Verdenskrigs afslutning.
I dag kan man gå nogle skønne spadsereture i centrum af Metz, og man kan starte på Place d’Armes, der er byens centrale plads. Her kan man se byens rådhus, der blev bygget 1769-1771 i nyklassicistisk stil. Over for rådhuset ligger Metz’ domkirke, Cathédrale Saint-Étienne, der blev bygget i gotisk stil fra 1300-tallet med indvielse i 1562. Katedralen er kendt for det 41 meter høje kirkeskib, der er et af de højeste i Frankrig, og for de utallige glasmosaikker, som pryder kirken.
Mosaikkerne dækker i alt cirka 6.500 m2, og det hører til de største samlede glasmosaikker i verden. Man kan også se den rige kirkeskat, der er samlet over de seneste cirka 1.000 år. Fra katedralen kan man gå i de gamle gader og på hyggelige pladser som fx Place Saint-Jacques og promenaderne langs Mosel.
Her kan man gå til øen Île du Petit-Saulcy, der ligger i Mosel. Her ligger Place de la Comédie, hvor man kan se byens operahus. Opéra-Théâtre de Metz Métropole blev opført 1732-1752, og det er i fortsat drift som Frankrigs ældste. For enden af Palce de la Comédie ligger kirken Temple Neuf, der blev bygget fra1901, og som blev indviet i 1904 under kejser Wilhelm IIs tilstedeværelse. Rundt om byen lå der bymure indtil slutningen af 1800-tallet, hvor de blev revet ned.
Der er stadig bevarede dele af byens tidligere forsvar som Porte des Allemands, der er en fæstningslignende byport, som blev bygget i 1200-1400-tallene. Af Metz’ 17 middelalderbyporte er det kun denne, der er bevaret. I den sydlige del af centrum ligger Église Saint-Pierre-aux-Nonnains, der er en af Europas ældste kirker. Bygningen går tilbage til 300-tallets romertid, hvor den var en del af et badeanlæg. Den blev kirke i 600-tallet.
Man kan også gå en tur i det såkaldte kejserkvarter, Quartier Impérial, der for en stor dels vedkommende blev anlagt mellem 1902 og 1914 i regionens tyske tid. Kvarteret blev kaldt Neue Stadt og bebygget syd for byens centrum i nærheden af Metz’ banegård. Kvarteret skulle både modernisere og germanisere Metz. Man kan se gode eksempler på den tyske bydel langs Avenue Foch og i gaderne mod banegården, hvor man kan opleve en stor variation i arkitekturen.
Selve banegården er også fra denne tid, og det var berlineren Jürgen Kröger, der tegnede den i germansk stil. Den smukke stationsbygning blev opført 1905-1908, og den afløste den tidligere banegård, som stadig kan ses på Place du Roi George.
