Milano rejseguide

Domkirkepladsen
Piazza del Duomo

Piazza del Duomo er Milanos hjerte og det bedste udgangspunkt for en tur i den lombardiske hovedstad. Omkring pladsen ligger en række smukke palæer og seværdigheder med Domkirken/Duomo i spidsen, og centralt på pladsen står en rytterstatue af kong Vittorio Emanuele II, der var den første konge i det forenede Italien..

Pladsen blev i sin oprindelige form udlagt i 1300-tallet, da Azzone Visconti lod en række huse nedrive for at skabe en plads mellem datidens to centrale kirker. Siden da er Piazza del Duomo løbende blevet udvidet ved forskellige nedrivninger. Dagens form og størrelse på omkring 17.000 m² stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og er i det store hele planlagt af arkitekten Giuseppe Mengoni.

Det Kongelige Palads
Palazzo Reale

Palazzo Reale blev i sin tid opført som Palazzo Vecchio Broletto og var sæde for bystyret i middelalderen. Senere flyttede de milanesiske hertuger deres residens fra det stærkt befæstede Castello Sforzesco til det mere elegante og i tiden passende palads i bymidten.

Den politiske magt forblev i paladset, da Milanos spanske tid begyndte. I 1546 tog den spanske guvernør residens her og fortsatte derved hertugernes tradition. De østrigske habsburger kom til magten i Milano i 1717 og ikke mindst kejserinde Maria Theresia kom til at sætte udvendigt og indvendigt præg på paladset.

De følgende århundreder boede de skiftende regenter eller ledere i paladset, som kom til at hedde Palazzo Reale, da Italien blev udråbt som kongerige. Regenterne havde dog ikke fast residens her, idet Milano ikke havde status af hovedstad og kong Umberto I foretrak at bo i Villa Reale di Monza under ophold i det norditalienske.

Med nedlæggelsen af det italienske monarki i 1919 solgte kongefamilien bygningen til staten, der dog skulle holde en lejlighed klar til familiens eventuelle besøg. Det sidste officielle besøg til en konge i paladset blev USA's præsident Woodrow Wilson, der besøgte kong Vittorio Emanuele III i 1919.

I de følgende år blev dele af slottet revet ned for at give plads til andre bygninger, og det blev ødelagt af brande i 1943. I dag er det museum, og man kan opleve det genopbyggede palads i alt dets pragt fra den habsburgske kejsertid og italienske kongetid. Det er også ramme for forskellige kunstudstillinger.

Markedspladsen
Piazza dei Mercanti

Piazza dei Mercanti var middelalderens centrum i Milano og rammen om en række smukke bygninger. Pladsen var engang større, og som markedsplads var der seks indgangsveje til den, hvor hver sit fag holdt til.

Palæet Palazzo della Ragione står centralt på pladsen og blev opført som sæde for administration og afklaring af retsspørgsmål; et såkaldt broletto. Det blev bygget 1228-1233 og har gennem tiden gennemgået flere ombygninger; mest tydelig er den øverste etage, der kom på i 1700-tallet.

Panigarolas Hus/Casa Panigarola ligger på pladsens vestlige side og er bygget af familien Panigarola, der bedrev notarvirksomhed. Huset blev tegnet af Giovanni Solari i 1466 og opført herefter. Palatinerskolenpalæet/Palazzo delle Scuole Palatine blev bygget i 1644, og den husede en af Milanos førende uddannelsesinstitutioner.

Osii Loggia/Loggia degli Osii blev opført 1321 af Matteo I af Milano, der ønskede et centralt sted til juridiske hverv og notarvirksomhed. Navnet Osii kommer fra en familie, der tidligere ejede bygninger i området.

Det tårnprydede Giureconsulti Palæ/Palazzo dei Giureconsulti (Piazza dei Mercanti 2) blev bygget i sidste halvdel af 1500-tallet af arkitekten Vincenzo Seregni. Dets tårn er bevaret fra den tidligere bygning på stedet, og det blev ombygget til klokketårn, der ringede ved begivenheder som fx offentlige henrettelser. Senere er klokkerne udskiftet med et ur. Det har gennem tiden været blandt andet børs og uddannelsessted; i dag tilhører det byens handelskammer.

Poldi Pezzoli Museum
Museo Poldi Pezzoli

Museo Poldi Pezzoli er et museum, som har en af Milanos fineste udstillinger af kunstværker og diverse historiske artikler. Samlingen blev etableret af Gian Giacomo Poldi Pezzoli i 1800-tallet, og genstandene går tilbage til Milanos romerske tid.

Blandt de udstillede kunstværker er en lang række, der blev udført af italienske kunstnere samt også vægt på flamske og hollandske malere. Museumsbygningen udgøres af den adelige Poldi Pezzolis hjem, og den giver derved et godt indtryk af det milanesiske aristokratis levevis for 200 år siden.

Scala Teater
Teatro alla Scala

Teatro alla Scala eller blot ”La Scala” er et af de mest berømte opera- og ballethuse i verden, hvor et utal af stjerner har optrådt gennem de seneste århundreder.

Den 25. februar 1776 brændte teatret Teatro Regio Ducal, og velhavende borgere skrev til byens ærkehertug om støtte til en nyopførelse. Planerne blev blev godkendt af regenten; den habsburgske kejserinde Maria Theresia.

Fra 1776 og til det nye teaters åbning blot to år senere blev kirken Jomfru Maria af Scala/Santa Maria della Scala dekonsekreret og nedrevet, og La Scala opstod med navn fra den hedengangne kirke.

Der var omkring 3.000 tilskuerpladser, og de kunne opleve åbningsforestillingen, der var opførelsen af Antonio Salieris opera i to akter; Europa Riconosciuta. Efter ombygninger er der i dag plads til omkring 2.800 tilskuere i det flotte rum, der er prydet af forgyldt træ og rødt fløjl.

Fra foyeren kan man besøge Scala Teatermuseum/Museo Teatrale alla Scala, hvor der udstilles diverse effekter fra teatrets historie som fx kostumer og malerier.

Sankt Ambrosius Basilika
Basilica Sant’Ambrogio

Basilica Sant'Ambrogio er en basilika, der hører til blandt Milanos ældste kirker. Den blev oprindeligt opført af en biskop i årene 379-386 og i begyndelsen kaldt Martyrbasilikaen/Basilica Matyrum, der henviste til, at en del martyrer var blevet begravet her.

Kirken blev flere gange udvidet, og de nuværende bygninger i romansk stil stod færdige i 1099. Arkitekturen er typisk lombardisk-romansk, og resultatet er imponerende. Det laveste af de to tårne er fra 800-tallet, mens det højeste blev rejst i 1144 og udvidet i 1889.

Den harmoniske gård med udsigten til de to tårne, det store kirkerum, mosaikken og en sarkofag fra 400-tallet er blot nogle af de mange historiske genstande, man kan opleve. I kirken kan man også se kejser Ludovico II’s grav fra år 875.

Fredsbuen
Arco della Pace

For enden af det grønne område Parco Sempione står buen Arco della Pace. Oprindeligt blev buen tænkt som monument for Napoleons sejre, og den skulle stå som indgangsport fra vejen, der ledte fra Paris over Alperne til Milano.

Buen nåede ikke at blive færdig før fredsslutningen på Wienerkongressen i 1815, som markerede afslutningen på Napoleonskrigene. Arbejdet med buen blev genoptaget i 1826 under den østrigske kejser Frans II, der så buen som et monument for den europæiske fred, der kom med Wienerkongressen. Buen blev indviet som Arco della Pace i 1838.

Arco della Pace er 25 meter høj og 24 meter bred. Den er udsmykket med adskillige relieffer, statuer og korintiske søjler. Allerede i den romerske tid stod der en bue omtrent her. Dengang var det en af byportene, og den bar navnet Porta Giovia. Navnet fulgte de forskellige byporte, der lå her helt op til Napoleons æra.

Corso Sempione

Gaden Corso Sempione udgår fra buen Arco della Pace og borgen Castello Sforzesco. Den blev anlagt under Napoleon som en milanesisk Champs Elysées, der som originalen i Paris jo også skulle have en triumfbue som vartegn.

Pragtgaden var udgangspunktet for vejen over Alperne til den franske hovedstad Paris. Den skyggefulde boulevard er i dag fortsat et fornemt og hyggeligt sted for en vandretur.

Sankt Laurentius Store Basilika
Basilica di San Lorenzo Maggiore

Basilica di San Lorenzo Maggiore blev grundlagt omkring år 370 og hører som andre kirker i Milano derved til blandt verdens meget tidlige kirkebygninger. En del af opførelsen er bevaret i den originale byzantinske stil med en central kuppel omgivet af fire tårne med Hagia Sofia i Konstantinopel som forbillede.

Indvendigt er det et stort kirkerum med blandt andet fine kapelmosaikker og loftsmalerier, man træder ind i. Et af højdepunkterne er 300-talsmosaikken i Sankt Aquilinus Kapel/Capella di Sant'Aquilino.

Foran basilikaen kan man se en kolonnade bestående af seksten korintiske søjler; Sankt Laurentius Kolonnade/Colonne di San Lorenzo. Søjlerne er fra 200-tallet og var en del af det badeanlæg, kejser Maximian anlagde. Søjlerne er blandt de få tilbageværende rester fra Milanos tid under antikkens Rom.

Arkæologisk Museum
Museo Archeologico

Milanos arkæologiske museum udstiller forskellige interessante ting fra den forgangne tid. Byhistorisk er det fx spændende med en  udstilling fra det romerske Milano, Mediolanum, som der blandt andet er en model af.

Her er også andre udstillinger som fx samlingen af keramik fra blandt andet etruskerne og grækerne, der også er seværdig. Man kan også se en antik møntsamling og andre effekter.

Dele af museumsbygningen har også i sig selv en historie som tidligere indgang til Det Store Kloster/Monastero Maggiore. Her er også en bevaret del af den romerske bymur, og i museets have er også et af byens tidligere forsvarstårne, der er ombygget til klosterkapel.

Flere seværdigheder og mere info

Køb pdf-bogen om Milano her.