Se på kortet
Miskolc, Hősök tere, Hősök tere, Ungarn
Læs om byen
Miskolc er en by i det nordøstlige Ungarn ved bredderne af floden Szinva. Byen er en af de største i Ungarn, og historisk kendes den fra starten af 1200-tallet. I 1365 blev Miskolc formelt en markedsby, og den udviklede sig til at være sæde for II. Rákóczi Ferenc i 1700-tallet, hvilket medførte, at kejserens tropper angreb og brændte byen i 1707. Gennem 1700-1800-tallene blev Miskolc genopført i tidens arkitektoniske stilarter. Senere blomstrede byen grundet bl.a. minedrift og industrialisering.
I centrum af Miskolc kan man gå nogle fine spadsereture, og pladsen Hősök tere er et godt sted at starte. På pladsen er der monumenter, skulpturer og flere interessante bygninger. Mod nord ligger skolen Földes Ferenc Gimnázium ved siden af barokkirken Vor Frue af Miskolc, der blev opført 1729-1760 som klosterkirke til de tilstødende bygninger. I den sydlige ende af Hősök tere kan man se byens store synagoge, der stod færdig i 1863. Vest for pladsen ligger Deák Ferenc tér med en fin lille bypark og det smukke palæ, Erdészeti Palota. I området bag palæet ligger byens ortodokse kirke med en smuk ikonostas.
Man bør også nyde en tur ad strøggaden Széchenyi út, hvor man ud over en del caféer og forretninger kan se Miskolcs nationalteater fra midten af 1800-tallet. Ved teatret kan man besøge et museum for byens teaterhistorie. Længere mod vest ad Széchenyi út finder man pladsen Erzsébet tér, der er et af byens smukkeste. Det er også muligt at nyde nogle af Ungarns berømte termalbade i Miskolc, hvor Barlangfürdő-badet byder på flere pools omkring en naturliggrotte. Ved badet kan man se grundridset af en gammel benediktinerkirke.
Man kan også se det lidt fra oven, hvis man besøger Avas Tv-Tårn, der er et 72 meter højt tårn på Avas-højdedraget sydvest for Miskolcs centrum. Fra tårnets observationsdæk er der en fin udsigt over byen. Lidt længere vestpå kan man se borgruinen Diósgyőri vár, der blev bygget som residens i 1200-1300-tallene. Borgen henlå som ruin fra 1600-tallet til 2014, hvor en delvis rekonstruktion blev gennemført, så man i dag kan besøge stedet som museum.