Montevideo Rejseguide

Byen grundlægges

I begyndelsen af 1680erne grundlagde Portugal byen Colonia do Sacramento i området nord for Buenos Aires og Río de la Plata. På dette tidspunkt var der endnu ingen spansk tilstedeværelse i området, men det ændrede sig i 1723, da spanierne befæstede højderne omkring Montevideo-bugten.

Den spanske befæstning fik portugiserne ved feltmarskal Manuel de Freitas da Fonseca til at anlægge Montevieu-fortet, hvilket medførte, at der i 1724 blev udsendt en spansk ekspedition fra Buenos Aires. Spanierne tvang portugiserne væk fra Montevieu, og derefter startede den spanske bosætning af stedet, der fik navnet San Felipe y Santiago de Montevideo, og som udviklede sig til Montevideo.

Bruno Mauricio de Zabala grundlagde byen, og de første bosættere var seks familier, der flyttede hertil fra Buenos Aires. De fik snart efter selskab af bosættere fra De Kanariske Øer. Inden udgangen af året boede der over 100 familier, der var kommet som tilflyttere, og mange fra lokale stammer. Efter få år var Montevideo hovedby i området nord for Río de la Plata, og den konkurrerede med Buenos Aires som bl.a. handelshavn.

Slaget ved Montevideo

I 1776 var Montevideo blevet flådebase for Spanien i det sydatlantiske område, Real Apostadero de Marina, og det gav naturligvis vækst i byen, der indtil starten af 1800-tallet dog stadig var en befæstet by begrænset i det område, der i dag kendes som Ciudad Vieja.

I februar 1807 angreb England Montevideo med ca. 6.000 soldater, og briterne erobrede byen under Slaget ved Montevideo, der udgjorde en del af England erobringstogter mod Río de la Plata-området under Napoleonskrigene. Den britiske besættelse varede dog ikke længe, for i september samme år generobrede styrker fra Buenos Aires og vore dages Uruguay byen for Spanien.

Majrevolutionen og uafhængighed

Efter kampene i 1807 og den fra samme år følgende spanske selvstændighedskamp i Europa. oprettede Montevideos guvernør Francisco Javier de Elío en ny regering i opposition mod den nye spanske vicekonge i Río de la Plata, Santiago de Liniers. Elío opløste dog sin regering, da Baltasar Hidalgo de Cisneros afløste Santiago de Liniers.

Oppositionen og oprøret mod det spanske styre ulmede dog, og det kom til udtryk i Majrevolutionen, der var en række hændelser i Buenos Aires i slutningen af maj 1810. Buenos Aires var hovedstad i vicekongedømmet Rio de la Plata, og det lokale oprør medførte, at vicekongen Baltasar Hidalgo de Cisneros blev afsat, og der blev indført en lokal regering, Primera Junta.

Majrevolutionen markerede enden på det spanske vicekongedømme og etableringen af Provincias Unidas del Río de la Plata, der var en republik af forenede provinser. Der var dog stadig kampe mellem royalister og Buenos Aires, og under José Gervasio Artigas blev der erklæret krig mod spansk styre.

Artigas var født i Montevideo, og med hjælp fra Buenos Aires overvandt han spanierne i 1811 i Slaget ved Las Piedras. Derefter startede han en belejring af sin fødeby. Den spanske vicekonge inviterede portugiserne til at gå ind i det nuværede Uruguay mod oprørerne, og idet Buenos Aires blev nervøse for at miste provinsen til Portugal, sluttede de fred med den spanske vicekonge.

Briterne overtalte portugiserne til at trække sig tilbage senere i 1811, og derved blev Montevideo overladt til royalisterne. To år senere indledte Artigas en ny belejring af byen sammen med soldater fra Buenos Aires, og resultatet endte med Montevideos overgivelse til Río de la Plata.

Herefter medvirkede Artigas til at danne Liga Federal, der samlede en del provinser i det nuværende Uruguay, Argentina og Brasilien. Artigas blev protektor for ligaen, der blandt andet gennemførte jordreformer. Den portugisiske regering iagttog ligaens succes og ville ikke have, at de republikanske strømninger bredte sig til kolonien Brasilien. Derfor gik Portugal militært ind i provinsen, og de erobrede Montevideo i 1817 og gjorde det nuværende Uruguay til den brasilianske provins Cisplatina.

Brasilien etablerede sig som et uafhængigt kejserrige, og det gav næring til Uruguays frihedskamp. Den 19. april 1825 ankom de såkaldte 33 orientalere til Cisplatina, og de nåede Montevideo den 20. maj. Den 25. august erklærede den nyvalgte provinsforsamling i Montevideo uafhængighed fra Brasilien, hvilket fik brasilianerne til at indlede Den Cisplatinske Krig. Krigen blev afsluttet i 1828 med underskrivelse af Montevideo-traktaten, der etablerede Uruguay som en uafhængig stat mellem Argentina og Brasilien.

Den nye hovedstad

Med den uruguayanske selvstændighed blev Montevideo landets hovedstad, og allerede i 1829 startede nedrivningen af fæstningen, der begrænsede byens størrelse til Ciudad Vieja. På samme tid startede planlægningen af den nye bydel Ciudad Nueva.

De nye planer blev dog forsinket af konfrontationer mellem rivalerne Manuel Oribe og Fructuoso Rivera, der begge var revolutionære ledere under kampene mod det brasilianske styre. Konfrontationerne ledte til en borgerkrig, der første sluttede i 1851. Inden da havde Montevideo været belejring fra 1843, og hvor byen måtte modtage forsyninger fra søsiden.

Efter krigen kom der gang i Montevideos udvikling. I 1853 blev forskellige kvarterer i byen forbundet med en hestevognslinje, og samme år kom der også gaslamper i gaderne. I 1856 åbnede Teatro Solís, og fem år senere blev byen udvidet med indlemmelse af Aguada og Cordón i Ciudad Nueva. I 1866 blev en undersøisk telegraflinje til Buenos Aires indviet, og i det hele taget blev der bygget og etableret meget nyt gennem resten af 1800-tallet som fx hestetrukne sporvognslinjer og jernbaner.

Starten af 1900-tallet

I starten af 1900-tallet rundede indbyggertallet 300.000, og der kom hele tiden mange tilflyttere til byen. Det betød en hastig udbygning, og kvarterer som Villa del Cerro, Pocitos, Prado og Villa Colón blev en del af landets hovedstad.

I 1910erne blev La Rambla etableret langs kysten omkring byen, og Montevideos nye havn blev taget i brug. Der blev også indført elektriske sporvogne, og de nye anlæg fortsatte i 1920erne, hvor blandt andet Palacio Legislativo blev opført.

I 1920erne blev Uruguay olympiske mestre i fodbold i både Paris i 1924 og i Amsterdam i 1928. Som olympiske mestre blev Uruguay valgt som vært for de første verdensmesterskaber i fodbold, som skulle spilles i 1930. Til formålet blev Estadio Centenario bygget fra 1929 som stadion for mesterskabernes største kampe, og det var her, Uruguay blev verdensmestre ved at vinde 4-2 over Argentina.

Graf Spee til i dag

Under 2. Verdenskrig udspillede en kendt begivenhed sig i Montevideo. Den 13. december 1939 blev Slaget ved Río de la Plata udspillet til søs, og efter slaget fortrak det tyske lommeslagskib Graf Spee til Montevideo, der var en neutral havn. Kaptajn Hans Langsdorff fik 72 timer til igen at forlade Montevideo, og den 17. december sejlede han ud af Uruguays farvand og sænkede Graf Spee. Søfolkene og Langsdorff blev sejlet til Buenos Aires, men Graf Spee gik til bunds.

Efter 2. Verdenskrig kom der først økonomisk stagnation og siden afmatning til Montevideo og Uruguay. Senere gennemlevede landet også politiske omvæltninger med indførelse af et diktatur og siden gendannelse af landets demokrati. I 1980erne besøgte pave Johannes Paul II byen to gange, hvilket naturligvis var store begivenheder.

Efter år 2000 har Montevideo været præget af vækst, og i 2003 blev byen rangeret som den sydamerikanske by med den højeste livskvalitet. Der er også blevet bygget nyt i byen i form af blandt andet byens nye regeringsbygning.