Site logo
Se på kortet
Læs om byen

München er den sydtyske delstat Bayerns smukke og hyggelige hovedstad og samtidigt den nordlige port til Alperne. Byen er hjemsted for verdensberømte mærker som BMW-bilerne og fodboldklubben Bayern München, og så er det ikke mindst her, den årlige oktoberfest afholdes til glæde for millioner af besøgende.

Hertuger, kurfyrster, konger og kejsere har gennem tiden resideret i byen, og de har sat deres tydelige præg med massevis af byggerier. Her er slotte, kirker, haveanlæg, monumenter og meget andet. Det gælder bare at gå rundt i den gamle bydel og i de centrale kvarterer.

Blandt de religiøse højdepunkter er vartegnet Frauenkirche og den lille, men fantastisk indrettede Asam Kirche. Byporte, pladser og store offentlige institutioner udgør andre must see’s på en tur til München, hvor de 1900-talshistorisk interesserede også kan se nærmere på nazisternes bygninger som fx Führerbau.

De mange spændende og alsidige museer i byen er også noget, man bør tage sig tid til. Dertil kommer den velsmagende mad og selvfølgelig det gode bayerske øl, som også er sikre hit for tilrejsende; fx på Hofbräuhaus.

Vil man lidt ud af byen, er der ikke langt til Alpernes bjergtoppe, smukke søer og flere arkitektoniske og kulturelle perler. München er således et godt udgangspunkt for storbyoplevelser og aktiviteter i hele det sydtyske område, der i sæsoner varierer fra alpine skiferier til varme sommerrejser.

Topseværdigheder

    Neues Rathaus, München

    Det Nye Rådhus
    Neues Rathaus

    Den største og dominerende bygning på den centrale plads Marienplatz’ er Münchens imponerende nye rådhus, Neues Rathaus. Bygningen blev opført i hollandsk nygotik i årene 1867-1909, og det huser byens byråd, overborgmester og centrale administration.

    Rådhuset er rigt ornamenteret på sin cirka 100 meter lange facade med Marienplatz. Her kan man blandt se en række statuer af fx hertugen Henrik Løve og det meste af det bayerske Wittelsbach-dynasti.

    Det karakteristiske tårn på rådhuset er sammen med Frauenkirches dobbelttårne de mest markante opførelser i bycentrets skyline. Tårnet er 85 meter højt med byvåbenfiguren Münchner Kindl på toppen, og herfra er der en dejlig udsigt.

    Både på turen op i tårnet og fra Marienplatz er det værd at bemærke rådhusets berømte klokkespil, Rathaus-Glockenspiel, der giver en fornem oplevelse hver dag klokken 11.00 og 12.00 (fra marts til oktober også klokken 17.00), når 32 figurer drejer til lyden fra 43 klokkers slag. Klokkespillet er delt i to etager, hvor den øverste genfortæller brylluppet mellem hertug Wilhelm V og Renata af Lorraine i 1568. Den nederste del viser den såkaldte bødkerdans/Schäfflertanz fra 1517. Det år ramte pesten München, og i den svære tid dansede bødkerne efter sigende og spredte glæde, ny tro og loyalitet til hertugerne.

    Balkonen på Neues Rathaus er et andet kendt sted for mange af byens borgere og andre tyskere. Det er her, store begivenheder som fx et mesterskab i fodbold fejres foran en stor tilskuerskare på Marienplatz.

     

    Residensen
    Residenz

    Slotsanlægget Residenz er Münchens gamle byslot, som blev opført gennem mange århundreder af Bayerns forskellige regenter; hertuger, kurfyrster, kejsere og konger. Bygningskomplekset er det største af sin slags i Tyskland, og her kan man dels opleve fantastisk smukke rum og sale i fx rokoko, renæssance, barok og nyklassicisme og dels se tidligere kongelige samlinger udstillet.

    Residenz består i dag af tre primære bygningsdele; Alte Residenz, Königsbau og Festsaal, men der har ligget bygninger på stedet siden 1385, hvor byen München blev pålagt at opføre en mindre residens som straf for et fejlslagent oprør mod hertug Stephan III. I de tidligste tider var der ud over selve residensbygningen også en stærk befæstning bestående af blandt andet dobbeltmure og voldgrave.

    Alte Residenz blev etableret som repræsentativ bolig under Wilhelm IV i første halvdel af 1500-tallet. Senere i århundredet lod Albrecht V slottet udbygge til at rumme en nyetableret kunstsamling. Samlingen blev hurtigt så omfattende, at den store smukke renæssancesal Antiquarium blev opført 1568-1571 til særlig placering af skulpturer.

    I 1600-tallet lod Maximilian I vestfløjen i Alte Residenz opføre. Det var den første del af Residenz, der vendte direkte mod gader i München, helt præcist Residenzstraße, og det gør den stadig med to løver ved indgangen.

    Under kong Ludwig I blev Königsbau opført med inspiration fra Firenzes Palazzo Pitti i årene 1825-1835. Königsbau er den del af Residenz, der vender mod pladsen Max-Joseph-Platz. Arkitekten var Leo von Klenze, og Königsbau rummede både kongelige gemakker og statslige repræsentationssale. I dag huser Königsbau blandt andet Bayerns Akademi for Skønne Kunster/Bayerische Akademie der Schönen Künste og slottets skatkammer.

    Skatkammeret/Schatzkammer breder sig over en del rum i Königsbau, og her kan man opleve en af verdens fineste samlinger kronjuveler. Her er en overflod af kongekroner, sceptre, sværd, guldsmedearbejde og ædelsten fra Wittelsbach-dynastiets lange regeringstid. Er man interesseret i flere samlinger, ligger en af verdens største mønt- og seddelsamlinger også i Residenz.

    Leo Von Klenze stod også bag Festsaalbau, der blev bygget i årene 1832-1842. Festsaalbau blev opført i nyklassicisme og vender med sin 250 meter lange facade mod haven Hofgarten. Festsaalbau blev nyindrettet efter ødelæggelser under 2. Verdenskrig, og i dag ligger flere imponerende sale her.

    Det drejer sig om den imposante Herkulessal/Herkulessaal, hvor Bayerns Radiosymfoniorkester/Bavarian Radio Symphony Orchestra spiller, og Cuvilliés Theatre, hvis oprindelige placering fra åbningen i 1753 var andetsteds i Residenz. Meget af det oprindelige interiør er dog anvendt i den nye teatersal, og stedet anses for et af Tysklands flotteste rokokoteatre.

    Mod øst i bygningskomplekset Residenz finder man Allehelgens Hofkirke/Allerheiligen-Hofkirche, der blev bygget 1826-1837 under Ludwig I ved hofarkitekten Leo von Klenze. Kirken havde offentlig adgang fra øst (mod Alfons-Goppel-Straße) og en privat kongelig indgang direkte fra Residenz.

    Umiddelbart syd for Allerheiligen-Hofkirche ligger Residensteater/Residenztheater, der blev opført 1950-1951 på det sted, hvor François de Cuvilliés’ oprindelige rokokoteater fra 1753 lå.

    Residenz’ stalde er i det store hele ikke bevaret, men man kan se den tidligere Hofrideskole/Hofreitschule (Alfons-Goppel-Straße), der ligger øst for Allerheiligen-Hofkirche. Den blev bygget 1817-1822.

     

    Frauenkirche, München

    Vor Frue Kirke
    Frauenkirche

    Frauenkirche er Münchens katedral for området München og Freising, og den er da også byens største kirkebygning. Kirken med sine karakteristiske to tårne er også et af den bayerske hovedstads vartegn.

    Allerede i 1100-tallet blev der opført en romansk kirke på stedet. Den var Münchens anden kirkebygning efter ”Gamle Peter”/”Alter Peter”. I 1400-tallet bestemte hertug Sigismund at bygge en stor og imponerende katedral, Frauenkirche, der blev opført i perioden 1468-1494. Stilen blev gotisk, og kirken blev i øvrigt af samme arkitekt, som stod bag Altes Rathaus. Af både økonomiske og praktiske årsager blev kirken bygget i mursten; passende stenbrud til alternativer mentes at ligge for langt fra byen.

    Den smukke Frauenkirches 98 meter høje tvillingetårne står som Münchens vartegn og kan ses vidt omkring. Deres karakteristiske løgkupler blev tegnet med inspiration fra Klippemoskeen i Jerusalems senbyzantinske træk og blev færdiggjort i 1525 som erstatning for to oprindeligt tiltænkte tårnspir i stil med Kölns domkirke. Selve tårnene uden kupler blev færdige i 1488, og selv om det ikke er til at se fra gaden, er det sydlige tårn 12 centimeter lavere end det nordlige.

    Frauenkirches dimensioner er 109 meter i længden, 40 meters bredde og med 31 meter til loftet i de tre kirkeskibe. Det er således et imponerende kirkerum, der møder en bag dørene i facaden, og det kan rumme 20.000 mennesker. Dette antal understreger kirkens storhed og hertug Sigismunds ambitioner, idet München på byggetidspunktet havde færre indbyggere.

    Indenfor lægger man mærke til, at kirken fra visse vinkler ikke synes at have mange vinduer. En kuriositet er det såkaldte Djævlens Fodspor, Teufelstritt, der er et fodspor i en af kirkens fliser kort efter indgangen fra gaden. Fra stedet kan man ikke se sidevinduer, når blikket vendes mod hovedalteret, og det siges netop, at Djævlen stod her og undrede sig over det.

    I Frauenkirche er der en række kunstværker fra 1300-1700-tallene, og man kan også se en del grave; blandt andet den tysk-romerske kejser Ludwig IVs. Han var hertug af Bayern, før han i 1328 blev kronet til kejser. Her ligger også mange hertuger og Bayerns kong Ludwig III, der regerede 1912-1918.

     

    Det Nye Pinakotek
    Neue Pinakothek

    Kunstmuseet Neue Pinakothek rummer en fornem samling af europæisk malerkunst fra 1700-tallet til det tidlige 1900-tal. Her er en speciel samling af tyske malerier fra 1800-tallet; den mest omfattende af sin slags. På museet er desuden værker af klassiske engelske landskabsmalere, franske impressionister samt andre store kunstnere som Gustav Klimt, Henri de Toulouse-Lautrec, Bertel Thorvaldsen og Edvard Munch.

    Neue Pinakothek blev etableret af Bayerns kong Ludwig I i 1853. Kongen havde allerede samlet på samtidskunst fra sin tid som kronprins, og derved havde han en betragtelig samling til museets start. Den oprindelige museumsbygning var et stateligt byggeri, men det blev ødelagt under 2. Verdenskrig. Den nuværende bygning blev åbnet i 1981.

     

    Asamkirche, München

    Asamkirke
    Asamkirche

    Asamkirche er en af Münchens mest seværdige kirkebygninger. Den blev sammen med nabobygningen og bopælen Asam Haus/Asamhaus opført 1733-1746 af brødrene Egid Quirin og Cosmas Damian Asam.

    Den overdådigt indrettede kirke er blandt Münchens flotteste og er et af Sydtysklands hovedværker inden for senbarok arkitektur. Idet kirken blev opført som en privat kirke, er der forskellige særlige karakteristika ved bygningen. Det er fx, at Egid Quirin Asam fik lavet et vindue, så han kunne se kirkens alter fra sit hjem i Asamhaus.

    Grundstykket til Asamkirche måler blot 22x8 meter, og hver kvadratmeter i den toetagers kirke er udnyttet med kunstneriske eller arkitektoniske detaljer, der gør et besøg her til en stor oplevelse. Vertikalt symboliserer de dunkle kirkebænke verdens og menneskenes lidelse, mens det mellemste niveau i blå-hvide nuancer var forbeholdt kejseren. De øverste dele med de smukke malerier er symbolet på Gud og evigheden.

    Loftsfresken regnes som et af Cosmas Damian Asams hovedværker, og det smukke maleri skildrer scener fra Sankt Jan fra Nepomuks liv.

    Kirkens hovedalter er indrammet af fire spiralsøjler, der blev sat op med inspiration fra Peterskirken i Vatikanet med de tilsvarende søjler ved Sankt Peters grav. Under tabernaklet i Asamkirche ligger et relikvie af Jan fra Nepomuk.

     

    Hofbräuhaus, München

    Hofbryggeriet
    Hofbräuhaus

    Hofbräuhaus er et vidt berømt bayersk bryggeri, der blev grundlagt af hertug Wilhelm V i 1589 som beværtning og bryggeri for hoffet. Siden 1828 har offentligheden haft adgang hertil, mens de nuværende bygninger er opført i 1896-1897.

    Stedet skrev sig ind i historiebøgerne den 24. februar 1920, hvor omkring 2.000 mennesker var samlet til grundlæggelsen af NSDAP, det tyske nazistparti. Det var den første større folkesamling arrangeret af Adolf Hitler, og ved denne lejlighed fremlagde han det 25-punktsprogram, der skulle komme til at danne grundlaget i den nazistiske ideologi. Mødet blev holdt i Festsalen/Festsal. Som kuriosum kan nævnes, at kommunisten Lenin ofte besøgte Hofbräuhaus, da han boede i München inden 1. Verdenskrig.

    Tidligere end dette har øllet fra Hofbräuhaus også spillet en politisk rolle. Da Sveriges kong Gustav Adolf belejrede München i 1632 under Trediveårskrigen undlod han at hærge og plyndre byen, idet han fik nogle gidsler og 600.000 tønder øl herfra.

    I dag nyder både turister og lokale godt af den fantastiske stemning i Hofbräuhaus. Her er der bayersk musik, lederhosen og naturligvis den hjemmebryggede øl.

     

    Det Gamle Pinakotek
    Alte Pinakothek

    Af kunstmuseet Pinakotheks tre afdelinger dækker Alte Pinakothek perioden fra middelalderen til 1700-tallet, og denne del af samlingen hører til blandt verdens fineste af sin slags. Her er en række sale og områder efter geografi og tidsalder, fx venetiansk kunst, italienske barokmalere og værker af flamske malere.

    Blandt de utallige berømte mestre, hvis værker hænger på Alte Pinakothek, er Albrecht Dürer, Rembrandt, Frans Hals, van Dyck, Rubens, Giotto, El Greco og Velázquez.

    Den smukke museumsbygning blev opført i årene 1826-1836 efter kong Ludwig Is ønske, og det var dengang verdens største museumsbyggeri. Museets ydre i nyrenæssance var atypisk for tiden, og i det indre var indretningen moderne med fx brug at naturligt lys. Derved kom museet til at give inspiration til andre af 1800-tallets museumsbygninger rundt omkring i Europa.

     

    BMW Welt, München

    BMWs Verden
    BMW Welt

    Blandt de mange tyske teknologivirksomheder står BMW som en af de store og mest kendte. Flagskibet er biler og motorcykler, og selskabets hovedsæde ligger i München. BMW står da også for Bayerske Motor Værk/Bayerische Motoren Werke.

    BMW Welt er et fantastisk bilmuseum, der ligger ved virksomhedens hovedsæde. Kernen er BMWs egne biler, men hele koncernens produktion bliver vist, og det gælder således også biler fra Rolls-Royce og MINI. På museet kan man se mange af tidens kendte biler fra BMW og også stifte bekendtskab med emner som motorsport og design.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om München her.

Andre seværdigheder

    Marienplatz, München

    Marienplatz

    Pladsen Marienplatz er Münchens centrum, en rolle den har haft siden byens grundlæggelse i 1158. Gennem de første århundreder lå byens marked her; dengang hed Marienplatz Marktplatz.

    Navnet Marienplatz kommer fra den 11 meter høje Mariasøjle/Mariensäule, der blev stillet op på pladsen af kurfyrste Maximilian I i 1638. Årsagen var, at byen blev skånet under svenskernes belejring i 30-års Krigen. Selve den forgyldte figur af Jomfru Maria stammer fra 1590, og den stod oprindeligt i byens Vor Frue Kirke/Frauenkirche (Frauenplatz).

     

    Sankt Mikael Kirke
    Sankt Michaels Kirche

    Sankt Michaels Kirche er en smuk jesuiterkirke, der blev opført i 1583-1597 med ordenens hovedkirke, Gesukirken i Rom, som inspiration. Formålet var at sikre et center for modreformationen, og det blev et fysisk stort center. Dimensionerne i byggeriet er 78x20 meter i grundplan med en højde på over 28 meter.

    Kirken blev bygget ved overgangen mellem renæssance og barok og blev den første kirke nord for Alperne med visse barokke træk. Kirken har af den årsag været en vigtig inspirationskilde til utallige senere barokbygninger i regionen.

    På den rigt ornamenterede facade kan man se en række personer fra det regerende Wittelsbach-dynasti gengivet. Mellem de to indgangsdøre er en bronzestatue, der viser ærkeenglen Michael, der kæmper for troen og slår ondskaben ihjel i form af en dæmon.

    Kirkens indre er et af byens smukkeste rum. Det fornemmes som en langstrakt kuppel, og alle steder er ornamenteringen som små selvstændige kunstværker med hovedalteret som midtpunkt. Den store hvælving er da også en af verdens største.

    Blandt kirkens rige interiør finder man graven for prins Eugen Herzog von Leuchtenberg und Fürst von Eichstätt, der som Napoleons stedsøn kendes på fransk som Eugène de Beauharnais. Eugen blev prins gennem giftermålet med Maximilian I. Joseph af Bayerns datter. Gravmælet blev udført af danske Bertel Thorvaldsen i 1830. Man kan også finde kong Ludwig IIs grav i kirkens krypt.

     

    Bürgersaal, München

    Borgersalen
    Bürgersaal

    Huset Bürgersaal blev opført 1709-1710 efter Giovanni Antonio Viscardi, og siden 1778 har den særdeles smukt indrettede bygning været kirke for den såkaldte Marianische Männerkongregation. Foreningen Marianische Männerkongregation blev grundlagt 6. juni 1610 som en katolsk herreforening i Mariæ forkyndelse.

    Kirkebygningen består af en nedre kirke og en øvre kirke. Den nedre kirke var oprindeligt trykkeri for foreningen, og i 1800-tallet blev den indviet som en del af det religiøse rum. Her ligger også museet for Marianische Männerkongregation.

    Den øvre kirke ligger i et stort rum, der i dekorationen er en stor festsal fra barokken. Rummet blev udbombet natten mellem 24. og 25. april 1944, men har siden 1959 stået smukt i sit oprindelige udseende.

     

    München Bymuseum
    Münchner Stadtmuseum

    Münchner Stadtmuseum er et bymuseum, hvor man kan se udstillinger og samlinger, der på forskellig vis skildrer byens historie. Byudviklingsmæssigt er der en fast afdeling, hvor man blandt andet kan se en kopi af en model af byen fra 1570 samt en lang række andre detaljer fra de sidste mange århundreder.

    De øvrige faste udstillinger består blandt andet af et fotomuseum, et dukketeatermuseum og et museum med musikinstrumenter. Er man interesseret i den nazistiske tid i München, er dette museum også et godt sted at starte gennem udstillingen om tiden 1918-1945.

    Museet er spændende indrettet i byens tidligere tøjhus og i nogle af de centrale staldbygninger. Det blev grundlagt i 1888.

     

    Viktualienmarkt, München

    Viktualiemarkedet
    Viktualienmarkt

    Viktualienmarkt er Münchens fødevaremarked, hvor man blandt andet kan købe mange bayerske og tyske specialiteter. Markedet blev etableret i 1807 som afløser for markedspladsen på Marienplatz, der efterhånden var blevet for lille for byens behov. Byen havde året inden erhvervet et dengang tidligere hospice ved Helligåndskirken/Heilig-Geist-Kirche, som løbende blev revet ned for at give plads til det nye marked.

    Fra at være et marked for den almindelige landbrugsproduktion, har Viktualienmarkt udviklet sig til en blanding af et blomstermarked og salgssted for gourmetprodukter inden for fx lokal ost og pølser. Her er også spisesteder og en Biergarten, hvor øl kan nydes i den fine atmosfære. Midt på pladsen kan man mellem aktiviteterne se en 36 meter høj majstang, hvis mange figurer repræsenterer kvarterets handel og håndværkslav.

     

    Isar Port
    Isartor

    Med Münchens anden bymur fra 1200-1300-tallene blev byens areal femdoblet til 91 hektarer. Bymuren havde en længde var omkring fire kilometer, og langs muren var der fire hovedporte og seks mindre porte, der gav adgang til og fra byen.

    Isartor var Münchens østlige byport, og den stammer fra 1300-tallets fæstningsbyggeri. Porten stod færdig i 1337 og var en af de fire hovedporte, hvoraf tre er bevaret til i dag; ud over Isartor er det Karlstor og Sendlinger Tor, der ligger henholdsvis vest og sydvest for bykernen. Den fjerdehovedport var Schwabinger Tor mod nord.

    Isartor er i dag restaureret og delvist genopbygget, så den står som på opførelsestidspunktet. Den er med sine imponerende tårne et godt eksempel på datidens solide byforsvar, og den er den eneste af de stadigt stående porte, der fortsat har det centrale tårn bevaret.

    Mange kendte personer har desuden gået gennem Isartor gennem historien. Det drejer sig fx om kong Maximilian I i 1491, kejser Karl V i 1530 og Sveriges kong Gustav II Adolf i 1632.

     

    Feldherrnhalle, München

    Feltherrehallen
    Feldherrnhalle

    Ved den sydlige begyndelse af gaden Ludwigstraße ligger Feldherrnhalle, der blev opført i årene 1841-1844 til minde om berømte bayerske militære kommandører, der blandt andet virkede under Trediveårskrigens kampe i området. Stilen og bygningen er en florentinsk loggia, og Feldherrnhalle er da også bygget med netop Loggia dei Lanzi i Firenze som forbillede.

    Den 9. november 1923 arrangerede det tyske nazistparti en march efter Adolf Hitlers indledning af Ølstuekuppet aftenen inden i byens Bürgerbräukeller (Rosenheimer Straße 15). Marchen mødte i starten af ruten mod Marienplatz ingen nævneværdig modstand, men den blev stoppet ved Feldherrnhalle af det lokale politi, og en skudduel udviklede sig med 4 døde politifolk og 14 døde nazister som konsekvens. Ved den lejlighed blev Hermann Göring såret og efter flugten blev Adolf Hitler senere arresteret.

     

    Kunsthuset
    Haus der Kunst

    Haus der Kunst er en udstillingsbygning, der blev opført 1933-1937 som afløser for det store glaspalads, Glaspalast, der indtil en brand i 1931 lå i det grønne anlæg umiddelbart nord for Alter Botanischer Garten (Elisenstraße).

    I årene 1937-1944 blev Den Store Tyske Kunstudstilling/Große Deutsche Kunstausstellung holdt her, og indtil 1939 talte Adolf Hitler ved den årlige dag for tysk kunst, Tag der Deutschen Kunst.

    Haus der Kunsts dimensioner er imponerende og et udtryk fra 1930ernes nazistiske monumentalarkitektur. Grundfladen er 175 meter i længden og op til 75 i bredden, og på begge sider står en dominerende søjlerække i facaden. Den skulle symbolisere, at dette var et sandt kunsttempel for tysk kunst. Allerede ved åbningen i 1937 havde bygningen form af at være en oplevelse, både med kunst, hygge og gastronomi, og stedet var velbesøgt. I dag bliver bygningen anvendt til diverse formål og udstillinger.

     

    Ludwigstrasse, München

    Ludwigstraße

    Pragtgaden Ludwigstraße blev i begyndelsen af 1800-tallet anlagt under Ludwig I som byens nye og værdige indfaldsvej til centrum af den kongelige residensstad. Gaden var en del af en storstilet udvidelsesplan for München mod nord, og den skulle gennem byggerier symbolisere kunst, videnskab, den romersk-katolske kristendom samt Bayerns status som kongerige.

    Den imposant bebyggede pragtgade strækker sig fra Odeonsplatz/Feldherrnhalle i syd til Siegestor mod nord. Starten fra Odeonsplatz blev anlagt fra 1816 efter Leo von Klenzes design i italiensk renæssance. Længere mod nord og Siegestor var den primære arkitekt Friedrich von Gärtner, hvis stil er den såkaldte rundbuestil, der i historicismen var en særlig tyskudviklet romansk-inspireret retning.

    En tur ad Ludwigstraße er en fin spadseretur, hvor man får et indtryk af Münchens kongelige boulevarder. I alt blev der i 1800-tallet anlagt fire af disse gader, som skulle binde byen sammen med nye udvidelser. Ud over Ludwigstraße drejer det sig om den nyklassicistiske Brienner Straße, den nygotiske Maximilianstraße og museumsgaden Prinzregentenstraße.

     

    Königsplatz

    Kong Ludwig I anlagde pladsen Königsplatz som centrum for byens kunst. Med de fine kunstmuseer, Glyptothek og Staatliche Antikensammlung, på hver side af Königsplatz, er det en status, stedet stadig har.

    Ud over museerne er pladsens vigtigste bygning porten Propyläen, der blev opført 1848-1862. Som for pladsens to museer er stilen græsk, og hensigten var da også at genskabe et lille hjørne af Athen her i München.

    I 1930erne blev pladsen planlagt som og ombygget til at være midtpunkt for den nazistiske ideologi, der på en måde startede historisk med Ølstuekuppet i 1923.

    Königsplatz blev belagt med 22.000 granitsten, og der var ikke noget græs, som man ser i dag. På pladsens østlige ende var der opstillet to 33 meter høje fanemaster kronet med ørne. Masterne skulle bære de tyske faner med det nazistiske hagekors.

    Den store plads og brede promenade i pladsens forlængelse blev benyttet til parader, og der blev opført forskellige bygninger ved Königsplatz; blandt andet Führerbau med Adolf Hitlers lokale kontor.

     

    Schloss Nymphenburg, München

    Nymphenburg Slot/Schloß Nymphenburg

    I Münchens vestlige del ligger det overdådige barokslot Nymphenburg, der blev opført i perioden 1664-1675 som en gave fra kurfyrste Ferdinand Maria til hans hustru Adelheid von Savoyen i anledning af deres førstefødte søn; Maximilian Emanuel. Arkitekten bag Nymphenburg er italieneren Agostino Barelli.

    Maximilian Emanuel begyndte i 1701 på en større udbygning af slottet. Pavilloner blev bygget til Barellis centrale slotsbygning, og mod syd blev staldbygninger opført som en yderligere forlængelse af slotskomplekset, der i alt byder på omkring 700 meter imponerende facade. For at sikre symmetrien blev der mod nord tilføjet et orangeri. Senest blev Slotsrondellen/Schloßrondell anlagt foran slottet, og omkring den blev de såkaldte Kavalerhuse/Kavaliershäuschen opført.

    Nymphenburg var gennem århundreder de bayerske regenters sommerpalads, og der blev ofte ombygget og nyindrettet i de mange sale. I dag finder man her blandt andet kong Ludwig Is berømte Skønhedsgalleri/Schönheitengalerie, der består af 36 portrætter af datidens smukkeste kvinder.

    I Stensalen/Steinerner Saal i den centrale slotsbygning kan man beundre smukke loftsfresker, der blev malet af blandt andre Johann Baptist Zimmermann. Af tilstødende rum og sale er fx audienssal og private gemakker.

    Ud over selve slottets pragt er her forskellige museer, der er værd at se. Staldmuseet/Marstallmuseum udstiller kongefamiliens kareter gennem en lang årrække, mens Porcelænsamlingen/Porzellansammlung viser den lokale produktion af porcelæn; en tradition der går tilbage til år 1747.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om München her.

Ture fra byen

    Schloss Neuschwanstein

    Neuschwanstein Slot
    Schloß Neuschwanstein

    Schloß Neuschwanstein er et af Tysklands og verdens mest ikoniske slotte. Det blev opført ved foden af Alperne af kong Ludwig II, der også blev kaldt eventyrkongen. Før det nuværende slot lå der en borg her, og den lå som ruin, indtil Ludwig II fik ideen til Neuschwanstein. Tanken var, at slottet skulle bygges som et slot fra riddertiden.

    Slottet blev opført fra 1869, og det kunne tages i brug i 1884. Ludwig II døde to år senere, og Neuschwanstein var på dette tidspunkt ikke helt færdigbygget. De manglende dele blev færdiggjort i et forsimplet design i forhold til de oprindelige planer.

    Blandt de mange spændende sale i slottet kan man opleve Tronsalen/Thronsaal på 20x12 meter. Forbillede for salen var kirken Allerheiligen-Hofkirche fra Münchens residens, og den er smukt dekoreret med fx kunstværk i apsis. Sangersalen/Sängersaal er slottets største sal med mål på 27x10 meter. Forbillederne er sale på slottet i tyske Wartburg, og udsmykningen er temaer over Lohengrin og Parzival.

    Udefra ligner Neuschwanstein et sandt eventyrslot med sine tårne og naturligvis også beliggenheden på en bjergtop med Alperne som bagtæppe. Slottets indretning består af en øvre og en nedre slotsgård, hvorom der er høje og tårnprydede mure. For enden af den øvre slotsgård ligger selve residensslottet på det fornemste sted, og over for slottet var det planen, at der skulle være bygget en slotskirke. På belægningen kan man se omridset af den aldrig byggede kirke.

     

    Dachau

    I byen Dachau kan man se det idylliske Dachau Slot/Schloß Dachau (Schloßstraße 7), der var det foretrukne landsted for Münchens hof i 1700-tallet og derved sommerpalads for den regerende Wittelsbach-familie. Selve slotsbygningen stammer fra 1500-1700-tallene, og den blev skabt på stedet, hvor der siden 1100-tallet havde ligget en borg.

    I Dachau er der også en koncentrationslejr, der i 1955 blev etableret som mindeområde med navnet KZ-Gedenkstätte Dachau (Alte Römerstraße 75). I de bevarede bygninger skildres stedets historie i perioden 1933-1945. Lejren blev åbnet af Heinrich Himmler i 1933 til at huse politiske fanger, og tyske vagter overgav sig til amerikanske tropper den 29. april 1945.

     

    Augsburg

    Byen Augsburg blev grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. med navnet Augusta Vindelicorum. I det senere Tysk-Romerske Rige blev byen fristad fra 1276 til rigets opløsning i 1806, hvorpå Augsburg blev lagt ind under Kongeriget Bayern.

    I historien har Augsburg blandt andet skrevet sig ind i 1500-tallets reformationstid, hvor Den Augsburgske Bekendelse/Confessio Augustana blev fremlagt under rigsdagen i byen den 25. juni 1530. Bekendelsen er et vigtigt lutheransk bekendelsesskrift, der blev fremlagt for kejseren i forsøget på at bilægge de igangværende reformationsstridigheder.

    Byens historie og størrelse gør, at der er en del seværdigheder, som alle kan nås i gåafstand i den centrale by. Augsburg Rådhus/Augsburger Rathaus (Rathausplatz) hører til blandt de fornemste sekulære renæssancebygninger nord for Alperne. Det blev tegnet af Elias Holl og opført 1615-1624. På facaden af rådhuset kan man se Det Tysk-Romerske Riges ørn og en pinjekogle, der var fristaden Augsburgs symbol. Indvendigt er nogle af de smukke sale Den Gyldne Sal/Goldener Saal og Fyrsterummet/Fürstenzimmer, der var indrettet til fine gæster i byen.

    Ved siden af rådhuset står tårnet Perlachturm (Rathausplatz), der oprindeligt blev opført i 989 som udkigstårn. Gennem dets flere end tusindårige historie er det 70 meter høje tårn ombygget flere gange; mest synligt i 1600-tallets renæssance, så det stilmæssigt blev tilpasset byens nye rådhus. Der er en udsigtsplatform i Perlachturm, hvorfra der er en fin udsigt over Augsburgs gamle bydel.

    Vor Frue Kirke/Dom Unserer Lieben Frau (Höher Weg) er byens domkirke. Den blev grundlagt i 1000-tallet og bygget i romansk stil. Kirken blev udbygget i gotisk stil i 1300-tallet, og disse to stilarter er nemt genkendelige i dagens byggeri. Kirkens størrelse er 113x40 meter i grundplan, og tårnene er 62 meter høje. Et særkende er, at kirken har to kor.

    Læs mere om Augsburg

     

    Kloster Ettal

    Kloster Ettal

    Midt mellem de sydtyske bjerge ligger landsbyen Ettal, der er hjemsted for et benediktinerkloster med en overdådig klosterkirke. Klostret blev grundlagt den 28. april 1330 af kejser Ludwig af Bayern. Motiverne for etableringen har dels været udvikling af egnen og dels en form for kejserlig sikring og kontrol af handelsvejen mellem Augsburg og Verona.

    Klostret var aktivt, indtil en sekularisering lukkede stedet i 1803. I 1900 kunne benediktinermunke igen flytte ind i bygningerne, og fra 1907 har det igen været et selvstændigt kloster med egen drift.

    I dag driver klostret mange forskellige virksomheder. Det gælder blandt andet landbrug, overnatningssteder og et bryggeri, der ligger umiddelbart overfor klosterkomplekset.

    Den smukkeste del af det store kloster er den totårnede Mariæ Himmelfartskirke/Sankt Mariä Himmelfahrt Kirche, der i sin oprindelige form går tilbage til årene 1330-1370, hvor en tolvkantet kirke i gotik blev bygget. I reformationens efterdønninger blev kirken stærkt beskadiget i 1552 efter angreb fra kurfyrste Moritz von Sachsens tropper, men det var dog først efter en brand i 1744, at den nuværende barokperle blev bygget.

    Kirken ligger i en klostergård og står med et ydre med to tårne og en stor central kuppel smukt med bjerge som bagtæppe. Det fine ydre bliver dog først til en uforglemmelig oplevelse, når man træder indenfor. Her bliver man mødt af en rigdom af udsmykning og detaljer i elegante lyse nuancer. Et højdepunkt er Johann Jakob Zeillers loftsfresko fra 1746, og et andet er orglet, der er bygget af Johann Georg Hörterich i 1768.

     

    Zugspitze

    Zugspitze er Tysklands højeste bjerg med sine 2.962 meter, og til forskel fra mange andre alpetoppe er Zugspitze let tilgængelig for turister. På selve toppen er der tre spidser, og her ligger der blandt andet en restaurant og en udsigtsterrasse.

    På toppen har der siden 1851 stået et kors, Zugspitzekreuz, som blev sat op under en ekspedition 11.-13. august. Initiativtageren var præsten Christoph Ott, og hans kors stod, indtil en reparation var nødvendig 1881-1882. I 1993 blev korset igen nedtaget for reparation, men efter to måneder valgte man at sætte en kopi op af det originale kors. Korset måler 4,88 meter i højden og står på Zugspitzes østlige top, der er maginalt højere end de to andre toppe, der er den midterste og den vestlige. Den vestlige top var 2.964 meter, indtil man under Tysklands nazistiske styre bortsprængte nogle meter for at kunne etablere et flyvekontrolcenter, der dog ikke blev anlagt.

    Der er flere veje til toppen af Zugspitze. Fra byen Garmisch-Partenkirchen er det nemmest at tage med tandhjulsbanen Bayerische Zugspitzbahn fra banegården. Banen kører blandt andet gennem en 4.466 meter lang bjergtunnel op til stationen Zugspitzblatt, der ligger i 2.588 meters højde. Herfra går svævebanen Gletscherbahn det sidste stykke op til selve toppen af Zugspitze. Man kan også stå af toget i Eibsee i højden 1.008 meter og tage svævebanen Eibseeseilbahn til Zugspitzes top; man kan også vælge en rundtur, hvor man kombinerer de to transportveje. Begge ture er det hele værd; både på turen op og naturligvis også når man står på bjergtoppen.

    Vil man gerne tage turen mod flere bjerge, så er det 2.628 meter høje Alpspitze nærliggende. Alpspitzes pyramideformede top er et af områdets vartegn, og op på bjerget går en 3.810 meter lang svævebane fra 750 meters højde til bjergstationen, der ligger i 2.033 meter.

     

    Linderhof

    Linderhof

    I de smukke bjergddale ved foden af de tyske alper ligger det lille smukke slot Linderhof, der var en af kong Ludwig IIs residenser. Kong Ludwig II startede også byggerierne af to andre slotte i Bayern, men Linderhof var det eneste, han nåede at se i færdig tilstand.

    Da Ludwig II blev konge, arvede han Königshäuschen, der lå der, hvor Linderhof i dag ligger. I første omgang ville han udbygge stedet, men han besluttede sig i 1874 for at rive Königshäuschen ned og bygge Linderhof.

    Kongen lod selv Linderhof opføre med det meget større Versailles ved Paris som inspiration og forbillede. Hans glæde ved stedet ses ikke mindst i haven, der ud over søer og springvand blandt andet har en kunstig drypstenshule.

    Anlægget er meget seværdigt, både som slot med slotshave, og også grundet beliggenheden mellem bjergene, der nærmest tårner sig op lige bag slotskomplekset, hvis lige normalt kun ses i andre omgivelser.

     

    Chiemsee

    Chiemsee er en sø, der også kaldes Bayerns Hav. Den danner et meget smukt naturområde med mange muligheder for afslapning og oplevelser. De største attraktioner er en tur på selve søen med de to øer, Herreninsel og Fraueninsel, der begge byder på smukke bygningsværker. Man kan sejle til begge øer fra byen Prien-Stock på søens vestlige bred.

    Selve havnemiljøet i Prien er også meget hyggeligt, og man kan tage den 1,91 kilometer lange smalsporede jernbane Chiemseebahn mellem stationen i Prien og havnen i bydelen Stock.

     

    Salzburg

    Salzburg

    Charmerende Salzburg er en af barokkens arkitektoniske perler, og som tilrejsende kan man næsten høre Mozarts fantastiske kompositioner i gaderne. Overalt i den gamle bydel bliver man mødt af betagende bygninger, der tydeligt udstiller den rigdom, byen gennem historien har oplevet.

    Ærkebisperne boede her og anlagde imponerende kirker, fine slotte og elegante pladser, og som kronen på værket blev der udlagt fornemme parker og opsat mange skulpturer. Salzburg er for mange ensbetydende med klassisk musik og anden kultur, og som Mozarts fødeby har den da også en masse at byde på. Det hele kulminerer med de verdensberømte festspil, der er en tilbagevendende begivenhed.

    Læs mere om Salzburg

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn

    Filmpark

    Bavaria Filmstadt
    Bavariafilmplatz 7, Geiselgasteig
    filmstadt.de

     

    Cirkus

    Cirkus Krone
    Zirkus-Krone-Straße 1
    cirkus-krone.de

     

    Zoologisk have

    München Zoo Tierpark Hellabrun
    Tierparkstr. 30
    zoo-munich.de

     

    Eventyr

    Märchenwald Wolfratshausen
    Kräuterstraße 39, Wolfratshausen, 28 km S
    maerchenwald-isartal.de

     

    Forlystelsespark

    Skyline Park
    Hartfeld 1, Bad Wörishofen, 80 km V
    skylinepark.de

     

    Dyrepark

    Wildpark Poing
    Hauptstraße 29, Poing, 22 km Ø
    wildpark-poing.de

Gode links
Historisk overblik

    Broen over Isar

    Området omkring det nuværende München har været beboet siden neolitisk tid. I nyere tid kom munke fra benediktinerordenen hertil og slog sig ned i 700-tallet.

    Herefter menes München grundlagt i 1158 af Heinrich der Löwe, der to år inden var blevet hertug af Bayern; en post han sad på som Heinrich XII til 1180.

    1158 er i hvert fald det år, München første gang bliver nævnt i et dokument, og byens start var den bro over floden Isar, som Heinrich der Löwe lod bygge netop her ved benediktinernes kloster. Broen blev handelsrejsendes eneste vej over floden, idet hertugen lod Otto von Freisings nærliggende bro ødelægge, og derved måtte folk passere over broen ved klostret, og det skulle de betale for.

     

    Münchens første befæstning

    Allerede ved en tysk rigsdagssamling i Augsburg i 1158 var Münchens status og rettigheder blevet fastslået, og i 1175 opnåede München officiel bystatus, hvilket gjorde, at der blev anlagt forsvarsværker omkring den.

    I 1180 blev Heinrich der Löwe afsat og afløst af Otto I. Samtidig måtte byen se sig underlagt af biskoppen i Freising. Otto I var den første regent i det Wittelsbach-dynasti, der kom til at regere Bayern indtil 1918.

    1240 blev skelsættende for byens udvikling, idet det var her, Münchens styre officielt overgik fra Freisings biskop til Wittelsbach-familien. I 1255 blev München gjort til hovedstad i områdets hertugdømme.

     

    Udbygningen fortsætter

    Det næste århundrede blev München løbende udbygget som hovedstad i regionen, og yderligere forsvarsværker blev opført. Bymuren blev påbegyndt i 1293, og ad flere omgange blev bymuren udvidet, så Münchens areal på samme vis kunne gøres større.

    Samtidig undergik byen en handelsmæssig opblomstring, primært fordi den ved hertug Ludwig IV af Bayern fik tildelt monopol på salthandel. Ludwig IV var blevet tysk konge i 1314 og tysk-romersk kejser i 1328. Det var samme Ludwig, der opførte Alter Hof som residens og regeringskompleks i München; Alter Hof ses stadig i centrum.

    I 1327 blev det meste af byen ødelagt af en brand, men det stoppede ikke udviklingen. München blev både genopbygget og udbygget. Handelen blomstrede, og byens udvikling blev nærmest kun bremset af pestepidemier, som hærgede byen første gang i 1349. Store byggerier blev sat i gang, blandt andet af Frauenkirche i 1468 og to år senere af Alte Rathaus.

     

    Det bayerske øl

    München og Bayern er i dag kendt for utallige gode øl, og en væsentlig del af den succes blev skabt i 1487, da forskrifterne for ølbrygningen blev nedfældet.

    Det verdenskendte Reinheitsgebot blev dog først indført ved lov i 1516. Denne lov er en af de første fødevarelove i verden, da den fastslog, at der ikke måtte indgå andet end vand, gær, malt og humle i øl. Reinheitsgebot er i dag ikke en lov, men bliver fortsat fulgt af mange tyske bryggerier i deres ølbrygning.

     

    Reformation, katolikker og protestanter

    I 1504 var Münchens indbyggertal vokset til 13.500, og den var nu førende i Bayern. Året efter, i 1506, blev München hovedstad i hele Hertugdømmet Bayern, der var blevet genforenet.

    Reformationen, der var i gang en del øvrige steder i Tyskland i 1500-tallet blev ikke modtaget pænt af hertug Wilhelm IV af Bayern. Her blev katolicismen fastholdt, og byen blev centrum for antireformationskræfter i hele landet. Som følge af dette satte man blandt andet en række omkostningskrævende byggerier i gang såsom Residenz og Michaelskirche, der var centrum for kræfterne mod reformationen.

    I 1608 var Den Protestantiske Union blevet dannet som et forbund mellem protestantiske fyrster og byer i Det Tysk-Romerske Rige for at beskytte protestanternes religionsfrihed mod den katolske modreformation. Som modtræk hertil blev Den Katolske Liga grundlagt i München i 1609. De to unioners delte meningen endte med katolsk sejr i Slaget ved Det Hvide Bjerg under Trediveårskrigen i 1620, og derved var katolicismen blevet styrket i Bayern, dens hovedstad og i kejserriget.

    Dette varede dog ikke ved, idet Sveriges kong Gustav II Adolf ønskede at danne en sammenslutning af Tysklands protestanter under Sveriges protektion og overhøjhed. Samtidig ønskede han en tættere handel og derved nok reelt en ny skandinavisk-tysk stormagt med udgangspunkt i det protestantiske nord. I 1630 startede den svenske konge et felttog mod Tyskland, og i 1632 blev München belejret og plyndret af Sveriges tropper. Gustav II Adolf forlod München for at ride mod nord og dermed væk fra den bayerske hovedstad.

     

    Den barokke by og ny vækst

    Efter Trediveårskrigen og nye pestepidemier i 1634 og 1635 kom der på ny opblomstring i München, der blev kulturelt påvirket meget af tidens barok. Kurfyrste Ferdinand Marias hustru Henriette Adelaide inviterede flere italienske arkitekter til byen, og de kom til at sætte deres præg på byen, hvor blandt andet Theatinerkirche og slottet Nymphenburg blev opført.

    I 1705-1714 var München under ledelse af de østrigske habsburgere, og i 1742 kom det igen til østrigsk invasion. Freden blev dog genetableret af Maximilian III, og gennem resten af århundredet kunne der i stedet fokuseres på fx kulturel udvikling. Således blev der grundlagt flere uddannelsesinstitutioner i byen med Bayerns kunstakademi som den første i 1759.

     

    Napoleonstiden og 1800-tallet

    Franske Napoleon kom også til at påvirke München og Bayern. Hans restrukturering af de tyske landområder medførte, at Bayern næsten fordoblede sin størrelse, og byen blev hovedstad i Kongeriget Bayern i 1806.

    Fire år senere blev kronprins Ludwig gift med prinsesse Terese af Sachsen-Hildburghausen. Det bryllup blev fejret med en stor fest, der blev forbilledet for byens nu årligt tilbagevendende og berømte oktoberfester.

    Maximilian I Joseph blev kronet som den første konge i det kongerige, der kom til at eksistere til 1918.

    I 1818 blev staten den første tyske med egen nedskrevet forfatning, hvorefter statens parlament, Landdagen, blev oprettet. Bayerns særstatus er på mange måder bevaret helt til dagens Tyskland.

    I 1825 blev Ludwig I konge, og med ham blev der sat en kolossal udvikling i gang i byen af byggeprojekter og en begyndende industrialisering. Blandt andet blev Tysklands første jernbane åbnet herfra.

    Ludwig Is byggeprogram ses i dag overalt i Münchens gadebillede, fx i den stort anlagte Ludwigstraße med de omliggende monumenter og palæer. Men han ønskede også at gøre byen til kulturelt centrum. Fx blev Bayerns universitet flyttet til byen, Residenz blev udvidet, Königsplatz anlagt og Alte Pinakothek grundlagt.

    I 1848 måtte Ludwig I overgive kronen til sin søn Maximilian II, der satte den store industrialisering af München i gang.

    I 1864 blev Ludwig II kronet som konge. Han satte som Ludwig I sit store kulturelle og økonomiske aftryk på byen. Ludwig II igangsatte overdådige paladsbyggerier, der er smukke og i dag højt skattede bygningsværker, men de skabte økonomisk svære tider for staten.

    Bayern blev i 1871 indlemmet i det nye Tyskland anført af Preussen. Ludwig II blev siddende som konge indtil 1886, og i denne periode var byen hjemsted for blandt andet Richard Wagner, Kandinsky og mange andre kulturpersonligheder.

    Teknologisk skete der også meget i München i 1800-tallet. Fx var jernbanen åbnet her i 1839, sporvogne kørte i gaderne fra 1876 og elektrisk lys blev installeret fra 1882. På denne tid og de følgende årtier havde mange store opfindere deres gang i byen; det gjaldt Rudolf Diesel, Georg Ohm, Wilhelm Conrad Röntgen, Albert Einstein med flere.

     

    Verdenskrigene og nazisterne

    Med starten på 1. Verdenskrig indledte de allierede en blokade af Tyskland, og det gav svære tider. Mangel på mad og brændstof steg, og det kom til uroligheder i byen. De kulminerede i november 1918, hvor kong Ludwig III flygtede med sin familie, og derved var Bayerns status som kongedømme tilendebragt.

    I kølvandet på krigens afslutning i 1918 kom forskellige magthavere til i München; fx en overgang med kommunister, som Lenin, der havde boet i München, lykønskede.

    Weimarrepublikken blev dog Tysklands foreløbige fremtid og styre. I opposition hertil stod højreorienterede kræfter, der med Adolf Hitler som frontfigur vandt stigende tilslutning gennem årene.

    I 1920 holdt nazistpartiet sit første møde i byens Hofbräuhaus, og i 1923 blev München skueplads for Adolf Hitlers såkaldte ølstuekup. Kuppet var et fejlslagent forsøg på at styrte republikken og indtage magten i først Bayern og derefter Berlin og Tyskland. Adolf Hitler blev arresteret og fængslet, men München skulle igen blive arnestedet for Adolf Hitlers nazisme, der kom til magten i 1933.

    Münchens betydning for den nazistiske triumf gjorde, at byen blev kaldt Bevægelsens Hovedstad. Partiet NSDAPs hovedkontor lå i München, lige som mange parti- og førerbygninger blev opført omkring Königsplatz. Under 2. Verdenskrig blev byen stærkt beskadiget af bombardementer, men blev smukt genopbygget.

     

    München i dag

    Efter 2. Verdenskrig kom München som det øvrige Vesttyskland hurtigt i gang økonomisk. Byen rundede en million indbyggere i 1957, og den blev to gange centrum i verdens kommercielle kultur, i 1972 som hjemby for de Olympiske Lege og to år senere som spillested for finalen i VM i fodbold.

    Nye museumsbygninger er blevet opført, og BMW Welt er åbnet som besøgssted af bilkoncernen, der er en af Münchens mest kendte virksomheder; lige som fodbold i FC Bayern München er blevet blandt verdens bedste.