Socialist Art Museum åbnede i 2011 og er en afdeling af Bulgariens nationalgalleri. Museumskomplekset består af både en park og en ustillingshal. Her kan man se utallige monumentale skulpturværker, der hovedsageligt består af statuer og buster af berømte bulgarske og sovjetiske kommunister som fx Georgi Dimitrov, Dimitar Blagoev, Vasil Kolarov, Vladimir Lenin, Tsvjatko Radojnov og andre socialistiske aktivister. Der er også en buste af politikeren Todor Zhivkov. Øvrige statuer på Socialist Art Museum er typiske eksempler på socialistisk realisme, der viser partisaner, Den Røde Hær, arbejdere og venskabelige samarbejdspartnere.
For at iscenesætte tiden for denne kunst kan man også se dokumentarfilm og information om den kommunistiske tid, der i Bulgarien varede fra 1944 til 1989. Et af de store symboler fra denne tid var den røde stjerne, der lyste over partiets hovedsæde i centrum af Sofia. Denne stjerne blev til efter inspiration fra de stjerner, der stadig ses over Kreml i Moskva; den bulgarske skulle dog være mindre end de russiske. Stjernen kan også ses på dette museum.
Socialist Art Museum, ulitsa "Lachezar Stanchev", Sofia, Bulgarien
Socialist Art Museum åbnede i 2011 og er en afdeling af Bulgariens nationalgalleri. Museumskomplekset består af både en park og en udstillingshal. Her kan man se utallige monumentale skulpturværker, der hovedsageligt består af statuer og buster af berømte bulgarske og sovjetiske kommunister.