Se på kortet
Nikko City hall Mae, Imaichihonchō, Nikko, Tochigi 321-1272, Japan
Læs om byen
Nikko er en by, der ligger nord for Tokyo, og den er nemt tilgængelig med tog fra den japanske hovedstad. Byens historie startede, da Shōdō Shōnin (勝道上人) etablerede Rinnō-ji-templet i 766, efterfulgt af Chūzen-ji-templet i 784. Omkring disse templer udviklede landsbyen Nikkō sig, og senere blev Nikkō hjemsted for helligdommen Nikkō Tōshō-gū (日光東照宮), der stod færdig i 1617. Helligdommen Det blev kendt som begravelsesstedet for shōgun Tokugawa Ieyasu, der grundlagde Tokugawa- shōgunatet.
I Meiji-perioden udviklede Nikkō sig som et bjergresort og blev særligt populært blandt udenlandske besøgende til Japan. De japanske nationale jernbaner begyndte at betjene Nikkō i 1890, og byen er stadig velbesøgt med Nikkō Tōshō-gū, Futarasan-helligdommen/Futarasan jinja (二荒山神社) og Rinnō-ji (輪王寺), der udgør Nikkōs helligdomme og templer, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Topseværdigheder
Nikkō Tōshō-gū (日光東照宮)
Nikkō Tōshō-gū er en af Japans shinto-helligdomme med navnet tōshō-gū, som kendetegner, at helligdommen er tilegnet Tokugawa Ieyasu. Tokugawa Ieyasu grundlagde Tokugawa-shōgunatet, der strakte sig over perioden 1603-1868, og han blev en shinto-gud, en såkaldt kami, med navnet Tōshō Daigongen (東照大権現). Nikkō Tōshō-gū blev grundlagt i 1617 af Tokugawa Hidetada og udbygget af Tokugawa Iemitsu. Ud over dedikationen til Tokugawa Ieyasu ligger den berømte shōgun også begravet her.
Efter helligdommens første torii kan man se Nikkō Tōshō-gūs femetagers pagode. Den oprindelige pagode blev doneret af en daimyō i 1650, men den blev ødelagt under en brand og blev genopbygget i 1818. Hver etage repræsenterer et element – jord, vand, ild, vind og æter, der er den øverste klare luft – i stigende rækkefølge. Inde i pagoden hænger en central shinbashira-søjle fra kæder for at minimere skader fra jordskælv.
Når man fortsætter fra pagoden foran Nikkō Tōshō-gū, kan man se de tre vise aber/san'en (三猿). Aberne er et velkendt motiv i japansk kunst og er baseret på et motto eller et ordsprog om, hvordan man skal håndtere ondskab. De tre aber er henholdsvis Mizaru, der holder øjnene lukkede og ikke ser noget ondt, Kikazaru, der dækker sine ører og ikke hører noget ondt, og Iwazaru, som holder sin mund og ikke siger noget ondt. Herfra kan man gå gennem toriien mod de vigtigste bygninger i helligdommen.
Som næste indgang ligger porten Yōmei-mon (陽明門), hvor man kan se udskæringer i dybe relieffer, som er malet i rige farver. Herefter ligger et gårdmiljø, hvor man kan se helligdommens sovende kat, Nemuri-neko (眠り猫), der blev udarbejdet af Hidari Jingorō. Katten er et symbol på harmoni og på et symbol på Nikkō og Tokugawa Ieyasus ånd, som man troede var manifestationen af helbredelsens Buddha, der giver næring til sind, krop og ånd, og som trøster de syge og helbreder sygdomme.
I gården kan man også se porten ind til det inderste af helligdommen, Kara-mon (唐門). Bag Kara-mon ligger de centrale bygninger i Nikkō Tōshō-gū, der følger den klassiske opbygning af en shinto-helligdom; Haraiden (祓殿), hvor renselsesceremonier finder sted, bedehallen Haiden (拝殿), offerhallen Heiden (幣殿) og hovedhallen Honden (本殿). Og overalt er bygningerne smukt bygget med høj grad af detaljeret udsmykning.
Fra denne del af Nikkō Tōshō-gū kan man gå mod øst og forbi den sovende kat til porten Sakashita-mon (坂下門), der fører til en sti videre ind i skoven bag helligdommen. Efter en flot tur mellem høje træer kommer man til den indre helligdoms bedehal, Okumiya haiden (奥宮拝殿), og bag den fører en trappe op til porten Inuki-mon (鋳抜門), der giver adgang til selve shōgun Tokugawa Ieyasus gravmæle, der står som et meget smukt og harmonisk anlæg.