Se på kortet
Площадь Ленина, Ploshchad' Lenina, Novosibirsk, Rusland
Læs om byen
Novosibirsk er hovedstaden i Sibirien og den tredjestørste by i Rusland. Byen ligger ved floden Ob, der er en af Sibiriens mægtige floder, der også tæller Lena og Jenisej. Naturen omkring byen er smuk og med meget vide rammer mellem byerne langs de sibiriske veje og jernbaner.
Byen Novonikolajevsk blev grundlagt i 1893 som station langs Den Transsibiriske Jernbane, der åbnede store dele af Sibirien for det europæiske Rusland. Byen blev senere omdøbt til Novosibirsk, og den vækst var hastig. Efter kun godt 10 år boede der flere end 50.000 i byen, der i dag er en af landets mange millionbyer.
Der er mange spændende ting at se i Novosibirsk. Beliggenheden i Sibirien gør i sig selv byen spændende, og her er mange imponerende opførelser fra den sovjetiske tid. Det drejer sig fx om hovedbanegården, byens metro, Leninpladsen og det store opera- og balletteater.
I byen kan man også opleve fine museer, hvor der er et komplet skelet af en mammut og en skildring af den historiske levevis i Sibirien som nogle eksempler. Her er også en spændende zoologisk have og en strand langs Ob, hvor man kan nyde det varme sommervejr, der præger midt i Sibirien.
Topseværdigheder
Alexander Nevskij Katedral
Собор во имя Александра Невского
Dette er Novosibirsks russisk-ortodokse katedral, som er opkaldt efter Alexander Nevskij. Kirken blev opført 1896-1899 i nybyzantinsk stil som en af de første stenbygninger i datidens Novonikolajevsk. Den blev opført til ære for zar Alexander III, der vedtog anlægget af den Transsibiriske Jernbane, der dannede grundlag for etableringen af byen.
Novosibirsk Opera- og Balletteater
Новосибирский театр оперы и балета
Dette er det vigtigste teater i Novosibirsk og et af de største i Rusland og vigtigste i Sibirien. Teatret stod færdigt i 1944 og åbnede året efter. Arkitekturen er sovjetisk nyklassicisme, og over tilskuersalen er der en kuppel med en højde på 35 meter og en diameter på 60 meter.
Naturhistorisk Museum
Музей природы
På det naturhistoriske museum i Novosibirsk kan man få en spændende oplevelse af dyreliv, geologi m.v. i bl.a. Rusland. Her er der masser at se i en varieret samling, hvor man kan se skelettet af en mammut som det måske største trækplaster.
Sankt Nikolaj Kapel
Часовня Святого Николая
Dette fine kapel blev opført i 1915 som markering af 300-året for Romanov-dynastiets tiltræden som russiske zarer. Kapellet blev symbolsk bygget som centrum i det russiske imperium, men det blev revet ned under Sovjetunionen. I stedet blev der stillet en statue op af Josef Stalin på netop dette sted. Kapellet blev genopført i 1990erne som fejring af Novosibirsks 100-års jubilæum.